PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

More documents

Recommendations

Info

par skoleelever møde hinanden ned på bytorvet, giver de hinanden et knus og varme. Måske er det således, at varmen udtrykker sig på en anden måde, end jeg kan forstå. - Jeg er ofte blevet overrasket over, hvor megen viden unge mennesker har. Jeg har ingen bekymring over de unge. Jeg er meget optimistisk, og anser den unge generation for at være utrolig spændende. Men de unge mangler historisk indsigt. Historie bør være et hovedfag i alle skoleformer. En lille bekymring Baunsbak er meget forsigtig med at kritisere andre, men har alligevel en lille bekymring, der har noget at gøre med mennesker i al almindelighed i dag, nemlig at der mangler indlevelse - eller empati, som det hedder i nutidens sprogbrug. - Indlevelse er først og fremmest at respektere det menneske, du sidder overfor. Min far indprentede mig, at man kun udvikles i mødet med modsætninger. Hvis du kun færdes blandt dem, du er enige med, kommer du aldrig ud af stedet. Det lærte jeg meget af, og følger det stadig – både politisk og religiøst. - Men generelt slides ned på indlevelsesevnen. Hvad er det for et sprog, med skældsord, der bruges? Måske er det manglende dannelse - det er et andet ord, jeg savner. - Læg mærke til, at ordet ”dannelse” er ved at glide ud af sproget. Efter 80 ”Firserne ligger ikke som åbent land.” Ligger der i det, at du kan skimte enden? - På et eller andet niveau er det sådan. Men jeg synes også, at det er dejligt at have fået så langt et liv, så man kan nå at gøre sig overvejelser om, at nu er det ved at slutte. Jeg er jo et religiøst menneske. Et andet sted skriver du: ”Man skal slippe tyngden af alder og leve af de erfaringer, som er tidløse.” - De erfaringer, jeg har fra arbejdsmarkedet, er for en stor dels vedkommende ubrugelige. Da jeg gik af som undervisningsdirektør for 30 år siden, var der ikke en computer i ministeriet. Det vil sige, at hele arbejdsmarkedet har undergået en fuldstændig revolutionerende forandring via de nye teknikker. Men når jeg har sjælesørgeriske samtaler med folk et par gange om ugen, kan jeg bruge min tidløse erfaring. Så jeg klager ikke over nutiden. Den blev dog også min. - Og jeg vil fastholde min nysgerrighed. Pensionsregulering pr. 1. april 2012 Aftaleresultatet for perioden 2011-2013 indeholder som bekendt en fortsættelse af reguleringsordningen. Og som det er beskrevet i blad nr. 1 2012 på side 7, giver selve reguleringsordningen et negativt resultat på -0,36%. 6 STATS<strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 2 · 2012 Da der var aftalt en generel stigning på 1,67%, skal de -0,36% modregnes her. Herefter bliver resultatet en positiv regulering på 1,31%. Forhøjelsen på de 1,31% foretages med baggrund i den gamle regulering. Det betyder for alle tjenestemandspensionister, at den aktuelle forhøjelse på den senest anviste pension (pr. 29. februar 2012) bliver på 1,3046%. Ingen ændring af grundbeløbsniveauet Der har siden 1. april 2005, hvor pensionerne blev reguleret med én ekstra procent, været to reguleringsprocenter – en for løn og en for pensioner. Reguleringsprocenterne har været forhandlet mellem staten og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), og resultatet blev, at medens der pr. 1. april 2012 foretages en opregning af grundbeløbene og en ny regulering for lønningernes vedkommende, skete der ikke nogen ændring af beregningsgrundlaget for regulering af pensionerne. Det vil sige, at den kendte procentregulering på 34,0301% fortsættes. Moderniseringsstyrelsen har i marts 2012 udgivet en publikation med pensionstabeller fra 1. april 2012-31. marts 2013. Publikationen kan bestilles hos Rosendahls-Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 10, 2620 Albertslund, telefon 43 63 23 00, eller hentes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk Red. Kronikkonkurrencen ”Det er fedt at være gammel”, der sammen med Pensionisternes Samvirke blev udskrevet i sidste nummer, fik mange til at indsende forslag. Det er glædeligt, men har til gengæld så betydet, at dommerkomiteen ikke har kunne nå at gennemgå alle, og har derfor ikke fundet en vinder inden dette blads deadline. Med andre ord vil vinderkronikken først blive bragt i Statspensionisten nr. 3 2012. Red.
Kronik: Ny teknologi kan give en gavnlig aflastning i hverdagen Robotstøvsugeren er bare ét eksempel på, hvordan velfærdsteknologien med nye hjælpemidler er på vej ind i hjem og plejeboliger. Af Birgit Meister, journalist og forfatter Fotograf: Martin Mydtskov Rønne Margrethe Vestager (R) satte igen gang i debatten om velfærdsteknologi, da hun for et par uger siden foreslog, at kommunerne skal have lov til at give ældre afslag på støvsugning i hjemmet og sige, at de i stedet kan købe sig en robotstøvsuger. Nye teknologiske hjælpemidler er på vej ind i ældreplejen, og en indenrigsminister i en trængt økonomisk situation vil naturligt nok lede efter og foreslå kommunerne besparelser på mange områder. Robotstøvsugeren var et af dem. Ældre danskere er ikke vokset op med mange af de teknologiske vidundere, der i dag er helt naturlige for den yngre del af vores befolkning. Ældre skal vænne sig til computeren og på kursus for at kunne mestre den, mens børnehavebørnene som den naturligste ting af verden instinktivt trykker på de rigtige knapper og har, fra de kunne opleve omgivelserne, set mor og far operere med smartphones. Den etårige lukker den nemt op og ved ikke, at det er noget, som farmor og farfar skal lære! Men på mange områder er teknologiske hjælpemidler allerede godt indarbejdet. I nogle kommuner får demente personer en GPS (Global Positioning System) med, når de er ude at gå, så de kan spores, hvis de farer vild. Og der er en stadig bredere forståelse for, at forskellige former for teknologiske hjælpemidler kan øge livskvaliteten hos mange ældre. De kan også frigøre arbejdskraft, og de kan gøre fysisk belastende plejeopgaver lettere. Vi skal bare lige have tid til at vænne os til tanken! Alle beregninger viser, at der bliver mangel på arbejdskraft i de kommende årtier, og at der samtidig bliver flere ældre, der får brug for forskellige sociale ydelser. Hvis vi så kan få teknologien til at arbejde for os på en tilfredsstillende måde, har vi fundet nyttige redskaber i fremtidens ældrepleje. ÆldreForum, www. aeldreforum.dk, udgav i oktober 2010 en lille bog om velfærdsteknologi, og den kan rekvireres vederlagsfrit. ”Jeg tror, at vi skal lære at forstå, at teknologien først og fremmest aflaster medarbejderne i ældreplejen, og at den kan give hver enkelt ældre større handlefrihed og uafhængighed.” Jeg tror, at vi skal lære at forstå, at teknologien først og fremmest aflaster medarbejderne i ældreplejen, og at den kan give hver enkelt ældre større handlefrihed og uafhængighed. Hvis man selv kan betjene en robotstøvsuger, så kan man også selv bestemme, hvornår der skal støvsuges, og bliver fri for at vente på en hjælper. Hvis man fra sin seng på plejehjem- met med en fjernbetjening selv kan trække gardinerne fra eller til, ja, så bliver man også fri for at vente på en hjælper, måske i en halv time, mens solen skinner en ind i ansigtet. Og det automatiske toilet, der betyder, at man selv kan klare toiletbesøget uden en hjælper, kan også give en følelse af værdighed på dette intime om- råde. Der findes toi letter med indbygget vaskefunktion, der både skyller og tørrer brugeren. Automatiske badekabiner er også blevet taget i brug. Den badende ligger ned og køres ind i kabinen, og hele kroppen undtagen hovedet er inde i kabinen, mens vand og sæbe sprøjtes ud fra siderne. Den ældre – medmindre hjælp fra personalet er nødvendig – skal selv tørre sig. Også i badesituationen kan det være en befrielse at slippe for en hjælper. Der eksperimenteres også med ny teknologi til flytninger af bevægelses- hæmmede ældre, som i dag kræver hjælp fra to personer, for eksempel når de skal hjælpes i seng. Måske kan man nå frem til, at en enkelt kan klare opga- ven med hjælp af ny teknologi. En spiserobot til personer, der ikke kan bevæge arme og hænder, og som derfor skal mades, kan betyde, at patienten bliver mere selvhjulpen og kan spise i sit eget tempo. Der er forsøg i gang herhjemme med en sådan robot, og fordele og ulemper bliver undersøgt. Fortsættes på side 8 STATS<strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 2 · 2012 7
Page 1 and 2: Medlemsblad for Statspensionisterne
Page 3 and 4: Forår og reformer Vi kan alle glæ
Page 5: Det tyder på, at du har styrke og
Page 9 and 10: Med forventninger til den fremtidig
Page 11 and 12: Fra Christiansborg... Ældrebyrden
Page 13 and 14: Sekretariatschef Gitte E. Olsen for
Page 15 and 16: er villige til at betale ekstra for

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?