PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

More documents

Recommendations

Info

Fremtidens ældreliv Af social- og integrationsminister Karen Hækkerup I april kom Ældrekommissionen med 43 anbefalinger til, hvordan vi kan styrke plejehjemsbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse. Ifølge rapporten har de fleste ældre på plejehjem det godt, og det var godt at få slået fast. Men rapporten fortæller også, at det er vigtigt, at der gøres en indsats for, at plejehjemsbeboere kan være aktive i dagligdagen. Derfor følger vi op på Ældrekommissionen med 40 millioner kroner og baserer fremtidens ældrepolitik på fire grundlæggende værdier: medbestemmelse, selvhjulpenhed, tryghed og værdighed. En bæredygtig ældrepolitik Jeg vil gerne slå fast, at opfølgningen på Ældrekommissionens rapport kun er et første skridt på vejen i retning af en langsigtet og bæredygtig ældrepolitik. Det er ikke nogen hemmelighed, at vores samfund inden for den nærmeste fremtid står over for den udfordring, at der er færre arbejdsdygtige hænder og flere, der forlader arbejdsmarkedet. Tallene taler deres tydelige sprog. Statistiske fremskrivninger viser, at befolkningen i de mest erhvervsaktive aldre vil falde med ca. 40.000 alene frem mod 2020. Samtidig stiger antallet af danskere over 65 år. Fra 2010 til 2020 bliver der ca. 225.000 flere personer over 65 år. Den demografiske udfordring er ikke noget, der ”går over” om kort tid, og derfor skal vi tage den alvorligt - ikke mindst set i lyset af den økonomiske smalkost, vi er underlagt for tiden, og som selvsagt sætter sine begrænsninger. De udfordringer er vi nødt til at ruste vores velfærdssamfund til at håndtere, og vi må finde alternative løsninger og nye veje til velfærden. Bryd vanetænkningen For det første skal vi bryde vanetænkningen. De ældre vil fremover leve længere, være mere raske og have både overskud og ressourcer til at klare dagligdagen. Karen Hækkerup. Foto: Claus Bjørn Larsen. Rigtig mange ældre vil i fremtiden kunne fortsætte det liv, de levede, da de arbejdede. De vil have en forventning om selv at kunne styre deres liv og vælge, hvordan de vil indrette hverdagen. Vi skal sætte en ældrepolitisk dagsorden, der passer til udviklingen. En dagsorden, der skal handle om at forebygge frem for kun at behandle. Hvor vi hjælper den ældre til at kunne klare sig selv. For eksempel ved, at den ældre får redskaber til at lære selv at tage støttestrømper på, i stedet for, at en hjemmehjælper skal komme hver dag for at hjælpe med strømperne. Netop derfor afsatte vi på sidste års satspulje 20 millioner kroner til at beskrive og udbrede den model for hverdagsrehabilitering, der har størst mulig effekt. Velfærdsteknologi En anden vigtig vej til en bedre og mere bæredygtig ældrepolitik er at bruge den teknologiske udvikling. Velfærdsteknologien er ikke en spareøvelse. Det er digitale løsninger, der kan få opgaverne løst smartere, og som giver borgerne større selvbestemmelse og mulighed for at klare sig selv og i sidste ende højere livskvalitet. Et vaske-tørre-toilet kan for eksempel give den ældre mulighed for at gå på toilettet alene og dermed beholde en vigtig del af værdigheden. Et andet er de meget omdiskuterede robotstøvsugere, der i medierne har fået skyld for alverdens onder. Robotstøvsugeren er kun en lille del af den praktiske hjælp, og der vil stadig være brug for, at kommunen hjælper med en lang række andre ting – og støvsuger der, hvor robotten ikke kan. Fokus på bedre vilkår Regeringen har i den grad fokus på, hvordan vi kan sikre de bedst mulige vilkår for fremtidens ældre. De skal mødes af en politik, der passer til deres livssituation. Vi vil gennem den kommende socialreform fastlægge en langsigtet ældrepolitik, hvor de ældres mulighed for selvbestemmelse, selvhjulpenhed, tryghed og værdighed er i centrum. 10 STATS<strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 2 · 2012
Fra Christiansborg... Ældrebyrden findes ikke Af Egon Jakobsen, Kristendemokraternes politiske næstformand ”Når jeg bli’r gammel, så vil jeg sidde på en bar … og dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen.” Sådan synger Gnags i deres vidunderlige, langsomt funderende sang om livet, når man kommer op i årene. Tid og ro til at glæde sig over i dag. Tid og ro til at fordybe sig i minderne. Tid og ro til at være menneske. Kristendemokraterne har altid arbejdet for, at ældre skal have frihed til at forme deres egen tilværelse. Det gælder også i videst muligt omfang, når sygdom og svækkelse gør hverdagen mere besværlig. Hvor der er brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere, må vi tilbyde denne hjælp. Og vel at mærke på en sådan måde, at den ældre bevarer sin værdighed og sit ansvar for egen tilværelse. Det var vel også intensionen, da politikerne for nogle år siden besluttede, at de ældre skulle blive længst muligt i eget hjem. Med den nødvendige hjælp og pleje, naturligvis. For det at være i egne stuer, omgivet af egne ting og midt i et langt livs minder vil mere end noget andet give livsglæde og livskvalitet. For os alle gælder det, at livskvaliteten er så afgørende for vores trivsel både fysisk og psykisk. Derfor vakte det også glæde og forventning, da ældrepolitikken skulle målrettes den borger, som det hele drejer sig om. Længst muligt i eget hjem – det er jo netop det, vi alle sammen helst vil. Hjælp camoufleret som spareprogram Desværre viser det sig ofte, at gode politiske idéer ender som rendyrkede spareprogrammer. Sådan gik det også med tanken om ”længst muligt i eget hjem”. Selvfølgelig er der penge at spare, hvis der ikke er brug for helt så mange plejehjem. Men spareiveren tog overhånd. Og idéen om at ”tilbyde” de ældre at blive længere i deres hjem, er i årenes løb blevet suppleret med et sparekatalog af uhørte dimensioner. Naturligvis følger der nedskæringer i kølvandet af en økonomisk krise. Men når det gælder ældreområdet, ser det i høj grad ud, som om det også er et spørgsmål om holdninger – eller mangel på samme. Tilsyneladende kappes politikerne om at vise, hvor lidt vi kan nøjes med at tilbyde ældre medborgere, der ikke mere kan klare de mest basale funktioner i hverdagen på egen hånd. Den menneskelige kontakt ligner mest af alt et biprodukt. Jo mindre tid de ansatte i hjemmeplejen opholder sig i den ældres hjem, jo bedre er det – for økonomien. Det ugentlige bad er efterhånden nede på samme begrænsede antal minutter som en konsultation hos lægen. Og den månedlige rengøring ... ja, den varetages flere og flere steder af en robotstøvsuger, så hjemmehjælpen ikke behøver at komme så tit. Nok er nok Man spørger uvilkårligt sig selv: Hvad bliver det næste? En vaskemaskine, hvis de absolut vil have et bad engang imellem? Eller endnu en robot, der kan made dem, som ikke selv kan holde på gaflen? Hvornår siger vi stop? Kristendemokraterne har sagt stop. Vi mener, at grænsen ikke blot er nået. Den er langt overskredet. Vi skylder at behandle ethvert menneske med respekt og værdighed. Fordi ethvert menneske er en unik person med en ukrænkelig værdi – ikke på grund af produktionsevne og indtjening, men alene fordi det er til. ”Ældrebyrden” eksisterer ikke! For intet menneske er en byrde. Derimod eksisterer der forskellige behov for hjælp i hverdagen, når alder og helbred tærer på kræfterne. Og den hjælp har vi mulighed for at give. Det er først og fremmest et spørgsmål om prioritering. STATS<strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 2 · 2012 11
Page 1 and 2: Medlemsblad for Statspensionisterne
Page 3 and 4: Forår og reformer Vi kan alle glæ
Page 5 and 6: Det tyder på, at du har styrke og
Page 7 and 8: Kronik: Ny teknologi kan give en ga
Page 9: Med forventninger til den fremtidig
Page 13 and 14: Sekretariatschef Gitte E. Olsen for
Page 15 and 16: er villige til at betale ekstra for

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?