Hvem skal bestemme

Hvorfor blev Danmark ikke et diktatur?
I 1920’erne og 1930’erne fik flere europæiske lande mere eller
mindre diktatoriske styrer. Der kan være flere grunde til, at
det ikke skete i Danmark.
Siden slutningen af 1800-tallet var der oprettet et stort
antal foreninger og organisationer inden for bl.a. idræt, skoler
og erhvervsliv, der havde demokratisk valgte bestyrelser. Selv
om det ikke var mere end 70-80 år siden, at Danmark havde
fået et slags demokratisk styreform, var der altså opbygget
en demokratisk tradition. Den betød, at kun et mindretal
ville afskaffe demokratiet – selv om flere var utilfredse med
politikerne.
En anden vigtig forklaring er, at de demokratiske partier i
Rigsdagen trods store politiske forskelle evnede at samarbejde.
Det tydeligste eksempel var Kanslergadeforliget i 1933.
Som en lille del af forliget aftalte man, at modtagere af hjælp
fra det offentlige beholdt deres valgret.
De fire “gamle” partier, Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
henvendte sig til flere vælgere, så de ikke længere repræsenterede
bestemte befolkningsgrupper. Et eksempel var
Socialdemokratiet, der sammen med Det Radikale Venstre
havde regeringsmagten. Oprindeligt havde Socialdemokratiet
været et arbejderparti. I 1930’erne begyndte partiet også at
henvende sig til andre samfundsgrupper.
KILDE 4
Det nye Tyskland
Niels Erik Wilhelmsen var sammen med andre KU’ere på studierejse
i Tyskland 1933. Under overskriften Det nye Tyskland
skrev han om sit indtryk i det konservative studenterblad
Studium:
”Ved vort besøg havde vi anledning til at besøge en koncentrationslejr.
Der var, som alle andre steder, gennemført
orden og punktlighed og selvfølgeligt fuldt ud hygiejniske
forhold. ”Mishandlinger” så vi også. Det skete nu og da, at en
af de lidt mere trodsige (fanger) kunne hente sig lidt knubs –
men hvad gør det?”
Wilhelmsen mente, at nazismen hørte til i Tyskland. Styreformen
kunne ikke bare overføres til Danmark. Men mange af
dens ideer var også brugbare i andre lande, fx at bekæmpe
kommunismen, parlamentarismen og at fjerne de elendige
socialdemokratiske regeringer.
Iført olivengrønne uniformer, skrårem og støvler
marcherer en afdeling af KU’s stormtropper
gennem Hillerøds gader. KU’s stormtropper
indførte en hilsen, der til forveksling lignede den
nazistiske. Også DKP og Socialdemokratiet havde
uniformerede korps. I 1933 vedtog Rigsdagen en
lov, der forbød partier at bruge uniformer.
SPØRGSMÅL KILDE 4
• Hvad kan være forklaringen på, at
Wilhelmsen beskriver koncentrationslejren
på den måde?
• Hvad vil Wilhelmsen ændre ved
samfundet?
• Ifølge Wilhelmsen er kommunismen
og parlamentarismen skadeligt
for samfundet. Er der i dag partier
eller organisationer i Danmark,
der har lignende holdninger?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Kanslergadeforliget
Nogle af de vigtigste punkter i forliget:
• Regeringen gjorde det lettere at eksportere til
udlandet.
• Forbud mod strejker og lockout i et år.
• Arbejdernes lønninger blev fastholdt på samme
niveau.
• Landmændenes ejendomsskat blev sat ned.
• Renten på lån blev sat ned.
• Kriseramte landmænd fik længere tid til at tilbagebetale
deres gæld.
• Staten skulle sætte byggerier og anlægsarbejder i
gang, så flere kunne få arbejde.
• Socialreformen gav fattige, syge og andre, der ikke
kunne klare sig selv, ret til hjælp.
Thorvald Stauning var statsminister 1924-26 og 1929-42. Valgplakat fra
folketingsvalget i 1935. Ved valget fik Socialdemokratiet 68 af Folketingets
148 pladser.
70 Demokratiet i krise?
71