PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening 

STATS 

PENSIONISTEN 

Nr. 3 · AUGUST 2012 

Leder: Skattereform og tilsagnspensioner • SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj 

2012 • Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde • Afskaf alderdommen – bliv i de 

voksnes rækker • Kronikkonkurrencen: Det er fedt at være gammel • Pensionistrabat 

– ja tak • Ældremobiliseringen: En engageret organisation • Danske Ældreråd: Fokus 

på nye udfordringer • Hæderspris 2012 • Udtalelse: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp 

• Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp • Seniorforeningen 

Told•Skat, generalforsamling • Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region 

Øst • Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke

STATSPENSIONISTERNES 

CENTRALFORENING 

www.spcf.dk 

Formand: Hans Agerbo Jensen 

Jersie Strandvej 60 

2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 14 05 65 

Mobil 21 66 87 53 

hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk 

Kasserer: Jens Bragh Andersen 

Solbærvej 4, 4700 Næstved 

Tlf. 55 72 52 57. bragh@stofanet.dk 

Sekretær: Povl Rasmussen 

Backersvej 7, 2300 København S. 

Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk 

Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. 

SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), 

Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). 

SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes 

Samvirke (PS). 

Indhold 

Leder: Skattereform og tilsagnspensioner . . . . . . . . . . . . . . 3 

SC’s hovedbestyrelsesmøde den 31. maj 2012. . . . . . . . . . . . 4 

Fremtidssikring af det ældrepolitiske arbejde . . . . . . . . . . . . 5 

Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker . . . . . . . . . . 6 

Kronikkonkurrencen: 

Det er fedt at være gammel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Pensionistrabat – ja tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Ældremobiliseringen: 

En engageret organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Danske Ældreråd: 

Fokus på nye udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Hæderspris 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Udtalelse: Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp. . . . . . . . . 13 

Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp . . . . . . 14 

Seniorforeningen Told•Skat, generalforsamling. . . . . . . . . . . 13 

Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Øst . . . . 15 

Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . . 16 

Redaktør: 

Povl Rasmussen 

Backersvej 7, 2300 København S. 

Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 

Mobil 22 84 79 76 

E-mail: piras@post10.tele.dk 

Tryk: 

Grafikom A/S, 

C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo 

Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 

Bladet udkommer i uge 35/36 2012 

Oplag: 13.500 

Ekspedition: 

Jens Bragh Andersen, 

Solbærvej 4, 

4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 

E-mail: bragh@stofanet.dk 

Antal udgaver pr. år: 4 

Næste blad udkommer i uge 48/49 2012 

Bladudvalg: 

Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) 

Henning Dam Krag 

Povl Rasmussen 

Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: 

Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. 

Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. 

Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til 

Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. 

Forsidefoto: Rabat til pensionister, rabat til alle eller ingen rabat overhovedet. Tilbuddene er mange, og 

meningerne er delte, men ikke hos frisøren i Østrigsgade på Amager. Læs artiklen Pensionistrabat – ja tak. 

Foto: Povl Rasmussen. 

Postpensionisternes Landsforening 

Formand: 

Henning Dam Krag, 

Karensvej 11, 7000 Fredericia. 

Tlf. 40 34 73 36. 

E-mail: pl@postpensionisterne.dk 

Politipensionisterne 

Formand: 

John Jensen, 

Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. 

Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. 

E-mail: john41@live.dk 

www.politipensionisterne.dk 

Statspensionistforeningen af 1945 

Formand: 

Jørn Nicolaisen, 

Pusterholmen 6, 2730 Herlev. 

Tlf. 44 98 80 82. 

E-mail: j-nicola@post7.tele.dk 

Seniorforeningen Told•Skat 

Formand: 

Bjørn Wikkelsøe Jensen, 

Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. 

Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. 

E-mail: bwjj@mail.dk 

Dansk Magisterforenings Pensionistsektion 

Formand: 

Sidsel Jacobsen, 

Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. 

Tlf. 33 23 26 42. 

E-mail: sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com 

Uddannelsesforbundets Seniorgruppe 

Formand: 

Erik Granau Andersen, 

Fredensgade 3, 7100 Vejle. 

Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23. 

E-mail: granau@stofanet.dk 

Seniorgruppen i Foreningen af tekniske 

og administrative tjenestemænd 

Formand: 

Steffen Lunn, 

Bjergstien 6, 3390 Hundested 

Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 

E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk 

Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening 

Formand: 

Karen Elisabeth Lundbæk, 

Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. 

Tlf: 86 29 04 92. 

E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com 

Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat 

Formand: 

Arne Haugaard, 

Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. 

Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. 

E-mail: arne@tdcspace.dk 

2 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012

Skattereform og tilsagnspensioner 

Med ansættelsen i staten følger også 

et tilsagn om livsvarig pension. Derfor 

er vi naturligvis særlig opmærksomme 

på reformforslag, der griber ind i vores 

pensionsordning. 

Det meget omtalte forslag til skattereform 

fremkom umiddelbart før 

Statspensionisternes Centralforenings 

seneste hovedbestyrelsesmøde den 

31. maj. En enig hovedbestyrelse besluttede 

derfor, at der måtte reageres 

på det fremsatte forslag, fordi den foreslåede 

nedsættelse af folkepensionens 

grundbeløb ville være særligt mærkbart 

for os. 

Der er to grunde hertil. 

For det første modtager mange statspensionister 

enten slet ikke pensionstillæg, 

eller de modtager kun et reduceret 

tillæg til folkepensionen. 

En anden årsag – og vel den mest 

principielle – er, at den gældende lov 

om tjenestemandspension, vedtaget 

i juni 1993 og gældende fra 1. januar 

1994, fastlægger beregningen af tjenestemandspensionen, 

ligesom det i 

samme lov er bestemt, at statspensionisten 

er berettiget til folkepensionens 

grundbeløb, når folkepensionsalderen 

indtræder. Beregningen blev dengang 

fastsat ud fra, at der ikke skulle betales 

AM-bidrag af pensionen og ud fra, at 

man fik det fulde grundbeløb, når den 

”rigtige” alder var opnået. 

Reformforslaget indeholdt også en 

ændring i reguleringen af folkepensionen 

og andre sociale pensioner. 

Derfor var det nødvendigt med en 

hurtig reaktion: For os er det en ”rigtig 

dårlig forretning”, hvis der overføres 

midler fra grundbeløbet til det indkomstafhængige 

pensionstillæg. 

Et andet element i det oprindelige 

forslag var formuleringen om, at den 

nuværende topskattegrænse skulle 

fastholdes for alderspensionister. Hvad 

var nu det? Skal der for fremtiden laves 

skattereformer for de forskellige aldersgrupper 

i vores samfund? 

Vi kender alle resultatet af det politiske 

forlig, hvor de elementer med 

forskellig topskattegrænse og nedsættelse 

af folkepensionens grundbeløb er 

udgået. Tilbage er en ændring – læs forringelse 

– af reguleringen af de sociale 

pensioner. Vi kan konstatere, at blandt 

andet folkepensionen for fremtiden skal 

reguleres ud fra pristallet, og ikke med 

baggrund af lønudviklingen. 

Om ikke alle, så er en meget stor del 

af befolkningen sikkert tilfreds med, at 

topskattegrænsen hæves, og at alle i beskæftigelse 

får skattenedsættelse i form 

af et større fradrag, som er gældende 

uanset alder. 

Men hvorfor de sociale pensioner skal 

underkastes en ændret og lavere regulering, 

er der næppe en logisk forklaring 

på. Blot det, at der giver en besparelse 

i de offentlige udgifter. Det er ikke en 

besparelse, som lå lige for, når talen i 

øvrigt var om en skattereform. 

Den nuværende regulering med baggrund 

i en løn optjent for to år siden, har 

jævnligt været udsat for kritik. Forslaget 

i det indgåede forlig gør reguleringen 

af folkepensionen ringere end det bestående. 

Det bliver hårdt for den store 

gruppe pensionister, der alene har deres 

folkepension og ATP at leve for. 

Den del af reformen havde vi gerne 

været foruden. 

LEDER 

STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2012 3

Fra SC’s hovedbestyrelsesmøde 

den 31. maj 2012 

OK13 og skatteforliget 

Af Povl Rasmussen 

Hans Agerbo Jensen, formand for Statspensionisternes 

Centralforening (SC), 

indledte årets første hovedbestyrelsesmøde 

med en debat om SC’s ønsker til 

de kommende overenskomstforhandlinger, 

OK13. 

Som ved OK11 har der på SC’s initiativ 

været indbudt til en række møder med 

repræsentanter fra Pensionistgruppen i 

DJØF, Pensionistgruppen i Centralforeningen 

af Stampersonel, Fængselsforbundet 

i Danmark, Frie Skolers Lærerforenings 

Pensionistgruppe, Danmarks 

Lærerforenings Fraktion 4 samt Dansk 

Jernbaneforbunds Pensionistgruppe, for 

at koordinere indstillingen til de respektive 

hoved- og centralorganisationer. 

Ved det sidste møde var der afbud 

fra Jernbaneforbundet, Centralforeningen 

af Stampersonel og Danmarks 

Lærerforenings Fraktion 4, der således 

ikke var med til at træffe den endelige 

beslutning. Danmarks Lærerforenings 

Fraktion 4 arbejder dog på via deres 

hovedorganisation at fremsætte tilsvarende 

forslag som SC’s. 

Formanden foreslog, at SC begrænser 

til sig til ét enkelt krav, nemlig at 

procentreguleringen af tjenestemandspensionerne 

fastsættes til den del af en 

given ramme, der afsættes til egentlige 

lønformål. De øvrige organisationer var 

enige i at begrænse kravet til det (forhåbentligt) 

realistiske, og alle i hovedbestyrelsen 

var enige. 

Organisatoriske ændringer 

”Arbejdsgruppe vedr. beslutningsforslaget”, 

der blev nedsat efter repræsentantskabsmødet 

i 2011, har nu 

sluttet arbejdet. Undervejs i forløbet 

er konklusionerne blevet drøftet i hovedbestyrelsen, 

og der foreligger nu et 

forslag til vedtægtsændring, hvori den 

væsentligste ændring er nedlæggelse af 

forretningsudvalget. Forslaget vil blive 

forelagt til vedtagelse på repræsentantskabsmødet 

i 2013. 

Bladudvalgets sammensætning og 

funktion har også været drøftet. Efter 

indstilling blev udvalget reduceret til tre 

personer: Formand (ansvarh.), næstformand 

og redaktør. 

Planerne om at udarbejde nyt informationsmateriale 

er sat i bero indtil der 

er mere klarhed over, hvilke nye medlemsgrupper, 

der evt. kan komme på 

tale til SC. I den forbindelse blev der 

også opfordret til at overveje en navneændring 

til SC, såfremt der optages 

ikke-statspensionister i SC, men fx alle, 


der har været offentligt ansat (stat og 

kommune) uanset organisationsforhold. 

Røde tal 

Årsregnskabet 2011 viser et underskud 

på godt 87.000 kr. mod de budgetterede 

75.000 kr., hvilket bl.a. skyldes afholdelse 

af flere møder samt svigtende annonceindtægter. 

På trods af en beskeden formue er 

det ikke holdbart i længden at have underskud 

på driftsbudgettet. Da det er 

begrænset, hvor meget der kan skæres 

i udgifterne, er der overvejelser om en 

mindre kontingentstigning på nogle få 

kroner årligt. Problematikken vil blive 

drøftet på et senere hovedbestyrelsesmøde. 

En kontingentstigning skal i givet 

fald vedtages på et repræsentantskabsmøde. 

Blad og hjemmeside 

Statspensionisten har som et forsøg 

været tilgængeligt på hjemmesiden det 

sidste år, i stedet for som tidligere, hvor 

kun et par udvalgte artikler kunne læses. 

Ved målinger kan det ses, at ca. 

halvdelen af de besøgende på SC’s 

hjemmeside går direkte ind på bladet, 

og at besøgstallet er væsentligt højere 

de måneder, hvor bladet udkommer. 

Der var enighed om, at ordningen 

skal fortsætte. 

Der var også enighed om, at bladet 

fremover også skal udkomme i en trykt 

Tak for indsatsen 

Erik Granau Andersen har efter fem år 

som formand for Uddannelsesforbundets 

Seniorgruppe valgt at nedlægge sit 

hverv. Samtidig har han i juni sagt farvel 

til formandsposten for seniorgruppen i 

Dansk Teknisk Lærerforbund, der sammen 

med Landsforeningen af Voksen- og 

Ungdomsundervisere og Lærerne ved Arbejdsmarkedsuddannelserne 

udgør Uddannelsesforbundets 

Seniorgruppe. 

Erik Granau Andersen har været en meget 

aktiv fagpolitisk deltager i Statspensionisternes Centralforenings i hovedbestyrelse, 

i forretningsudvalget og som deltager i forskellige arbejdsgrupper. 

Valget af ny formand er udskudt til den kommende generalforsamling i oktober. 

udgave med et nummer på 16 sider i 

hvert kvartal. 

Skatteforliget 

Regeringens udspil til en skattereform 

var netop fremsat. De politiske forhandlinger 

var ikke afsluttede, men udspillet 

vil helt urimeligt rammer pensionisterne, 

bl.a. ved nedsættelse af folkepensionen, 

ændret beregningsgrundlag ved 

pensions-reguleringen og at forhøjelse 

af topskattegrænsen ikke skal gælde for 

pensionister. 

Det blev derfor besluttet at sende et 

brev til regeringen, v/skatteministeren, 

samt udsende en pressemeddelelse for 

at markere SC’s fagpolitiske holdning 

mod udspillet (brev og pressemeddelelse 

kan ses på SC’s hjemmeside). 

Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes 

den 27. november 2012. 

Repræsentantskabsmødet i 2013 blev 

fastlagt til tirsdag den 26. februar 2013 

og afvikles på Ældrecentret i Odense. 

Fremtidssikring af 

det ældre politiske arbejde 

Planerne om fusionering af Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister og 

Sammen slutningen af Pensionistforeninger i Danmark er p.t. til afstemning. 


Som tidligere fortalt i Statspensionisten 

er baggrunden for vores paraplyorganisation 

Pensionisternes Samvirkes fusionstanker 

at få en bedre udnyttelse af 

de tre organisationers ressourcer, men 

især at styrke og samle de ældrepolitiske 

aktiviteter. 

Ved en sammenlægning vil den nye 

organisation have 140.000 medlemmer. 

I dag har Pensionisternes Samvirke knap 

60.000 medlemmer, medens de to øvrige 

organisationer hver har omkring 

40.000 medlemmer. 

De tre pensionistforeninger udgør i 

dag sammen LO Faglige Seniorer paraplyorganisationen 

Ældremobiliseringen. 

Dette samarbejde skal bevares, 

dvs. at de aktiviteter, der finder sted i 

Ældremobiliseringens regi, fortsat skal 

prioriteres højt. 

Statspensionisternes Centralforenings 

hovedbestyrelse har på mødet den 31. 

maj 2012 besluttet at stemme ja til fusionen. 

De berørte organisationer skal træffe 

deres endelige beslutninger i løbet af 

efteråret. I givet fald vil den nye organisation 

kunne etableres i foråret 2013. 


Afskaf alderdommen 

– bliv i de voksnes rækker 

Af Henning Kirk 

Hvis man vil bekæmpe myter og fordomme, 

kan det være nyttigt at provokere 

for at få budskaber ud. Det er 

selvfølgelig derfor, at Lone Kühlmann 

og jeg har givet vores nye bog den provokerende 

titel ”Afskaf alderdommen – 

bliv i de voksnes rækker”. Der er nemlig 

stadig i forbavsende grad udbredt mangel 

på viden om aldring – og tilsvarende 

udbredte myter og fordomme. 

Vi har to hovedsigter med bogen. 

For det første beskriver og diskuterer 

vi samfundets ofte utilsigtede tendens 

til at placere ”de ældre” ved siden af 

voksensamfundet, for eksempel når 

kommunerne i mange tilfælde opfatter, 

beskriver og behandler svækkede ældre 

voksnes behov som noget der primært 

er forårsaget af alderen i sig selv. 

Det kommer til udtryk i det sprog, 

man bruger, ikke mindst i den kommunale 

jargon. I bogen opregner vi således 

over 100 ”ældreord” (herunder ”ældreråd”!) 

som sproget er blevet forurenet 

med siden 1980’erne. Et sprog, der bidrager 

til at fastholde opfattelsen af, at 

alderen i væsentlig grad ligger til grund, 

når ældre borgere har behov for social 

og sundhedsmæssig bistand. Ud over 

opgøret mod dette ”ældresprog” gør vi 

også op med brugen af aldersgrænser, 

rabatter og andet, der bidrager til at forstærke 

”vi-de-retorikken”. 

I forbindelse med EU’s år for aktiv 

aldring fik vi et eksempel på, hvordan 

netop denne retorik ubemærket sniger 

sig ind, selv når politikere og eksperter 

har de bedste intentioner om at styrke 

alderens muligheder. ”Livet slutter ikke 

ved de 60 – og samfundet påskønner 

i stigende grad, at de ældre også har 

noget at byde på”, stod der således i EUoplægget. 

En utilsløret, men formentlig 

ubemærket hentydning til, at ”vi” (de 

midaldrende eksperter og beslutningstagere) 

taler om ”de” ældre. 

Det andet sigte med bogen er at give 

gode råd til, hvordan vi hver især kan 

styrke de fysiske, mentale/kognitive og 

sociale muligheder i hele voksenlivet. 

Ud over opgøret mod dette 

”ældresprog” gør vi også 

op med brugen af aldersgrænser, 

rabatter og andet, 

der bidrager til at forstærke 

”vi-de-retorikken”. 

Bemærk at vi taler om voksenlivet. Der 

er yngre og ældre voksne, men ”de ældre” 

findes ikke. Der er stor interesse for 

at holde hjernen i gang, og forskningen 

peger på mange konkrete råd, som end- 

nu ikke er blevet tilstrækkeligt formidlet 

til dem, som kan få glæde af dem. 

Afskaf ældrerådene 

Vores påstand er således, at det er vigtigt 

at afskaffe alderdommen som den 

forældede konstruktion, den fortsat er 

i vores bevidsthed. Hvis folk er syge, 

gangbesværede, ensomme eller fattige, 

skal de hjælpes ud fra deres behov. Og 

ikke ud fra forestillinger om, at det nok 

er alderen, der er ondets rod. 

Det er fint, hvis politikerne kan få 

uvildige råd og forslag til, hvordan man 

hjælper og styrker borgere, der har problemer. 

Og til, hvordan vi individuelt og 

kollektivt kan forebygge diverse problemer. 

Men når man kalder noget et ”ældreråd”, 

fastholder man den kategoriske 

opdeling mellem voksne og ”ældre”. 

Ældrerådene beskæftiger sig for eksempel 

en del med hjemmehjælp. Men 

hver syvende hjemmehjælpsmodtager 

hører slet ikke til kategorien ”ældre”. 

Derfor er det også vigtigt, at der foretages 

navneskift i de kommunale forvaltninger. 

Væk med benævnelser som 

ældreområde, ældreforvaltning, ældrepleje, 

ældrechef osv. For slet ikke at 

nævne det ualmindelig nedladende ord 

”ældremad”. 

Benævn i stedet forvaltningerne efter 

”varen”. For eksempel kunne man blive 

inspireret af den tretrinsraket, som beskriver 

kommunernes sociale og sundhedsmæssige 

indsats: Forebyggelse, 

genoptræning og pleje/omsorg. Det er 

disse opgaver, der er ”varebetegnelsen” 


for det, man i dag typisk kalder noget 

med ”ældre-”. 

Forebyggelse er den brede indsats. 

Hvis den ikke er tilstrækkelig, er kommunen 

forpligtet til at tilbyde genoptræning. 

Og hvis det ikke er tilstrækkeligt, 

er der behov for kyndig omsorg og pleje. 

Uanset om borgeren er 40 eller 80 år. 

Lad os benævne opgaverne – ikke alderen 

på dem, der skal hjælpes. Dette 

har også en god faglig-ideologisk begrundelse. 

Ingen har brug for hjælp på 

grund af alder, og flere af de sygdomsproblemer, 

der tidligere gav anledning 

til udtryk som ”alderdomssvækkelse” eller 

”senilitet”, kan i dag i mange tilfælde 

forebygges, eller i hvert fald udskydes. 

Det gælder både hjerte-kar-sygdomme 

og demenssygdomme. 

Kørekortfornyelse og aldersmobning 

Kørekortfornyelse hører ikke til det, 

man traditionelt kalder det kommunale 

ældreområde. Men det er dog borgerservice, 

der står for administrationen på 

vegne af politiet (og lægerne). Jeg vil 

omtale ordningen her, fordi der faktisk 

er tale om et konkret eksempel på aldersmobning 

– og ikke ligefrem noget 

der fremmer aktiv aldring. 

I modsætning til i Sverige skal 70+-årige 

danskere til obligatorisk lægeundersøgelse 

for at få kørekortet fornyet. Når 

vi i bogen foreslår ordningen ændret i 

retning af den svenske (hvor man fornyer 

kørekortet ved at skrive under på, 

at man er i stand til at køre bil), er det 

fordi lægeundersøgelserne ikke kan 

påvises at forbedre ulykkesstatistikken. 

Lægerne finder et par enkelte med tegn 

på demens. Bilister med lettere demens 

har en lidt øget risiko for at forulykke, 

men i modsætning til unge bilister er de 

ikke så farlige for andre trafikanter. De 

kører forsigtigt, tager ikke chancer, og 

så undgår de kørsel i mørke, ligesom 

de ikke taler i mobiltelefon eller kører 

spirituskørsel. 

Når jeg bruger udtrykket ”aldersmobning”, 

er det for at inddrage de psykologiske 

aspekter ved, at bilister hos lægen 

skal op til en slags kognitiv eksamen på 

grund af deres alder. Hvor samfundet 

forventer, at der er en øget risiko for 

ulykker – i modsætning til, hvad statistikkerne 

viser. Faktisk ved vi ikke fra 

forskningen, hvad en sådan aldersdefineret 

mistænkeliggørelse betyder for 

bilisters selvværd og selvtillid. Men at 

blive udsat for statsautoriseret aldersmobning 

er næppe noget, der gør en 

mentalt stærkere. 

Bilen er et vigtigt redskab til aktiv aldring. 

Og derfor virker det modsat, hvis 

man med den nuværende ordning er 

med til at skræmme nogle af bilisterne 

til at aflevere kørekortet. For sådan reagerer 

nogle af bilisterne, af frygt for det 

at skulle til ”eksamen” hos lægen. 

Hvis folk er syge, gangbesværede, 

ensomme eller 

fattige, skal de hjælpes ud 

fra deres behov. Og ikke 

ud fra forestillinger om, at 

det nok er alderen, der er 

ondets rod. 

At tale de svages sag 

Selvfølgelig skal man ikke afskaffe de 

vigtige opgaver, som ældrerådene har 

beskæftiget sig med. Der er behov for 

et talerør for borgere, der har behov for 

hjælp. Men at sammensætte et brugerråd, 

hvor voksne borgere under 60 år 

ikke kan være med, er ude af trit med 

de generelle bestræbelser for at udfase 

aldersgrænser i samfundet. Det ændres 

ikke ved at medlemmerne er demokratisk 

valgt. Der er stadig tale om en opdeling 

mellem et voksensamfund og et 

ældresamfund. 

Ældre borgere i kommunen udgør 

ikke en gruppe, der har noget særligt 

til fælles. Som Poul Borum og Esther 

Møller plejede at sige: ”Vi fødes som 

kopier og dør som originaler”. Vi bliver 

mere og mere forskellige med årene, på 

godt og ondt. Der er 900.000 måder at 

være gammel på i Danmark – hvis vi 

tager udgangspunkt i nuværende folkepensionsalder. 

Voksenlivet varer længe 

Traditionelt har man sagt, at man indtræder 

i de voksnes rækker, når man 

bliver konfirmeret, eller i hvert fald 

ved 18-års-alderen. I bogen har vi den 

påstand, at man på mange måder udtræder 

af de voksnes rækker ved pensionsalderen 

– hvorefter man hører til 

gruppen af ”de ældre”. 

I Storbritannien og USA er der nu tendens 

til at man i medicinske tidsskrifter 

udfaser betegnelser som ”the elderly” 

og ”the old”. I stedet skriver man nu 

almindeligvis ”older adults”. Herved 

betones det, at vi alle er voksne, når 

vi ikke er børn eller unge. Der er ingen 

skarpe hjørner i naturen – kun i nogle 

af de købesange, der synges ved runde 

fødselsdage. 

I princippet er det nu ikke længere 

tilladt at afskedige folk på grund af alder. 

Bortset fra piloter og (herhjemme) biskopper 

og dommere. Og det er blevet 

muligt at man individuelt kan udskyde 

alderen for at begynde at trække på 

folkepension og atp (som det gælder 

for arbejdsmarkedspensionerne). Der 

er generel opblødning med hensyn 

til brugen af aldersgrænser, bortset fra 

kørekortfornyelse og aldersrabatter på 

offentlig transport, museer mv. 

Men hvis vi skal opnå et forlænget og 

aktivt voksenliv, er det nødvendigt at vi 

afskaffer alderdommen, først og fremmest 

sådan som den kommer til udtryk 

i sproget, ikke mindst i det kommunale 

ældresprog. For ord er ikke bare ord. De 

afspejler, hvad vi tænker og føler. Et af 

ordene er – ældreråd. 

Artiklen har været bragt i Danske 

Ældreråds nyhedsbrev maj 2012. 

Henning Kirk 

er speciallæge i samfundsmedicin 

og dr.med. Han har været leder af 

Gerontologisk Institut og har siden 

1998 haft selvstændigt virke som forfatter, 

konsulent og foredragsholder. 

Han har skrevet en række bøger om 

aldring, sundhed og forebyggelse, 

blandt andet fire bøger om hjernens 

vedligeholdelse. Den 30. marts 2012 

udkom bogen ”Afskaf alderdommen 

– bliv i de voksnes rækker”, som han 

har skrevet sammen med journalist 

Lone Kühlmann. 


Det er fedt 

at være gammel… 

...hvis du i tide 

har sat til side 

i den indre interessebank! 

Af Karin Bjørkå 

Det er bevist, at det er sundt at fejre 

fødselsdag. Statistikken viser, at de 

mennesker, der fejrer flest fødselsdage, 

bliver ældst. 

For ganske nylig hørte jeg i en bus 

en kvinde fortælle sidemanden om en 

Kronikkonkurrencen: 

Tak til de mange bidragydere til vores kronikkonkurrence ”Det er fedt at være 

gammel”. Det var en dejlig og opløftende opgave kronikredaktionen kom på, 

da vi skulle gennemgå de mange kronikker, læserne har sendt os. 

Der var mange gode og spændende indlæg - og det var meget opmuntrende at 

læse, hvordan mange ældre føler, de har det, og hvor rart de synes, de har det 

som ældre, og ikke mindst det humør og den optimisme, der stråler én i møde. 

Som vinderbidraget indledes: ”Det er bevist, at det er sundt at fejre fødselsdag. 

Statistikken viser, at de mennesker, der fejrer flest fødselsdage, bliver ældst.” 

Eller hvad med følgende mening, man også kan skrive under på ”Det ville være 

dejligt at være ung igen - med al den livserfaring man er i besiddelse af i dag.” 

Vinderne 

Så kom vi til det virkelig svære - nemlig at finde de tre bedste - for mange 

kandiderede til titlerne. Der er garanteret nogle blandt kronikørerne, der mener, 

at deres bidrag er lige så godt, som de valgte; men der skulle vælges, og 

redaktionens valg blev følgende: 

Førstepræmien på 2.000 kr. går til Karin Bjørkå, Vanløse. 

Andenpræmien på 1.000 kr. går til Grethe Rasmussen Kujack, Rødovre. 

Tredjepræmien på 500 kr. går til Erik Stubtoft, Helsingør. 

Vinderbidraget bringes her. De to øvrige kronikker bringes i de kommende 

blade. 

Red. 

spændende oplevelse. Hun og hendes 

mand havde siddet ude en sen aften 

foran sommerhuset i liggestole med 

tæpper på og stirret op på planeterne 

Jupiter og Venus og alle stjernerne. ”Og 

det har vi da aldrig gjort før!” fastslog 

hun med forundring i stemmen. At det 

havde været en dejlig oplevelse var ganske 

tydeligt, og jeg vidste uden at vende 

mig om, at hun var et sted i tresserne. En 

herlig tid med nye oplevelser og mulighed 

for at skifte slidte tankemønstre ud. 

Alt kan ske, alt kan prøves i tresserne, 

om man selv vil. Nu er det tid til at skrue 

op for de interesser, man havde FØR 

arbejdsliv og børn. 

Og man tænker over livet og spekulerer 

på, hvad de forrige generationer 

mon tænkte. Hvordan levede de? Det 

er som et biologisk ur, der tikker også 

her. Når man bliver den ældste i flokken, 

begynder man på slægtsforskning. 

Computeren er en herlig opfindelse til 

netop det. Man kan være på Facebook, 

hvis man vil, og lade være, hvis man 

synes, livet er for kort til Facebook og 

al dens (u)væsen. Her bestemmer fødselsåret 

ikke noget. 

Man kan også downloade mangt og 

meget til sin iPhone, fx vejrapplikationen 

Byvejr. Man kan også bare kigge ud 

af ruderne og overveje om paraplyen 

skal med på tur. Det har mennesker klaret 

sig med før, kan man tænke. Men 

en GPS er nu en god ting og ”Rejseplanen”. 

For rejseplaner det har vi, vi der 

er fyldt 60 eller 70. Vi kan ses med eller 

uden støttestave eller rollatorer overalt 

i verden. Rollatoren er en fantastisk opfindelse, 

for nu kan mennesker, som er 

længst muligt i eget hjem, opholde sig 

længst muligt i indkøbscentre, restauranter 

og feriesteder. 


For 50 år siden tog min farmor for at 

adsprede sig lidt med forskellige sporvogne 

fra den ene endestation til den 

anden. Så fik hun set lidt nyt på vejen, 

som hun kom hjem og fortalte om. Da 

var hun i tresserne. 

Til en rund fødselsdag sad jeg for nogle 

år siden ved siden af den gamle mor 

til festens midtpunkt. Da snakken gik 

om det arbejde, datteren og flere af gæsterne 

har, hviskede den gamle dame til 

mig: ”Jeg ved, jeg kunne være blevet 

en god postmester!”. Hun havde fået 

sin uddannelse, men var blevet gift og 

havde fået børn, som hun ”naturligvis” 

skulle passe hjemme. Så dybt et hjertesuk 

gjorde indtryk. En stor sorg ikke at 

måtte bruge gode evner til at tjene egne 

penge. Det var en del af hendes historie. 

En anden historie kom fra en lille nydelig 

dame på et aktivitetscenter ved et 

plejehjem, hvor jeg fortalte om Selma 

Lagerlöf og bogen ”Mårbacka”. Hun 

sagde: ”Det var fuldstændig som at høre 

om mig og min far! Bare der var nogen, 

der ville skrive min historie.” 

I min taske har jeg et ”værdipapir.” Der står: 

”Lykken kommer, når et menneske kan udfolde 

sine muligheder. Man brænder uden at brænde 

over eller brænde ud”, fortæller Karin Bjørkå 

i sin vinderkronik. 

Somme tider skal man prøve noget 

nyt, det gjorde jeg den dag ved at love 

damen at komme og skrive hendes historie. 

Det er nu blevet til et par hæfter 

med til sammen 17 livshistorier fra min 

arbejdskommune lavet i min fritid! Interessant 

viden om forskellige ”almindelige” 

liv i den samme kommune. En 

spændende måde at være besøgsven 

på. Personalet på plejehjem har ofte 

ikke tid til at tale om andet end medicin, 

maden og vejret i forbifarten til de 

mange beboere. Men fortællinger skal 

der til, både den enkeltes og de store 

fortællinger, som man bare skal lytte til. 

”Jeg tror virkelig på, at vi føler med hinanden 

ved at fortælle hinanden historier. 

Ved at fortælle hinanden, hvem vi er, 

og hvor vi kommer fra, og hvad vi drømmer 

om. En stor del af verdens problemer 

skyldes ikke manglende penge eller 

konkurrerende idealer, men manglende 

medfølelse. Der bliver ikke udvekslet 

nok historier. Samtalen mangler.” 

Ordene er den unge forfatter Jonathan 

Safran Foers fra et interview i 2005. Jeg 

er fuldstændig enig med ham. Den dybe 

lytten kan man ofte levere, når man er 

over 60 år. Det er en af grundene til, at 

bedsteforældre og børnebørn er så god 

en kombination. Facebook handler om 

hurtig skriftlig snak, den dybe lytten er 

noget helt andet. 

Er man færdig med at arbejde, når man 

er færdig med sit job? Nej, de fleste finder 

sig et nyt frivilligt arbejde og skruer 

op for interesserne. Men kunstnerne 

bliver ved med at arbejde med det, de 

har lavet hele livet. Viktor Borge fortalte 

i en tv-udsendelse, at mange spurgte 

ham om, hvornår han ville trække sig 

tilbage fra arbejdslivet. ”Men hvorfor 

skal jeg da trække mig tilbage?”, spurgte 

han. Og hvorfor dog trække sig tilbage 

når det, man laver, er det, man elsker 

at lave. 

Kunstnere bliver ikke bare pensionister 

midt i tresserne, men er ordet ”pensionist” 

for nogle nærmest et skældsord? 

I 1990’erne var jeg søndagsvagt på 

Sophienholms kunstudstillinger. En dag 

dukkede skuespilleren Ebbe Rode op 

med en yngre kvindelig ledsager. Han 

stillede sig et par meter fra skranken, 

mens hun ordnede købet af billetterne. 

Hun bad om to billetter. Jeg havde et par 

dage før læst et avisportræt af skuespilleren 

i anledning af en rund fødselsdag, 

og jeg lagde derfor en pensionistbillet 

og en almindelig voksenbillet frem og 

nævnte beløbet. Damen blev rasende, 

hun nærmest råbte: ”Jeg sagde to billetter, 

ikke noget med pensionist!” 

Det modsatte kunne man også opleve 

der på stedet. Ældre herrer sprang som 

vårharer gennem døren hen til skranken 

for at købe to billetter. Billetterne blev 

lagt frem, indigneret lød det nu: ”Det 

skal være pensionistbilletter!” Lidt efter 

kunne deres begejstrede teaterhvisken 

til fruen høres ind til udstillingen: ”Hun 

troede ikke, jeg var pensionist!”. Sådan 

kan man forsøde tilværelsen for mange 

ældre mennesker eller det modsatte. 

Men folk i billetluger skal ikke sidde 

”Når en politiker siger, at vi alle 

er i samme båd, så pas på! Det 

betyder, at han vil være kaptajn, 

og at du skal ro.” 

Johannes Hohlenberg (1881-1960), 

forfatter 

og gætte publikums alder. De er ligeglade 

med, om vi har rynker eller ej. 

Smil til billetlugemennesket, tænk ved 

dig selv, at hjertet har ingen rynker og 

sig med høj og tydelig røst: ”En pensionist, 

tak.” For kunst og kultur det skal 

der til, så er det fedt at være pensionist 

eller gammel eller ældre, eller hvad det 

nu hedder. Vi skal synge i kor, male, 

skrive eller hjælpe andre. I min taske har 

jeg et ”værdipapir.” Der står: ”Lykken 

kommer, når et menneske kan udfolde 

sine muligheder. Man brænder uden at 

brænde over eller brænde ud.” Så lad 

os udfolde vores muligheder i den udstrækning, 

det er muligt. 

Er man færdig med at arbejde, 

når man er færdig 

med sit job? Nej, de fleste 

finder sig et nyt frivilligt 

arbejde og skruer op for 

interesserne. 

I Birgitte Rahbeks bog om Henny Harald 

Hansen fortæller HHH: ”Når jeg 

vågner om morgenen, tænker jeg, at det 

er jublende pragtfuldt, for det kan kun 

blive værre, og det er det ikke blevet 

endnu. Jeg synes hver dag er en gave, 

også selvom døden kan fremstå som 

en ønskværdig afslutning. Jeg har fået 

så meget, og døden er den pris, man 

betaler for overhovedet at leve.” 

Se det er taknemmelighed over livet 

med glæde og sorg og det hele. 

Så er det fedt at være gammel! 


Pensionistrabat 

– ja tak 

Ikke en pligt at benytte sig af forbrugerrabatter. Det er et tilbud. 


Gennem de sidste par måneder har der 

i forskellige medier været en heftig debat 

om det rimelige i, at pensionister 

får rabat – kun fordi de er pensionister. 

Argumenterne mod aldersrabatten er 

blandt andet, at hvis der gives rabat på 

en vare, skal det gælde alle. Det er da 

et sympatisk synspunkt, men muligt at 

realisere? Næppe. 

En søgning på ”pensionistrabat” på 

Google giver ca. 16.300 resultater på 

0,16 sekunder, og tilbuddene dækker 

stort set hele spektret fra DSB’s 65-billetter, 

mimrekort til busser, S-tog og metro, 

entré til museer, biografer og teatre 

og til rejser, aviser og foreninger. Statspensionisternes 

Centralforenings egne 

paraplyorganisationer, Pensionisternes 

Samvirke og Ældremobiliseringen, holder 

sig heller ikke tilbage, da de i lighed 

med andre organisationer tilbyder 

rabatter som en del af medlemsplejen. 

Det er svært at se noget galt i det. 

Rækken af arbejdspladsrelaterede 

indkøbsforeninger stiger stadig, og varesortimentet 

udvides også løbende. Så 

de mange eksisterende rabatordninger 

er altså ikke alene aldersrelaterede. 

Ikke en pligt 

Nogle af debattørerne mener, at alle 

pensionister har råd til at betale det, en 

vare koster. En noget arrogant holdning 

al den stund, at de, der efter et langt arbejdsliv 

fx kun har folkepensionen, ikke 

har for meget at rutte med, og at deres 

eneste mulighed for i et vist omfang få 

del i goderne, og dermed at deltage i 

samfundslivet, er pensionistrabatterne. 

Men naturligvis er der da pensionister, 

der økonomisk ikke har behov for rabatterne. 

At benytte sig af rabatordninger 

er et tilbud – ikke en pligt! Så hvis man 

er modstander af rabatordninger af den 

ene eller anden art, kan man jo bare 

lade være med at bruge dem. 

Det er jo også bemærkelsesværdigt, 

at nogle af de stærkeste argumenter 

mod aldersrabatter er kommet fra enkelte 

personer, som selv er pensionister, 

men som har deres på det tørre. Jeg 

kender ikke de pågældendes selvangivelser, 

men efter lønniveauet at dømme 

ud fra deres tidligere offentlige hverv 

mm., gætter jeg på, at deres pension 

overstiger folkepensionistens med flere 

hundrede procent. Og igen, det er tilladt 

at sige ”nej tak” til rabatterne. 

Rækken af arbejdspladsrelaterede 

indkøbsforeninger 

stiger stadig, og varesortimentet 

udvides også 

løbende. Så de mange eksisterende 

rabatordninger 

er altså ikke alene aldersrelaterede. 

Rabat til alle 

Vil det være mere rimeligt, hvis rabatterne 

gælder for alle, og ikke kun, fordi 

man er nået en bestemt alder? At lade 

varerne koste det, de reelt koster, og så 

lade rabatmulighederne kun gælde de 

økonomisk svagest stillede? 

Måske en fornuftig idé, men hvor 

skal grænsen i givet fald så være for, 

hvornår man er ”fattig”? Det vil i øvrigt 

nok også være tvivlsomt, om det kom- 

mercielle marked kan blive enige om at 

lægge ”fattigdomsgrænsen” et bestemt 

sted, når politikerne indtil nu ikke har 

kunnet – eller villet. Og at forestille sig 

denne gruppe pensionister stå ved bil- 

letlugen og vise selvangivelsen, holder 

vel egentlig heller ikke. 

Rabat med betingelser 

Et argument for at afskaffe pensioni- 

strabatterne kunne være begrundet i 

ønsket om en mere rationel drift, som 

fx billigere billetter til den offentlige 

transport på tidspunkter, hvor der er få 

passagerer, eller til biografernes efter- 

middagsforestillinger. Ved at benytte sig 

af det, vil pensionisterne jo stadig kunne 

spare, idet de har bedre mulighed for at 

benytte disse tilbud. 

Men vil det være rimeligt at regu- 

lere pensionisternes adfærd med en 

økonomiske gulerod? Svaret må være 

nej. Ved at benytte sig af de generelle 

pensionistrabatter, der for de flestes 

vedkommende gælder døgnet rundt, 

bliver pensionisterne en ligeværdig del 

af samfundet. 

Om ældre mennesker er sunde og ra- 

ske, generelt økonomisk bedre stillede 

end i tidligere tider, er heller ikke en 

plausibel grund for at afskaffe pensio- 

nistrabatten. Er der noget i vejen for, at 

der i ”den tredje alder” kan blive råd til 

noget, som et langt arbejdsliv ikke gav 

økonomisk mulighed for? 

Mon ikke pensionistrabatter er kommet 

for at blive – også i Danmark. 


Ældremobiliseringen 

En engageret organisation 

God stemning og konstruktiv debat prægede Årsmødet 2012 i Ældremobiliseringen. 

Af Gerda Klemensen, daglig leder i 

Pensionisternes Samvirke 

Et godt årsmøde – så kort og godt kunne 

man nøjes med at omtale Ældremobiliseringens 

årsmøde, men vi vil ikke ”nøjes”, 

så her er nogle af de væsentlige 

emner, man drøftede. 

Ordførende formand Jørgen Fischer 

kunne byde velkommen til en veloplagt 

deltagerkreds. Han beklagede, at LO 

Faglige Seniorer ikke var med på mødet 

og sagde, at selv om de p.t. har nulstillet 

deres aktiviteter i Ældremobiliseringen, 

er de altid meget velkomne tilbage. 

Jørgen Fischer rettede en tak til Knud 

Kingo Christensen for det store arbejde, 

han har lagt i Ældremobiliseringen gennem 

de 6½ år, han har været formand. 

Knud har altid talt pensionisternes sag 

og har i særdeleshed kæmpet de svage 

pensionisters sag. 

Siden Knud Kingo Christensens afgang 

har Ældremobiliseringen haft en kollektiv 

ledelse bestående af formændene fra 

organisationerne for landsorganisationerne 

Danske Pensionister, Pensionisternes 

Samvirke og Sammenslutningen af 

Pensionistforeninger i Danmark. Dette 

fortsætter, indtil strukturen efter den 

forventede fusion falder på plads. 

Dus med Datastuer og digitalisering 

Et af Ældremobiliseringens kerneområder 

er datastuerne, hvor arbejdet med 

at opruste er i fuldt sving. 

- Vi er i øjeblikket ved at oprette nye 

datastuer, og vi forventer, at der i 2015 

er dobbelt så mange datastuer som de 

173, vi har i dag med 9.000 kursister, 

sagde Jørgen Fischer og fortsatte: 

- Det er selvfølgeligt afhængigt af, 

om vi får en ny bevilling. Ældremobiliseringen 

lægger samtidig stor vægt 

på, at de ældre, der ikke ønsker at deltage 

i digitaliseringen, skal have ret til 

at være fri. Det er uværdigt for mange 

ældre at skulle bede om hjælp til opgaver, 

de selv har kunnet klare før. Kommunernes 

Landsforening (KL) har lovet, 

at ingen kommer til at gå forgæves til 

Borgerservice-centrene, og det vil vi i 

Ældremobiliseringen holde dem op på. 

Digitaliseringen vil i det hele taget 

komme til at fylde rigtig meget fremover. 

Ældremobiliseringen har en satspuljeansøgning 

inde på omkring 9 mio. kr. til 

et projekt, der vil hjælpe mange af de 

svage brugere, og som vil bygge på de 

erfaringer, man har i datastuerne. 

Mange tog ordet på årsmødet. Her er det Eddy 

Marrup fra Nordjylland. 

- Når det offentlige ønsker at digitalisere, 

må de også afsætte midler hertil. 

Noget vi har slået til lyd for mange 

gange, og som vi vil holde politikerne 

fast på. Derfor er det heller ikke nok at 

afsætte 18 mio. kr. over fire år. Det giver 

en rund 10’er pr. mand pr. år. Et rent 

coinoffer, som man siger på nudansk. 

Nej, der skal flere penge til, ikke mindst 

ude i kommunerne. Derfor er vi også 

glade for, at vi har et godt samarbejde 

med mange kommuner, medarbejderne 

i KL, og takket være vores arbejde i Rødovre, 

nu også med formanden for KL, 

sagde Jørgen Fischer. 

På ”hjemmefronten” er den nye hjemmeside 

kommet op og stå. Her kan man 

blandt andet se datastuerne og Ældre 

hjælper Ældre-grupperne rundt omkring 

i landet. 

Øget synlighed 

Gennem årene har det været en tilbagevendende 

anke, at Ældremobiliseringen 

ikke er synlig nok i medierne, men en 

opgørelse viser, at Ældremobiliseringens 

synlighed er øget. Der bliver skrevet 

mere om Ældremobiliseringen i pressen, 

især i de lokale dagblade. 

Formændenes deltagelse i Fjernsyn 

for Voksne på dk4 er også med til at øge 

Ældremobiliseringens synlighed. I løbet 

af 2011 har de fire formænd optrådt i 

adskillige programmer, og samarbejdet 

vil fortsætte i 2012. 

Ældrepolitikken i centrum 

Umiddelbart op til årsmødet barslede 

regeringen med sin skattereform. Indholdet 

af denne gik naturligvis ikke 

upåagtet hen. Blandt andet blev konsekvenserne 

af forslaget om at nedsætte 

grundbeløbet for alle mod at sætte 

pensionstillægget tilsvarende op for de 

økonomisk svageste livligt debatteret. En 

udtrykte det lakonisk: ”Det svarer til at 

sætte hunden til at spise sin egen hale”. 

Igen kom man ind på digitaliseringen. 

Der skal bruges mange penge på at 

udvikle brugbare systemer og uddanne 

borgerne i at bruge de mange muligheder, 

men vi må ikke glemme de sociale 

eller menneskelig aspekter. Der er stadig 

brug for det almindelige ældrearbejde i 

klubberne og foreningerne eller i Ældre 

hjælper Ældre. 

- Vi frygter, at kommunerne kan være 

fristet til at skære i § 18 og 79-midlerne. 

Vi ved, at der i Københavns Kommune 

lægges op til en besparelse på 3,5 mio. 

kr. i 2013. Det går ikke! 

- Det er derfor nu, inden kommunerne 

fastlægger deres budget, vi skal løfte vores 

røst og fortælle politikerne, at sociale 

netværk er vigtige, opfordrede Jørgen 

Fischer. 


Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 

Fokus på 

nye udfordringer 

Af Jørgen Fischer, landsformand for 


Formanden for Danske Ældreråd, Kirsten 

Feld, bød de indbudte gæster, pressen 

og de knap 500 stemmeberettigede 

repræsentanter hjertelig velkommen til 

repræsentantskabsmødet på Hotel Nyborg 

Strand den 14. maj 2012 med håbet 

om et godt og spændende repræsentantskabsmøde, 

hvor der skulle tages mange 

vigtige beslutninger, blandt andet en ny 

og slankere struktur i Danske Ældreråd, 

der bedre skal tilpasse sig den økonomiske 

virkelighed i foreningen. 

”Use it or lose it” 

Frygtløs formidler modtager 

Ældrerådenes Hæderspris 2012. 

Formanden havde i den skriftlige beretning 

redegjort for det store arbejde, 

der havde været i kommunerne med at 

tilpasse organisationen de økonomiske 

realiteter, og til de kommende store udfordringer. 

Fornyelse, ikke forringelser 

De seneste års økonomiske krise har præget 

tilværelsen globalt, nationalt og lokalt. 

For ældre- og seniorråd har det betydet 

store udfordringer for at sikre de bedste 

vilkår i hverdagen for ældre borgere. 

Viljen til velfærd bliver testet over hele 

linjen, og Danske Ældreråd fastholder sin 

Årets prisvinder, Povl Riis, har som formand 

for ÆldreForum sørget for, at aktuelle 

ældrepolitiske temaer og spørgsmål 

behandles og formidles med saglighed, 

aktualitet – og et glimt i øjet. Dagens prismodtager 

er en ekvilibristisk sprogfornyer, 

der også har synliggjort ældrerådenes 

arbejde blandt andet ved udgivelse af ÆldreForums 

inspirerende bøger ”Idékatalog– fra ældreråd til ældreråd” I og II. 

”Use it or lose it” er et udsagn om hjernens aldringsproces, Povl Riis som 

snart 87-årig tager alvorligt. Hjernen holdes ung af ny indsigt, og vi skal udveksle 

viden på tværs af generationer. Fx gjorde Povl Riis i 2011 opmærksom 

på farerne ved vandpiberygning i en lettilgængelig artikel. Artiklen opfordrer 

bedsteforældre til at sætte sig ind i emnet, så de kan advare børn og børnebørn 

om helbredsrisiko ved unges vandpiberygning. Povl Riis er således en 

varm fortaler for aktiv aldring og solidaritet på tværs af generationer, et tema 

som i år fejres i hele Europa under titlen: Europæisk år for aktiv aldring og 

solidaritet mellem generationerne. 

Om Ældrerådenes Hæderspris 

Ældrerådenes hæderspris blev indstiftet af Danske Ældreråds repræsentantskab 

i 2007. Prisen gives årligt til én eller flere personer der har synliggjort, 

at ældre har ressourcer til brug for lokalsamfundet, lokalt eller nationalt, har 

fremmet brugerinddragelsen lokalt eller nationalt eller har fremmet tanken 

om ældreråd lokalt eller i forhold til lovgivningen. 

holdning. Der skal fokuseres på fornyelser 

og ikke forringelserne i fremtidens vel- 

færd. Det er en ledetråd for arbejdet og 

initiativerne i Danske Ældreråd. 

Dansk Ældreråd har to kerneområder: 

At varetage ældre- og seniorråds interesser 

over for offentlige, private eller halvof- 

fentlige beslutningstagere, og at styrke og 

videreudvikle ældre- og seniorråd i deres 

lokale virke. Bestyrelsen varetager især 

den første kerneopgave, mens sekretariatets 

medarbejdere gennem en projektbe- 

villing varetager den anden kerneopgave. 

Hjemmehjælps- og Plejehjælpskommissionerne 

I sin mundtlige beretning kom formanden 

ind på de ældres ønske om at leve godt 

og længe, og det har også vist sig, at de 

ældre, der har gode sociale kontakter har 

størst mulighed for at få ønsket opfyldt, 

og de ligger mindst muligt andre til byrde. 

- Vi skal have fokus på nye udfordringer 

med mindst mulige ressourcer, og vi skal 

efter bedste evne være med til at forme 

velfærdssamfundet. Forandringerne skal 

komme nedefra, fra lederne og medar- 

bejderne, sagde Kirsten Feld. 

Formanden kommenterede Ældrekommissionens 

rapport og efterlyste flere for- 

slag til regelforenkling og var endvidere 

overrasket over, at rapporten ikke inde- 

holdte forslag – eller ønsker – om den 

fysiske indretning af plejehjemsboliger. 

Nedsættelsen af Hjemmehjælpskommissionen 

blev hilst velkommen. Kom- 

missionen skal se på plejebehovet for 

fremtidens ældre. 

- Det er fint med et aktivt og godt liv 

på et plejehjem, men hvad med de ældre 

borgere, der har et liv uden for plejehjemmene? 

spurgte formanden, - dem skal der 

nu sættes fokus på. 

Formanden hilste også nedsættelsen af 

Plejehjælpskommissionen velkommen, 

men efterlyste samtidig en ”Fattigdomskommission”, 

så der også kan komme 

fokus på den store økonomiske ulighed i 


Der skal fokuseres på fornyelser og ikke forringelserne 

i fremtidens velfærd, sagde Kirsten 

Feld, formand for Danske Ældreråd. 

Foto: Danske Ældreråd. 

Danmark, og hvor der især i forholde til 

de enlige er den største ulighed. Her kan 

pensionstillægget komme på tale som en 

regulerende faktor. 

Under debatten kom man ind på brugerbetaling, 

og der kunne måske med lidt 

god vilje spores en vis forståelse for en 

lempelig form for brugerbetaling, så de, 

der har råd, måske bør betale for at dem, 

der ikke har råd, så de kan få udført lidt 

hjemmehjælp. 

Væk med negativt ladede ord 

Socialminister Karen Hækkerup, der var 

inviteret som gæstetaler, kom med et 

spændende og inspirerende indlæg om 

fremtidens ældre. Ministeren ville arbejde 

Udtalelse fra repræsentantskabsmødet 

på Nyborg Strand den 14. maj 2012: 

for, at de ældre ikke kommer til at fremstå 

som en svagelig gruppe, der ligger samfundet 

til byrde. 

- Væk med alle de negative ladede 

ord som ”ældrebyrden”, ”ældremad” og 

”ældrecheck”, og lad os få en langt mere 

differentieret holdning til de ældre, der 

består af såvel rigtig ressourcestærke ældre 

som af svage – og rigtig svage – ældre, 

som velfærdssamfundet i langt højere 

grad bør tages hånd om, og her er Ældrerådene 

en meget vigtig medspiller, der 

skal ind og tage ansvar, sagde ministeren. 

Den demografiske udvikling sætter 

dansk økonomi under et voldsomt pres, 

som gør det nødvendigt at prioritere benhårdt 

– også på ældreområdet, sagde ministeren, 

og derfor glædede hun sig over 

beslutningen om, at der skal nedsættes 

en Hjemmehjælpskommission. 

- Vi har brug for en ny ældrepolitik, 

som giver plads til forskelligheder, og 

som hviler på tryghed og grundlæggende 

værdier som medbestemmelse, selvhjælpsparathed, 

tryghed og værdighed. 

Derfor indgår ældreområdet også som 

en del af den kommende socialreform, 

sagde ministeren. 

Ministeren ville også arbejde på at få 

fjernet unødvendig bureaukrati, forenkle 

regler, og omlægge arbejdet såvel på 

plejehjemmene som i de private hjem så 

alle, der har et ekstra behov, kan få dette 

behov dækket, og dermed få et bedre 

”ældreliv”. 

Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp 

– også når flere får behov! 

Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp skal sikres, ligegyldigt hvor mange 

borgere, der får behov for den. Det fastslår knap 500 ældrerådsmedlemmer 

på Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. 

De tilstedeværende repræsentanter har opmærksomheden rettet mod situationen 

for ældre borgere med behov for hjemmehjælp. Holdningen er klar: 

Hjemmehjælpen skal udvikles og ikke afvikles. 

Repræsentantskabet fastslår, at Danske Ældreråd er et naturligt medlem af 

den kommende Hjemmehjælpskommission. Danske Ældreråd ønsker at bidrage 

aktivt ved at formidle viden og erfaring om ældres forskellige hverdag i 

landets 98 kommuner. 

I Danmark er vi dygtige til ældreomsorg. Lad os bruge vores erfaringer til at 

nytænke hjemmehjælpen. Vi skal have holdbare løsninger, der modsvarer 

fremtidens behov. 

Henvendelse for uddybning af udtalelsen kan ske til formand for Danske 

Ældreråd, Kirsten Feld, telefon 46 32 18 86 / 20 49 93 19 / 20 56 70 22. 

Seniorforeningen i 

Told•Skat 

Ordinær generalforsamling 

afholdes torsdag den 25. oktober 

2012 klokken 12.30 i kantinen 

i Skattecenter Odense, 

Lerchesgade 35, 5000 Odense. 

Dagsorden: 

1. Åbning af mødet 

2. Valg af dirigent 

3. Aflæggelse af mundtlig 

beretning 

4. Aflæggelse af regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Fastsættelse af kontingent 

7. Valg af formand 

8. Valg af kasserer 

9. Valg af 3 bestyrelses - 

medlemmer 

10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 

11. Valg af 2 revisorer 

12. Valg af 1 revisorsuppleant 

13. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen, skal være formanden, 

Bjørn Wikkelsøe Jensen, 

Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg, 

i hænde senest den 25. september 

2012. 

Som sædvanligt arrangeres spisning 

efter generalforsamlingen. Bemærk 

at tilmelding til deltagelse i spisningen 

kun kan ske ved forudbetaling 

på giro eller ved bankoverførsel. 

Indbetalingskort vedlægges den 

skriftlige beretning, der udsendes 

medio/ultimo september. Sidste frist 

for betaling/tilmelding er man dag 

den 8. oktober 2012. Der kan ikke 

foretages telefonisk tilmelding. 

Deltagerne i generalforsamlingen vil 

kunne opnå rejsegodtgørelse efter 

billigste offentlige takst. For at opnå 

rejsegodtgørelse skal billetten efterfølgende 

indsendes til kassereren i 

den kuvert, der udleveres på generalforsamlingen. 

På gensyn 

Bestyrelsen 


Fremtidens ældre vil ikke bare sidde med hænderne i skødet, 

når det egentlige arbejdsliv er slut, sagde Kirsten Moesgaard, der 

er formand for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune. 

Danske Ældreråds ældrepolitiske konference 

Aktivt ældreliv – også for 

borgere med behov for hjælp 

2012 er udnævnt til Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer, hvilket 

er en kærkommen lejlighed til i Danmark og i Europa at sætte ældrepolitik på dagsordenen. 

Af Jørgen Fischer, landsformand for 


Med baggrund i EU-årets tema inviterede 

Danske Ældreråd til en ældrepolitisk 

konference på Hotel Nyborg Strand 

den 15. maj. 2012. Konferencen stillede 

skarpt på, hvad der skal til for at fjerne 

evt. barrierer for et aktivt ældreliv. 

De overordnede spørgsmål, der blev 

drøftet var: 

- Hvad kan samfundet gøre for, at ældre 

borgere har mulighed for at leve 

et aktivt ældreliv? 

- Kan samfundet stille krav til den enkelte 

og i så fald hvilke? 

- Hvordan kan ældrerådet være med 

til at fremme et aktivt liv for ældre? 

- Hvad skal ændres i plejeboliger for 

at fremme det aktive ældreliv? 

Danske Ældreråd skrev i invitationen 

til konferencen, der blev afholdt dagen 

efter det årlige repræsentantskabsmøde: 

”Kommunale serviceydelser rammes i 

disse år af besparelser. Kritiske røster 

peger på, at ældre bliver ladt i stikken, 

og at der er skåret ind til benet. Andre 

hævder, at det økonomiske pres åbner 

muligheder og smartere måder at løse 

serviceopgaver på. ”Fredericiamodellen”, 

”øget digitalisering” og ”velfærdsteknologi” 

kan gøre livet lettere for 

mange borgere og billigere for kommunerne. 

Det er nye begreber og måder, 

som den enkelte ældre, kommunalpolitikere, 

ældreråd og ældreorganisationer 

skal forholde sig til. Konferencen løfter 

sløret for fremtidens løsninger på ældreområdet 

inden for f.eks. omsorgsbesøg, 

kørselsordninger samt ældre- og plejeboliger.” 

Godt 450 havde tilmeldt sig konferencen, 

der blev afviklet dels med indlæg i 

salen og dels med oplæg og diskussioner 

i ni valgfrie seminarier. 

På konferencen blev ideer, projekter 

og erfaringer repræsenteret af rådmænd, 

projektleder, specialister og andre fagfolk. 

Etik og dilemmaer 

Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, 

indledte sit oplæg med at konstatere, at 

der er såvel nedskrevne som uskrevne 

etiske regler, og begge sæt fungerer 

bedst, når der ikke er behov for at tale 

om dem. 

Den etiske dimension begynder, når 

”den anden” kommer ind på scenen. 

Etik er det, som vi har at rette os efter 

i forholdet til ”den anden”, forklarede 

Jacob Birkler, og der kan både være 

tale om juridiske, praktiske og etiske 

spørgsmål. 

Et etisk dilemma er en vanskelig værdikonflikt, 

hvor der skal træffes et valg 

blandt flere handlingsalternativer. Et 

valg, hvis udfald får konsekvenser for 

andre menneske, fastslog Jacob Berkler 

og nævnte som eksempel en svag, 

stærkt dement person, der kræver behandling. 

Her er der på sin vis tale om 

”tvangsbehandling”, idet den pågæl- 

dende ikke forstår situationen. Her skal 

man også sikre respekten for det pågæl- 

dende menneske og samtidig afstemme 

værdigheden og sagligheden. Der kan 

således – hvis dette ikke sker – blive tale 

om en konflikt mellem omsorgspligt og 

omsorgssvigt. 

Vi har aldrig haft så megen kommu- 

nikation tidligere mellem mennesker/ 

patienter som nu, men det foregår på 

afstand. Digitaliseringen fjerner os fra 

hinanden, så vi skal passe meget på, at 

der ikke kommer for mange dataer ind 

i systemet på bekostning af personlig 

medmenneskelighed. Aldrig systemer 

og regler højere end mennesket. 

Etik og prioritering 

Ifølge Jacob Birkler drejer det sig om at 

vurderer, hvad der er rigtigt og forkert, 

før vi prioriterer, og uetisk, hvis vi undla- 

der at prioritere. Hvis vi ikke prioriterer, 

vil det foregå i det skjulte. Vi skal have 

større åbenhed om en prioriteringsmo- 

del. Nogle har større krav på behandling 

end andre. Her kan ”selvforskyldte” sygdomme 

blive et etisk dilemma. Skal den 

slags sygdomme vige for ”uforskyldte” 

sygdomme? 

Jacob Birkler omtalte endvidere situationer 

på et plejehjem, hvor en beboer 

har nogle klare definerede seksuelle 

behov. Skal disse imødekommes? Eller 

imødegås? Er der grænser for hjælp? Og 

i så fald er der tale om den faglige eller 

personlige grænse? Det kan være meget 

svære dilemmaer, som også skal løses. 


Ældre mennesker er ikke ens. De er lige så forskellige 

som andre voksne mennesker, så hvorfor 

ikke også have en ældrepolitik, der tager 

hensyn til forskelligheden? spurgte Erik Stagsted, 

formand for Vesthimmerlands Ældreråd. 

Der har også været tale om ”tvangsbehandling” 

af inhabile demente. Hvem er 

det vi skal respektere, når de pårørende 

presser på? Spørgsmålet om overvågning 

af demente ved chip i skoene er også et 

spørgsmål om respekt – eller manglende 

respekt – for det enkelte menneske. 

Man kan også let komme i et etisk 

dilemma ved livets afslutning. Derfor 

er det af stor betydning, at man får talt 

med den døende. Hvad er meningsløs 

behandling? Hvad er udsigtsløs behandling? 

Misforstået respekt, hvis man ikke 

yder det bedste? Er det respektløs ikke at 

anvende hjertestartere i alle situationer 

på et plejehjem?, spurgte Jacob Birkler 

og nævnte eksempler, hvor der efter 

hans mening ikke skulle ydes hjælp, idet 

døden kom som en befrielse for alle, 

ikke mindst for den dødende. 

Et meget interessant og lærerigt indlæg 

i debatten, og indholdet blev da 

også ivrigt debatteret videre i pausen. 

Det gode liv som gammel 

Vesthimmerlands Ældreråd tog i 2011 

initiativ til at udforme et politisk udspil 

til kommunens sundhedsudvalg og forvaltning. 

En gruppe mænd og kvinder 

over 60 år diskuterede ønsker, håb og 

frygt for livet som gammel, og formanden 

for Vesthimmerlands Ældreråd, Erik 

Stagsted, og formanden for sundhedsudvalget, 

Kirsten Moesgaard, fortalte hver 

især om de initiativer og gode ideer, der 

havde givet afsættet til en selvstændig 

ældrepolitik i Vesthimmerland kommune. 

Erik Stagsted redegjorde på en fornøjelig 

og humoristisk måde for, hvorledes 

arbejdet i kommunen, hvor 26% af de 

i alt ca. 36.000 indbyggere er over 60 

år, (landsgennemsnittet er 23,9%) var 

blevet tilrettelagt. En gruppe ældre (ca. 

40 personer) havde drøftet, om det er 

meningsfyldt at tænke ældrepolitik, eller 

alene tanken er med til at fastholde ældre 

i en kategori for sig selv. Flere havde 

givet udtryk for, at det ikke er alder, men 

behov, der er væsentligt således, at man 

i højere grad sørger for, at de, der virkelig 

har behov for hjælp, får den, og dem, 

der ikke har behov, de lever så at sige 

et ”almindeligt liv”. Ældre mennesker er 

ikke ens. De er lige så forskellige som 

andre voksne mennesker, som vi opdeler 

efter køn, alder, uddannelse, erhverv 

mv, når vi skal forstå, hvor forskelligartede 

deres liv udfolder sig. Så hvorfor 

ikke også have en ældrepolitik, der tager 

hensyn til forskelligheden? 

Kirsten Moesgaard fulgte op på Erik 

Stagsteds indlæg og roste det gode samarbejde, 

kommunens sundhedsudvalg 

har med ældrerådet. 

- Fremtidens ældre vil ikke bare sidde 

med hænderne i skødet, når det egentlige 

arbejdsliv er slut, sagde Kirsten 

Moesgaard, - de efterspørger at være 

en del af samfundet og have et liv med 

indhold. 

Fire temaer 

De fire vigtigste temaer for ”det gode 

liv som gammel” er ifølge Ældrerådet 

Pensionistgruppen under 

Forsvarets Civil-Etat, Region Øst 

Region Øst afholder keglespil torsdag den 4. oktober 2012 

fra kl. 11.00 til ca. 14.30 i Grøndals Centret, 

Hvidkildevej 64, 2400 København NV. 

og sundhedsudvalget i Vesthimmerlands 

kommune: 

1. Livskvalitet 

2. Fremtidens seniorbolig 

3. De sidste år 

4. Dit liv er unikt. 

Fælles for alle fire temaer er, at fremtidens 

ældre ønsker at være en del af 

fællesskabet, at være individer med personlige 

planer og egen beslutningskraft 

og beslutningsret. De ældre ønsker at 

leve i et aldersintegreret samfund med 

liv, energi og kreative forskelligheder. 

Ældrerådet i Vesthimmerlands kommune 

har udgivet en pjece, hvoraf det 

fremgår, at livskvalitet 

er ”at være aktiv, 

uafhængig og have tætte bånd til familie 

og venner”. Fremtidens seniorboliger 

er 

”velindrettede med mulighed for et individuelt 

præg, fremtidssikrede og give 

mulighed for et aktivt seniorliv”. De ældres 

forestillinger og håb til de sidste år 

er, ”at forlade livet i tryghed og nærhed 

med sine kære omkring sig”. Erik Stagsted 

beskrev Dit liv er unikt 

med et citat 

fra Søren Kierkegaard: ”Det store er ikke 

at være enten det ene eller det andet - 

men at være sig selv – og det formår 

hvert menneske, hvis det vil”. 

Det var tydeligt at se, at de to indlæg 

gav stof til eftertanke hos de mange 

tilstedeværende ældre- og seniorsrådsmedlemmer. 

Vi starter med eventuelle nyheder fra FCE, som berører os. Derefter er der 3 

stykker smørrebrød med 1 øl eller vand, samt 1 snaps til. Når vi har sundet os, 

begynder vi at spille kegler. Efter spillet indtager vi kaffen med hjemmebagte 

småkager. Efter kaffen vil vi finde dagens vinder i både dame og herre rækken. 

Der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen, både i dame- og herrerækken. Frank har 

også lidt om ”sin” vandrepokal, som tilgår vinderen af herrerækken. 

Prisen for alt dette er stadigvæk kun 160,- kr. pr. deltagere, hvis vi bliver mindst 

20 personer, ellers 180,- kr. I april i år var vi 27, der mødte op. 

Bus 21 går hvert 10. minut fra Flintholm Station og det er kun 4 stoppesteder. 

Tilmelding pr. mail: fce@58100642.dk, eller på telefon 58 10 06 42 / 

60 13 35 00, senest den 25. september 2012. 

Alle, som læser denne meddelelse, og som har en mailadresse, der ikke er kendt 

i foreningen, anmodes om at oplyse mailadressen på fce@58100642.dk. 

Er der ønske om en eller anden aktivitet, som vi kunne deltage i sammen, så tøv 

ikke med at sende en mail, så vil Preben og jeg se på om det kan lade sig gøre. 

I og jeres familie ønskes en god sommer og på gensyn til efteråret. 

Med venlig hilsen Preben og Rudi 


Medlemstilbud fra 

Pensionisternes 

Samvirke 

Magasinpost SMP 

ID-nr.: 42457 

Høstfest i Herfølge 

5. oktober kl. 13 - 19.30. Ann Mette Elten underholder, 

Birkums Danseorkester spiller op til dans. 

Velkomst ved borgmester Marie Stærke. Kalvestegen 

med dessert, kaffe, senere boller med pålæg. 

Køge tilbud: Bus fra Griffenfeldsgade 58, kl. 10.00 

med gåtur i det gamle Køge. Pris 270 kr. og 385 kr. 

med bus fra København. 

Rejs med Samvirket 

Tur med fest i Musikhuset 

i Esbjerg 

7.-8. oktober. I forbindelse 

med Hjertefesten i 

Esbjerg arrangeres en spændende 2-dages tur fra 

København med opsamling i Odense og Fredericia. 

På første dag spiser vi smørrebrød på den smukt beliggende 

Tvillingegård ved Båring Vig. Indkvartering 

i Esbjerg på det centralt beliggende hotel Cabinn. 

Eftermiddagstur til Blåvandshug med ”De hvide 

Mænd” og Hjerting kirke, om aftenen lækker buffet 

på Dronning Louises hotel. 2. dag: Koncert i musikhuset, 

med Capstan koret, Anne Mette Elten (fra 

På slaget 12), James Rasmussen, Peter Vest, Martin 

Guldberg og med elever fra Musikkonservatoriet i Esbjerg, 

derefter frokost musikhuset. Pris med alle måltider, 

transport, underholdning og ophold 2.095 kr. 

Medlemspris: 1.795 kr. 

Sort Sol over marsken 

27.-28. september eller 4.- 

5. oktober. Bustur. Første 

stop er Geografisk Have 

i Kolding med planter fra 

alle jordens egne. Nyd je- 

res medbragte madpakke eller køb frokost på vejen. 

I Ribe besøger vi den gamle bydel og domkirken, 

inden turen går til Hotel Ballumhus i Bredebro. Der 

er næsten garanti for at se de mange hundredetusinder 

af stære – men naturen kan være lunefuld. 

På 2. dagen kører vi til Møgeltønder, Schackenborg 

og til Tyskland for at handle og spise frokost. Pris 

med bus, guide i Kolding, Ribe, Møgeltønder og 

Marsken samt delt dobbeltværelse 1.598 kr. Medlemspris: 

1.498 kr. 

Harzen (se billedet øverst på siden) 

22.-26. oktober. Harzens smukke natur og hyggelige 

atmosfære er absolut et besøg værd. Udflugt til 

den gamle kejserby Goslar, en togtur fra Schierke 

til Wernigerode, med mange små bindingsværkshuse 

samt en udflugt med stop i byen Thale og 

ved vandfaldet Königshütter. Vi bor i ”Brockenblick 

Ferienpark”, som ligger smukt midt i nationalparken 

”Hochharz”. Her er rummelige 2-værelses lejligheder 

med opholdsrum, soveværelse og balkon/ 

terrasse. Tillæg for enkeltværelse: 500 kr. Bestil 

specialprogram. Pris med halvpension 3.295 kr. 

Medlemspris: 2.995 kr. i dobbeltværelse. 

Juletur til Berlin 

27.-30. november. 4 

dage med bus fra Valby 

St. til det juleudsmykkede 

Berlin. Slentre på 

Kurfürstendam – be- 

søge KaDeWe, byens største varehus – julemarked 

på Unter den Linden. Vi skal på 3 timers rundtur 

med dansktalende guide. Turen slutter i centrum, 

hvor man på egen hånd kan besøge de forskellige 

julemarkeder. På vej hjem besøger vi det kendte 

julemarked i Rostock. I ”Bordershoppen” kan man 

foretage de sidste indkøb. Pris: 2.875 kr. Medlemspris: 

2.575 kr. Tillæg for enkeltværelse 300 kr. Prisen 

inkluderer overnatning på 3*** hotel, 3 x morgenmad, 

3 x aftensmad, rundturen i Berlin samt én-dags 

frikortet til den kollektive trafik i Berlin. Husk pas! 

Nytårsophold med Klaus & Servants 

31. december 2012 - 1. januar 2013. 2 dage med bus 

fra Valby St. kl. 12.30. Traditionen tro byder vi igen 

på nytårsophold, denne gang på det smukke Hotel 

Nørrevang i Marielyst på Falster. Nytårsaften spiller 

det landskendte showorkester Klaus & Servants, 

og der serveres efter en velkomstdrink en udsøgt 4 

retters festmiddag med gode vine. Derefter musik 

og dans med Klaus & Servants, festligt fyrværkeri, 

fri bar (øl, vand og vin), champagne, kransekage og 

natmad. Nytårsopholdet slutter med en lækker morgenbuffet 

1. nytårsdag. Hjemkomst ca. kl. 14. Der 

vil være guide med fra Pensionisternes Samvirke 

under hele opholdet. Pris, alt inkluderet: 2.995 kr. 

Medlemspris: 2.695 kr. 

Vil du have nyhedsbreve? 

Hvis du er på nettet, kan du holde dig orienteret 

om andre tilbud og nyheder fra Pensionisternes 

Samvirke på Samvirkets hjemmeside. Her kan du 

også tilmelde dig som modtager af vores elektroniske 

nyhedsbreve. Tilmeld dig på hjemmesidens 

forside, og nyhedsbrevene kommer lige ind i din 

”postkasse”, og det er selvfølgelig gratis at få dem. 


Griffenfeldsgade 58, 

2200 København N. Tlf. 35 37 24 22. 

Mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk. 

Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk 

Afsender: 

Statspensionisternes Centralforening 

Solbærvej 4, 4700 Næstved 

Adresseændring og lign.: 

SC’s kasserer Jens Bragh Andersen 

Solbærvej 4, 4700 Næstved. 

Tlf. 55 72 52 57 

E-mail: bragh@stofanet.dk

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?