Hvem skal bestemme

FØR DU LÆSER …
At have egen husstand vil sige at eje eller leje sin bolig.
En selvstændig mand er en mand, der havde egen husstand. Han modtog
ikke fattighjælp af kommunen - eller havde fået fattighjælp, som ikke var
betalt tilbage.
De liberale var modstandere af enevælden. De ønskede en styreform, hvor
et parlament, der var valgt af folket, bestemte lovene.
De nationale mente, at mennesker, der havde det samme sprog, kultur
og historie, udgjorde et fællesskab, en nation. Dette fælleskab ville de
nationale styrke.
Valgbarhed er retten til at kunne blive valgt til en forsamling.
Valgret er retten til at stemme ved valgene.
ENEVÆLDEN AFVIKLES
I 1840’erne havde Danmark i mere end 180 år været regeret af
konger, der kunne bestemme alt. Men flere og flere mente ikke,
at kongen skulle have så stor magt. I 1849 blev landet en slags
demokrati. Hvorfor skete det, og hvordan blev landet så styret?
Oprør i Danmark?
Flere hundrede mænd var samlet til møde i Casino-teateret
i København den 20. marts 1848. Stemningen var ophidset.
Rygtet om, at der var udbrudt oprør i hertugdømmerne
Slesvig og Holsten, var nået til København. Slesvig-holstenerne
krævede, at enevælden blev afskaffet i hertugdømmerne,
og at Slesvig og Holsten blev samlet til én stat, der kom med i
Det Tyske Forbund.
På mødet i Casino-teateret tordnede taler efter taler mod
de oprørske slesvig-holstenere. Holsten ville de gerne af med.
Her talte alle jo tysk. Men Slesvig hørte sammen med Danmark.
Der var kun én ting at gøre for at stoppe slesvig-holstenerne:
Kongen, Frederik 7., måtte straks afskaffe enevælden
i hele riget og overlade en del af magten til folket. Nægtede
kongen, måtte folket gøre oprør og afsætte ham. Flere talere
henviste til oprør, der i ugerne forinden havde fundet sted
i bl.a. Paris og Berlin. Og talerne vidste, hvor man skulle få
våben fra.
Forsamlingen aftalte, at man dagen efter ville gå til kongen
og fremsætte kravene. Ville det ende i et blodigt oprør ligesom
andre steder i Europa?
Den sidste enevældige konge
Siden 1660 havde Danmark haft et enevældigt styre. Da
Frederik 7. blev konge i januar 1848, havde han også
enevældig magt.
Frederik 7. ønskede at afskaffe enevælden og erstatte
det med et folkestyre, dvs. en valgt forsamling af mænd, der
bestemte landets love. I marts 1848 udnævnte han en ny
regering. Den skulle sørge for, at der blev valgt en forsamling.
Den skulle udarbejde en forfatning for, hvordan det danske
rige skulle styres. Forfatningen blev omtalt som Grundloven.
Derfor blev forsamlingen kaldt Den Grundlovsgivende
Rigsforsamling.
Efter flere ugers diskussion besluttede regeringen, at Den
Grundlovsgivende Rigsforsamling skulle bestå af 114 valgte
medlemmer og 38 skulle udpeges af kongen. For at have valgret
skulle man være en selvstændig mand på mindst 30 år.
I 1848 bestod det danske rige af flere dele, hvor der gjaldt forskellige
love: Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og
Lauenborg, hvor kongen var hertug. Holsten og Lauenborg var også
med i et forbund af tyske stater.
26
Enevælden afvikles
27