Hvem skal bestemme

Magtens tredeling
Lovgivende magt: Forsamling (parlament), der er valgt af vælgerne, og som
afgør, om et lovforslag skal vedtages eller ej.
Udøvende magt: Regeringen skal sørge for, at lovene bliver ført ud i livet. Som
regel er det regeringen, som foreslår lovene.
Dømmende magt: Domstolene er uafhængige af den lovgivende og udøvende
magt, og de skal dømme efter lovene.
KILDE 1
Den franske menneskerettighedserklæring
1789
TIL OVERVEJELSE …
• Hvad er hovedpointerne i John
Lockes tanker?
• Hvilke tre dele skal magten deles
i ifølge Montesquieu? Hvad svarer
disse tre dele til i Danmark i dag?
• Forklar med egne ord, hvad
meningen med Voltaire-citatet er.
• Hvad mente Rousseau med
‘almenviljen’?
• På hvilken måde var Rousseau
inspireret af det athenske
demokrati?
• På hvilken måde var Rousseau
en inspirationskilde under Den
franske revolution?
Nationalforsamlingen har besluttet at fastslå menneskets
naturlige, umistelige, uforanderlige og hellige rettigheder.
Manglende viden om og foragt for menneskerettighederne
er nemlig den eneste grund til landenes
ulykker. Denne erklæring skal til evig tid minde samfundets
medlemmer om deres rettigheder og pligter.
Den skal bruges til at måle regeringers og parlamenters
handlinger og til at sikre borgernes krav i fremtiden. På
den måde skal erklæringen føre til alles lykke.
Nationalforsamlingen erklærer i Guds nærvær følgende
rettigheder for ethvert menneske:
1. Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder.
Social forskel kan kun accepteres, hvis det er til det
fælles bedste.
2. Ethvert samfunds formål er at beskytte menneskenes
rettigheder. Disse er: frihed, ejendomsret, sikkerhed og
ret til modstand mod undertrykkelse.
3. Al magt stammer fra folket. (...)
4. Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader
nogen anden. (...) Grænserne for friheden bestemmes
ved loven. (...)
6. Loven er udtryk for almenviljen. Alle borgere har ret
til personlig eller gennem deres repræsentanter at være
med til at skabe loven. Alle borgere er lige for loven.
11. Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger
er en af menneskets dyrebareste rettigheder. (...)
SPØRGSMÅL KILDE 1
• Hvordan blev Menneskerettighedserklæringen
til?
• Hvorfor mente Nationalforsamlingen,
at det var nødvendigt at skrive
Menneskerettighedserklæringen?
• Hvilken rolle skulle Menneskerettighedserklæringen
have i fremtiden?
• Læs punkterne ét ad gangen, og:
• Formulér, hvad der står i punktet
med dine egne ord.
• Overvej, hvilken af de fire tænkere
(Locke, Montesquieu, Voltaire eller
Rousseau) punktet er mest inspireret
af. Du må kun vælge én tænker,
og du skal begrunde dit valg.
KILDE 2
Niquet d. yngre: Menneskerettighedserklæringen
Kunstneren Niquet den Yngre fremstillede i starten af
1800-tallet dette billede, der skulle vise Menneskerettighedserklæringens
historiske betydning.
SPØRGSMÅL KILDE 2
• Hvad kan du se til venstre for
Menneske rettighedserklæringen?
• Hvad tror du, at kvinden og drengen i
midten af billedet laver?
• Hvordan er stemningen til højre i
billedet?
• I hvilken retning skal billedet læses?
Hvorfor?
24 Oplysningstiden og revolutioner
25