11.03.2015 Views

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fremtidens

ældreliv

Af social- og integrationsminister

Karen Hækkerup

I april kom Ældrekommissionen med 43

anbefalinger til, hvordan vi kan styrke

plejehjemsbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse.

Ifølge rapporten har de

fleste ældre på plejehjem det godt, og

det var godt at få slået fast. Men rapporten

fortæller også, at det er vigtigt, at

der gøres en indsats for, at plejehjemsbeboere

kan være aktive i dagligdagen.

Derfor følger vi op på Ældrekommissionen

med 40 millioner kroner og baserer

fremtidens ældrepolitik på fire grundlæggende

værdier: medbestemmelse,

selvhjulpenhed, tryghed og værdighed.

En bæredygtig ældrepolitik

Jeg vil gerne slå fast, at opfølgningen

på Ældrekommissionens rapport kun er

et første skridt på vejen i retning af en

langsigtet og bæredygtig ældrepolitik.

Det er ikke nogen hemmelighed, at

vores samfund inden for den nærmeste

fremtid står over for den udfordring, at

der er færre arbejdsdygtige hænder og

flere, der forlader arbejdsmarkedet.

Tallene taler deres tydelige sprog. Statistiske

fremskrivninger viser, at befolkningen

i de mest erhvervsaktive aldre vil

falde med ca. 40.000 alene frem mod

2020. Samtidig stiger antallet af danskere

over 65 år. Fra 2010 til 2020 bliver

der ca. 225.000 flere personer over 65

år. Den demografiske udfordring er ikke

noget, der ”går over” om kort tid, og

derfor skal vi tage den alvorligt - ikke

mindst set i lyset af den økonomiske

smalkost, vi er underlagt for tiden, og

som selvsagt sætter sine begrænsninger.

De udfordringer er vi nødt til at ruste

vores velfærdssamfund til at håndtere,

og vi må finde alternative løsninger og

nye veje til velfærden.

Bryd vanetænkningen

For det første skal vi bryde vanetænkningen.

De ældre vil fremover leve

længere, være mere raske og have både

overskud og ressourcer til at klare dagligdagen.

Karen Hækkerup.

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Rigtig mange ældre vil i fremtiden

kunne fortsætte det liv, de levede, da de

arbejdede. De vil have en forventning

om selv at kunne styre deres liv og vælge,

hvordan de vil indrette hverdagen.

Vi skal sætte en ældrepolitisk dagsorden,

der passer til udviklingen. En

dagsorden, der skal handle om at forebygge

frem for kun at behandle. Hvor

vi hjælper den ældre til at kunne klare

sig selv. For eksempel ved, at den ældre

får redskaber til at lære selv at tage

støttestrømper på, i stedet for, at en

hjemmehjælper skal komme hver dag

for at hjælpe med strømperne. Netop

derfor afsatte vi på sidste års satspulje

20 millioner kroner til at beskrive og

udbrede den model for hverdagsrehabilitering,

der har størst mulig effekt.

Velfærdsteknologi

En anden vigtig vej til en bedre og mere

bæredygtig ældrepolitik er at bruge den

teknologiske udvikling. Velfærdsteknologien

er ikke en spareøvelse. Det er

digitale løsninger, der kan få opgaverne

løst smartere, og som giver borgerne

større selvbestemmelse og mulighed for

at klare sig selv og i sidste ende højere

livskvalitet.

Et vaske-tørre-toilet kan for eksempel

give den ældre mulighed for at gå på

toilettet alene og dermed beholde en

vigtig del af værdigheden. Et andet er de

meget omdiskuterede robotstøvsugere,

der i medierne har fået skyld for alverdens

onder. Robotstøvsugeren er kun

en lille del af den praktiske hjælp, og

der vil stadig være brug for, at kommunen

hjælper med en lang række andre

ting – og støvsuger der, hvor robotten

ikke kan.

Fokus på bedre vilkår

Regeringen har i den grad fokus på,

hvordan vi kan sikre de bedst mulige

vilkår for fremtidens ældre. De skal mødes

af en politik, der passer til deres livssituation.

Vi vil gennem den kommende

socialreform fastlægge en langsigtet

ældrepolitik, hvor de ældres mulighed

for selvbestemmelse, selvhjulpenhed,

tryghed og værdighed er i centrum.

10 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2012

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!