4-2008 - Dansk Holstein

NR. 4 · DECEMBER 2008 

AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN 

NTM.....giver økonomiske og sunde køer 4 

Racens tyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Årsmøde 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Årets SDM’er 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Ydelsesresultater 2007-2008. . . . . . . . . . . . . 32 

Verdenskongres i Irland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Dansk Holstein-Aftenmøde 

Mandag 23. februar 2009 

Teatersalen, Herning Kongrescenter 

Tema: 

»Hvorledes bruges teknologien i avlsarbejdet« 

19.00 Velkomst ved Peder V. Laustsen 

Genomisk selektion 

•Skal der være en udviklingsafdeling i avlen? 

•Kan avlen klares alene med tal? 

Oplæg og debat ved 

•Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein 

•Lars Nielsen, VikingGenetics 

Klovsundhed – hvad er næste skridt? 

Kaffe SDM-Dansk Holstein er vært for Holstein-brugere 

Sidste nyt om Holstein-koen 

Peder V. Laustsen og Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 

21.30 Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært 

Invitation til 

vintermøder 

Du inviteres hermed til informationsmøde om mælkeproduktion og Holsteinavl i USA ved 

Dan Carroll, racesekretær i den store kvægavlsforening Select Sires, og Tony Evangelo, marketing 

area manager for WWS (World Wide Sires) i Skandinavien. 

Onsdag 4. februar 2009 har vi arrangeret følgende 2 møder 

Kl. 10,00 – Messecenter Års, Messevej 1, Aars 

Kl. 19,30 – Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, Horsens 

Emner at forvente orientering om: 

•Mælkeproduktionen og betingelser herfor i USAKvægavl og ny teknologi i USA 

•Avlsmål for Holstein i USA, - er der forskelle fra øst til vest 

•Information om tyre i Select Sires og WWS markedsføringsprogram 

Mød op og lyt på dine amerikanske kollegers eller konkurrenters produktionsmuligheder og 

betingelser, samt hør om udbud på Holstein-tyre gennem WWS. 

Tilmelding nødvendig af hensyn til plads og servering senest mandag 2. februar 2009. på 87 

40 52 49. 

VikingGenetics og 

Avlsforeningen Dansk Holstein 

WORLD WIDE SIRES, LTD. 

2 · Dansk Holstein Nr. 4-2008

DC 

Dansk Holstein 

Udgiver: 

Dansk Holstein, 

Udkærs vej 15, Skejby 

8200 Århus N. 

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 89 

E-mail: sdm@landscentret.dk 

Homepage: www.danskholstein.dk 

Redaktion: 

Pieter Oosterhof 

Bo Skovbjerg Nielsen 

Landskonsulent 

Keld Christensen 

Henning E. Andersen 

(ansvarsh. og tekn. red.), 

Tryk og teknisk redaktion: 

Kannike Holding A/S 

Henning E. Andersen 

Digevænget 24 

8330 Beder 

Tlf. 42 79 88 03 

Indhold: 

NTM.....giver økonomiske og sunde køer 4 

Racens tyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Tyre med høje indekser giver bedre 

resultater! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Genomisk selektion på Anderstrup. . . . . 14 

Et år med forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Årets SDM’er 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Robotter igen – 

Gode besætningsbesøg på årsmødet. . 24 

Banker – Årets tyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Nye tyremødre hædret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Flere livsydelseskøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Ydelsesresultater 2007-2008 . . . . . . . . . . . . 32 

Registrering af klovlidelser – 

hvorfor og hvordan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Dansk Holstein er med ved bordet. . . . . 40 

Verdenskongres i Irland – 

From grass to glass . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Spændende oplevelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

Dyrskue i Irland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

EAAP – Europas største kongres 

for husdyrvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 

Dyrevenligt gulv er en god investering 53 

Ny opgørelse over sygdomsbehandlinger 

i malkekvægsbesætninger. . . . . . . . 55 

Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Ungdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

Landet rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, 

Jens Tønnesen samt medarbejdere 

i Viking og Dansk Holstein 

Forsidebillede: 

Ko på græs. Foto: Elly Geverink 

Forord 

Udfordringer til os alle 

Kvægbrugerne er netop nu inde i en periode med nye og store udfordringer. 

Kan økonomien bære os igennem de nærmeste år, – kan genomisk 

testede tyre bidrage med større fremskridt end hidtil, kan 

det fælles nordiske avlsmål bidrage til sundere, stærkere og bedre 

køer og kan vores førerstilling bevares inden for mælkeproduktionen 

sammenlignet med omverdenen? Mit svar er ja, – med instinktet 

for det at kæmpe og parret med visioner vil det lykkes for mange. 

Dansk svineproduktion er helt i front – bedst i Europa – det vil vi 

også være i mælkeproduktionen. 

For et år siden var mælk en mangelvare og prisen steg med 80 øre, – 

de er på vej til at forsvinde igen. Men forhåbentligt tog man også bestik 

af det dengang, så den kortvarige prisstigning var et boost til at 

gøre det endnu bedre. I dag bliver ikke alle projekter om køb af jord 

eller udvidelse af produktionen godkendt. Mælkeproducenter med 

en dynamisk udviklingsstrategi giver dog ikke op, og ordet finans - 

kri se findes ikke i deres sprogbrug, – derimod ”så må vi prøve på en 

anden måde”. Hans evner og målrettethed kommer på prøve. Arladirektøren 

udtaler: ”Vi kan ikke fjerne udviklingen, men vi kan kan 

gøre hvad vi kan for at afbøde effekterne.” 

Genomisk testede avlstyre er et lige så stort fremskridt som inseminering 

og kan forventes at øge den avlsmæssige fremgang betydeligt, 

– størrelsen heraf afhænger af antal testede dyr og økonomiens rammer 

heri. Men under alle omstændigheder er der kæmpemæssige 

muligheder. Men som med nye og større maskiner eller væsentligt 

mere kompliceret teknik i maskiner og stalde kræver dygtig ledelse 

og management, så kræver den nye teknologi i sin udførelse stor indsigt 

og forståelse for at opnå den fulde succes. Og vi vil være til stede 

ved evaluering af implementeringen set fra både brugernes og avlernes 

synsvinkel. 

Nordisk har vi nu en kvægavlsforening – Finland kommer helt sikkert 

med snarest, vi har et avlsmål og vi har derfor også et fælles samlet 

indeks – NTM, der har klar fokus på optimering på egenskaber 

som i første række reproduktion og sundhed. Holstein-koen er gearet 

til fremtiden, men der er forhold omkring lemme- og klovsundhed 

vi kan forbedre, og her glædes vi over, at vores støtte og tryk på 

forberedelserne til bedre klovregistrering snarest er klar til brug. 

2009 vil således fortsat stille krav til og være udfordrende for mælkeproducenterne. 

For bedste resultat skal der være optimalt samspil 

mellem avl, produktionsstyring og driftsledelse. Vi stiller med 

dansk holstein gerne op som medspiller til disse udfordringer. 

Glædelig jul og godt nytår. 


Nr. 4-2008 Dansk Holstein · 3

NTM 

…..giver økonomiske og sunde køer 

Af Anders Fogh og Morten Kargo, Dansk Kvæg 

NTM – Nordisk Total Merit er navnet på det nye totaløkonomiske indeks 

i Danmark, Sverige og Finland. NTM erstatter dermed S-indekset på eksempelvis 

stamtavler og brugsplaner. Indførelsen af NTM betyder, at tyre, 

kvier og køer har samme NTM i alle landene. Indekset er nyt, men målsætningen 

med avlsarbejdets er stadig at fremavle funktionelle og produktive 

køer. Da målsætningen er den samme som tidligere, har køer og 

tyre som tidligere havde høje S- indekser også høje NTM-indekser idag. 

NTM blev offentliggjort for første gang d. 15. oktober 2008. NTM har et 

gennemsnit på nul, lige som det er tilfældet i Finland og Sverige i dag. I 

Danmark var gennemsnittet tidligere 100. 

I oktober 2008 blev et nyt fælles 

total indeks (NTM) offentliggjort 

for første gang for Holstein, 

de røde racer og Jersey i Finland, 

Sverige og Danmark. Udviklingen 

af et fælles total indeks for malke - 

ra cerne er en naturlig forlængelse 

af, at de fleste af de vigtige delindek - 

ser, eksempelvis ydelse og yversundhed, 

bliver beregnet fælles 

nordisk i dag. Desuden betyder 

dannelsen af VikingGenetics, at 

avlsarbejdet drives på tværs af landegrænser, 

og der er derfor brug 

for fælles avlsmål. NTM-indekset 

afløser S-indekset, som har tjent 

kvægavlen gennem mere end 25 år. 

Da grundlaget for S-indekset og 

NTM-indekset er det samme, er 

de ændringer, som er foretaget i 

forbindelse med overgangen til 

NTM-indekset at betragte som 

justeringer af avlsmålet. 

Indførelse af NTM betyder, at tyre 

og køer i Finland, Sverige og 

Danmark har samme indeks i alle 

tre lande. På den måde er det muligt 

mere præcist at udvælge de 

avlsmæssigt bedste nordiske tyre 

og køer ud fra en total økonomisk 

betragtning. 

Kun små justeringer i for - 

hold til tidligere S-indeks 

Det overordnede mål for alle racer 

i Finland, Sverige og Danmark er 

stadig køer med et højt avlsmæssigt 

niveau for produktion og 

funk tionelle egenskaber. Undersøgelser 

har vist, at avlsarbejdets 

retning med de tidligere nationale 

total indekser i Danmark, Sverige 

og Finland var mere eller mindre 

ens. Ændringen fra S-indeks til 

NTM-indeks har derfor kun givet 

moderate ændringer i køernes og 

tyrenes rangering. 

NTM er derfor ikke en revolution 

i forhold til det tidligere S-indeks, 

men en særdeles velbearbejdet opdatering, 

der er baseret på for vent - 

ningen til fremtidens produk - 

tions forhold. 

I nedenstående tabel ses sammenhængen 

mellem NTM-indeks og 

delindekserne, samt mellem S-indeks 

og de samme delindekser for 

afprøvede tyre født i 1999, 2000 

og 2001. Det ses, at sammenhængene 

er på nogenlunde samme niveau 

for S-indeks og NTM-indeks. 

Dette indikererviser, at den 

Ændringer for danske Holstein tyre ved at gå fra S- 

indekset til NTM -indekset for produktionsegenskaber 

99-01 

Egenskab S-indeks NTM-indeks 

Y- indeks 0,54 0,42 

Vækst -indeks 0,07 0,01 

Hunlig frugtbarhed 0,31 0,46 

Fødselsindeks 0,30 0,33 

Kælvningsindeks 0,39 0,45 

Yversundhed 0,42 0,48 

Øvrige sygdomme 0,38 0,49 

Holdbarhed 0,49 0,55 

Krop 0,04 -0,02 

Lemmer 0,12 0,17 

Malkeorganer 0,47 0,47 

Malkbarhed 0,22 0,15 

Temperament 0,08 0,02 

Nordisk Avlsværdi Vurdering • Nordic Cattle Genetic Evaluation 


Rakuuna steg 5 enheder i NTM. Han er middel i ydelse men meget stærk i alle reproduktionsegenskaber, 

– derfor får han det store tillæg 

avlsmæssige fremgang for de enkelte 

egenskaber vil være på samme 

niveau som tidligere. Der er 

dog en tendens til, at der med 

NTM vil være øget fremgang for 

frugtbarhed, sundhed i øvrigt, ligesom 

fremgangen for lemmer 

formodes at blive svagt øget. Der 

vil stadig opnås stor avlsmæssig 

fremgang for ydelse, men fremgangen 

vil være mindre end tidligere. 

Avlsmæssige sammenhænge mellem 

de enkelte indekser og henholdsvis 

NTM-indeks og S-indeks 

for kvægavlsforeningstyre født i 

1999, 2000, og 2001 

Forskellige gennemsnit, 

men samme anvendelse 

Gennemsnittet er ændret ved 

overgangen til NTM. Det gen- 

nemsnitlige NTM er således 0 for 

3-5 år gamle køer. Det er den praksis, 

der tidligere blev brugt for de 

finske og svenske totalindekser i 

Finland og Sverige, mens gennemsnittet 

tidligere var 100 i Danmark. 

Denne ændring påvirker ikke 

køernes og tyrenes indbyrdes 

rangering, og NTM kan derfor 

bruges på samme måde, som man 

tidligere anvendte S-indekset. 

Solidt grundlag for NTM 

De økonomiske vægte, som ligger 

bag NTM, er baseret på den økonomiske 

værdi af hver enkelt egenskab 

i avlsarbejdet. Som et eksempel 

er vægtfaktoren for protein - 

ydelse beregnet som den økonomiske 

gevinst af at forbedre ydelsen 

med et kg protein fra det nuværende 

niveau. De vigtigste faktorer 

er naturligvis foderpriser, prisen 

på mælk og den marginale foderudnyttelse. 

Samme beregning 

foretages for alle de andre vigtige 

egenskaber, f.eks. yversundhed, 

frugtbarhed, kødproduktion og 

holdbarhed. 


Photo: Wolfhard Schulze 

Jamila 

S-indeks 131 

Y-indeks 118 

Yversundhed 122 

Holdbarhed 102 

Krop 118 

Lemmer 105 

Malkeorganer 117 


Labella 

S-indeks 129 

Y-indeks 121 



Krop 115 

Lemmer 114 



Larina 

S-indeks 136 

Y-indeks 115 



Krop 82 

Lemmer 111 


VIKING DANMARK 

Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers 

8795 9400 / dir. 8795 9419 

E-mail: job@vikinggenetics.com 

German Genetics 

International GmbH 

www.ggi.de

Racens tyre 

Af afkomsinspektør Jacob Edstrand, Dansk Kvæg 

Siden sidste blad i september er 

der beregnet avlsværdital to gange. 

I den mellemliggende periode 

er der sket ændringer, idet det er 

blevet et NTM i stedet for S-indeks. 

Med nye vægtninger i 

NTM, betyder det for nogle tyre 

ændringer, når der er høj ydelse 

og gode funktionelle egenskaber. 

Flere helt nye tyre rangerer godt i 

tabellen. 

Nyt samlet indeks 

Det kendte S-indeks er fra 15. oktober 

2008 ændret til NTM, og 

gennemsnittet er nu 0. Det betyder 

at vi fremover umiddelbart kan 

sammenligne avlsværdital NAVlandene 

i mellem. Gennem arbejdet 

og gennemførelsen har man 

sænket vægtningen på Y-indeks 

lidt, mens der er lagt mere vægt på 

fødsel og kælvningsegenskaber, 

sundhed og lemmer. Kort sagt: der 

er ikke tale om en omlægning af S- 

indekset men en tilpasning. Generelt 

er rangeringen blandt tyrene 

for NTM som vi hidtil har kendt 

den, dog er der enkelte tyre, der 

udviser store stigninger og fald. 

Mange udenlandske tyre 

med godt NTM 

Toppen af tabellen domineres af 

udenlandske tyre, som vi kender 

godt, men flere af deres tal for de 

funktionelle egenskaber har æn - 

dret sig en del. S Jordan 3 falder 5 

enheder i frugtbarhed og stiger 10 

enheder i sundhed i øvrigt, og får 

D Onside-datter fra Jens Nicolajsen, Snedsted 

indeks for holdbarhed på 118. 

Ramos falder ligeledes 5 i frugtbarhed 

men stiger ikke mindre 

end henholdsvis 14 i sundhed og 

11 i holdbarhed. P Shottle stiger 

fra 102 til 110 i sundhed, mens 

Oman Justi stort set fastholder sine 

indekser. På trods af så store 

ændringer, er deres indbyrdes rangering 

den samme med kun 1 til 3 

enheder i NTM. Rakuuna blev 

første gang omtalt i bladet december 

2007 og han udvikler sig stadig 

positivt. Han har nu fået indekser 

for sundhed på 113 og holdbarhed 

på 129, og samlet stiger han 6 enheder 

til 35 i NTM. Rakuuna’s far 

T Lambada er nu far til 27 afprø - 

ve de tyre med NTM, der i gennemsnit 

har 9 i NTM. De danske 

tyre rangerer ligeledes næsten som 

vi kender dem, dog er D Cresten 

faldet 6 enheder i NTM til 27, 

men steget med 7 til 103 i frugtbarhed. 

V Exces har også tabt terræn 

og falder lidt i både frugtbarhed, 

kælvningsevne, sundhed og 

-9 i holdbarhed. Han har dog meget 

at give af, og er stadig den 

højest rangerende danske tyr med 

136 i NTM. Lige efter følger D 

Sammy nu med NTM 134, – han 

er steget med 10 enheder til 128 i 

sundhed. 

Nye tyre 

Flere nye danske tyre banker på 

med NTM fra 32 til 24. Øverst 

kommer D Dundee (V Dahl x T 

Funkis) med 32 i NTM og med 

lovende Y-indeks 126. Få egenskaber 

omkring gennemsnit, mens 

frugtbarhed 109, malkeorganer 

111 og yversundhed 116 er positi- 


Arne Kaspersen, Frøstrup har en af døtrene efter D Mesne 

ve. Lige efter følger D Freedom 

(Ford x H Boudewin) med 31 i 

NTM. Han er lige nu den nye tyr 

med det højeste Y-indeks på 133. 

Fødselsindeks og kælvningsevne 

på henholdsvis 111 og 117 i kombination 

med et fornuftigt ekste ri - 

ør ser lovende ud, dog har han kun 

91 i yversundhed. De nu 18 afprø - 

vede sønner efter Ford har et gennemsnit 

på 18 i NTM. D Dalby 

(V Dahl x T Funkis) med NTM 

128 er 5. afprøvede V Dahl-søn. V 

Dahl-sønnerne har et gennemsnit 

på ikke mindre end 26 i NTM. D 

Dalby har Y-indeks 111, gode tal 

for de funktionelle egenskaber og 

et fornuftigt eksteriør. Herefter 

følger D Jesper (Jurassic x Luxemburg) 

med NTM 27, gode funk - 

tio nelle egenskaber og godt ekste - 

riør. Temperament 93. Jurassic er 

en Ked Juror x Aerostar. D Elegance 

(V Eaton x T Ulv) med hele 

128 i yversundhed, 119 i malkeorganer 

og 117 i Y-indeks giver 

NTM 26 på trods af kun 87 i 

frugtbarhed. Andre egenskaber 

ligger på gennemsnittet. D Elegance 

er indtil nu den eneste tyr 

efter V Eaton med NTM. Til slut 

følger D Rangers (Riverland x Lukas) 

og D Fortune (Finley x Lukas) 

med henholdsvis NTM 125 

og 124. Generelt fornuftige tyre 

med stærke og lidt svagere sider. D 

Rangers har kun 76 i temperament. 

Afslutning 

I tabellen er der mange gode tyre, 

der fortjener at blive brugt, og for 

enkeltegenskaberne kan hitlisten 

studeres så man kan finde de allerbedste 

tyre indenfor de områder 

du vil satse på. Alle de informationer, 

der findes gennem jeres registreringer, 

og som danner grundlag 

for avlsarbejdet, har I alle muligheder 

for at få tilbage. Se bare mulighederne 

i genomisk selektion. 

Vi skal stadig have en facitliste, så 

afkomsinspektørerne håber på fortsat 

godt samarbejde i forbindelse 

med kåringsbesøg. Sammen skal vi 

arbejde på at bedømmelsesarbejdet 

kan forsætte og med rigtigt resultat. 

Fra inspektørgruppen ønskes I alle 

en god jul. 

Udflugt til 

Tyskland 

Se side 75 


Racens Toptyre – december 2008 

Stgb. Navn Arvl S- P- Y- Sh Y- Døtre- Kælvn. Føds.- Ind. ma- Indeks Hold- Krop Lemnr. 

sygd ind. ind. ind. ind. fbh ind. ind. stitisres øvrige barh. mer 

246705 Oman Justi (TV 44 130 131 99 118 100 115 112 116 129 96 96 

247920 S Jordan 3 (TV 43 140 138 94 99 121 112 101 117 118 88 109 

245785 Ramos (TV 39 111 112 99 114 113 110 124 126 138 106 117 

242598 V Exces (TV 36 128 129 99 108 117 112 108 120 119 101 121 

247815 P Shottle (TV 36 124 122 97 107 110 96 119 110 118 114 111 

251065 Rakuuna (TV 35 107 108 94 118 111 112 116 113 129 89 124 

247385 D Sammy (TV 34 122 121 94 117 101 93 107 128 106 123 

241920 RGK Bob CV (CV 33 104 110 99 113 117 83 129 115 116 92 101 

248526 D Dundee 32 125 126 83 109 98 99 116 98 106 

248612 B Goldwyn (TV 32 117 119 92 101 104 115 122 112 114 115 

248402 D Freedom (TV 31 129 133 85 105 117 111 91 107 105 

248825 Mascol (TV 31 125 126 86 110 107 109 115 112 111 107 

247374 D Cole (TV 31 126 122 93 114 93 112 112 113 109 104 

246716 DR Chassee (TV 31 117 118 99 123 102 109 106 122 117 84 97 

248817 O Zenith (TV 31 112 112 95 116 98 106 121 116 111 111 

246715 M Chuck CV (CV 30 135 137 80 93 109 99 99 104 85 97 

248199 D Onside (TV 30 127 126 93 111 87 102 105 86 117 

241793 V Erik (TV 30 104 103 99 125 93 110 124 119 133 78 97 

249472 Ränneslöv (TV 29 139 135 97 81 112 115 108 102 100 101 87 

239267 D Novalis (TV 29 123 123 97 105 110 106 107 126 118 84 94 

239280 Lukas (TL 29 110 114 98 112 118 99 114 116 114 99 104 

241925 V Excel (TV 29 99 106 94 115 114 95 128 117 120 80 110 

247243 Flagello (* 28 126 132 84 119 102 92 99 97 102 

244858 V GroovyBL (BL 28 126 123 99 113 120 112 95 101 105 116 105 

251554 Bissjön (TV 28 117 119 94 101 114 100 113 112 98 106 

242596 V Elo (TV 28 119 118 99 124 118 96 111 103 107 100 102 

243379 T Ulster (TV 28 114 114 99 108 111 118 121 92 104 101 110 

248221 D Dalby 28 109 111 93 115 113 97 126 97 103 94 

225303 VAR Platin (TV 28 88 96 99 133 108 104 121 127 130 68 112 

248270 Brandus 27 123 129 91 109 105 95 103 115 103 101 93 

248048 D Cresten 27 126 128 93 96 115 107 98 106 107 104 

250382 Ligö (TV 27 119 123 95 99 102 104 114 100 110 77 112 

248099 Alves (TV 27 124 121 97 118 94 113 104 105 116 110 104 

247111 D Banker (TV 27 121 120 95 112 109 107 107 104 111 113 97 

248649 D Jesper (TV 27 119 118 82 97 114 109 112 114 115 

248251 D Citation 27 116 118 92 108 111 109 105 116 91 90 

246624 Gibor 27 113 110 98 115 103 113 110 117 130 95 107 

247557 A Win 395 (TV 26 134 131 93 111 105 110 85 110 106 107 112 

248067 D Mesne 26 125 126 92 101 107 96 110 109 108 96 

248528 D Elegance (TV 26 111 117 84 87 102 102 128 98 105 

242586 RGK Dram 26 113 114 93 107 111 98 111 118 107 84 108 

251433 J Lots (TV 26 114 111 96 104 97 102 123 105 115 81 111 

248247 D Costa 26 111 111 90 113 109 111 113 114 116 96 

249007 J Loby (* 26 108 111 96 131 114 105 94 119 115 110 116 

251175 Slättaröd (TV 26 112 110 95 125 109 112 114 105 118 85 97 

248615 Burt (TV 25 116 120 81 104 88 112 114 104 94 115 

241926 V Ersgard (TV 25 120 119 99 115 109 106 101 100 114 92 98 

247940 D Palm 25 118 119 93 111 109 108 106 104 106 101 

248570 D Rangers 25 114 118 85 113 99 111 104 100 109 

248066 D Corinth (TV 25 118 115 94 120 116 107 97 113 111 106 

243926 Marshal 25 115 112 95 124 102 113 103 116 123 95 115 

241941 VAR Elvis (TV 25 112 112 99 113 104 110 114 124 119 99 97 

243967 A Tucano (* 25 106 112 92 122 113 105 105 118 117 99 118 

251172 Stäme-ET (TV 25 104 106 95 119 118 111 111 116 95 102 

242764 V Epos (TV 25 100 104 93 122 117 99 117 118 117 80 102 

245923 S Jorryn (TV 24 138 138 96 109 102 111 76 98 105 101 110 

246412 H Harry (TV 24 126 130 94 99 99 104 100 107 102 96 99 

245900 L Abrian (CV 24 125 126 79 97 110 100 104 103 105 108 101 

248529 D Fortune 24 125 124 87 105 96 121 99 96 91 

248544 D Stilist (TV 24 120 124 92 103 104 117 98 117 113 96 91 

248073 D Cooper (TV 24 118 120 93 106 100 96 110 114 101 88 

242468 V Erry (TV 24 117 120 99 118 102 105 95 114 109 108 115 

247488 E Boliver (TV 24 120 119 99 93 111 107 108 104 123 102 101 

244659 V Globus (TV 24 117 117 99 109 124 105 102 105 109 77 104 

251174 P Lund (TV 24 112 111 97 112 115 107 108 114 125 107 108

Malke- Malke- Tempe- Ant eff Far Morfar Opdrætter 

org. tid rament døtre navn navn 

112 102 117 1060 Ha Manfred Emp Elton USA sædimport 

103 135 125 146 D Novalis D Jabot Holland sædimport 

122 102 105 1358 S Rudolf L Ambition Tyskland sædimport 

85 102 104 5052 Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup 

125 97 140 248 C P Mtoto M Aerostar England sædimport 

125 116 122 115 T Lambada Goldfinger Finland 

120 104 95 108 B Sabre New Ronald Dansire -Holland, Randers 

127 115 97 480 Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne 

111 101 115 39 V Dahl T Funkis Thorkild Sørensen, Vinding, Sørvad 

125 114 108 79 S James M Storm Canada sædimport 

101 112 105 35 A Ford H Boudewin Torben Andersen, Ll Torup, Skals 

90 99 114 40 C P Mtoto S Rudolf Tyskland sædimport 

105 106 98 97 V Curtis Lord Lily Ole Østergaard, Thorsted, Spjald 

115 96 93 587 D Novalis D Jabot Holland sædimport 

122 117 113 84 R Durham L Mandel USA sædimport 

104 102 102 26 D Novalis Eta Lutz Holland sædimport 

107 109 92 83 T Officer Ha Manfred Tirsvad – Anderstrup, Skørping 

118 117 87 3346 Luxemburg S-B Mascot Anderstrup Holstein, Skørping 

109 106 109 121 E Addison Fatal Lars-Inge Gunnarsson, Laholm, 

104 96 101 122 C Target B Cleitus Holland sædimport 

110 118 80 79 R Leadman Inspirat Tyskland sædimport 

113 101 74 79 Lukas M Aerostar Klaus Niermann, OHG, Tyskland 

85 92 91 36 Ha Manfred Fatal Carlo Vanzetti, Candiolo 

110 110 107 345 Jocko Besn T Fløs J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov 

118 110 104 76 Spånstad Hæradskøp Bissjöns Lantbruk AB, Lövänger, 

102 92 76 9763 Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe 

106 109 87 873 Lukas M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen, Grenå 

112 111 115 95 V Dahl T Funkis Svend Aage Stokkeby, Frørup 

104 116 123 1155 Mandingo Kingway Ev Hans Brodersen, Strellev, Ølgod 

100 103 78 52 Rembrandt D Novalis Holland sædimport 

110 103 104 105 C Courier Manat Kr O Dahlgaard, Snedsted 

107 105 95 72 Gubbilt HJ Vogd Ligö Lantbruk AB, Rimforsa 

107 73 106 228 O-J C Amel CMV Mica USA sædimport 

110 104 111 100 V Bojer B Patron A. & Chr. Schmidt Lund, Rødding 

109 121 93 30 Jurassic Luxemburg Svejsagergaard I/S, Redsted M 

111 113 91 88 V Curtis T Lambada Jan Nielsen, Overlade, Løgstør 

116 81 92 349 Gibbon Sunny Boy Tyskland sædimport 

87 99 111 97 L Winchest B Patron Holland sædimport 

108 94 98 83 Merdrignac Jocko Besn Kristian Nielsen, Hørdum, Snedsted 

119 111 101 29 V Eaton T Ulv Henning Fruerg-Pedersen, Tjele 

112 108 104 70 Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted 

128 99 92 116 Gubbilt Atong Juby Gård, Linghem 

124 103 110 65 VAR Calano TVM Hesne Tirsvad – Anderstrup, Skørping 

99 104 112 81 O Tugolo Esquimau Sverige 

105 96 97 83 G Best L Winchest Erik Martinsson, Båstad 

104 112 108 35 D L Aaron K Prescott USA sædimport 

112 100 92 2170 Lukas S-B Mascot Tirsvad Holstein, Brædstrup 

104 97 112 111 H Palmer VAR Edvard I/S Alfred & Kjeld Andersen, Varde 

109 108 76 37 Riverland Lukas Tirsvad Holstein, Brædstrup 

101 105 105 111 V Curtis TVM Hesne Jørgen Peter Johansen, Åst, Vandel 

90 104 102 37 Ha Manfred S Rudolf Samen Opfokstal, Tyskland 

105 86 100 9516 Luxemburg Dannix Christian Christensen, Hobro 

90 91 108 59 O Tugolo Esquimau T+d Marinus-Visser, Holland, 

110 94 96 91 V Bojer C P Mtoto Bröderna Bengtsson, Laholm 

113 102 93 68 Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted 

88 87 121 72 Jocko Besn E Celsius Holland sædimport 

102 87 82 86 New Ronald D Jabot Holland sædimport 

107 105 98 E Labelle Sunny Boy Holland sædimport 

107 107 102 41 O Finley Lukas Tirsvad – Anderstrup, Skørping 

95 94 108 59 D Novalis East Cash Holland sædimport 

110 102 86 90 V Curtis T Funkis Erling Lind, Vinderup 

98 105 112 1551 L Winchest Lasso Tirsvad Holstein, Brædstrup 

116 98 104 640 O-J C Amel P Mathie USA sædimport 

104 98 103 305 Jocko Besn Ne Maurice J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov 

104 75 102 109 C P Mtoto P-C Duster Sverige

Tak for 

en spændende tid 

GAVE 

IDÉ 

SDM-UR 

Waldemar Anderson takkede fra Svensk Holstein for et mangeårigt godt 

samarbejde 

Den 1. september valgte jeg at fratræde stillingen som afkomsinspektør 

ved Dansk Kvæg for gå på efterløn. Det blev til knap 18 år, 

som har været en meget spændende periode i mit liv. 

Det at være afkomsinspektør er jo et meget udadvendt job, og jeg 

har i de år haft fornøjelsen af at besøge rigtig mange interesserede 

kvægbrugere. Desuden har jeg haft samarbejde og kontakt med 

mange organisationer og mennesker, både inden og udenfor landets 

grænser. Det var jo ikke alene en stor udfordring, men også en 

stor berigelse. Kvægbruget og kravene til malkekoen har ændret 

sig meget og det har været spændende at være med til at forme 

Holstein-koen og effektivisere og tilrettelægge bedømmelsesarbejdet. 

Jeg vil her gerne benytte lejligheden til at sige Holstein og DRH 

samt alle personer, jeg har haft kontakt med, tak for det gode samarbejde 

og den tillid, der er vist mig gennem årene. 

Når jeg nu ser tilbage på min aktive tid i kvægavlens tjeneste, er det 

med erindring om utrolig mange gode og positive oplevelser. Udpegning 

som ” Årets SDMèr” i selskab med 500 glade Holsteinfolk 

var en fantastisk oplevelse. Tusind tak for det. 

Per Key Kristiansen 

SDM tilbyder et flot ur – en 

oplagt gaveidé. Uret er i meget 

solid helstålskasse med tyde - 

lige tal og visere. Vandtæt til 3 

atm. Schweizisk quartzværk 

med dato. Gedigen stållænke. 

Diskret SDM-ko trykt på skiven. 

Et flot og præsentabelt ur, 

der tåler at blive brugt! Uret 

har ridsefrit safirglas. 

Fås både som dame- og 

herreur. 

Normalpris 498,- kr. 

SDM tilbyder uret til 

350,- incl. moms og levering. 

1 års garanti. 

Bestilling hos: 

Urmager/Guldsmed Hartmann 

Adelgade 14, 7800 Skive 

Tlf: 97 52 04 32 

Fax: 97 51 00 88 


Tyre med høje indekser 

giver bedre resultater! 

Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg 

I 2008 har der været en serie af 

artikler i ”Dansk Holstein” om effekten 

af at bruge tyre med høje 

indekser. I artiklerne er vist sammenhængen 

mellem indekser og 

hvad der egentlig ligger bag indekserne. 

Eksempelvis hvad får 

du ud af at bruge tyre med høje 

indekser for ydelse, frugtbarhed, 

kælvning osv. 

Vedstående tabel er et sammendrag 

af disse artikler, og budskabet 

er, at det helt klart betaler sig at gå 

efter tyre med høje indekser, da 

det giver resultater som kan ses i 

stalden og på bundlinien. 

Hvad betyder en forskel på 20 indeks - 

enheder hos en Dansk Holstein tyr 

på afkommets præstation 

Avlsværdital Egenskab Effekt Hvad betyder det: 

Mælk, kg 350 Mere mælk 

Ydelse Fedt, kg 14 Mere fedt 

Protein, kg 14 Mere protein 

Kælvning til første inseminering, dage -4 Kortere interval 

Frugtbarhed Første til sidste inseminering, dage -10 Kortere interval 

Insemineringer, antal -0,08 Færre insemineringer 

Livskraft (1. kælvning), % -4,2 Færre dødfødte kalve 

Fødsel 

Livskraft (senere kælvninger), % -1,1 Færre dødfødte kalve 

Forløb (1. kælvning), Koder -0,17 Lettere kælvninger 

Forløb (senere kælvninger), Koder -0,08 Lettere kælvninger 

Livskraft (1. kælvning), % -3,5 Færre dødfødte kalve 

Kælvning 

Livskraft (senere kælvninger), % -0,7 Færre dødfødte kalve 

Forløb (1. kælvning), Koder -0,1 Lettere kælvninger 

Forløb (senere kælvninger), Koder -0,03 Lettere kælvninger 

Behandlinger i 1. laktation, % -7 Færre behandlinger 

Yversundhed Behandlinger i 2. laktation, % -7 Færre behandlinger 

Behandlinger i 3. laktation, % -7 Færre behandlinger 

Øvrige 

sygdomme 

Frugtbarhedssygdomme, % -2,0 Færre behandlinger 

Lemmesygdomme, % -0,5 Færre behandlinger 

Stofskiftesygdomme, % -0,5 Færre behandlinger 

Kød- Slagtevægt, kg 6 Større slagtevægt 

produktion Klassificering, Europ 0,3 Højere klassificering 

Krydshøjde, cm 2,5 Større 

Kropsdybde, point 0,5 Dybere 

Brystbredde, point 0,4 Bredere 

Malkepræg, point 0,5 Mere åben 

Overlinie, point 0,3 Strammere 

Krydsbredde, point 0,5 Bredere 

Krydsretning, point 0,6 Mere hældende 

Hasevinkel, point 0,4 Mere kroget 

Hasestilling, point 0,4 Mere parallelle 

Hasekvalitet, point 0,4 Renere 

Knoglebygning, point 0,4 Finere 

Klovhældning, point 0,3 Mere stejl 

Foryvertilhæftning, point 0,5 Fastere 

Bagyverbredde, point 0,5 Bredere 

Bagyverhøjde, point 0,6 Højere 

Yverbånd, point 0,5 Stærkere 

Yverdybde, point 0,8 Højere 

Yverbalance, point 0,5 Fortungt 

Pattelængde, point 0,9 Længere 

Pattetykkelse, point 0,5 Tykke 

Forpatteafstand, point 0,8 Tætstillet 

Bagpatteafstand, point 0,8 Tætstillet 


Forbedret avlsprogram 


på Anderstrup 

Af Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein 

De første meldinger omkring det 

nye avlsredskab genomisk selektion, 

blev modtaget med blandede 

følelser på Anderstrup. Grundtanken 

omkring at man nu kan 

sortere dyrene via DNA, syntes vi 

uden tvivl er interessant, men 

tanken om at vores hidtidige selektion 

af potentielle donorer, 

som er blevet udvalgt udfra en 

samlet vurdering af ydelse, eksteriør, 

brugsegenskaber samt tyrelinie 

nu lige pludselig var mere 

eller mindre reduceret til en 

blodprøve, – det tog i vore øjne 

en del af charmen ved at være 

kvægavler. Efterfølgende har resultaterne 

jo vist, at der ligger 

store muligheder for det fremtidige 

avlsarbejde, og disse muligheder 

har vi på Anderstrup tænkt 

os at udnytte 100 %. 

Avlsstrategi via Genomisk 

selektion på Anderstrup 

Vores hidtidige store brug af ET i 

besætningen vil fortsætte, men nu 

med fokus på færre dyr. I vores 

program hidtil har de ca. 100 ET 

kalve pr. år været fordelt på ca. 14- 

16 donorer. Det antal ET kalve 

forventer vi fremover at lave på ca. 

de halve donorer. Donorerne vil 

være fordelt mellem køer og kvier, 

– med en overvægt af kvier, da vi 

forventer at kvierne vil vise sig at 

have mere positive genomiske test. 

Dette skyldes det hurtigere generationsskifte 

og dermed også bedre 

tyrelinier. 

Via det store antal ET kalve for- 

venter/håber vi, at vi hvert år vil 

være i stand til at selektere 4-5 toptestede 

kvier, som vil blive skyllet 

2-3 gange med genomtestede ungtyre/brugstyre. 

De højt testede 

køer vil ligeledes blive skyllet intensivt 

for at lave potentielle toptyre 

samt den næste generation 

donordyr. 

Programmet har hidtil været suppleret 

med indkøbt avlsmateriale, 

som har resulteret i 40-60 ET-kalve. 

Dette program vil blive reduceret 

til ca. det halve antal kalve, som 

vi vil selektere fra nogle af de højst 

testede dyr i udlandet. 

Der har de seneste år været store 

diskussioner og undersøgelser om, 

hvor brugstyrene kommer fra. Vi 

har altid været af den mening/tro, 

at hvis du arbejder intensivt og se r- 

i øst med en given opgave så vil resultaterne 

komme før eller siden. 

Med genomisk selektion ser jeg 

store muligheder for at den driftige 

kvægavler vil have mulighed for 

at distancere sig betydeligt i muligheden 

for at levere den fremtidige 

brugstyr. Dette skyldes at der 

nu er mulighed for at samle og intensivere 

arbejdet omkring den 

rigtige genetik. 

Økonomi 

Der er ligeledes hele tiden store 

diskussioner omkring økonomien 

i avlsarbejdet. Mange gør sig kloge 

på området uden at have den fornødne 

indsigt i økonomien i avls - 

ar bejdet. Der er stor forskel på 

omkostningerne, alt afhængig af 

hvilket niveau der drives avl på. Lige 

fra tyrekalven, der er født via 

inseminering, til avleren der giver 


Anderstrup Didrik Carine er hidtil 

brugt meget som tyremoder, – også 

til udlandet, og efter genomisk test 

er VikingGenetics godt tilfredse 

kvægavlsforeningen mulighed for 

at teste fire helbrødre og indsætte 

den bedste, og som samtidig laver et 

stort antal hunligt afkom, som kvægavlsforeningen 

kan selektere i som 

fremtidige tyremødre og dermed 

er med til at øge avlsfremgangen. 

Vores holdning er at alle tyre i 

bund og grund repræsenterer den 

samme værdi uanset hvordan de er 

fremstillet, mens der skal være en 

betydelig bonus via vilkårspenge 

for de tyre som viser sig som toptyre. 

Vilkårspengene skal dække de 

økonomiske huller som den genomiske 

selektion medfører via omkostningskrævende 

ET-tyre kalve, 

der ikke bliver taget ind. Her vil 

jeg gerne anføre, at jeg har forståelse 

for at kvægavlsforeningen forsø - 

ger at købe deres avlsmateriale til 

den billigst mulige pris, for de driver 

en forretning. Når man kigger 

på det som en forretning må man 

forvente at stationsafprøvning af 

tyremødre, som har været en dødssejler 

i mange år, nu har fået det 

endelige dødsstød, – også her i 

Norden. På samme måde må avleren 

se på salg af tyre som en forretning 

og genomisk selektion har nu 

medført, at begge parter ved hvad 

de sælger og hvad de køber, hvilket 

jo er en optimal situation for alle. 

Udviklingsarbejdet 

Kvægavlsforeningen skal gøre op 

med sig selv om der er brug for disse 

driftige avlere, der laver et stort 

stykke arbejde for at frembringe 

noget godt avlsmateriale. Konklusionen 

kan også være at der med 

genomisk selektion rent faktisk ikke 

er brug for dette udviklings arbejde 

mere, men hvis arbejdet skal 

fortsætte er det nødvendig med en 

økonomisk gulerod. Hvis den gulerod 

ligger i vilkårspengene er der 

kun ekstra betaling for et avlsprodukt 

hvis det har givet kvægavlsforeningen 

en stor indtjening. For 

mig at se en optimal situation for 

en virksomhed, hvis man kan få sine 

leverandører til at sælge produktet 

til under kost pris og først 

betale leverandøren en bonus, når 

virksomheden har tjent penge på 

produktet. 

Anderstrup Oman Gisa er 

genomisk testet med godt resultat 


Juror Ford x Rudolph x Tesk 

Vil du bruge Sandy eller andre ABS-tyre, 

så kontakt Dansk ABS 

Glædelig jul og godt nytår 

dtr: Pattison Sandy 1145-Grade GP-80 

Lee Pattison, Garnavillo, IA 

Dansk ABS • v/Robert Bruinsma 

Tlf.: 22 63 62 32 • e-mail: danskabs@email.dk • www.danskabs.dk

Årsmødet 2008 

Et år med forandringer 

Uddrag fra beretningen ved årsmødet 

Ved Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Dansk Holstein 

Knap 600 deltagere blev budt 

velkommen til morgenkaffe i Silkeborghallerne 

af Midt-Øst Holstein. 

Ledsagerne var indstillet på 

en tur til Designa Køkkens udstillingslokaler, 

medens øvrige årsmødedeltagere 

hørte om bluetongue, 

nyt NTM-indeks, genomisk 

selektions revolutionerende 

muligheder samt om snarlig registrering 

af klovproblemer. 

Beretningen indledtes med det 

faktum, at mælkeprisen det seneste 

år har været på det højeste niveau 

for de seneste 18-19 år, men 

at prisen efter en stigning på 80 

øre har tabt pusten og er halveret. 

Foderomkostninger samt andre 

udgifter har taget et ryk opad, og 

der er de forblevet. 

Oveni disse ændringer kan vi imødese 

omkostninger og ikke mindst 

arbejde med bluetongue og vaccinationen 

herfor. Sygdommen er 

tabsvoldende, hvis vi lader stå til, 

og mange besætningsejere efter - 

spør ger vaccine for igangsætning 

af vaccinationen. 

Nordisk samarbejde 

VikingGenetics er i sit første år, og 

mange ting er stadig under tilpasning 

over grænser og Kattegat. Senere 

forventer vi Finlands deltagelse 

i VikingGenetics, og gennem 

en del år er der lagt op til denne 

udvikling. Med dannelse af en ”international” 

kvægavlsforening vur- 

derer bestyrelsen i Avlsforeningen 

Dansk Holstein, at vores gode netværk 

med 13 lokale avlsforeninger 

for alvor kan vise sig at være et nyttigt 

fundament for en race af vores 

størrelse. Og så længe aktiviteten 

lokalt kører på fuld skrue, så er det 

uklogt at ændre på det. Kontakten 

til landmanden er af stor betydning, 

– møder på staldgangen og i 

det lokale forsamlingshus er med 

til at sende budskaber begge veje. 

Nordisk AvlsværdiVurdering – 

kaldet NAV – har over en årrække 

lavet fælles indekser for flere egenskaber, 

og i løbet af det seneste år 

har vi arbejdet sammen om at sætte 

et fælles avlsmål for de tre Hol s- 

teinpopulationer i Finland, Sverige 

og Danmark. Det har betydet, 

at vi er nået i mål med det nye fælles 

S-indeks, – fra den 15. oktober 

Historien indtil nu om NAV 

2008 omdøbt til NTM (Nordic 

Total Merit). Processen har været 

gennemført i et meget godt samarbejde 

med de to øvrige Holsteinorganisationer, 

og de senere mange 

års arbejde og samarbejde har 

bibragt os alle stor forståelse for at 

give og tage til fælles gavn. 

Resultatet af ændringerne eller tilpasningerne 

i det nye avlsmål vil 

betyde markante forbedringer på 

frugtbarhed og sundhed, og der 

henvises til artikel andetsteds i 

”Dansk Holstein” om NTM og 

dets sammensætning. 


Fremtiden er altid spændende, 

”hvor er vi på vej hen? – hvor omfattende 

og hvor hurtigt vil udviklingen 

gå?” Kigger vi i bakspejlet, 

og går nogle årtier tilbage, så er det 

• 2002 Danmark, Sverige, Finland og Norge etablerede 

Nordisk AvlsværdiVurdering (NAV) 

• 2002 Første R&D project for beregning af fælles EBVs 

startede 

• 2004 Norge trådte ud af NAV 

• 2005 Første fælles EBVs publiseret - type, malkbarhed, 

temperament og hunlig frugtbarhed 

• 2006 Ydelse og mastitis 

• 2007 Kælvningindeks 

• 2008 Oktober – TMI – S-indeks / NTM 

• 2009 Holdbarhed og kødproduktion 

Nordisk Avlsværdi Vurdering • Nordic Cattle Genetic Evaluation 



Produktiv levetid 

fra første kælvning til afgang slagt/død 

ufatteligt hvor hurtigt udviklingen 

er gået. Vi kan faktisk konstatere 

at der har været to store tiltag, 

som virkelig har rykket noget i 

avlsarbejdet. 

Omkring 1945, blev de første afkomsprøve-stationer 

etableret, og 

det endte med at flere kvægavlsforeninger 

havde sin egen station, hvor 

man så kunne indsætte døtre efter 

egne tyre, 20 stk. pr. tyr. Og ret 

hurtigt kunne man lave målinger 

på malketid og eksteriørbedømme 

gruppen. Omkring midten af 

70’er ne afløstes denne stationsafprøvning 

af feltdata, hvorudfra 

blev beregnet P-/R-tal og ekste ri - 

ør tal. Fra 1982 havde vi så mange 

enkeltegenskaber under avlsværdivurdering 

at en samling og sammenvejning 

i S-indekset blev et 

vigtigt arbejdsredskab. 

I 1996 annoncerede daværende 

formand for Avlsforeningen, Kaj 

Ole Pedersen, at DNA-test var noget, 

som han troede på kunne blive 

et stort skridt fremad. I 2008 kom 

”vidunderet”, – større end måske 

opfindelsen af inseminering. Et 

stort forskningsprojekt har bragt 

os så tæt på sandheden – blot gennem 

en DNA-prøve (blod eller 

væv) – at vi ikke behøver at teste 

ungtyre for at kende sandheden 

om deres avlemåde. Vi kan få svaret 

i gennem denne DNA-prøve, 

og Lars Nielsen, VikingGenetics, 

illustrerede de mange muligheder 

for ændringer ved anvendelse af 

dette hjælpemiddel i udvælgelse af 

avlsdyr. 

Der ligger et stykke arbejde med at 

finde en kontrakt- eller salgs-model, 

som kan anvendes ved salg af 

tyre til VikingGenetics, og Peder 

V. Laustsen fortsatte, at han set 

gennem avlernes briller ville vide 

mere om mulighederne for at teste 

egne hundyr. 

Frokosten indtog mødedeltagerne som stående buffet ude ved 

besætningsbesøgene, her foran den nye stald på Risbak 

Holdbarhed 

Alle avlstekniske og avlsmæssige 

forbedringer har til formål at forbedre 

holdbarheden og skabe bedre 

og stærkere køer. Holdbarhed er 

ikke kun et antal køer der når 



Hos Anders & Verner Pedersen, Hauge, blev der vist en gruppe efter V Exces, – 

dejligt at kunne vise resultater på den måde af besætningens avlsarbejde 

100.000 kg mælk, 150.000 kg 

mælk eller 10.000 kg fedt og protein. 

Holdbarhed måles på de produktive 

dage køerne opholder sig i besætningerne 

fra 1. kælvning til afgang 

til slagt eller død. Her sker 

der forbedringer hele tiden, og 

Hol stein-køerne klarer ca. 960 dage. 

Forskellige beregninger viser, 

at Dansk Holstein avlsmæssigt 

klarer sig ganske tilfredsstillende, 

og at af to årgange afprøvede ungtyre 

har afprøvede tyre med danske 

fædre et gennemsnitligt indeks 

for holdbarhed på 106 mod de internationale 

på 98. Sidstnævnte 

gruppe udviser store forskelle fra 

land til land, og afprøvede tyre 

med canadiske fædre har indeks 

for holdbarhed på 107. 

Dyrskuerne 

Omkring vore dyrskuer, så var det 

Landsskuet, som blev hårdest 

ramt af Bluetongue zoneopdelingerne. 

Med den mindre tilslutning 

fik Landsskuet ikke helt samme 

festlige afvikling som sædvanligt, 

men lokalt gjorde mange skuer en 

stor indsats for at imødegå en 

stemning påvirket for meget af 

zoneopdelingen. På et af årets sidste 

skuer samlede vi op på nogle af 

konkurrencerne fra Landsskuet, 

og på Hobro Dyrskue fik vi således 

afviklet anden afdeling af Derbykonkurrencen. 

Samtidig fik nogle 

udstillere lejlighed til at vise kvaliteten 

her i stedet for på Landsskuet. 

Dansk Holstein har stort 

potentiale 

Det avlsarbejde, der er gjort de seneste 

10-15-20 år, har de seneste år 

båret frugt i form af nogle fremragende 

brugstyre og derpå følgende 

også gode køer. Avlsarbejdet har 

været kørt efter lidt forskellige 

principper i de tidligere kvægavlsforeninger, 

men dog naturligvis 

med det samme mål, – stærke og 

sunde køer. Og tyre som V Bojer, 

V Dahl, VAR Calano og VAR 

Camaro, KOL Nixon, RGK Pust, 

samt T Funkis og T Lambada har 

givet så stor fremgang på mange 

egenskaber, at der står og har stået 

mange fremragende køer i mange 

stalde. 

Udenlandske kvægavlsforeninger 

har nu siden omkring år 2000 søgt 

efter de bedste tyremødre i Danmark, 

og i dag eksporterer vi nok 

lige så mange tyre til især Tyskland, 

som vi hentede tilbage i tiden 

til Danmark. Resultaterne taler 

for sig selv med tyske tyrefædre 

som Juwel, Folleto og Vachim, og 

flere vil følge efter. Når de udenlandske 

kvægavlsforeninger kommer 

på indkøbstur er det også for 

at finde tyremødre af høj kvalitet. 

De søger de samme egenskaber, 

der er lettere at registrere og finde i 

Danmark. Så helt forkert har vores 

arbejde nok ikke været gennem 

årene, og vi kan godt med stolthed 

rette ryggen, – men vi skal dog 

fortsat være vågne for nye udfordringer 

til at bringe os videre. 

0 



Indberet afgangsårsager 

Besætnings - 

race 

Antal 

besætninger 

Besætnings - 

størrelse 

Køer % med 

afgangsårsag 

Gennemsnit 4129 125,8 24,4 

Dansk Jersey 351 126,9 34,4 

DRH 11 73,5 33,9 

RDM 191 89,7 33,7 

Dansk 

1880 124,8 26,9 

Holstein 

Øvrige/BLA 1696 131,1 19,4 

Hvorfor er indberetningsgraden så dårlig? 

Registrer noget bedre 

Et område hvor vi helt klart kan 

blive meget bedre, er registreringer 

af de ting, som kan være med 

til at øge dyrenes velfærd og sikkerheden 

i avlsarbejdet. 

Over for Dansk Kvæg har vi presset 

gevaldigt på for at komme i 

gang med registreringer af klov - 

sund hed, og der sker en hel masse. 

Dyrlæge Pia Nielsen, Dansk Kvæg, 

orienterede om kvægbrugernes 

mu ligheder for indberetninger i 

frem tiden. For yderligere henvises 

til artikel andetsteds i dette blad. 

Vi imødeser, at vi med gode registreringer 

kan beregne avlsværdital 

for klovsundhed, og de svenske 

resultater viser: 

•Klovsygdomme registreret af 

klov beskærere er velegnede til at 

skabe genetisk fremgang 

•Klovsygdomme ser ud til at være 

en lovende egenskab for genetiske 

forbedringer på Lemmer og 

klove 

•Der er en lovende korrelation 

mellem klovsygdomme og overlevelse 

•Registrering af klovsygdomme 

er praktisk muligt som vist i Sverige 

Klovbeskærerregistreringer er ubetin 

get nødvendige for effektiv 

klov sundhedspleje på bedrifterne 

Det skal anføres, at med den udvikling 

klovproblemer har i mange 

besætninger, kan resultaterne også 

anvendes i den daglige driftsledelse 

såvel som ved vurdering af den 

enkelte besætnings status. 

Dansk Holstein har mange sejre!!! 


Ny hjemmeside 

OBS! 

www.danskholstein.dk 

www.sdm-dh.dk 

er lukket 

Se den nye hjemmeside, der løbende bringer nyheder om Holstein 

i ind- og udland. Har du ideer til informationer, du gerne vil finde 

på siden, så skriv til os på mail sdm@lr.dk 



Årets SDM’er 2008 

Af Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Dansk Holstein 

Initiativrig og klar til nytænkning, 

kreativ tankegang og gode samarbejdsevner, 

tålmodig, lyttende, 

afbalanceret, meget vidende, også 

om hvordan butikken ”Dansk 

Kvæg og Kvægavl” hænger sammen. 

Fratrådt afkomsinspektør 

Per Key Kristiansen lyttede sammen 

med sin kone Lisbeth til de 

fine anerkendelser, som både han 

alene men også sammen med 

Lisbeth har høstet gennem en 

lang årrække. 

Bag bestyrelsen nominering til 

”Årets SDM’er” ligger en lang række 

facts og resultater fra et stort arbejde 

for avlen og i alle dets organisationer. 

Født på Keygården i 

Skals med en familie dybt involveret 

i avl har Per både det ko-mæssige 

såvel som det organisatoriske 

med fra barnsben. Han har fulgt 

det nøje og taget grundigt ved læ - 

re, så han er utroligt vidende, hurtigere 

end computeren til at regne 

tingene ud, ikke kun kåringspoin- 

tene, og sammen med en umådelig 

taktisk forståelse med tilgang til 

opgaverne fra den positive vinkel 

for alles gavn, er der sat mange aftryk 

fra hans indsats: 

O I Vesthimmerland i både avlsforening 

og kvægavlsforening 

og som en af arkitekterne bag 

Messecenteret med mange 

medspillere 

O Som udstillerkollega i mange 

år fra Skals og Dybvad Mølle 

Lisbeth og 

Per Key Kristiansen 

ved hædringen 


O Havde den første Miss Danmark 

på Ungskuet 1988 

O Som dommer på utallige dyr - 

skuer efterhånden 

O Landsskuet! – har styret afmeldinger, 

holdinddelinger og 

ikke mindst stået i porten og 

sørget for at alle når frem til 

bedømmelsestidspunktet 

O Som en meget afholdt organisator 

blandt ikke mindst nordiske 

kolleger som leder og 

chef for harmoniseringen af 

bedømmelser under NAV-regi 

O Ved dyrskuedommerkurser har 

din ro kunnet gyde olie på 

urolige gemytter, når flammende 

entusiasme fra en række 

deltagere skulle tøjles 

O Du nyder stor respekt hos dine 

afkomsinspektørkolleger og 

mange personer i Dansk Kvæg 

for din altid store evne og vilje 

til at løse opgaver. 

I de afsluttende bemærkninger 

til hæderen lød det: 

Du og Lisbeth hædres primært 

for det store og uegen 

nyttige arbejde du, Per, 

men også I begge sammen 

har gjort i det daglige arbejde 

og ved festlige lejligheder 

som Landsskuet og andre 

aktiviteter. Jeres altid 

positive, venlige og imødekommende 

attitude til alle 

personer og alle op ga ver i 

Holstein- og kvæg avlsverdenen 

er et særkende for jer. 

Vi har en klar fornemmelse 

af, at for mange kvægbrugere, 

– og især hos de yngre og 

unge, – er du en person, 

som de ser meget op til og 

har respekt for. Der er også 

udtrykt af en af dine ”kunder”: 

Jamen, hvem skal nu 

komme og forklare det du 

plejer at forklare mig, – 

Hvem? 

Fra Sverige udtrykte både tidligere landskonsulent og mangeårig ven af 

Dansk Holstein Waldemar Andersson samt avlsleder og afkomsbedømmer 

Tommie Eriksson en varm tak for de mange dage Per Key har tilbragt 

i Sverige i bestræbelserne på at nå en meget høj grad af ensartet bedømmelse, 

således at nordiske bedømmere har et af de bedste og mest stabile 

niveauer i verden. 



Robotter igen – 

Gode besætningsbesøg på årsmødet 

Af Keld Christensen, Dansk Holstein 

Igen robotter, – ja, for også sidste 

år havde besøgsværterne på Fyn 

malkerobotter. Og det bliver der 

jo flere og flere der har. Et årsmøde 

er intet uden gode besøg om 

eftermiddagen, og i år var der 

dertil kaffe og fortæringer ud 

over alle grænser på gårdene. Og 

alt sammen i strålende solskin. 

Godt to uger før årsmødet måtte 

den ene af 4 besætninger melde fra 

til åbent hus af veterinære årsager. 

En salmonella-bakterie havde indfundet 

sig hos I/S Skovgaard, 

Them, og derfor var besætningen 

lukket. Alligevel var der åbent hus 

i den meget flotte og spændende 

gårdbutik, – og vi, der besøgte I/S 

Skovgård, fik indtrykket af en meget 

travl fredag eftermiddag i butikken. 

Et årsmøde kan ikke være uden besætningsbesøg, 

– både for at have 

en fælles social oplevelse i staldene 

og en snak med sponsorer, men ikke 

mindst for at se resultaterne hos 

de enkelte besøgsværter, – hvordan 

er der ombygget til robotstald, 

hvordan er den nye stald med forskellige 

eller alskens tekniske hjælpemidler 

og ikke mindst hvordan 

ser de mest spændende køer ud. 

Hos årets ”åbent-hus” værter 

•Erik Andersen 

•Anders & Verner Pedersen 

•I/S Jørgensen 

var der linet op til fest. Masser af 

sponsorer var på plads i og udenfor 

staldene, køer var klargjort og opstillet 

i sengebåsene, afkomsgruppe 

efter Exces vist af besætningens 

egne døtre hos Verner Pedersen, 

hyggearrangementer og anden 

fremvisning såsom heste m.v. Så 

der var rigtig meget at nyde på 

denne dejlige eftermiddag. 

Dansk Holstein og alle årsmødedeltagere 

sender derfor en stor tak 

Besætningsbesøgene er en vigtig del af årsmødedagen 


Ledelsen for Midt-Øst Holstein modtog på vegne af alle involverede en store tak for indsatsen til et godt årsmøde 

Dyrene blev flittigt studeret ude i besætningen hos Erik Andersen, Pederstrup 

Tak til Midt-Øst Holstein 

Bestyrelsen i Midt-Øst Holstein 

har haft gang i mange nye ideer for 

årsmødets afvikling, – støtte til 

ungdomsmedlemmer, hovedsponsorer 

og fokusering på andre detaljer 

ved besætningsbesøg, – så der 

var nyt undervejs. Fra Dansk Holstein 

rettes en stor tak til bestyrelsen 

og deres mange hjælpere både 

før og under årsmødet. At I også 

havde fået flere af Viborg HK’s 

kendte piger ud at servere drikkevarer 

til burgerfesten på gårdene 

var en oplevelse for mange autografjægere. 

Behøver vi at takke for 

det gode vejr, – det er jo en tradi - 

tion efterhånden. 

for oplevelserne i de fire besætninger, 

der så velvilligt og velforberedt 

havde åbnet alle døre for os. Uden 

jeres velvillighed og gæstfrihed vil 

årsmøder ikke være den samme attraktion 

for deltagerne. 



Banker – Årets tyr 


Traditionen tro vælger årsmødedeltagerne 

”Årets tyr”, og det 

blev i år en suveræn vinder med 

80 % af afgivne stemmer. I/S 

Sønderbygaard, Skodborg, kunne 

glæde sig over den fornemme 

succes for D Banker, som er lavet 

på en af bedriftens meget spæn - 

dende kofamilier. 

Sjældent er en Årets tyr valgt med 

så stor en opbakning, men med 80 

% af de afgivne stemmer var der ingen 

slinger i valsen hos årsmødedeltagerne. 

I/S Sønderbygaard, 

Skodborg, er opdrætter af tyren, 

og sammen kunne far og søn glæde 

sig over denne succes for avlsarbejdet 

på bedriften. Avlsarbejde og 

dets organisationer har gennem en 

længere årrække haft stort tag i 

begge generationer på Sønderbygaard. 

Christian Lund har tidligere indkøbt 

Patron-embryoner fra en meget 

velkendt hollandsk kofamilie, 

der i en anden ”gren” er ophav til 

bl.a. V Eaton. Patron-koen, der 

kom ud af købet, blev skyllet en 

række gang til ind- og udland, og 

et af resultaterne blev således særdeles 

positivt. Det kan også her 

tilføjes, at der ligeledes er sendt V 

Bojer-embryoner til Viken i Sverige, 

og at et par af de heraf resulterende 

heldsøstre til D Banker har 

været blandt de bedste og meget 

efterspurgte for embryoner. 

Årets tyr – D Banker – er samtidig 

årets mest benyttede tyr i Danmark 

med 77.000 sæddoser, og 

Afstamningsfakta på D Banker 

Walkup Astronaut Lou Ann 

| 

Walkup Bell Lou Etta 

| 

High-Sights Cleitus Leilani 

| 

Den Dogge S Leileni (Southwind) 

| 

Den Dogge Bel Letta (Belt) 

| 

52435-01697 (B Patron) 

| 

D BANKER 

derudover er der eksporteret en 

del til en række lande. D Banker er 

positiv for alle sundheds-, frugtbarheds 

og brugsegenskaber og 

dertil er der god ydelse og ekste ri - 

ør. Han er hele vejen igennem en 

all-round tyr. 

Tillykke til I/S Sønderbygaard med 

hæderen. 

Familien Lund fra Sønderbygård, 

Skodborg, var de glade modtagere af 

hæderen som opdrætter af Årets tyr 


Vi forebygger sygdomme og øger produktionen 

Polled Holstein 

- sæd tilbydes 

Felix -P datter 

DANISH GENETICS A/S 

Tlf. 97132382, www.danish-genetics.dk, info@danish-genetics.dk 

Se opdateret hjemmeside med nyheder eller ring til Henrik Jørgensen på +4521756735 



Nye tyremødre hædret 


Hidtil har det at lave en brugstyr 

været et stort stykke arbejde – 

samt parret også med lidt held. 

Det er noget med at kigge afstamningen 

lidt ud for styrker og 

mangler, få anvendt de rigtige tyrefædre 

og så være heldig, at der 

kommer en god kalv. Så kan man 

vente på godkendelse som ungtyr, 

afprøvning og igen en venteperiode 

for både tyr og opdrætter, 

– bliver forventningerne til 

virkelighed? Jeres produkt har 

været på brugsplanen i Dansire 

og Viking og anvendt til minimum 

2000 insemineringer. 

Sådan har det været i mange år, – 

og siden midten af 70’erne har vi 

brugt ideerne i professor Neimann-Sørensen 

i avlsplanerne for 

malkeracer. I løbet af sommeren er 

et meget banebrydende værktøj 

blevet til realitet, – nemlig genomisk 

selektion og herfra også et genomisk 

avlsværdital for det nyfødte 

dyr. Det vil ændre processen radikalt 

med at finde de næste tyre. 

På årsmødet blev ejerne af de anførte 

tyremødre hædret for frem- 

Tyremødre (sønner med min. 2.000 insemineringer) 

Tyr Afstamning Tyremoder Opdrætter 

bringelsen af en brugstyr med 

anvendelse til minimum 2000 in s- 

emineringer de seneste 2 år. 

Et par af de hædrede køer havde 

været omkring Future Genetics og 

her klaret sig så godt, at de blev 

skyllet yderligere nogle gange, og 

dette resulterede i tyre som F Tolstrup 

og F Jucamp. Fra Lykke Andersens 

fremragende kofamilie med 

den velkendte Aerostar Lady som 

stammoder er kommet flere brugstyre, 

og fra Lukas-datteren 1250 

også F Tolstrup. 

Lars Søndergård havde sendt V 

Curtis-søsteren Fecamp 1344 til 

Skølvad, også hun var succesfuld 

og det gav således F Jucamp. Lars 

Søndergård kunne foruden egen 

succes også glæde sig over andres, 

idet netop V Curtis var fader til en 

af de andre tyre, hvis moder blev 

hædret. I øvrigt har ca. 30 sønner 

været igennem afprøvningen, og V 

Curtis-sønnegruppen overrasker 

nok mange i forhold til forventningerne. 

Jørgen P. Johansen fra Sandager - 

D Day Dutchboy x VAR Zanuck 24412-01214 Tir-An Holstein Tirsvad 

V Haydn Jocko Besne x VE Otto 51839-00638 Andreas Gregersen Augustenborg 

D Corinth V Curtis x TVM Hesne 21835-02755 Jørgen P. Johansen Vandel 

F Tolstrup V Bojer x Lukas 29814-01250 Sv. O. Lykke Andersen Grenå 

F Jucamp Juote x Fecamp 33407-01344 Lars Søndergård Hobro 

gård kunne netop glædes ved anvendelsen 

af V Curtis som tyrefader. 

Hans ko 2755 – TVM Hesne 

x VAR Varan x VAR Platin – blev 

hædret som en succesfuld tyremoder, 

– og med de nævnte tyre i afstamningen 

er det heller ikke overraskende, 

at D Corinth kunne blive 

meget god for alle egenskaber, – 

ikke mindst frugtbarheden og 

sundheden. 

Jocko Besne er nok den tyrefader, 

der de seneste 2-3 år har leveret 

flest sønner i Holstein-verdenen. 

Andreas Gregersen har anvendt 

denne tyrefader til sin ko 638 (VE 

Otto x NJY Hubert x SDJ Import), 

og med mange gode avlsværdital 

i sit NTM blev V Haydn 

en god brugstyr. 

Mascot Jeanette og hendes amerikanske 

moder Cleitus Jean er mød - 

re til og stamtræ til mange positivt 

afprøvede sønner rundt i Nord - 

amerika og Europa. D Day er en 

Dutchboy-søn tillagt på Tirsvad 

Zanuch Judith. Af samme kofamilie 

er på tidligere årsmøder hædret 

mødre til brugstyre som V Ersgard, 

V Erry og RGK Toppe. 

Mest benyttede brugstyre 

Hos Dansk Holstein anvendes 

knap 1 mio. sæddoser årligt. Her 

er godt 30 % ungtyre og resten afprøvede 

tyre. Det er vigtigt, at de 

bedste tyre anvendes intensivt, og 

det synes at være lykkedes. 


Tyreopdrættere modtager anerkendelser for en god tyremoder 

Mest anvendte 

Dansk Holstein-tyre 

Sidste 12 Insemine- S- 

måneder ringer indeks 

D Banker 77.335 130 

RGK Flak 60.170 125 

V GroovyBL 50.051 127 

V Exces 49.025 138 

V Haslund 40.362 124 

D Sammy 30.268 132 

VAR Hector 28.979 122 

Rakuuna 23.464 129 

Var Etlar 21.330 123 

I samme periode er anvendt en 

række importtyre, og de mest benyttede 

er vist efterfølgende: 

En vurdering af avlsværditallene 

giver det glædelige billede, at dan- 

Mest benyttede Holstein-importtyre 

Navn S-indeks Eksportør Fader Antal doser 

Amador 125 GGI DL Aaron 4538 

Oman Justi 147 WWS Ha Manfred 3682 

Sep Storm 102 Semex M Storm 2349 

G Tribute 118 Semex M Storm 2040 

O Zenith 132 WWS R Durham 1797 

Billion 124 WWS BW Marshall 1768 

Buckeye 125 Semex BW Marshall 1597 

L Talent 122 Semex M Storm 1580 

ske Holstein-brugere i meget stor 

udstrækning vælger insemineringstyre, 

der i bred forstand lever 

op til avlsmålet. Det kan der kun 

være stor tilfredshed med, – men 

naturligvis er der plads til alle, blot 

de har viden om, at de få, der vælger 

anderledes, er i en anden retning 

end det avlsmål, som Dansk 

Holstein har udstukket med de 

økonomiske betingelser vi har og 

forventes at måtte producere under 

om 5-10 år. 



Flere livsydelseskøer 


Trods større besætninger og kortere 

tid til opsyn med den en kelte 

ko stiger antallet af køer med 

livsydelser over 100.000 og 

150.000 kg mælk samt over 

10.000 kg værdistof. Mange forhold 

forbedres i både avl, staldbyggeri 

og managementsystemer, 

således at køerne har gode 

muligheder for at producere mere 

og holde længere. 

100.000 kg 

Hvert år stiger antallet af køer, der 

hædres for at have produceret mere 

end 100.000 kg mælk. Det avls - 

arbejde, der har været udført de 

seneste 25-30 år, har understøttet 

disse mål mod ydelse og holdbar - 

hed. I 1984 hædrede Dansk Hol s- 

tein 1 ko for 100.000 kg mælk. I 

1990 var det steget til 4 køer og i 

1995 til 14 køer. Derefter er det 

”eksploderet” i antal med denne 

præstation. 

2008 135 

2007 126 

2006 104 

2004 119 

2000 41 

Årsmødedeltagerne har gennem 

de seneste 10-12 år hørt om NJY 

Hubert som den helt store trendsætter 

for livsydelse på 100.000 kg 

mælk, og nu markerer han sig også 

blandt køerne med 150.000 kg 

mælk. 

150.000 kg mælk 

150.000 kg mælk er det næste store 

mål for sportsfolk med hang til 

udholdenhed, – her køer med ekstrem 

lang livstidsproduktion. Også 

her når vi langt, og den til alle tider 

højestydende Holsteinko er på 

168.000 kg mælk. 

10.000 kg værdistof 

Sammen med 150.000 kg mælk vil 

Avlsforeningen Dansk Holstein 

fortsætte med at hædre køerne 

med 10.000 kg værdistof på årsmødet. 

Det er en lige så fantastisk 

præstation, og faktisk gælder, at de 

to milepæle nås inden for kort 

tidsafstand for en del køer. 

Hæder for 150.000 kg mælk 

I de to nedenstående tabeller over 

hædrede køer og ejere ses, at som 

fædre til køerne har NJY Hubert 

fortsat en dominerende rolle som 

fader til 6 af de 12 køer. 

Et stort tillykke til alle ejere af disse 

flotte præstationer uanset hvilken 

grænse, der er nået. Det er 

meget flotte præstationer, der af t- 

vinger stor respekt for ejernes dygtige 

arbejde i stalden sammen med 

køernes evne til et langt liv med 

god produktion. 

Livs- 

Navn By Chr. Fader Gns. ydelse 

Per Skarregaard Ringkøbing 55377-00529 NJY Hubert 15 153.199 

Jørgen Ejler Miang Rødding 52465-00639 M Aerostar 13 155.405 

Per Høgh Møldrup 41815-00666 NJY Hubert 15 152.800 

I/S Fruergaard Højslev 42228-00748 T Escort 12 158.132 

Ulrik Langballe Snedsted 39285-01242 NJY Hubert 14 151.335 

Livsydelse minimum 10.000 kg værdistof 

Livs- 

Navn By Chr. Fader Gns. ydelse 

Flemming Skovsende Agerskov 51138-00746 NJY Hubert 13,7 10.179 

Justenborg I/S Hadsund 30974-01058 Ked Juror 10,6 10.081 

N. C. Nielsen Bindslev 34220-00479 NJY Hubert 14,1 10.646 

Jan Nygaard Larsen Frederikshavn 35948-00570 JY Wilow 13,7 10.576 

I/S Fruergaard Højslev 42228-00748 T Escort 11,8 10.620 

Johannes Kuilboer Ølgod 57871-02557 VE Otto 12,6 10.030 

Bjarne German Skals 41021-00763 NJY Hubert 15,6 10.202 


150.000 kg mælk er en meget fornem grænse at krydse, – der bliver flere og flere stolte ejere 

10.000 kg værdistof er forposten til de 150.000 kg mælk, – derfor er det forventningsfulde modtagere af 

hæder på årsmødet 


Ydelsesresultater 

2007-2008 


Hvert år imødeses ydelsesresultaterne med spænding, – i dag måske 

knap så udbredt som tidligere, – men alligevel… Forsætter udviklingen i 

ydelsesstigningen, reduktionen i antal besætninger og dermed fortsat 

stigning i besætningsstørrelsen. Fremgangen i ydelsen er blevet til et lille 

fald på samlet 2 kg værdistof, der er der er knap 7500 flere køer med i 

ydelseskontrollen og besætningsstørrelsen er øget far 116,5 til 124,9 pr. 

besætning. Holstein-køerne klarer tidens effektivisering, og når ydelsen 

er stabiliseret og koantal øget er det vel et udtryk for ønsket om øge den 

samlede produktion frem for hæve gennemsnitsydelsen tilsvarende. 

Samtidig kan det også være et udtryk for besætningsejernes ønske om at 

opprioritere andre egenskaber. Den genetiske trend viser til stadighed 

fremgang. 

Alle ydelsesresultater og lister kan ses på hjemmesiden www.danskholstein.dk 

I ydelsesresultaterne pr. race ses for 

alle racer en mindre tilbagegang 

for de 3 af malkeracerne med -2 kg 

værdistof. Men der er i alt godt 

11.000 flere køer i ydelseskontrollen, 

og det tyder derfor på, at strategien 

i mange besætninger har 

været at øge koantal for at kunne 

fylde den nationale mælkekvote. 

Det underbygges af en øgning i 

insemineringsarbejdet på godt 3 

% insemineringer med tyre fra 

malkeracerne. 

Besætningsstrukturen fortsætter 

ikke uventet stigningen, og det 

gennemsnitlige koantal pr. besætning 

er i ydelseskontrollen opgjort 

til 127 mod sidste års 116, – for 

Dansk Holstein 125 køer på nuværende 

tidspunkt. Antal køer pr. 

besætning var i 2004-05 på 98, og 

der er således sket en voldsom stig- 

Ydelseskontrollen 2007-2008 

Gennemsnit for alle køer og besætninger med 365 dage i ydelseskontrollen 

% I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg protein % protein Kg værdistof Kg Dif. 

RDM-køer 7,9% 40.167 8.644 364 4,21 299 3,46 663 -2 

SDM-køer 72,6% 368.951 9.354 381 4,07 311 3,32 692 -2 

JER-køer 12,0% 60.816 6.584 385 5,85 265 4,02 650 -2 

DRH-køer 1,1% 5.677 8.335 357 4,28 285 3,42 642 -8 

FAY-køer 0,0% 231 7.877 329 4,18 265 3,36 594 -55 

KRY-køer 6,3% 32.155 8.482 363 4,28 291 3,43 654 -6 

Gns af alle køer 100,0% 507.997 8.899 379 4,26 303 3,40 682 -2 

Ændringer fra 06/07 til 07/08 

Antal køer 

Procent køer pr race 

Ktr. år 06/07 Ktr. år 07/08 Forskel Ktr. år 06/07 Ktr. år 07/08 Forskel 

RDM-køer 40.333 40.167 -166 8,1% 7,9% -0,2% 

SDM-køer 361.517 368.951 7.434 72,8% 72,6% -0,2% 

JER-køer 58.448 60.816 2.368 11,8% 12,0% 0,2% 

DRH-køer 5.059 5.677 618 1,0% 1,1% 0,1% 

FAY-køer 217 231 14 0,0% 0,0% 0,0% 

KRY-køer 31.196 32.155 959 6,3% 6,3% 0,0% 

Danmark 496.770 507.997 11.227 100,0% 100,0% 


ning. Andre ændringer ses af tabellen. 

6 besætninger over 

13.000 kg mælk 

I toppen af listen over højtydende 

besætninger findes en række besætninger, 

som er kendetegnet ved 

konstant høj besætningsydelse. 

Her er ikke alene tale om god genetik, 

men i lige så høj grad om 

dygtigt management. 6 besætninger 

har i år mere end 13.000 kg 

mælk i gennemsnit, – heraf dog en 

med mere end 14.000 kg mælk. 

Blandt top-10 er der 8 gengangere 

fra sidste år, – et udtryk for stabiliteten. 

Listen over højestydende 

besætninger toppes af Søren Bojer, 

I/S Stubben, Allan Kjær Simonsen, 

Bjarne Vestergård Hansen og 

I/S Hedelund. 

100.000 kg mælk i Vendsyssel fremover 

I de senere år er antallet af køer, der runder 100.000 kg mælk i Vendsyssel, 

steget markant. Vi er nu kommet over tyve om året. Dette er 

et resultat af det store avlsarbejde, der altid er foregået i Vendsyssel, 

og de mange dygtige kvægavlere, der bliver bedre og bedre til at 

passe deres køer. Derfor har vi i bestyrelsen drøftet, hvordan vi fremover 

skal hædre livsydelseskøerne. 

Vi har derfor besluttet, at vi fremover vil hædre 100.000 kg køer på 

vores lokale årsmøde i februar med diplom og gave. Derudover vil vi 

løbende offentliggøre en liste med 100.000 kg køer i Dansk Hol stein 

bladet uden billeder. 

Køer med 10.000 kg værdistof og 150.000 kg mælk vil vi stadig 

hædre med laurbærkrans ude i staldene og med billeder i Dansk 

Holstein. 

Bestyrelsen Vendsyssel Holstein 

Højtydende køer 

55 køer med bekendt afstamning 

har produceret 1.250 kg fedt + 

protein eller mere. Den højest - 

ydende ko har præsteret knap 

20.000 kg mælk og 1.596 kg værdistof, 

og koen er efter S Forbiden 

og ejet af Jan C Langedijk, Bylde - 

rup-Bov. På de to efterfølgende 

pladser følger yderligere et par kø - 

er over 1.500 kg værdistof fra Sø - 

ren Bojer, Aars og Torben Kragh, 

Henne. I alt har Torben Kragh 5 

køer med på listen efterfulgt af 

Anderstrup Holstein, I/S Hede - 

lund og Søren Bojer med hver tre 

køer. 

Blandt fædrene til køerne er T 

Funkis fader til seks af de 55 køer. I 

alt har 30 af køerne danske fædre 

og den anden lille halvdel en række 

udenlandske fædre. Hvis læserne 

kan huske niveauet for Y-indeks 

for fædrene til køerne, – så er der 

rigtig mange af dem med middelmådige 

Y-indekser omkring 

100-105. Så de kan altså godt malke 

– endda også meget – selv med 

fædre, der er på et jævnt niveau, – 

det vigtige er at de gør det længere 

og problemfrit. 

Søren Bojer, Aars, er ofte 

hædret og omtalt for 

rekordydelser, – igen i år 

har han højeste besæt - 

ningsydelse og flere 

Bredere avlsmål 

Når ydelsesfremgangen det seneste 

år er knap så stor som tidligere 

har skeptikere allerede taget ordet, 

men med så høj en ydelse er det 

vanskeligere at fortsætte i samme 

tempo, besætningsstrukturen er væsentligt 

forandret over de senere år 

med større besætninger, og her er 

vægten på sundhed og reproduk - 

tion måske større end i tidligere tiders 

staldsystemer. Mandskabssituationen 

kan også til tider være 

en begrænsende faktor for fuld effektivitet 

sammen med måske fodringsmæssigt 

anderledes systemer. 

højtydende køer 0 


Højestydende besætninger 2007-2008 

Navn By års- Kg % kg % pro- kg pro- Kg værdi- % Forskel 

køer mælk fedt fedt tein tein stof leveret % fedt 

Søren Bojer Aars 32.7 14260 3.79 541 3.20 457 998 89 3.5 

I/S Stubben Sindal 177.4 13111 4.03 529 3.21 421 950 97 -2.3 

Allan Kjær Simonsen Storvorde 52.8 12548 4.13 518 3.43 431 949 96 0.0 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 82.1 13414 3.87 519 3.21 430 949 91 1.0 

I/S Hedelund Aalestrup 157.8 13326 3.80 506 3.26 434 940 92 0.2 

Torben Kragh Henne 212.4 13059 3.86 504 3.25 425 929 90 -1,0 

Knud E. Dalsgaard Aalestrup 141.7 13200 3.79 500 3.23 427 927 90 -2.5 

Justenborg I/S Hadsund 108.8 12484 4.07 508 3.33 416 924 89 -2,0 

Jens Klinge Knebel 77.1 12548 4.02 505 3.33 418 923 96 -3.1 

Helmer Jensen Sørvad 115.5 12398 4.01 497 3.24 402 899 93 -2.3 

Ole Pedersen Hjørring 128.5 12222 4.02 491 3.33 407 898 92 0.5 

Per Skarregaard Ringkøbing 106.4 11888 4.18 497 3.34 397 894 95 -1.8 

I/S Gunnar og Kent Andersen Tårs 125.8 11774 4.25 500 3.34 393 893 95 1.1 

Anders Rasmussen Andersen Havndal 150.1 12229 3.93 480 3.31 405 885 90 -5.8 

Kristian Sloth Lemvig 85.7 12120 3.98 483 3.24 393 876 94 0.5 

Bygholm Landbrugsskole Horsens 95.7 12143 4.03 489 3.18 386 875 91 -2.1 

Tronsmark Holstein Bindslev 166.2 12336 3.79 467 3.30 407 874 96 -0.9 

Anders Hvid Pedersen Them 48.8 11884 3.99 474 3.35 398 872 94 0.1 

Bertel Winther Fjerritslev 150.7 11761 4.09 481 3.32 390 871 93 3.8 

Røde Mølle V/Martin Pedersen Hjørring 123.6 12074 3.95 477 3.25 393 870 90 0,0 

Christen Christensen Tjele 57.3 11848 4.01 475 3.33 394 869 92 1.1 

Erling Kildal Grenaa 85.2 12061 3.96 478 3.23 390 868 90 -0.9 

Hedeagergaard I/S Ansager 112.9 11650 4.08 475 3.36 392 867 94 -0.3 

Christian Schmidt Lund Rødding 225.1 11799 4.04 477 3.29 388 865 90 -1.7 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 290.3 12232 3.84 470 3.22 394 864 93 3.1 

Flemming Knudsen Sindal 125.8 12003 3.95 474 3.24 389 863 90 -2.3 

Cornelis Jan Barsingerhorn Tønder 179.3 11633 4.07 473 3.34 388 861 95 -0.9 

I/S Myrhøjgård Tjele 122.9 11805 4.07 480 3.20 378 858 91 0,0 

Tage Aagaard Winther Hobro 97.0 11346 4.18 474 3.37 382 856 93 1.9 

Peter Kristensen Agerskov 167.1 11545 4.08 471 3.31 382 853 92 -1.8 

Aage Schmidt Lund Rødding 270.5 11809 3.95 467 3.27 386 853 92 -0.9 

John Jensen Karin Knudsen Jensen Føvling 142.8 11679 3.93 459 3.36 392 851 96 -2,0 

I/S Højager-Holsteins Rødding 179.9 11704 4.00 468 3.26 381 849 91 -3.1 

Hans Thysen Skærbæk 117.3 11821 3.88 459 3.28 388 847 97 0.7 

Oluf Bøgh Hobro 200.8 11423 4.05 463 3.35 383 846 89 -3,0 

I/S Sanko Mørke 168.4 11962 3.90 467 3.15 377 844 96 0.1 

Flemming Petersen Ribe 116.8 11390 4.08 465 3.33 379 844 93 -3.2 

Jan Chr Haslund Tjele 94.2 11578 4.05 469 3.23 374 843 88 -1.7 

Mads Stokholm Pedersen Ribe 229.3 11640 3.93 458 3.31 385 843 93 -0.8 

Tom Scholtens Skærbæk 148.2 11511 4.00 461 3.30 380 841 92 -4.3 

Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev 121.0 11525 3.97 458 3.31 382 840 88 -1,0 

Aslundgård v/Svend Nørgaard Bevtoft 95.4 11762 3.83 451 3.29 387 838 94 0.2 

Paulus Jacobus De Graaf Vemb 95.9 10956 4.26 467 3.38 370 837 93 -0.1 

Henrik Vandborg Hobro 150.6 10974 4.32 474 3.30 362 836 92 0.6 

Gunnar Forum Skals 214.8 11626 3.91 455 3.28 381 836 89 -1.7 

Lars Regnar Fink Aabenraa 38.1 10674 4.29 458 3.53 377 835 90 -4.4 

Mogens Kudahl Højslev 89.3 11271 4.05 456 3.36 379 835 87 -2.2 

Niels Henrik Nørgaard Fårup 150.9 11601 3.89 451 3.31 384 835 94 -0.1 

I/S Søvig Janderup Vestj 367.3 12012 3.64 437 3.31 398 835 90 5,0 

Ulla Hansen og Lars Erik Jensen Rødekro 98.6 11190 4.15 464 3.29 368 832 91 -1.2 

Kurt Larsen Tylstrup 162.5 10872 4.27 464 3.38 367 831 94 -0.1 

Gammelbygaard Bent H. Lund Højer 413.9 11541 3.86 445 3.34 385 830 95 -2,0 

Verner Villadsen Ribe 65.5 11251 3.98 448 3.39 381 829 94 0.3 

Lars Rasmussen Spøttrup 135.3 11178 4.09 457 3.33 372 829 90 0.1 

I/S Tinggaard v/Jan & Lars O. Olsen Ringsted 132.8 11275 3.92 442 3.42 386 828 91 -3.6 

Preben Gundersen Aars 114.5 11023 4.06 448 3.45 380 828 97 0.6 

Knud Amstrup Pedersen Kongerslev 138.5 11629 3.90 453 3.22 375 828 88 -1.4 

Bjarne Madsen Branderup J 119.6 11195 4.14 464 3.25 364 828 98 -3.7 

Kærgård I/S Mogens & Mads Sørensen Løkken 255.1 10981 4.28 470 3.25 357 827 94 1.1 

I/S Vestergaard v/ R & J.Jensen Løkken 490.2 11253 4.00 450 3.35 377 827 95 0.9 

Kurt Hesselberg Juel Brørup 116.4 11777 3.88 457 3.14 370 827 89 -3,0 

Henning Fruergård-Pedersen Tjele 93.0 11029 4.14 457 3.35 369 826 89 -0.5 

Karsten Holm Kolind 35.0 11065 4.02 445 3.43 380 825 92 1.4 

I/S Tømmerbyfjord Frøstrup 129.6 11462 3.90 447 3.30 378 825 94 -1.1 

Torben Andersen Skals 123.6 11549 3.91 451 3.24 374 825 91 -0.1 


Højestydende køer 2007-2008 

Navn By Ko nr. S- Y- Far Kg Fedt Kg Prot. Kg Kg værdiind 

ind mælk % fedt % prot. stof 

Jan C Langedijk Bylderup-Bov 4973801613 13 123 S FORBIDEN 19742 4,63 914 3,45 682 1596 

Søren Bojer Aars 3110601114 -6 103 D HERALD 22039 3,86 851 3,01 664 1515 

Torben Kragh Henne 4433401512 20 140 V ALLEZ 17577 4,94 868 3,67 645 1514 

Jan C Langedijk Bylderup-Bov 4973801614 6 114 S FORBIDEN 16262 4,99 811 3,88 631 1443 

Søren Bojer Aars 3110601159 16 127 W GARTER 20988 3,64 764 3,13 657 1422 

Gerard Niewöhner Frederikshavn 3677801858 18 103 T FUNKIS 16549 4,95 819 3,52 582 1402 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3372302152 26 132 V CURTIS 17445 4,29 748 3,66 639 1388 

Niels Hansen Brovst 3711501593 23 139 E ADDISON 19723 3,69 728 3,27 644 1371 

Leander N. Thyrrestrup Aars 4167401853 15 105 VAR CALANO 17044 4,63 789 3,38 576 1365 

Johanna & Gijsbertus Mourik Hovborg 4519102305 13 109 TIGRIS 15203 5,56 845 3,32 505 1350 

Johan Schmidt Sommersted 5256201721 19 98 VAR CALANO 18363 4,37 802 2,98 547 1349 

Jens Klinge Knebel 2908401208 23 114 T FUNKIS 18967 3,89 738 3,21 609 1346 

Torben Kragh Henne 2075202201 29 130 VAR CAMARO 15193 4,95 752 3,86 587 1339 

Torben Kragh Henne 4433402130 36 127 RGK BOB CV 15706 4,56 716 3,84 603 1319 

Haugård Iller I/S Ans By 3993401508 17 106 T FUNKIS 18381 4,11 755 3,06 563 1319 

Justenborg I/S Hadsund 3398500891 14 110 B FREEMAN 15534 4,81 747 3,67 570 1317 

Bertel Winther Fjerritslev 3940902567 22 122 T NAJADE 15617 4,92 768 3,52 549 1317 

I/S Hedelund Aalestrup 4240502270 8 111 T 2001-222 17969 4,02 722 3,28 589 1311 

Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup 3012201195 20 106 V BOJER 20074 3,51 705 3,02 606 1310 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3372302473 35 140 OMAN JUSTI 16578 4,37 724 3,51 582 1306 

Søren Bojer Aars 3110601138 10 105 R CAPRI 18294 4,00 732 3,10 568 1300 

Anton Hammershøj Hobro 3200301649 22 119 JURASSIC 15751 4,71 742 3,53 556 1298 

Bertel Winther Fjerritslev 3940902234 19 108 V BOJER 15875 4,68 743 3,48 552 1295 

Lars Bo Heltzen Tjele 4227302952 11 111 T MYLLE 18402 3,78 696 3,25 598 1293 

I/S Vestergaard v/ R & J.Jensen Løkken 3817701352 30 117 T FUNKIS 16043 4,43 711 3,61 579 1290 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101568 15 115 VAR CAMARO 18117 4,04 732 3,03 549 1281 

Jan C Langedijk Bylderup-Bov 4973801827 29 128 OMAN JUSTI 15078 4,86 733 3,62 546 1279 

I/S Gårestrupgård Hjørring 3657002578 27 136 C BORMIO 16091 4,35 700 3,60 579 1279 

Kim Løvig Nielsen Højslev 4220501382 18 112 T LAMBADA 17242 4,23 729 3,18 549 1278 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 2371401473 19 121 S SINATRA 16740 4,38 733 3,24 543 1277 

Henrik Vestergaard Holstebro 5402802439 10 117 RGK ELIAS 16513 4,26 703 3,46 572 1276 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101510 18 112 V BOJER 18629 3,73 695 3,11 580 1275 

Melle Jan Kloosterman Tistrup 4595302432 18 116 TIGRIS 15662 4,88 764 3,25 509 1274 

I/S Hedelund Aalestrup 4240502227 5 108 S MAGNA 19172 3,57 684 3,07 589 1273 

Holme Østergård Fjerritslev 3937502182 18 110 T 2000-46 16959 3,97 673 3,52 597 1270 

Niels Bondesen Rasmussen Varde 4258500845 14 111 H PALMER 14673 5,17 759 3,48 511 1269 

John Jensen Karin Knudsen Jensen Føvling 4339101000 35 125 T FUNKIS 16870 4,08 688 3,44 580 1269 

Torben Kragh Henne 4433401850 24 144 C COURIER 14023 4,69 658 4,34 608 1266 

Hornbjerg Holstein I/S Aars 3075201837 2 115 V BRANDO 17695 3,98 704 3,18 562 1266 

I/S Hedelund Aalestrup 4240502130 10 115 R MARSHALL 18264 3,73 681 3,19 582 1264 

Poul Just Mikkelsen Kjellerup 4040302018 15 119 L MAJOR 16471 4,26 702 3,40 560 1262 

Torben Kragh Henne 4433402064 29 126 VAR ETLAR 16504 4,24 700 3,40 561 1260 

Rainer Christiansen Løgumkloster 5026502053 10 111 DH-98A 15363 5,05 776 3,15 484 1260 

I/S Hedelund Aalestrup 4240502165 10 127 R MARSHALL 17088 3,98 680 3,38 578 1258 

Frank W M Miezenbeek Hjørring 3694102571 3 102 KED JUROR 16754 4,27 715 3,24 543 1258 

Mads Stokholm Pedersen Ribe 5067506276 19 104 T FUNKIS 17299 4,07 704 3,20 554 1258 

Henning Fruergård-Pedersen Tjele 8155700531 13 113 BASAR 15286 4,78 731 3,45 527 1257 

Mogens Tobiasen Ribe 4441702340 23 125 V CURTIS 15204 4,46 678 3,80 578 1256 

Henrik Høeg Mikkelsen Trustrup 2983501614 11 111 V CARRY 16709 4,11 687 3,41 570 1256 

Lars Lauridsen Bramming 4305903539 115 HILL BESNE 16587 4,29 712 3,28 544 1256 

Baunehøjgaard v/Søren Andersen Tjele 4042700382 13 114 T NANKING 15361 4,60 707 3,57 548 1255 

Finn Bartholomæussen Hobro 3344501607 11 119 D WEBSTER 17011 4,16 708 3,21 546 1253 

I/S Torrupvej Varde 4264101652 24 128 RGK FRANS 16205 4,21 682 3,51 569 1251 

Ronald H Niewøhner Brovst 3442601615 114 ROMEO 15610 4,68 731 3,33 520 1251 

Marc De Baan Ribe 4331901655 8 101 VAR GARBO 16563 4,26 706 3,28 544 1250 


Agromek 

– udsolgt 

Jan Nielsens V Excesdatter 

er god og 

eftertragtet af de 

udenlandske kvæg - 

avlsforeninger. 

Hun så godt ud 

i rækken på Agromek 


Ja, det er ikke på indgangsbilletterne, 

for antal besøgende til 

Agromek var lidt under normalt 

antal. Det er derimod i Dansk 

Holsteins stilleauktion, der meldes 

udsolgt på 6 embryo-pakker. 

Selv om der ikke var elitekøer var 

det vel en ganske spændende lille 

udstilling for Holstein med 3 afkomsgrupper 

fra VikingGenetics. 

Der har i år allerede været en udstilling 

i januar for Agromek, for 

14 dage siden drog maskinudstillere 

hjem fra LIB-messen i Fredericia, 

så måske er pengene til indkøb 

lidt begrænsede og derfor også lysten 

til at tage til Agromek. Men 

som nogle maskinudstillere siger: 

kvaliteten for en udstilling er ikke 

mange gæster, – det er kunder, der 

vil købe nu eller senere. 

Stilleauktionen 

Og det må så siges, at det var af de 

rigtige kunder vi havde forbi Stilleauktionen, 

idet vi fik udsolgt på 

6 embryo-pakker. Priserne var nok 

ikke helt på ønsket niveau for alle, 

men dog har alle sælgere godkendt 

en realistisk mindstepris på embryonerne, 

– og den blev nået. 

Den varierer mellem 3.700 og 

6.500 kr. pr. embryon. Embryonerne 

var af meget høj kvalitet, 

idet mødrene er stærkt efterspurgte 

internationalt såvel som nationalt. 

Afkomsgrupperne 

fra Viking 

Viking stillede med en stor og god 

gruppe efter V Exces sammen med 

2 mindre efter de nye brugstyre D 

Onside og D Cresten. De to sidstnævnte 

er det for lidt at kommentere 

på, men der er ikke ret mange 

malkende døtre i første laktation 

efter de to tyre, – mange er i slutning 

af laktation eller golde. På papiret 

dog et par anderledes afstamninger 

og gode tyre. 

Gruppen efter V Exces viste der - 

imod mere om tyrens avlemåde. 

Det var rigtigt gode køer med god 

funktionel type med rigtig gode 

lemmer og tilfredsstillende til ret 

gode malkeorganer. Malkeorganerne 

er tyrens svage punkt, men 

når vi får en snak med mange besætningsejere 

er de overvejende 

godt tilfredse med deres V Exceskøer. 

Det er sunde og gode køer at 

arbejde med . 

Agromek 2009 

Om et år forventer vi klart at være 

tilbage med en bredere udstilling. 

Vi håber der er nye og bedre faciliteter 

i form af en ny Hal Q2 lige 

uden for, og her har Dansk Hol - 

stein lovet at stille op til vinterskue 

med 100 og gerne 125 køer. 

Stilleauktion på Agromek 2008 

Antal Far Mor S-ind Kåring Morfar Opdr. / Sælger Køber 

3 Planet Brittany - 90-EX C Outside Dansk Holstein Justenborg I/S 

4 Goldwyn True Type - 87-VG C Stormatic Torben Kragh Vagn Kristensen 

4 Juwel 31391-01742 41 87 80 91 89 Oman Justi Jens Nørgaard Bentzen Allan Kjær Simonsen 

4 D Sammy 33723-02894 34 85 85 86 87 P Shottle Tirsvad Holstein Johannes Lauridsen 

Planet+ 

4 Sokrates 33723-02819 30 85 91 86 89 Laudan Anderstrup Holstein Ole Larsen 

Planet+ 

4 Roumare 68803-01740 37 83 86 86 86 Oman Justi Vagn Kristensen Erik Andersen 


Registrering af klov lidel ser 

– hvorfor og hvordan 

Af dyrlæge Pia Nielsen, Dansk Kvæg 

Malkekøernes klovsundhed i dagens 

kvægbesætninger er for 

mange en udfordring, ikke kun 

økonomisk, men også når det 

drejer sig om arbejdsmængde. 

Der har været et ønske om registreringer 

af klovlidelser, dels for 

at avle efter bedre klovsundhed, 

dels for at gøre indsatsen mod 

problemerne mere målrettet og 

effektiv. Nu er løsningen på vej, 

den kommer til foråret. 

Baggrund 

Den 8. januar 2008 tog Nordisk 

AvlsVærdivurdering, NAV, initiativ 

til et møde mellem ledende 

kloveksperter fra Finland, Sverige 

og Danmark. På mødet blev der 

besluttet, hvilke fælles nordiske 

klovregistreringer man ville arbejde 

efter. Inden for avlen er det især 

sålesår, såleblødning, balleerosion 

og digital dermatitis, DD, der er 

interessante, idet disse klovlidelser 

har en arvbarhed på 4-8 %. Man 

har indenfor NAV i Finland, Sverige 

og Danmark ønsket, at selv de 

mest basale registreringer skal indeholde 

data om tilstedeværelsen 

af disse fire klovlidelser. For at 

kunne bruge sådanne registreringer 

til avl vil det være nødvendigt 

at registrere alle tilfælde af disse fire 

lidelser, de svære tilfælde såvel 

som de milde. 

Der er imidlertid også andre, der 

kan se værdien i at registrere klovlidelser 

i en fælles database som 

Dyreregistrering. Således har der 

fra politisk side været ytret ønske 

om – på sigt – at kunne lave et 

velfærdsindeks som også inkluderer 

klovsundhedstilstanden i de 

enkelte besætninger. For at kunne 

lave et sådant indeks vil det være 

nødvendigt at registrere alle de 

for skellige klovlidelser. Til gen - 

gæld vil det kun være interessant at 

registrere de svære tilfælde, som er 

smertevoldende for dyrene, og ikke 

de milde klovlidelser, der ikke 

generer dyrene. 

I den forbindelse skal det nævnes, 

at der i 2009 kommer en lov, Lov 

om Hold af Kvæg. Hvad loven helt 

præcist vil komme til at indeholde 

er endnu uvist. Det er dog sandsynligt, 

at den vil komme til at indeholde 

ét eller andet krav til registreringer 

af klovlidelser. 

Sidst men ikke mindst har det væ - 

ret et ønske fra landmænd, rådgivere 

og dyrlæger at få et overblik 

over, hvilke lidelser der især giver 

problemer i en specifik besætning. 

Med mere præcise oplysninger om 

årsagen til dyrenes haltheder vil 

tiltagene mod klovproblemerne 

kunne målrettes meget mere end 

de kan i dag med hurtigere løsning 

af problemerne til følge. 

De forskellige gruppers ønske til 

klovregistreringer er samlet nedenfor. 

Se tabel. 

Hvem Formål Hvad skal registreres 

Avl Avle efter bedre klovsundhed • DD 

• Balleråd 

• Såleblødning 

• Sålesår 

Alle sværhedsgrader 

Dyrevelfærd/ Lave Index/score for dyrevelfærd Kun svære grader, men 

Velfærdsindeks 

af alle lidelser 

Landmænd Følge op på tidligere behandling Ben og behandling 

Klovbeskærere 

Alle klovlidelser 

Rådgivere Overblik og rådgivning ALT! 

Dyrlæger 

Registreringsløsningen 

kommer til foråret 

Løsningen er et program, der kø - 

rer online med Dyreregistrering. 

Indtastes gårdens CHR-nummer 

af klovbeskæreren inden han går 

ind i stalden, vil programmet trække 

besætningsdata ned, og fordi registreringsløsningen 

er udstyret 

med et kø-system, så vil det kunne 

køre uden ventetid også når forbindelsen 

i stalden ikke er optimal. 

Så længe dyrene kun er udstyret 

med de traditionelle øremærker, 


Antal beskårne: 102 CHR-nr.12345-6789 A 

Balleråd 

Mild 

Balleråd 

Svær 

Skærmbillede 

Såleblødn 

Mild 

Såleblødn 

Svær 

Sålesår 

Mild 

Sålesår 

Svær 

Spaltebet 

Mild 

Spaltebet 

Svær 

Nydann. 

Mild 

Nydann. 

Svær 

DD 

Mild 

DD 

Svær 

(HB) 

VF HF Sygdomskoder Sygdomskoder C 

VB HB Forbinding (1) Sko (0) 

Menu Opfølgning Næste ko 

Det er touch skærme med henholdsvis 

8,4 og 10,4 tommers 

skærme. De er begge udviklet efter 

militære standarder og ryger ikke 

ud af programmet, når de falder en 

meter ned på betongulv, så de må 

formodes også at kunne holde til 

klovbeskærerboksens rystelser. Det 

er en let og hurtig måde at registrere 

på, men det er op til jer landmænd 

at bede klovbeskærerne om 

registreringerne. 

Nye muligheder 

i Dyreregistrering 

Disse muligheder udvikles sidelø - 

bende med registreringsværktøjet 

og forventes klar til brug samtidig 

med at registreringsløsningen bliver 

færdig, det vil sige til foråret. 

Der arbejdes med forskellige former 

for output, også kaldet landmandsværktøjer 

eller rådgivningsværktøjer. 

Udviklingen af denne 

output er i gang, og her beskrives 

nogle af de muligheder, som der 

arbejdes med. 

vil dyrets CHR-nummer skulle 

indtastes manuelt. På sigt vil løs - 

nin gen dog være at forsyne dyrene 

med elektroniske øremærker. En 

antenne placeret ovenpå beskærerboksen 

vil kunne aflæse dyrets individnummer 

og sende det til programmet 

via en bluetouth forbindelse. 

Programmet, som Dansk Kvæg 

har beskrevet i samarbejde med 

medlemmer af klovbeskærernes 

bestyrelse, vil med bare ét taste - 

tryk kunne registrere en klovlidelse 

og sværhedsgraden af denne. 

Når ”Næste ko”-tasten aktiveres, 

gemmes alle registreringerne på 

den pågældende ko. Er der god online 

forbindelse i stalden, sendes 

registreringerne straks til Dyreregistreringsdatabasen. 

Er forbindelsen 

dårlig gemmes registreringerne 

i et kø-system, indtil der 

igen er online forbindelse. 

Med elektroniske øremærker vil 

det første skærmbillede kunne se 

således ud: 

Det vil dog også være muligt først 

at se tidligere registreringer på det 

pågældende dyr 

Programmet vil kunne sættes i en 

hvilken som helst computer med 

Windows installeret. Sætter du 

det i din personlige computer på 

staldkontoret vil du med musen 

kunne klikke på de enkelte felter 

på skærmen. 

Til klovbeskærerne anbefaler Dansk 

Kvæg en touch skærm som kan 

holde til slag, rystelser og vand. 

Skærmen skal være så stor, at en 

stor behandsket tommelfinger kan 

blive indenfor én tast. Det kunne 

f.eks. være en Algiz 8 eller 10: 

Styringslister: Der har været ytret 

ønske om at kunne udskrive styringslister 

til udvælgelse af dyr til 

ekstra klovbeskæringer. Derfor arbejdes 

der på at muliggøre udskrift 

af lister over 

•Køer med mere end x antal dage 

siden beskæring. 

•Køer med mælkeydelse over x 

antal kg mælk 

•Kvier efter alder i måneder (12- 

16 mdr., 16-20 mdr. og 20 mdr. 

til kælvning) 

•Dyr med bestemte klovlidelser 

ved sidste beskæring (sålesår, hul 

væg, dobbeltsål, proptrækkerklove) 

Andre lister: 

•Liste over alle dyr beskåret ved 

sidste klovbeskæring med klovregistreringer 

ud for hvert dyr 


landmandsværktøjer allerede til 

foråret - det vil sige så snart de er 

færdigudviklede – må der i Dyreregistreringsdatabasen 

ligge registreringer 

fra mindst én tidligere 

klovbeskæring. 

Oversigt over registrerede klovlidelser i procent 

•Opfølgningsliste: Lister over dyr 

der har fået lagt forbinding/sko, 

har sålesår, hul væg eller anden 

anmærkning (ex. Klov brand - 

byld) 

•Oversigt over registrerede klovlidelser 

i procent 

Et hurtigt overblik er målet – 

derfor arbejdes der med udskrifter 

i histogramform. Se ovenfor. 

Antallet af dyr vil kunne ses i en tabel 

nedenfor: 

Antallet af dyr: 

Udvikling over tid er en vigtig parameter, 

idet et sådant histogram 

hurtigt vil afsløre en eventuel forværring 

af sundhedstilstanden i 

besætningen. Har man iværksat 

tiltag for at nedbringe frekvensen 

af en klovlidelse – det kunne være 

vask af klove for at nedbringe forekomsten 

af digital dermatitis – vil 

et histogram over ”Udvikling over 

tid” hurtigt kunne sige noget om, 

hvorvidt dette tiltag faktisk har 

virket. 

For at kunne anvende vedstående 

Balle- Sålebl. Såle- Spalte- DD Nydan. Hul Dobbeltråd 

sår bet. væg sål 

Svær 11 8 17 27 24 13 5 5 

Mild 104 33 10 34 10 9 9 2 

Ingen 5 79 93 59 86 98 106 113 

Indtastning i Dyreregistrering vil 

blive gjort lettere således at man 

vil kunne indtaste alt, der vedrører 

klovlidelser, under fanerne ”Stald - 

registrering” og ”Klovbeskæring”. 

Indtil videre må man dog i Dyre - 

registrering anvende fanerne ”Sundhed” 

og ”Sygdom” og derefter følgende 

faner og koder: 

•“Sygdom” til selve lidelsen (koderne 

32-36, 39, 48, 135-139, 

144 og 156) 

•“Behandlingsmetode” til udskæring/forbinding/lokalbehandling/sko 

(koderne 60-74) 

•“Lokalitet” til at vælge hvilke(t) 

ben, det drejer sig om (kode 1- 

15) 

•“Sværhedsgrad” til mild/svær og 

til vorteudgaven af digital dermatitis 

(kode 51-53) 

Står du ude blandt køerne med 

KvikKoen i hånden, så brug den! 

KvikKoen kan nemlig fint registrere 

selve klovlidelsen. Vil du også 

have registreret klovlidelsens 

sværhedsgrad eller hvilke ben, der 

er involveret, må du dog vente lidt 

endnu – det kan KvikKoen endnu 

ikke. 

Ved at indtaste klovlidelser i Dyreregistreringsdatabasen 

allerede før 

klovbeskærernes registreringsværk - 

tøj og output-delen er færdigudviklede, 

vil man kunne få optimal 

udbytte af landmandsværktøjerne 

lige fra starten. Så vent ikke – start 

nu! 

Histogram, alle køer, alle klovlidelser i procent stablet og parret med sidste 

beskærings resultater. (Udvikling over tid) 


Verdenskongres i Irland 

Dansk Holstein er med 

ved bordet 

Af Keld Christensen, Dansk Holstein. 

World Holstein Friesian Federation (WHFF) holdt i begyndelsen af oktober 

sin kongres i Irland. WHFF har til opgave at harmonisere en række forhold 

mellem landene og være ledende i forslag til udvikling på forskellige 

fronter. Det gælder f.eks. harmonisering af afkomsbedømmelses- eller 

kåringsarbejdet eller enighed om koder for navngivning af arvelige defekter 

m.v. Arbejdet har ikke til enhver tid været effektivt og fremskridtssøgende, 

og derfor havde repræsenter fra europæisk Holstein arbejdet på 

en vedtægtsændring, som kunne indebære en effektivisering af det nødvendige 

arbejde. Vedtægtsændringen blev godkendt. 

En række arbejdsgrupper aflagde 

på kongressen rapport fra de seneste 

4 års arbejde, som er den tid, 

der er mellem to verdenskongresser. 

For nogle af arbejdsgrupperne 

var der ikke store fremskridt, – 

men hvis der ikke er kommet nye 

forhold omkring arvelige defekter, 

– ja så skal de jo heller ikke behandles. 

Men f. eks har det været 

et ønske at alle informationer om 

arvelige defekter naturligt kunne 

samles under Interbull, men her 

har især USA sat sig imod, og med 

deres ”tro venner” har de kunnet 

styre mange forhold. 

På en række felter såsom afkomsinspektørernes 

ensartethed med 

bedømmelse kloden rundt gøres 

fremskridt, men når nogle af egenskaberne 

skal beskrives, kniber det 

med enigheden. Arbejdsgruppen 

omkring frugtbarheden er med en 

amerikaner som formand, en deltager 

fra Mexico og Anders Chr. 

Sørensen fra Foulum, kun kommet 

med begrænset output indtil 

mexicaneren blev sat på som leder 

af gruppen. Det betød mere drift i 

arbejdet, men alligevel påstår ame- 

rikaneren, at frugtbarheden er god 

og at problemerne er besætningsrelaterede. 

Ændringer på vej 

Da disse forhold har irriteret især 

europæerne, besluttede vi fra Euro 

pean Holstein and Red Hol stein 

Federation (EHRC) at se på 

vedtægterne. Europa betaler med 

antal registrerede besætninger 2/3 

af budgettet i WHFF, men har 

kun 1/3 af bestyrelsesposterne. 

Foruden en række forhold, der 

trængte til opdatering i vedtægterne, 

var der også forslag om en fordeling 

af pladserne i bestyrelsen, 

således at Europa (selv om vi stadig 

betaler samme del af budgettet) 

skulle have halvdelen af bestyrelsespladserne 

i den nye 10-mands 

bestyrelse. Forslaget til nye vedtægter 

blev godkendt, – efter lidt 

taktisk spil fra den øvrige verden 

mod de 2/3 af stemmerne fra Europa 

– med alle delegeredes stemmer. 

Et godt team 

Ved valg af de 5 nominerede fra 

Den nye daglige ledelse i WHFF er David Hewitt, UK, som sekretær og Egbert 

Feddersen, Tyskland, som præsident 


Europa var der 5 forslag, og de blev 

enstemmigt godkendt af de delege 

rede fra Europa. Det var Hol stein-repræsentanter 

fra Tyskland, 

Holland, Frankrig, Italien og Danmark. 

De øvrige repræsentanter i 

WHFF er Canada, USA, Argentina, 

Japan og Australien. 

Ved den efterfølgende konstituering 

var der enstemmigt følgende 

valg: 

Præsident: Egbert Feddersen fra 

Tyskland 

Vicepræsident: Matthew Shaffer 

fra Australien 

Sekretær: David Hewitt fra UK 

 

 

 

ganisationer grundet mangel på 

beslutning. Således er det ved de 

seneste par vedtagelser om nye 

standardegenskaber ved bedømmelse 

af køer ICAR der har godkendt 

og besluttet, hvor det klart 

bør være efter indstilling fra 

WHFF og EHRC i fællesskab. 

Hvis WHFF får den nødvendige 

styrke, så vil EHRC afgive nogen 

kompetence, men vi er afventende. 

Dansk Holstein har 

bestyrelsespost 

Med endnu en post i det interna - 

tio nale selskab til Danmark er ikke 

bare Dansk Holstein og nordiske 

Holstein-populationer repræsenteret, 

men med vores arbejde baseret 

på flere og bedre registreringer 

samt effektivitet på mange fronter 

i avlsarbejdet er der tydeligt tegn 

på respekt for det arbejde vi har 

gjort og stadig udfører i vores del 

af verden. F.eks. blev Danmark el- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er med stor fornøjelse vi alle 

fra primært Europa ser frem til at 

sætte lidt mere skub i arbejdet. 

Med de tre nævnte er der klart basis 

for mere fremskridt, og vi vil 

forsøge at få WHFF ind på den 

mere centrale plads, hvor de er 

skubbet væk af ICAR og andre orler 

Norden også nævnt som eksempler 

eller sammenligning i de 

fleste af de indlæg, der blev givet 

om avlsarbejdet, – langt oftere end 

noget andet land eller område. 

Det var ligeledes påfaldende, at 

Niels Bo, der jo også fra sin fortid 

er meget velkendt i holsteinkredse 

verden over, fik mange henvendelser 

på mange forhold i det nordiske 

avlsarbejde, og fra flere seriøse 

parter også om både tæt samarbejde, 

– som partnere med knowhow 

og ekspertise. 

Vi har siden starten på EHRC 

haft sæde i dennes ledelse, og sammen 

med sine samtidige startede 

Folmer Lund et tæt samarbejde i 

Europa mellem holsteinpopula - 

tio nerne. Der er naturligvis kommet 

flere til, men der er et fortsat 

tæt og godt samarbejde med fremgang 

i arbejdet for harmonisering. 

Samme effekt håber vi at se i 

WHFF. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



From grass 

to glass 

World Holstein-kongressen i Irland 

Irland er en spændende ø, ”den 

grønne ø”, som vi på mange måder 

måske ikke har tænkt så meget 

på i Holstein-regi tidligere. 

Forskelligheden er stor med avl 

forskellige typer Holstein. Des u- 

den er Irland en ø med mange 

spændende aktiviteter for turisme 

– når det ikke lige regner, og 

hvis nogen tænker på religionskrigene, 

så var det i Nordirland – 

nærmere centreret omkring Belfast. 

Irland er veklkendt for sin 

anderledes angræsningssystem i 

Europa samt for Historien om Irland 

samt de 5 faglige sessioner 

på kongressen refereres efterfølgende 

af danske og svenske referenter. 

Landbrug og 

mælkeproduktion 

i Irland 

Redigeret af 

Anders Vestergaard, Tilst 

Ved Irland skal her forstås Den irske 

fristad (Republikken Eire). Irlands 

samlede areal er 9 mio. hek t- 

ar = 69.000 kvadratkilometer. Til 

sammenligning er Danmarks stør - 

relse 44.000 kvadratkilometer. 

Der er ca. 125.000 landbrugsejendomme 

i Irland med en gennemsnitsstørrelse 

på 32 ha i 2007 mod 

28 ha i 1995, og ca. halvdelen af 

bedrifterne er under 20 ha. I 1995 

var 12 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget 

ved landbrug, men nu 

kun 5,5 pct. adskillige har hel – eller 

deltidsarbejde udenfor landbruget. 

Kvægavlen 

95 pct. af malkekøerne i Irland er 

Holstein, 42 pct. deltager i ydelseskontrollen. 

Der findes utvivlsomt to kategorier 

af Holsteinavlere – den ene går 

stærkt ind for økonomisk produktion, 

har køerne på græs op til 10 

Fordelingen på afgrøder 

er følgende: 

Afgræsningsarealer 1,9 mio kr. 

Ensilage og hø 1,5 mio kr. 

Græs udenfor driften 0,5 mio kr. 

Kornprodukter 0,3 mio kr. 

Kartofler og grønsager 0,1 mio kr. 

måneder om året og praktiserer hovedsagelig 

forårskælvninger. Den 

anden gruppe prioriterer nok i 

første række eksteriør og har tilsy- 

Produkternes fordeling: 

Mælk 

29 pct. 

Oksekød 

26 pct. 

Andre husdyr 16 pct. 

Foderplanter 16 pct. 

Kornprodukter 5 pct. 

Andre afgrøder 8 pct. 

Husdyrbestandens fordeling: 

(Tal i mio. stk.) 1995 2007 

Kvæg ialt 6,4 5,9 

Deraf malkekøer 1,2 1,1 

Kødkvæg 1,0 1,1 

Får 5,5 3,5 

Svin 1,5 1,6 



neladende ingen problemer med 

at udstille køer med lav mælke - 

ydel se eller fedtprocent. Således 

kom både bedste ko og bedste 

gruppe ved Europaskuet i Bruxelles 

2004 – nok til manges overraskelse 

– fra Irland. 

I 2001 iværksattes et krydsningsforsøg 

med 3 grupper sortbrogede 

køer: højtydende Holsteins, Hol s- 

teins med gode holdbarheds- og 

frugtbarhedsegenskaber samt en 

gruppe med newzealandske fædre, 

idet Irlands klima og produktionsforhold 

jo har meget tilfælles med 

New Zealands. Senere er også 

Mont beliard- og Normannerracerne 

fra Frankrig samt Norsk 

Rødt Kvæg inddraget i forsøget. 

Det minder jo om vores berømte 

(eller berygtede) Næsgård-forsøg, 

men i modsætning til dette har 

man i Irland publiceret nogle konkrete 

resultater. 

Hvordan disse i fremtiden vil indvirke 

på renavl og racefordeling er 

nok et åbent spørgsmål. En graf i 

et af indlæggene på verdenskonferencen 

viser, at halvdelen af de irske 

Holstein-køer i 2006 blev insemineret 

med sæd fra tyre af andre 

racer. 

Holsteins historie i Irland 

De første sortbrogede (British Frie - 

sians) kom til Irland efter 1. Verdenskrig 

fra England og Skotland. 

Den irske kvægbestand bestod 

dengang hovedsagelig af Korthorn, 

som blev udkonkurreret i lø - 

bet af få år. 

I 1974 blev 8 tyre og 30 hundyr 

importeret fra Canada. På dette 

tidspunkt havde de sortbrogede irske 

køer for ringe ydelse, da regeringens 

avlspolitik favoriserede 

kødkvalitet. Men da afkommet efter 

de canadiske tyre viste sig overlegent 

m.h.t. ydelse blev overgangen 

til Holstein lige så hurtig som 

den der skete fra Korthorn til Frie - 

sian. 

Indtil år 2000 var irerne medlem 

af den engelske British Friesianorganisation, 

men dette år blev en 

national kvægdatabase etableret af 

den irske kvægavlsorganisation, 

som Holsteinforeningen samarbejder 

med. Foreningen har ca. 

3.750 medlemmer og registrerer 

årligt over 70.000 hundyr. Dens 

vigtigste opgaver i øjeblikket er at 

forbedre frugtbarhed og proteinprocent 

og samtidig bevare den effektivitet 

og eksteriørkvalitet, der 

er opbygget gennem årene. 

Datakvalitet 

til god 

management 

Refereret af Lars Nielsen, 

VikingGenetics 

Indlæggene i denne session indeholdt 

som titlen antyder information 

om vigtigheden af kvalitets 

data for at opnå optimalt management. 

• Across breed evaluations are needed 

• Genetic evaluations are across breeds 

Første indlæg kom fra dr. Leonico 

Diz fra den argentinske Holstein 

Association. Indlægget handlede 

om hvilke forhold der er gældende 

i et system, der mest af alt minder 

om Danmark for 20 år siden. Alt 

omkring registrering er på begynderstadiet, 

og der er store udfor- 



dringer, før de når et niveau, som 

vi kender fra vores verden 

Andet indlæg kom fra Brian 

Wickmann fra den irske kvægavlsorganisation 

og omhandlede temaet 

”Data til at avle økonomiske 

Holsteinkøer”, hvor han havde fokus 

på registreringer i det irske 

kvægbrug. Registreringsarbejdet 

begyndte først i Irland i 1998 og 

har siden udviklet sig meget. 42 % 

af de irske malkekøer er i dag i 

ydelseskontrol og omtrent samme 

andel bidrager med information 

om kælvningsegenskaberne. Man 

har endnu ikke samme registreringer 

på sundhedsegenskaber, som vi 

kender i Danmark og Sverige, men 

vi må tage hatten af for de fremskridt, 

der er sket i Irland i de senere 

år. 

Sidste indlæg i sessionen kom fra 

Stefan Rensing fra VIT i Verden i 

Tyskland. Endnu en gang et særdeles 

velforberedt og interessant indlæg 

fra Stefan Rensing, der denne 

gang omhandlede ”integrerede ITløsninger” 

mellem Farm Management 

Systemer og Global Holstein - 

avl. Han påpegede vigtigheden af 

integrerede nationale kvægdatabaser, 

som vi kender det fra de nordiske 

lande og fremhævede også den 

danske kvægdatabase. Men det 

står helt klart, at andre lande har 

stor fokus på implementering af ny 

information i de nationale databaser 

og intensivt benytter den information 

der automatisk kan overføres 

fra bl.a. robotter og andre 

malkeanlæg. 

Stefan Rensing tog udgangspunkt 

i den tyske kvægdatabase der er 

under stor udvikling og i dag har et 

registreringsprogram der minder 

meget om vores dyreregistrering. 

De har også registreringsenheder 

svarende til vores KvikKoen. Som 

en ekstra finesse kan man i det tyske 

program angive hvilke personer 

der har adgang til hvilken information 

i den enkelte besætning. 

Eksempelvis kan dyrlægen have 

adgang til dyrlægedata mens avlsrådgiveren 

kan have adgang til afstamninger, 

insemineringer mm. 

Tyskerne har ligeledes et web-baseret 

insemineringsplansprogram 

der indeholder stort set samme 

muligheder som det danske insemineringsplansprogram. 

Så vi skal 

uden tvivl stadig være meget fokuseret 

for at være i førertrøjen på 

dette felt. Ellers vil andre stå klar 

til at komme op på siden af os. 

Verden vender 

på hovedet – 

også down 

under 

Refereret af Niels Bo, 

VikingGenetics 

Kvægavlens nye eller næsten nye 

teknikker blev vendt på hovedet. 

Det var teknikker som nannoteknologi 

til aktivitetsmåling, kønssortering 

af sæd samt genomisk selektion, 

– især et superindlæg fra 

Richard Spelman fra Livestock 

Improvement om genomisk selektion 

var interessant. 

God brunst – flere 

drægtigheder 

Med inspiration fra Hamlet rejstes 

spørgsmålet ”to sex or not to sex”. 

Dr. Baison fra Cogent præsenterede 

kønssorteret sæd set fra stalddøren 

hos Cogent. Der var ikke 

nyheder i meldingerne fra Cogent, 

men fakta er fortsat: Ikke alle tyre 

kan kønssorteres, kønsraten er sikker 

med ca. 90%, og drægtighederne 

er lavere end med den konven - 

tionelle sæd. Hovedbudskabet er, 

at hvis management og brunstkontrollen 

ikke er i top, så går det ikke. 

Brunstobservation var nøgleordet 

fra Dairymaster, som var en af de 

irske hovedsponsorer. De præsenterede 

en ny aktivitetsmåler, der 

minder meget om Heatime, som 

vi sælger i Danmark. Også her er 

ny teknik i højsædet. I små transpondere 

findes en meget lille sensor, 

som registrerer den mindste 

bevægelse eller aktivitet. 

Nanno er målet for noget meget 

småt, og således er det også med alle 

de små sensorer, der er samlet i 

en ”boks” i aktivitetsmålerne. Hele 

boksen med alle sensorer måler 

under 0,5 cm, så den ny teknik gør 

at det bliver småt og handy. 


down under 

Livestock Improvement er langt 

fremme med genomisk selektion. 

De har opbygget en DNA-bank 



Forandring i avlsplanen 

med genomisk selektion 

• I de seneste 5 år er 300 tyre afprøvet 

– 2008 - 115 tyre forventes afprøvet 

• Ungtyre udvælges på deres DNA profil 

– Udvælge på en mindre gruppe af 350 markører til at 

forudsige overlegenhed 

– Screene over 1000 tyrekalve i 2008 

– Muligvis 5000 i 2009 

• Bedste 500 tyrekalve med næste test på 50K 

markører 

• Top 115 igangsættes til afkomsundersøgelser 1 år 

gamle 

Mindre sæt af genmarkører 

I New Zealand vil man teste mange 

tyre med et mindre sæt af genmarkører. 

Målet er at undersøge 

5.000 kalve i 2009 med et markørsæt 

på kun 350 markører, og her 

sorteres de bedste 500 tyre fra og 

undersøges mere detaljeret med 

gen markørsættet på 60.000 markører. 

På den måde kan man med 

stor sikkerhed finde de ca. 120 nye 

ungtyre, som stadigvæk skal afkomsundersøges 

for at få sikkerheden 

helt op på 80-90%. 120 ungtyre 

er kun ca. en tredjedel af det antal 

ungtyre, som New Zealand plejer 

at afkomsundersøge hvert år. 

ud fra sæd af alle tyre der er afprø - 

vet på New Zealand siden 1980. I 

alt er der DNA og senere genomiske 

avlsværdier på næsten 4.000 tyre. 

For ydelse er der en stor sammenhæng 

mellem de avlsværdital 

der beregnes ud fra DNA-analyserne 

og tyrenes avlsværdier efter 

afkomsundersøgelserne. De genomiske 

avlsværdier for ydelse har en 

sikkerhed på 50-60%, og det svarer 

til at tyren var afkomsundersøgt 

med ca. 30 døtre. Men vi har den 

genomiske avlsværdi ca. 4 år før 

end avlsværdien ved afkomsundersøgelse 

– et kvantespring ind i 

fremtiden. Sikkerheden i de nye 

genomiske avlsværdier for yver- og 

eksteriøregenskaberne er lavere 

end sikkerheden på ydelse. 

Ingen sammenhæng 

mellem racer 

Undersøgelser i New Zealand er 

gjort med de samme 60.000 genmarkører 

som vi bruger, og un dersøgelserne 

har vist at der er forskellige 

genmarkører (SNP) for forskellige 

racer, og derfor er man 

nødt til at have mange tyre i den 

base, der skal danne grundlag for 

sammenligning af nye tyre for hver 

race. Sammenhængen mellem racer 

er simpelthen for lille eller ikke 

eksisterende. I New Zealand arbejder 

man også med genmarkører 

på krydsningsdyr – de såkaldte 

Kiwi’er. Her vil man undersøge 

sammenhænge mellem racer yderligere. 

Det er fagre nye verden, og New 

Zealand er langt fremme. Det er vi 

også i Norden. Vi har genomiske 

avlsværdier for langt flere egenskaber 

og med stor sikkerhed på bl.a. 

frugtbarhed, kælvning samt yversundhed 

og sundhedsegenskaber 

iøvrigt. 

Verden er af lave – ja, men på den 

gode måde. En spændende udvikling, 

hvor teknikken kan hjælpe os 

med at finde brunst, inseminere 

med kønssorteret sæd efter tyre med 

de allerbedste gener. 

Fortsættes 0 



Sammenspillet 

mellem avlerne 

og teoretikerne 

Refereret af Claus Langdahl, VikingGenetics 

I denne session var der tre små indlæg, 

hvor af kun det ene må siges at 

referere til sessionens titel. Dette 

indlæg blev givet af dr. Doreen 

Corridan fra Irland. Hendes meget 

klare budskab var at det fortsat 

er vigtigt, at der er et godt samarbejde 

mellem avlerne og teoretikerne. 

Hun så her dyrskuerne som 

et meget vigtigt sted at mødes. 

Her har avlerne en chance for at 

træffe teoretikerne, og teoretikerne 

får mulighed for at opleve avl 

som andet end statistik og avlsværdier. 

Dyrskuerne har altid været og 

skal fortsat være samlingsstedet 

ifølge dr. Doreen Corridan. 

sluttede da også af med en lille 

smagsprøve. 

Fertilitet- 

Genetik och 

Metabolisk 

status 

Refereret af Camilla Rosman, 

VikingGenetics, Sverige 

Under konferensen framfördes 

presentationer från tre olika talare 

i ämnet fertilitet och det är deras 

slutsatser och synpunkter som 

återges nedan. 

Bland lantbrukare världen över är 

fertilitetsproblem det, som påverkar 

ekonomin allra mest. Interbull 

presenterar idag 4 olika delegen - 

skaper, men det är bara en hand- 

full länder, däribland Norden, 

som kan leverera alla värden. Det 

är viktigt att skilja på honlig och 

hanlig fertilitet. Det är också olika 

egenskaper, om man pratar honlig 

fertilitet på kvigor eller på kor, där 

de senare påverkas av en annan 

metabolisk status. Dessutom är 

det en komplex egenskap, som 

man kan dela in i tre olika element; 

förmågan att komma i 

brunst efter kalvning, förmågan 

att bli befruktad samt förmågan 

att få fostret att fästa. 

Det är sedan länge känt, att det är 

ett negativt samband mellan produktion 

och fertilitet, men det är 

egentligen inte den höga produktionen 

som är boven, utan den metaboliska 

stressen. Body Con di - 

tion Score – hullbedömning, är 

idag den egenskap med starkast 

samband till fertilitet. 

De to øvrige indlæg blev givet af 

henholdsvis professor David Beever, 

Keenan, og Peter O’Connor 

fra Bailey, chef for PR. Både Keenan 

og Bailey var hovedsponsorer 

på konferencen. Indlægget fra David 

Beever var interessant, men 

havde intet avlsmæssigt aspekt og 

var mest en reklame for Keenan. 

Indlægget fra Peter O’Connor var 

ganske interessant, og her blev der 

ikke lagt skjul på at indlægget var 

en reklame for Baileys. På en morsom 

og teknisk flot måde blev vi 

ledt gennem Baileys historie og 

Frugtbarhedsegenskaber 

Hunlig frugtbarhed 

• Brunstcyklus 

• Befrugtningen 

• Forblive drægtig 

• Andre egenskaber 

(Reproduftions unormaliteter, 

brunststyrke, osv.) 

Tyrens frugtbarhed 

• Sædens kvalitet 

• Libido 

Meget lav sikkerhed 

og arvbarhed 



Viktigt framöver blir att finna mer 

exakta mätmetoder än vi har idag. 

Progesteron kan till exempel vara 

en sådan mätegenskap. 

I sydöstra USA har man undersökt 

skillnaden i fertilitet idag och 

30 år tillbaka. Man kan konstatera 

att man idag seminerar fler hon d- 

jur, man seminerar kor oberoende 

av produktion, och man startar att 

seminera tidigare, allt för att dölja 

en försämrad fruktsamhet. Det 

finns dock en tydlig positiv genetisk 

trend vad gäller fertilitet i 

USA sedan införandet av DPR 

(doughter pregnancy rate). 

Det finns många anledningar till, 

att arvbarheten för fertilitet är låg. 

Dels är det en komplex egenskap 

och dels är det en brist i registrering 

av data. I framtiden kommer 

Genomisk Selektion ha en stor betydelse 

för det genetiska framsteget, 

då det är lågarvbarhetsegen - 

skaper som gynnas mest av denna 

teknik. 

Holsteinkon – 

Maximera 

hennes 

potential! 

Redigeret af Gill Zeilon, Svensk 

Holstein-foreningen 

Keenan och utfodring 

Martin Kavanaugh från Keenan 

skulle tala om, hur man levererar 

bra lösningar för att undgå stör n- 

ingar i sin besättning, när det gäller 

utfodring. Han började utsöka 

vad det var, som var fel och se samband. 

24,5% av de kor som dör på 

en gård på Irland gör det inom 1 

månad efter kalvning. Hennes genetiska 

potential skapar krav på, 

att vi skall ha ett gott management 

i denna fråga. De flesta problem 

som uppstår efter kalvning beror 

på en negativ balans och kroppsfetts 

mobilisering i kon runt kalvning. 

Vi bör kontrollera energi intaget 

under sinperioden hos kon. 

Konventionella, sinko utfodrande 

system skapar feta kor eller kor 

som üppför¨ sig som feta. Ex, föl - 

jan de kor kan vara feta eller uppträda 

som det: 

•Tunna kor som överutfodras under 

sinperioden 

•Feta kor under slutet av laktationen 

Funktionelle kor 

Næsta talare var professor Gordon 

Atkins från Canada: Avla för 

funktionella kor. Hur mäter vi 

funktionalitet? Betyder bra exte - 

riör större överlevnad? Alla lantbrukare 

har inte intresset att visa/döma/få 

sina kor bedömda i utställningsringen! 

Men ÄLLA¨ 

har dock ändå samma förebild när 

det gäller hur den perfekta funk tionella 

kon ska se ut. Som en maskin 

i en fabrik, kan inte vår ko 

förbättra sig om vi inte för funk tio 

naliteten framåt. Om en ko klassificerar 

sig exempelvis VG (85- 

89), så stannnar hon cirka två laktationer 

längre i en besättning än 

en ko som bedöms P (70-74). Viktiga 

saker för kons överlevnad är 

framjuveranfästning och juver - 

kvalitet. 

Sedan gick han över till att tala om 

halta kor och visade på hur trycket 

blir på inner och ytterklöven hos 

korna både på framben och bakben. 

När kon går blir det lite mer 

tryck på frambenets ytterlöv och 

när det gäller bakbenet blir i stort 

sett allt trycket på ytterklöven. 

Rörelser måste värderas mera hävdade 

Gordon. När det gäller kons 

rumpa/ kors och länd så måste vi 

ha med det i bedömningen för det 

påverkar fertilitet, kalvningar och 

rörelser. Han avslutade med att 

prata lite om mjölktyps styrka och 

han hoppas att vi kan se det separat 

och inte blanda ihop det med 

huldbedömningen. 

Excel Dairy 

Hank van Exel, känd lantbrukare 

och domare från USA, talte om 

den avlande lantbrukarens roll. 

Han hade 1.700 kor i sin besättning 

i Kalifornien vid namn Exel 

Dairy. Där var 60 % av korna rena 

Holsteinkor och 250 stycken av 

dem var Jersey. Han hade 57 Excellenta 

kor och 196 VG kor, 35 

stycken nomineringar till All 

Ame rican. Han var stolt över 

bland annat en EX-92 Stormatic 

som han veckan efter skulle åka till 

Royal i Toronto, Canada, med. 

SWD Valiant kom från dem lik s- 



om Mr Jed Approval och nu senast 

Pronto. 

Avla för honom är buisniss men 

också en passion. När du har fasta 

kostnader för lön och foder, så är 

det samma kronor att fodra en bra 

som en dålig ko, så varför inte fodra 

de BRA! Tre viktiga kombina - 

tioner i hans avels filosofi var: 

O En kombination av korset, lårleden, 

ben och klövar 

O Juvret 

O Mjölktypsstyrka, som för honom 

betyder en ko, som kan 

överleva och producera mjölk 

år efter år utan problem. 

Utställningsringen har blivit viktig 

och den är närmare den ko som 

alla vill ha idag. Den sammanför 

folk i en positiv atmosfär, där Holsteinkon 

kan diskuteras. Det har 

ändrats i showringen de senaste 

åren, när det gäller storlek på djuren. 

Han avsluatde med att typ a 

djur och index måste samman falla 

bättre. 

Afsluttende 

kommentarer 


Resultatet af de faglige indlæg var 

meget varierende, som det også 

måtte fremgå af omtalen. Men det 

skal også tilføjes, at vi – modsat til 

Europæisk Holsteins kongres – 

har mange lande med, der er på et 

andet niveau eller har andre ønsker 

hos større eller mindre grupper 

af kvægbrugere, – og derfor 

bliver informationerne måske mere 

forskelligartede for deltagere fra 

en række lande med avlsarbejdet i 

højeste gear for den produktive, 

sunde og reproduktive samt funktionelle 

og holdbare ko. 

Nyt gårdskilt 

Mål: 70 x 100 x 0,5 cm 

Plade: Opskummet PVC 

Billed: Printet med serigrafifarve på 

UV bestandig folie 

Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat 

Produktionspris: Kr. 1.350,- exkl. moms 

Bestilling hos Dansk Holstein 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000 



Spændende oplevelser 

Af Jette Hammershøj 

Ti piger ledsagede deres mænd til 

Verdenskongressen i Killarney i Irland, 

og vi glædede os til at se lidt 

nærmere på Irland. Vi tog først til 

Cobh Heritage Centre, som ligger 

i en restaureret victoriansk jernbanestation. 

I centret var der udstillinger, 

film og billeder, som fortalte 

historien om 2,5 millioner 

mennesker, der emigrerede til 

Ame rika mellem 1848 og 1950. 

Cobh var også den sidste havn, 

hvor Titanic lagde til, før den katastrofale 

rejse. 

Vi fortsatte turen til Midleton Destillery, 

hvor vi spiste frokost i 

nogle fantastisk smukke bygninger. 

I det meget velholdte museum 

fik vi historien om den berømte Jameson 

whisky, og til sidst var der 

smagsprøver og mulighed for at 

købe de gyldne dråber. Lidt synd 

for mændene, at de ikke var med! 

Vi sluttede dagens tur på Blarney 

Wollen Mills, – en spændende butik 

med bl.a. uldvarer, krystal, porcelæn 

og smykker. 

Nogle af aktiviteterne blev generet af regnvejr, men ledsagerne bevarede det 

gode humør 

Vejret i Irland er 

underfundigt 

Vi så frem til næste dag ved Gap of 

Dunloe, en gletsjerdal i Macgillacuddy 

Reeks Mountain Range. Vi 

skulle køre i hestevogne gennem 

Gap of Dunloe, en fantastisk og 

enestående natur med søer, bjerge 

og vandfald. Desværre var det 

dårligt vejr, og efter vi blev udstyret 

med håndklæder samt fik te og 

kaffe, blev vi koblet på en tur i 

skønne naturområder. Det blev, 

trods aflysning, en rigtig dejlig 

dag. 

Lørdag bød på dyrskue. ”The natio 

nal dairy show”. En del af pigerne 

var med på det arrangement medens 

andre kiggede nærmere på 

Killarney med besøg i Katedralen 

og hestevognstur i naturparken. 

En enkelt tog ud på egen hånd og 

fik vist alle set en masse fantastisk 

natur. 

En flok herlige piger med godt humør 

gjorde, at det blev en rigtig 

god tur til Irland. 



Dyrskue i Irland 

Af Erik Hansen, Hjerting 

Nationalt skue i Irland i år omdøbt 

til ”World Conference 

Show” i anledning af, den 11. verdenskongres 

for Holstein i år 

fandt sted i Irland. Irland – et 

land med stolte udstillings traditioner. 

Ikke kun i Irland, men i hele England, 

har der altid været fokus på 

prima eksteriør, og kåring omtales 

traditionelt før ydelse og indeks 

(f.eks. total indeks). Dette forhold 

understøttes af, at der også er gode 

priser på højtkårede dyr ud af gode 

kofamilier. Derfor har mange avlere 

med øje for eksteriør, gennem 

årtier været gode til at indkøbe genetik 

til dette formål. Som bevis 

på dette, debuterede Irland første 

gang til Agribex i 2000 med en flot 

3. plads i landekonkurrencen og 

med bedste unge ko. 4 år senere 

blev Irland en flot vinder. Af vete - 

ri nære årsager, har Irland kun deltaget 

2 gange. 

ningsejere havde gjort en del ud af 

deres egen lille stand ved siden af 

dyrene. 

Kviebedømmelsen 

Der var 4 store hold kvier, og hold - 

inddelingen var efter amerikansk/ 

canadisk mønster, forstået på den 

måde, at holdinddelingen ligger 

fast år efter år – kvier født fra 1/1 

2007 til 30/6 2007 i halvårsintervaller, 

og alt hvad der er ind imellem 

ryger i samme hold. I år med 

op mod 100 ekstra tilmeldte dyr, 

meget store hold. Kvier født fra 1. 

januar havde en stor gruppe, der 

var født i den første uge. Jo, det er 

længe planlagt, hvornår showdyrene 

skal kælve med det næste håb! 

Det sås også af kvaliteten, hvor det 

var store kvier, med helt prima eksteriør. 

Afstamningerne var for en 

dels vedkommende ukendte for 

os, men også mange efter Talent, 

Shottle, Goldwin, Duplex, Stormatic, 

Damion, M Kite, Rubens 

og Gibson. 

Vinder hos kvierne blev Moorefarms 

Avnt Paradise, – fader: Kite 

Advent Red. Kvien, født den 5/1 

2008, var stor og elegant, men det 

var trods alt modig af dommeren 

at vælge så ung en kvie. Dommer 

var canadieren Callum Mc Kinven, 

der var utrolig sikker hele vej - 

en igennem, og han har dømt Madison 

flere gange/flere racer. Reserve 

hos kvierne var også en flot 

kvie, fader Shottle og født den 2/8 

2007. Kvierne – Uha – sikke et 

show. 

Goldkøerne 

Efter kvierne var der 2 goldkoklasser, 

med henholdsvis 12 køer (1. 

I stalden aftenen før 

Det er altid spændende at gå i stalden 

dagen før dyrskuet, – hvad 

kan vi forvente? – hvem vinder? – 

hvad tror jeg? Der var ca. 250 

fremmødte dyr, hvoraf der var 

over 100 kvier og 2 hold goldkøer. 

At se til på forhånd var kvaliteten 

god, men fra dansk side var vi ikke 

imponerede – vi så utrolig mange 

voldsomme yvere. Staldene, hvor 

dyrene var opstaldede, var ikke 

prangende, men de fleste besæt- 

Vinderen Croagh Fran 26 med trækkeren Gary Jones samt sponsor, Holsteinpræsident 

samt dommer 


og 2. kalvs) og 16 køer ( 3. Kalvs og 

flere). Interessant og noget vi ikke 

er vant til, men uanset hvad, der 

bliver selvfølgelig også hos en 

goldko skelet til yveret. I denne afdeling 

var der en klar og suveræn 4 

kalvsko som vinder – far: Boulet 

Charles. 

Malkekøerne 

Hos malkekøerne var afstamningerne 

omvendt mere spredte og 

ukendte for os, men der var ikke 

skyggen af afkom efter en dansk 

tyr, og i det hele taget europæisk 

afstamning – enkelte køer efter 

den spanske tyr Duplex og den engelske 

tyr Principal. 

I forhold til aftenen før var vi meget 

imponerede, og ordet ”timing” 

forstår dyrskueudstillere i hvert 

tilfald i Irland. Det så rigtig flot 

ud, og konkurrencen var benhård. 

Dommeren arbejdede meget se ri - 

Croagh Fran 26, 

Champion på 

World Holstein 

Friesian Show '08 

øst, og vi danskere var i langt de 

fleste tilfælde enige, og trods alt – 

han er jo tæt på køerne i ringen. Vi 

havde nogle spændende timer 

med top eksteriør, køerne var topklargjorte 

og med meget entusiastiske 

udstillere. I finalen var der 

ikke en suveræn vinder, men mange 

gode bud, og set fra dansk side, 

blev der ved målstregen valgt mere 

ud fra kropseksteriør i forhold til 

malkeorganer. Men der var en 

utrolig god og bred top. Dyrskueudstilling 

– det kan de i Irland! 

Oversigt over finalen: 

Grand Champion 

og Champion Senior: 

Croagh Fran 26 – F: Derry 

Reserve Grand Champion: 

Mearlaview A Storm Vixan – 

F: Ston 

Champion 1. lakt køer 

Kilwarden Goldwyn Vixan – 

F: Goldwyn 

Champion kvierne: 

Moorefarm AVNT Paradise – 

F: Advent Kite 


EAAP 

Europas største kongres 

for husdyrvidenskab 

Af avlsrådgiver Jakob V. Andersen, VikingDanmark 

Hvert år afholder The European 

Association for Animal Produc - 

tion (EAAP) en stor kongres, hvor 

indlægsholdere samt deltagere 

valfarter til fra store dele af verden. 

Selve kongressen forløber 

over 4 dage med massevis af videnskabelige 

indlæg omkring 

husdyrproduktion. Under dette 

års kongres skulle jeg fremlægge 

resultaterne fra mit specialeprojekt. 

Kulminationen på specialet 

Det foregående indlæg var ved at 

være færdigt, og sveden var begyndt 

at pible frem i mine håndflader. 

Næste gang var det min tur. Jeg 

skulle fremlægge mine specialeresultater 

foran 40 – 50 mennesker, 

hvoraf nogle var kendte forskere. 

Jeg havde, halvandet år i forvejen, 

da jeg begynde på mit speciale, ikke 

drømt om at mit speciale skulle 

have så stor forskningsmæssig interesse, 

at en fremlæggelse på en 

kongres var mulig. Femten minutter 

senere var det hele vel over stå - 

et, og det var gået rigtig godt. Jeg 

havde kort fortalt, hvordan brug af 

kønssorteret sæd til produktions - 

køerne påvirker avlsfremgangen 

på populationsniveau. 

EAAP – en kongres på 

højt niveau 

EAAP er Europas største kongres 

omkring husdyrproduktion. Dagene 

er opdelt i en formiddags- og 

en eftermiddagsdel. Der er gerne 

et eller flere indledende indlæg på 

en halv time, og derefter indlæg på 

15 minutter om emnet. Indenfor 

genetik og avl var genomisk selektion 

det helt store emne, og mængden 

af forskning omkring emnet er 

enormt. Derudover var jeg til et 

indlæg omkring hunlig frugtbarhed, 

og det er godt at se, at der arbejdes 

intenst for at forbedre reproduktionen. 

Endvidere var der 

et indlæg omkring funktionelle 

egenskaber, og hvordan de håndteres 

i verden. Jeg blev igen bekræftet 

i, at Norden er med helt fremme. 

Mange steder i verden er der 

store besætninger, hvor der laves 

mange registreringer. I Norden 

kommer registreringerne fra næ - 

sten alle besætninger, og derved er 

vi et langt skridt foran mange lande. 

Bliv ved med det gode registreringsarbejde 

i besætninger – det 

betaler sig. Kongressen viste også 

hvor hurtigt arbejdet med avl udvikler 

sig. Der var nogle indlæg om 

QTL og andre former for DNAundersøgelser, 

som er ved at blive 

overhalet af genomisk selektion. 

Brug for forskning 

på praktisk niveau 

Ud af de mange indlæg var en meget 

stor del af indlæggene møntet 

på forskningen af forskellige teknikker 

samt grundforskning. Dette 

er selvfølgelig nødvendigt for at 

opnå fremskridt, men det er mindst 

lige så vigtigt at undersøge, hvordan 

teknikkerne kan bruges i praksis, 

og hvilken effekt de har i praksis. 

Antallet af indlæg om dette var 

desværre begrænset. Ud fra indlæggene 

på kongressen tyder det 

på, at fremtiden byder på meget 

store fremskridt, hvor genomisk 

selektion nok er det største. Men 

hvordan skal de bruges? Dette var 

der ikke mange som svarede på, og 

efter min mening er det lige så vigtigt 

at undersøge. Jeg mener derfor, 

at kommende forskningsprojekter 

skal inkludere en undersøgelse, 

der belyser effekterne i 

praksis af tiltagene. Det glæder 

mig derfor meget at se det tætte 

samarbejde mellem forskning og 

praktisk kvægavl, som vi har i Danmark. 

En stor tak 

Jeg vil gerne takke Th. Aarups 

fond for legatet, der gjorde det 

muligt for mig at deltage i EAAPkongressen. 

Det gav muligheden 

for at fremvise forskningsresultater, 

der er baseret på den danske og 

svenske Holstein- population, og 

derved øge interessen for denne. 

Endvidere glæder det mig, at Th. 

Aarups fond støttede et indlæg, 

der binder forskning og praktisk 

landbrug sammen, da det kan 

hjælpe landmændene. Derudover 

vil jeg gerne takke mine vejledere 

på Det jordbrugsvidenskabelige 

fakultet i Foulum. 


Dyrevenligt gulv 

er en god investering 

Af konsulent Erik Bendix, dyrlæge Kenneth Krogh og konsulent Mads Urup Gjødesen, Dansk Kvæg 

Investering i nye typer af gulve, 

som sikrer en bedre klovsundhed, 

bliver på bare et år en god overskudsforretning 

i sparede udgifter 

til klovlidelser. 

Nye typer af drænede gulve til 

kvægstalde, som i øjeblikket er under 

udvikling, forventes at kunne 

opretholde en langt bedre gulvhygiejne 

end med de gængse faste 

gulve med fald. Det resulterer i en 

væsentlig bedre klovsundhed, som 

hurtigt kan aflæses på dyrlægeregningen. 

Det viser nye beregninger 

i sundhedsøkonomi-programmet 

CowEcon*, der beregner økonomiske 

tab af mælkeydelse, tilvækst, 

udsætning osv. 

Fordelene ved de nye 

gulvtyper 

De nye typer af gulve koster ca. 

100 – 150.000 kr. mere end de 

gængse faste gulve. Til gengæld 

har de præfabrikerede drænede 

gulve følgende væsentlige fordele: 

•Mindre skrabere og dermed fær - 

re hornrelaterede klovsygdomme 

•Præfabrikerede som standard, 

hvilket vil sige mere nøjagtige 

gulve 

•Ingen ajlepytter 

•Renere klove og ben, og dermed 

renere sengebåse og bedre celletal 

•Ingen gyllesump der forurener, 

og dermed færre smitsomme 

klovsygdomme 

•Tilgodeser både dyrevelfærd og 

miljø 

100.500 kr. i årlig 

besparelse ved 200 køer 

Tager man eksempelvis udgangspunkt 

i en løsdriftsstald til 200 

malkekøer og et gulvareal på ca. 

1.000 m2, vil de årlige omkostninger 

ved en merinvestering i gulve 

på 150.000 kr. være på 18.750 kr. I 

det beløb er der både indlagt afskrivninger 

og finansieringsomkostninger, 

der matcher 20 års lø - 

betider Den besparelse, man samtidigt 

opnår som følge af færre 

klovsygdomstilfælde, er imidlertid 

langt større. Beregninger i Cow E- 

con viser således en besparelse på 

100.500 kr. Selvom den økonomiske 

vurdering af effekten ved bedre 

staldgulve reduceres til det halve, 

dvs. til ca. 50.000 kr., vil der altså 

stadigvæk være en samlet stor økonomisk 

fordel. 

Beregningerne er baseret på det 

faktum, at 20 procent af køerne i 

mange besætninger konstant er inficeret 

med digital dermatitis (DD), 

og at 60-70 procent af køerne – i 

nogle tilfælde – flere inficeres 

årligt. Forekomsten af hornrelaterede 

klovlidelser, herunder sålesår, 

Bedre gulv vil andet lige kunne reducere udgifterne til behandling 

som følge af færre sygdomstilfælde. Dermed kommer 

regnestykket til at se således ud: 

35 behandlinger mod DD, á 2.300 kr. = 80.500 kr. 

5 behandlinger mod hornrelaterede 

sygdomme, á 4.000 kr. 

= 20.000 kr. 

I alt årlig besparelse = 100.500 kr. 

Årlige omkostninger ved den nødvendige merinvestering for 

at opnå bedre staldgulv ansættes til 150.000 kr. 

Afskrivning over 20 år udgør årligt 5 % p.a. = 7.500 kr. 

Samlet ydelse ved 20 års lån er sat til 

7,5 % p.a. = 11.250 kr. 

I alt årlig omkostning = 18.750 kr. 


hulvæg og dobbeltsål er på omkring 

20 procent årligt. Af dem 

kan op til 25 procent af tilfældene 

sandsynligvis tillægges store uhensigtsmæssige 

skrabere. 

Halvering af digital 

dermatitis 

Bedre hygiejne på staldgulvene 

forventes at give op til 50 procents 

reduktion i antallet af DD. En tilsvarende 

halvering ses ved hornrelaterede 

lidelser, hvis skraberstør - 

relsen halveres. 

Halvdelen af inficerede og skadede 

køer skal igennem en sygdomsbehandling, 

hvilket i eksemplet 

med 200 køer svarer til 60-70 køer 

med DD, og 10 køer med hornrelaterede 

sygdomme. Med den bedre 

hygiejne reduceres antallet af 

behandlinger altså med 50 procent, 

hvilket svarer til 35 behandlinger 

mod DD, og 5 mod hornrelaterede 

sygdomme. 

CowEcon har beregnet DD til at 

give et tab på 2.300 kr. pr. behandlet 

ko, og en hornrelateret sygdom 

til 4.000 kr. 

Nye gulvtyper bør være 

det naturlige valg 

Med udgangspunkt i ovenstående 

beregning er det vores vurdering, 

at der naturligt bør vælges disse 

nye typer af staldgulve, når der 

bygges nyt – eller renoveres staldgulve 

på kvægbedrifter. Udover 

den økonomiske effekt må værdier 

som bedre sundhed, dyrevelfærd 

osv. heller ikke glemmes, samt glæden 

ved at arbejde med dyr, hvor 

hyppigheden af klovproblemer er 

minimale. De nye gulvtyper forventes 

på markedet i 2009 

Dansk Kvægs 

Kongres 2009 

*Beregninger i CowEcon bygger 

på standard- og gennemsnitstal af 

de produktions- og biologiske niveauer 

samt niveauer på priser for 

mælk, kød, dyr osv. 

KvægInfo nr. 1907 

23.-24. februar i Herning Kongrescenter 

Et lille udpluk af de mange emner, som du vil kunne 

høre om på Dansk Kvægs Kongres: 

•Genomisk selektion revolutionerer avlsarbejdet 

•Sæt kursen i blæsevejr 

•Nye rammer for dyrevelfærd 

•Få maks ud af din højteknologi 

•Få det bedste ud af din stald’ 

•Lær management af de bedste 

•Driv kvægbrug i en miljøtid 

•Kvægbruget i ungdommens hænder – debat 

Og så er der jo som altid beretning ved formand 

Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk, Dansk Kvæg, 

ligesom en minister forventes at komme på taler - 

stolen 

Et par dage med mange væsentlige informationer 

for danske mælkeproducenter 

– sæt en eller begge dage af til at blive opdateret 

på ny viden 


Ny opgørelse over sygdoms - 

behandlinger i mælkekvægs - 

besætninger 

Af dyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg og konsulent Marlene Trinderup, Agrotech. 

Antallet af behandlinger pr. 100 årskøer er siden 2005 steget fra 98,5 til 

103,1. Det viser opgørelser fra kvægdatabasen. I de 147 besætninger som 

har været med i Ny Sundhedsrådgivning (NySr) i hele 2007 var der i alt 

173,5 behandlinger pr. 100 årskøer. Den væsentligste forklaring på forskellene 

i behandlingshyppighed er en udvikling hen imod en bedre registreringsgrad 

og en ændret tærskel for behandling frem for et højere sygdomsniveau. 

I det følgende gælder de angivne tal 

behandlingshyppighed pr. 100 års - 

køer. Blandt registrerede sygdomsbehandlinger 

i Kvægdatabasen i 

2007 var yverbetændelse fortsat 

langt den hyppigste behandlingskrævende 

sygdom med gennemsnitlig 

43,9 behandlinger. I NySrbesætninger 

var der 60,3 behandlinger 

for yverbetændelse. På andenog 

tredjepladsen lå tilbageholdt 

efterbyrd og goldbehandlinger 

med henholdsvis 9,4 og 8,2 behandlinger. 

Der er sket et fald i antallet af registrerede 

behandlinger af kælvningsfeber 

fra 4,2 til 3,8. 

Stigning indenfor 

tre sygdomme 

Der er sket en stigning i antallet af 

behandlinger indenfor 3 sygdomme: 

O Ketose er steget fra 2,5 til 3,2 

(NySr 8,3) behandlinger 

O Børbetændelse er steget fra 5,4 

til 7,1 (NySr 16,9) behandlinger 

O Klov-/lemmelidelser er steget 

fra 9,6 til 12,1 (NySr 26,2) behandlinger 

Stigningen i behandlingshyppighed 

for ketose og børbetændelse 

kan forklares ud fra øget brug af 

systematiske kliniske undersøgelser 

i sundhedsrådgivningen. Den 

forholdsvis høje behandlingsfrekvens 

(16,9) for børbetændelse i 

NySr er en naturlig konsekvens af 

de lovpligtige rutinemæssige undersøgelser 

af nykælvere, hvor der 

netop tjekkes for bl.a. børbetæn - 

del se, og dermed konstateres og 

behandles flere. Samme tendens 

ses for ketose, idet undersøgelse 

herfor ofte frivilligt finder sted i 

forlængelse af de lovpligtige tjek af 

nykælvere i besætninger med 

NySr. 

Stigningen i behandlingen af klov- 

/lemmelidelser skyldes især en 

stig ning i behandlingshyppigheden 

for klovbrandbylder og digital 

dermatitis(DD). I besætninger 

med NySr er der forholdsvis mange 

behandlinger for klovbrandbylder 

(12,1). ”Klovbrandbyld” eksisterer 

i mange besætninger med 

NySr som en såkaldt besætningsdiagnose, 

hvilket indebærer at 

kvægbrugeren selv må opstarte behandlingen. 

Denne mulighed foreligger 

pt. ikke for diagnosen 

DD. Det er en rimelig antagelse, at 

en del af de registrerede tilfælde af 

klovbrandbylder i besætninger 

med NySr reelt afspejler fejlregistrerede 

tilfælde af digital dermatitis 

og andre klovlidelser. Vi forventer, 

at der reelt er en del flere 

klovlidelser end de registrerede, 

idet mange klovbehandlinger udført 

af klovbeskærer og besæt - 

nings ejer ikke bliver registreret. 

Kun i de tilfælde hvor klovlidelser 

behandles med medicin af dyrlægen 

eller besætningsejer, er registrering 

i kvægdatabasen lovpligtig. 

I tabel 1 ses den gennemsnitlige 

hyppighed af sygdomsbehandlinger 

registreret i Kvægdatabasen i 

2005 og 2007 i alle besætninger 

samt hyppigheden for besætninger 

som gennem hele 2007 var 

med i Ny Sundhedsrådgivning. 

Sygdomme med lavere hyppighed 

end 0,1 behandlinger pr. 100 

årskøer er udeladt. Behandlinger 

indenfor 8 dage med samme sygdomskode 

regnes som samme 

tilfælde 

Datagrundlag og 

anvendelse af data. 

I nærværende opgørelse gives en 

oversigt over sygdomsbehandlinger 

registreret i Kvægdatabasen i 

2005 og 2007. Antallet af besætninger 

og køer der indgår i opgø - 


Oversigt over hyppigheder af sygdomsbehandlinger – 2005 og 2007 

Tabel 1. Oversigt over hyppigheder af sygdomsbehandlinger registreret i Kvægdatabasen i 2005 og 2007 i alle besætninger 

samt hyppigheden for besætninger som gennem hele 2007 var med i Ny Sundhedsrådgivning. Sygdomme med 

lavere hyppighed end 0,1 behandlinger pr. 100 årskøer er udeladt. 

Klik på de blå tal for at få vist histogram over variationen mellem besætninger: 

Hovedgruppe Sygdom Behandlingshyppighed 

Antal behandlinger pr. 100 årskøer 

Alle 2005 Alle 2007 NySr 2007 

4820 4107 147 

besætninger besætninger besætninger 

489.852 483.366 25.474 

årskøer årskøer årskøer 

Yver Pattelidelser 1 0,8 0,7 0,7 

Yverbetændelse, i alt 43,1 43,9 60,3 

Yverbetændelse 37,4 38,0 48,3 

Yverbetændelse, goldperiode 3,8 4,2 2,6 

Yverbetændelse efter læsion 0,1 0,1 0,1 

Yverbetændelse, akut 1,3 1,3 1,1 

Yverbetændelse, subklinisk 0,3 0,4 8,24 

Goldbehandling 8,4 8,2 17,4 

Intern patteforsegling 0,5 0,6 3,3 

Fordøjelse og stofskifte Fordøjelses- og stofskiftelidelser, i alt 12,1 11,5 18,8 

Kælvningsfeber 4,2 3,8 3,7 

Ketose 2,5 3,2 8,3 

Løbedrejning 2 1,2 1,4 2,3 

Fordøjelsesforstyrrelse 0,9 1,0 1,8 

Løbekatarr/forgiftning 0,8 0,7 0,9 

Diarre 0,6 0,5 0,3 

Fremmedlegeme 1,0 0,9 1,4 

Reproduktion Reproduktionsbehandlinger, i alt 24,0 26,1 46,8 

Børkrængning 0,1 0,1 0,1 

Børslyngning 0,2 0,2 0,3 

Kejsersnit 0,1 0,1 0,1 

Fødselshjælp 0,8 0,8 0,9 

Abort 1,3 1,4 1,6 

Skedebetændelse 0,2 0,2 0,6 

Børbetændelse 5,4 7,1 16,9 

Tilbageholdt efterbyrd 9,2 9,4 10,3 

Cyster på æggestokke 3 0,9 1,1 1,9 

Brunstinduktion 4,6 4,7 11,7 

Reprolidelse, andet 0,6 1,1 2,5 

Klove og lemmer Klov-lemmelidelser, i alt 9,6 12,1 26,2 

Klovbrandbyld 3,8 5,0 12,1 

Balleforrådnelse 0,1 0,2 0,1 

Betændelse, klovspalte 0,4 0,5 0,6 

Digital dermatitis 0,1 0,4 1,7 

Såleknusning 0,4 0,3 0,3 

Laminitis 0,1 0,1 0,4 

Trykning 0,1 0,2 0,2 

Tyk has 1,4 1,7 4,3 

Ledbetændelse 0,2 0,3 3,65 

Lemmelidelse, andet 3,1 3,4 2,9 

Ialt Alle ovenstående behandlinger 98,5 103,1 173,5 

1) Pattelidelser inkluderer pattetråd, patteopstik, patteamputation eller pattehudsbetændelse 

2) Løbedrejning inkluderede sygdomsbehandlinger registreret som løbedrejning, højresidig løbedrejning og venstresidig løbedrejning. Forud for 

beregning blev eventuelle dobbeltregistreringer på ko-niveau inden for de tre mulige koder bortcensureret 

3) Cyster på æggestokkene inkluderer registreringer som “cyster” eller “cyster, hormonbehandling” 


el sen fremgår af tabellen. For 

2007 er der særskilt lavet en opgø - 

relse over de besætninger (147) 

som havde været med i Ny Sundhedsrådgivning 

i hele 2007. Ordningen 

omkring NySr trådte først 

i kraft i november 2006. Der er 

derfor ikke så mange besætninger 

med i denne opgørelse, som er den 

første over behandlingshyppigheder 

i NySr-besætninger. 

I denne opgørelse af registrerede 

sygdomsbehandlinger fra kalen der - 

året 2005 og 2007 indgår data fra 

den danske Kvægdatabase. Opgø - 

relsen tager ikke højde for faktorer, 

som individuelle behandlingstærskler 

og eventuelt manglende 

kontinuitet i sygdomsindberetninger. 

Alle besætninger med mere 

end 5 behandlinger i alt pr. 100 

årskøer er medtaget. 

For hver af de primære sygdomsgrupper 

samt de hyppigste sygdomsbehandlinger 

er beregnet et 

populationsgennemsnit på tværs 

af alle besætninger som antal behandlinger 

pr. 100 årskøer. 

Kendskab til hyppighed- og variation 

af behandlinger er nyttig ved 

såvel vurdering af konkrete sygdomsproblemers 

størrelse som ved 

udpegning af overordnede indsatsområder. 

Typisk anvendes behandlingshyppigheder 

til at forholde 

sig til en given besætnings 

behandlingsniveau i forhold til andre 

besætninger. Tallene kan imidlertid 

også bruges til at beskrive 

sygdomsudviklingen i danske malkekvægsbesætninger 

over tid, idet 

vi fremadrettet årligt vil udgive en 

ny opgørelse. Variationen er dog 

mindst lige så interessant. Stor variation 

mellem besætninger giver 

nemlig et godt bud på, hvilke sygdomme 

vi alt andet lige kan påvirke 

forekomsten af. Ved at klikke på 

de blå tal i tabellen popper et histogram 

med variationen mellem 

besætningerne. KvægInfo nr. 1902 

Th. Aarups fond 

I Th. Aarups fond er der ca. 50.000 kr. 

til uddeling hvert år. 

Pengene gives til personer, der gennem uddannelse 

vil dygtiggø re sig indenfor Hol - 

stein Friesian-avls viden i udlandet. Det kan 

væ re såvel teoretisk som praktisk viden. 

Vi får en del ansøgninger, men mange af 

dem opfylder ikke fondens krav om, at det 

er specielt SDM- viden, det drejer sig om. 

Fondens bestyrelse håber på, at potentielle 

ansøgere er opmærksomme på denne 

mulighed for støtte. 

Søges nu – senest 5. januar 2009 

Invitation til 

vintermøder 

– se side 2 


Tyrefædre i kvægavlsforeninger september 2008 

Kvf Norden Tyskland Holland Frankrig Italien Europa USA Canada 

i øvrigt 

Viking D Cresten, Ligö, Eminem Surprise Active Planet, Ozfest, Aladdin, 

D Sammy, D Cole Linfluence 

D Onside, D Durum, 

D Banker, Bissjön, Rakuuna 

Finland D Sammy, Rakuuna Bertil Bushman 

RSH Zar, Stylist, Fibrax Spooky (GBR), Mickey Lightning 

Tyskland Vachim Gavor (CZK) 

TopQ Bobas, Elmar, Bertil, Roppa, Spooky (GBR) Laramee, Bushman, Ashlar 

Tyskland Cassano, Zar, Eleve, Sandy, Jeeves, Mickey 

Gibor, Novize, Vachim 

Vost Cassano, Charts Chicago(ESP) Jeeves, Malicieux, Ashlar 

Tyskland Xacobeo(ESP) Mickey, Onward 

Masterind Jolus, Eleve, Cassan, Spooky (GBR), Mickey, Onward Lightning 

Tyskland Zar, Donato, Juwel, Gavor(CZK) 

Emil II, Vachim 

Creavia Gibor Saver, Teuffeur, Tennyson Bushman, Mega-Man, Sidney 

Frankrig Thillot, Titos Dri, (GBR) Planet, Mickey, 

Troarn, Unel Team, Onward, Malicieux 

Usoko FBD, Usolen, 

Usonet Fin, Uzo 

FBD, Okazaki 

Alta D Sammy Ernesto Bertil Fibrax, Active Alexander, Ally, Onward, Mr Minister, 

EU/USA Planet, Sandy, Million, Ashlar 

Mega- Man, Moscow, Sidney 

Armstead 

Holland Gibor, Jango, Bertil, Roppa, Planet, Jeeves 

Genetics Juwel Butembo, Sur-prise, 

Holland Twister, Peinzer Boy 

Intermizoo Rubentot, Spooky (GBR) Earnit 

Italien Fibrax, Active, 

Quasimo 

Ciz Active, Yoriko Jeewes, Sandy, 

Italien Alexander, Million 

Elpzoo Rubentot Onward, Armstead, 

Planet, Jeewes 

Semen Italy Fibrax, Tunddu, Armstead, Jeewes, 

Active, Incontro Planet, Million 

Select Sires Leif, Jango, Active Planet, Jeeves, Bushman, Sidney 

USA Jobess Million, Burt, Alexander, Lightning 

Michael, C Dorne, Sandy, 

Socrates, Arrow Sanchez, 

Lion King, Lawn Boy P 

Accelerated Ramos P Shottle (GBR) Planet, Alexander, Million, Goldwyn 

Genetics Micheal, Terminator, 

USA Onward 

Semex Malicieux, Pecos, Planet, Ashlar, Sidney, 

Canada Onward, Jeeves, Million Carnival, Lightning 


Ungdom 

Ungdommen på 

World Dairy 

Expo 2008 

Af Louise Frisk, Ammelhede 

Er du medlem af Ungdoms foreningerne? 

Unge Vendelboer: 

Henriette K. Jensen, 

Glimsholtvej 514, 9870 Sindal 

henriette.koktved@tdcadsl.dk 

Michael Wang Pedersen 

KOordinator, 

tlf. 2129 9197 el. 2061 5283 

malenemichael@os.dk 

17 forventningsfulde og spændte 

unge mennesker tog i slutningen 

af september til Wisconsin i USA. 

Målet var at opleve amerikanske 

kvægbrug, amerikansk kultur og 

ikke mindst overvære World Dairy 

Expo i Madison. For mange af 

deltagerne var det første gang vi 

var i USA, og derfor kan alt virke 

stort og imponerende på os. 

Team Future Breeders: 

Jacob Therkildsen, 

Risvangsvej 12, 8530 Spørring 

jacob-therkildsen@hotmail.com 

Efter flyveturene og et par timer i 

bus ankom vi til Madison, – noget 

vi alle havde glædet os til i flere 

måneder, og endelig var vi der. Vores 

hotel havde swimmingpool, 

boblebad, motionscenter og ikke 

at forglemme kæmpestore senge. 

Efter et hurtigt måltid på en costa 

ricansk restaurant, – den kunne 

med garanti ikke opnå en Smiley i 

Danmark, selvom maden smagte 

godt, – gik vi med en smule jetlag i 

seng, da vi havde fuldt program fra 

tidligt mandag morgen. 

Fokus på management 

Vi besøgte den første dag Cot ton - 

wood Farms, Larsons Acres og 

Townson Holstein. De kan alle 

karakteriseres som farme med fokus 

på management og ikke så meget 

på avl, – dog gik de op i hvilke 

Team Ringkøbing: 

Jens Rasmussen, 

Kirsebærmosen 30, 7400 Herning 

jens1986@sol.dk 

West Breeders: 

Søren Thuesen Klint, 

Puglundvej 14, Starup 

7200 Grindsted 

th.klint@hotmail.com 

tyre de ville bruge, men de havde 

mere fokus på omgivelserne. Larsons 

Acres havde f.eks. investeret 

godt 2 millioner i et sorteringsanlæg 

til sand, hvorved de kunne 

genanvende sandet hos køerne. 

Østlige Øers Kvægforening: 

Claus Mortensen, 

Følfodvej 2, 4470 Svebølle 

cvjersey@yuomail.dk 

Breeding Fyn: 

Johan Bebe, Gestelevvej 17, 5750 Ringe 

johanbebe_2@hotmail.com 

Young Breeders: 

Leif Just, 

Ørstedvej 3 6560 Sommersted 

Leif_Just@hotmail.com 

Tirsdag blev afsat til at besøge to 

besætninger, som havde mere fokus 

på avlen. På Mystic Valley Dairy 

er tyrene Toystory og J Lou tillagt. 

Næste besøg gjaldt So-Fine 

Bovines, hvor det der først faldt i 

øjnene var kalvene, der stod bundet 

til hver deres hytte på en stor 

græsplæne. I Danmark vil man 

med det samme sige, at det ikke er 

dyrevelfærd, – men det så nu ud til 

at kalvene havde det rigtigt godt. 

Udenlandsk arbejdskraft 

Fælles for alle vore besøg var også 


Billedkavalkade fra 

Ungdomsforeningernes 

tur til USA 


deres valg af arbejdskraft. Alle bedrifter 

havde mexicanere ansat. 

Farmene havde et koantal på mellem 

400 og 1.400 køer, der gik i 

åbne stalde. Vi tænkte os til, hvor 

koldt det måtte være en februarmorgen 

med -20 grader! 

Generelt stod malkeanlæggene ikke 

stille, – i Danmark ville vi kalde 

det underkapacitet. Den største 

malkestald vi så var en 2X20 til 

1.400 køer, men de skulle til gen - 

gæld igennem 3 gange dagligt, så 

der var fast arbejde 22 timer i døgnet. 

Alle farme malkede 3 gange, 

og ydelsen i besætningerne lå på 

ca. 12.500 kg EKM. Vores indtryk 

var også, at der ikke var overladt 

ret meget til tilfældighederne. På 

hele turen så vi ikke en syg eller 

halt ko, imponerende i så store besætninger. 

Ingen syge dyr 

Avlsmålet i besætningerne var kø - 

er, der kunne holde til at give den 

høje ydelse, så derfor var lemmer 

og yver det højest prioriterede. 

Deres primære tyrevalg var pt. Jeeves, 

Onward, Lightning, Sandy og 

Planet. Desuden var de rigtig glade 

for deres gamle køer, hvor Blitz og 

Durham havde gjort sig mest bemærket. 

Mange af besætningen var 

begyndt at anvende Durham-sønnerne 

Mr Sam og O Zenith, da de 

unge døtre klarer sig rigtig godt i 

deres systemer: prima lemmer, rigtig 

gode malkeorganer og meget 

lette køer at arbejde med. 

Alle stederne blev vi i øvrigt modtaget 

med stor gæstfrihed, og vi 

skulle da lige have kakao og kage, 

inden vi tog videre! 

Viljen til at opleve 

Onsdag var dagen, hvor vi skulle 

være turister. WWS havde arrangeret 

en tur til et KÆMPE forlystelsesområde, 

Wisconsin Dells. 

Noget skuffede blev vi dog, da vi 

havde kørt rundt mellem forlystelserne 

i en halv times tid og fandt 

ud af, at 90 % havde lukket for vinteren! 

Så var gode råd dyre, for en 

hel dag i et lukket område var 

måske lige i overkanten. 

Nogle af drengene havde bemærket, 

at vi havde passeret ABS’ hovedkvarter 

i De Forest. Vi vidste, 

at Robert Bruisma, leder af Dansk 

ABS også var i USA, og hurtigt 

blev der arrangeret et besøg på stationen. 

Vi så alle ventetyrene samt 

et udsnit af brugstyrene, hvor 

Dun dee og Boliver er de mest 

kendte, og vi passerede verdens 

mest kendte tyrestald: Holstein 

Hilton. 

Sikken en bøf 

Aftenens program stod Select 

Sires for. Ved et barbecue-arrangement 

fik vi serveret de største bøffer, 

der vist findes i USA. Hvis nogen 

siger de tog sultne derfra, nægter 

jeg at tro på det! 

Accelerated Genetics 

Torsdag morgen, hvor nogle var 

mere friske end andre, gik turen 

med bus til Accelerated Genetics, 

– 2½ times kørsel nord for Madison. 

Hertil var alle udenlandske 

gæster på World Dairy Expo inviteret. 

Vi blev inddelt i hold, iklædt 

hvide ”rumdragter” og var derpå 

klar til en hurtig rundtur med indlagte 

indslag om bl.a. deres tyre og 

kønssorteret sæd. Derefter kørte vi 

i 3 timer sydpå for at besøge formanden 

for foreningen. Her blev 

naturligvis udelukkende anvendt 

sæd fra Accelerated Genetics, men 

vi var ikke imponeret af kvaliteten 

af besætningens kvalitet. 

Om aftenen bød Accelerated Genetics 

på et flot arrangement. Vi 

var inviteret til reception på Monona 

Terrace, – en dejlig aften 

med bespisning og god underholdning 

af et lille swingerband. 

WORLD DAIRY EXPO 

Fredag og lørdag havde vi til egen 

disposition. Vi blev udstyret med 

et lille skilt og havde adgang overalt. 

Fredag gik for de fleste med at 

se staldene og dyrskuepladsen, da 

Holsteinkøerne først skulle bedømmes 

om lørdagen. Der var et 

kæmpe område med stalde, og alle 

racer og områder var blandet. Det 

var også utroligt spændende at se, 

hvordan de gør dyrene klar. Derudover 

havde hver farm også gjort 

meget ud af deres plads i stalden 

med udstilling af billeder, skilte og 

pokaler samt brochurer om farmen. 

Imponerende bedømmelse 

Deres bedømmelse og oprangering 

er anderledes end herhjemme. 

Holdene er meget store set i forhold 

til Danmark. 50 kvier var der 


i hvert af de 4 hold, så som dommer 

gjaldt det om at have et helt 

utroligt overblik, og det havde Brian 

Carscadden. Han var en meget 

rolig dommer, der havde sine argumenter 

i orden og kunne udtrykke 

dem, så alle kunne forstå det. 

Om aftenen var vi lidt i et dilemma, 

WWS holdt reception for os 

og der var World Classic Sale. 44 

kalve skulle auktioneres bort, og 

det helt specielle ved denne auk tion 

var måden, hvorpå det blev 

gjort. En person gav løbende information 

om kalvene, mens en 

anden på en eller anden måde nærmest 

”sang budene ud”. I starten 

forstod vi ikke et ord, men efter 

lidt ”træning” kunne vi godt følge 

med. Den dyreste kalv blev Come - 

star Lautalia Goldwyn – solgt for 

97.000$. De andre lå på nogenlunde 

samme niveau som i Danmark, 

tilføjes skal bare at det i 

Danmark er i kroner, men i USA i 

dollars! 

Holstein var på 

Lørdag morgen tog vi tidligt af 

sted, så vi kunne være med fra starten. 

Der var konkurrence i at gætte, 

hvem der kom med i toppen, og 

med hold på 50 køer synes jeg det 

var svært at holde overblik, men 

som regel havde vi budt på de bedste 

køer. Så der er fremtidige dommere 

i gruppen! 

Efter at have set lidt bedømmelse 

fredag var vi ikke imponeret over 

mønstringen af dyrene. Men de 

havde gemt de bedste mønstrere 

til lørdag. Her var der ingen slinger 

i valsen, og det var stort set de 

Ungdomsforeningernes 

årsmøde 

Invitation 

Årsmøde for ungdomsforeningerne i Danmark 

foregår 

lørdag den 7. februar – søndag 8. februar 2009 

i Spejderhytte ved Rødding 

Tidsplan: 

Lørdag den 7. februar 2009 

09.30 Rundstykker 

10.00 Fagligt indlæg ved Erik Hansen (ny nordisk 

avlsværdi) 

12.00 Frokost 

13.00 Bedrifts besøg hos I/S Højager 

15.00 Bedrifts besøg på Gram slot og Nybøl cotel. 

Efter rundvisning serveres kaffe på Gram slot 

18.30 Aftensmad og derefter fest 

Søndag den 8. februar 2009 

09.00 Morgenmad 

09.45 Oprydning og derefter farvel og tak for denne 

gang. 

Ses vi ikke før så i hvert fald til næste år 

Alt dette får du for kun 100 kr./person. 

Sæt et X i kalenderen, så du ikke får lavet 

andre aftaler på denne weekend. 

Nærmere information på Dansk Holsteins 

hjemmeside (www.danskholstein.dk) samt Avlsnyt 

Venlig hilsen 

West Breeders og Young Breeders 


samme personer, der trak alle kø - 

er ne dagen igennem. De var yderst 

professionelle. 

Finale 

Så kom det store finaleshow, og 

her kan man virkelig tale om show. 

Det kan sammenlignes med Grammy 

uddeling: værter i smoking og 

lang kjole, ”rosettepiger” i kjole og 

med diadem, og vindernavnene 

kom ind i en lukket kuvert. 

Første del af showet bestod i at finde 

den bedste unge udstiller, – en 

konkurrence for helt unge avlere, 

der ejer det dyr de har med. Hver 

repræsentant blev introduceret 

med spotlys, der fulgte dem hele 

vejen gennem ringen, mens der 

blev fortalt om hver deltager. Vinderen 

blev en enarmet pige med en 

rødbroget ko, – helt utroligt at se 

hende kontrollere en så stor ko, 

kun med en arm. 

Endelig kom den helt store finale, 

nemlig udpegningen af Supreme 

Champion. Her vandt Thrulane 

James Rose, en superflot Holsteinko. 

Reserve Supreme Champion 

blev en 10 år gammel Brown Swiss. 

Den race overraskede mig mest 

positivt. 

Da udpegningen var slut, blev ringen 

hurtigt fyldt med mennesker 

for at komme helt tæt på den nye 

verdensstjerne, Rose. Og det gjorde 

ikke indtrykket af hende mindre 

imponerende. 

Jeg er sikker på at World Dairy Expo 

står printet ind i alles hukommelse, 

som noget stort man kun 

kommer til at opleve i USA. 

Chicago 

Søndag var dagen, hvor vi skulle 

vinke farvel til Madison. Men inden 

da, havde vi lige et par timer i 

Chicago. Nogle af os tog på en 

busrundtur, hvor en stor, entusiastisk, 

sort kvinde fortalte om byens 

seværdigheder og historie. 

Efter kun at have tilbragt en eftermiddag 

i byen tog vi i hvert fald fra 

Chicago med et godt indtryk om 

en meget levende by med unikke 

og ikke mindst høje bygninger. 

Men flyveren ventede ikke, så af 

sted mod lufthavnen gik det, og efter 

6 timer var vi i Amsterdam og 

senere Danmark. Hjemme igen efter 

en tur vi alle kan se tilbage på 

med positive øjne. 

Team Future 

Breeders 

Krydsningsaften 

Vores første arrangement fandt 

sted den 18. september, hvor vi besøgte 

Jens Verner Pedersen ved 

Hobro. Jens driver en gård med 

godt 180 krydsningskøer, han 

krydser efter treracerotationsprincippet. 

Han fortalte os hele historien 

bag gården og om, hvorfor det 

netop blev krydsningerne han 

kom til at beskæftige sig med. Aftenens 

anden del stod Jesper 

Kring, VikingGenetics, for. Han 

fortalte os om den mere teoretiske 

del vedrørende krydsningsavl. Et 

besøg med et meget lille fremmøde, 

11 personer blev det til, lidt 

synd for en bedre og engageret fortæller 

Jens Verner skal man lede 

længe efter. Hele hans filosofi bestod 

i, at man skal gøre det, man 

har det bedst med, om det så er ren 

avl eller krydsninger, bare man 

kan stå inde for det man laver. 

Thrulane James Rose blev suveræn vinder på World Dairy Expo. Hun snuppede 

også titlen Supreme Champion på Royal Winter fair i Canada 4 uger senere. 0 


Kåringsaften 

Midt i oktober holdt vi kåringsaf - 

ten på Justenborg I/S ved Had s- 

und. Her fortalte Anders Bech 

først lidt om bedriften og om hvilke 

planer han har for den fremtidige 

drift på gården. Anders kunne 

godt tænke sig at udvide besæt nin - 

gen fra de nuværende 100 Hol stein - 

køer, men han står i samme situa - 

tion som så mange andre landmænd, 

kommunen er endnu ikke 

parat til at træffe en sådan beslutning. 

Efter en tur rundt på gården på 

egen hånd havde afkomsinspektør 

Rolf Andersen sagt ja til at komme 

og fortælle lidt om, hvordan man 

kårer køer i Danmark. Først gennemgik 

han en ko, hvor han fortalte 

om de forskellige egenskaber 

han ser på. Vi kunne løbende følge 

med i vores manual, som Rolf havde 

taget med til os. Efter gennemgangen 

blev det vores tur til selv at 

bedømme et par køer, som vi så 

sammen snakkede om til sidst. Aftenen 

sluttede af med det store kagebord, 

som Inge Bech havde forberedt 

til os. En lærerig aften hvor 

godt 30 unge mennesker havde 

fundet tid til at deltage. 

Jacob Therkildsen 

Team 

Ringkøbing 

Tirsdag den 16/9 afholdt vi et arrangement 

hos Johan Nielsen, 

Skave, som begyndte med at Johan 

fortalte om den nye stald til ungdyr 

og goldkøer. En særdeles flot 

stald, hvor alt så godt ud. I stalden 

er der installeret Heatimer TM 

som Michael Wang Pedersen fortalte 

om. Det var rigtig dejligt at se 

hvordan den fungerede i praksis 

og høre om de gode resultater der 

havde været med den på stedet. 

Derefter kørte vi videre til Spisestedet 

i Skave hvor Viking havde 

sponsoreret kaffen. 

Efter kaffen holdte Claus Lang dahl 

et særdeles spændende indlæg 

om GENVIK – genomisk selek - 

tion. Jeg vil gerne på foreningens 

vegne sige TAK til Johan Nielsen, 

fordi at vi matte komme og se din 

nye flotte stald. Samt til Michael 

Wang Pedersen og Claus Lang dahl 

for de rigtig gode indlæg de holdt. 

Ny bestyrelse 

Der er blevet skiftet ud i bestyrel - 

sen for Team RGK. Hielke Wiers - 

ma, som har gjort en stor indsats 

for foreningen er trådt tilbage som 

formand. Vi vil gerne fra bestyrelsens 

side sige TAK til Hielke for 

den gode og store indsats du har 

gjort. Dermed er Camilla Givskov 

Petersen og Jens Rasmussen kommet 

ind i den nye bestyrelse. 

Carsten Lindberg og Lasse Mølby 

Nielsen fortsætter med den gode 

indsats. 

Næstformand for bestyrelsen er 

Carsten Lindberg, og den nye formand 

er Jens Rasmussen. 

Ungdomsforeningerne 

Heldagstur torsdag den 8/1-2009. 

Ungdomsforeningerne vil hermed 

gerne have fornøjelsen af at invitere 

dig med på en heldagstur til det 

sydog sønderjyske torsdag den 8. 

januar. Vi skal se nogle af topbesætningerne 

i DK inden for Hol - 

stein- og Jerseyavl. Turen vil foregå 

i bus, hvor ruten vil blive planlagt 

når du har tilmeldt dig, så vil vi 

selvfølgelig prø ve på at få bussen 

til at komme så tæt på dig som muligt. 

I år har vi ikke lavet ruten på forhånd, 

da vi simpelthen har oplevet 

de andre år at bussen er kommet 

enten for nordligt eller for sydligt i 

Danmark. Derfor er der også tilmelding 

i god tid således at vi kan 

nå at få tilrettelagt det sidste i ordentlig 

tid. Sidste tilmeldingsfrist 

er den 8. december som foregår 

ved at ringe til Bettina Toft på tlf.: 

8728 2004 hvor der skal oplyses 

adresse og telefonnummer, således 

at vi kan finde ud af hvor bussen 

skal køre fra, og så vi kan få fat i 

dig. 

Prisen vil formentlig blive på 

maks. 150 – 200 kroner. Vi vil gø - 

re alt for at gøre den så billig som 

mulig. 

Besætningerne vi skal 

besøge er 

ASLUNDGAARD, Bevtoft – Der 

behøves næsten ikke beskrivelse af 

gården, da dette er en kendt besæt- 


ning i absolut TOPklasse. En af de 

besætninger der har præget Holsteinavlen 

meget herhjemme i 

Danmark, da der er blevet tillagt 

flere brugstyre i besætningen og 

dermed hjemtaget flere titler som 

AARETS TYR og AARETS 

AVLSKO til Aslundgaard. 

Besætningen ligger i top både 

ydelsesmæssigt og eksteriørmæssigt, 

til trods for at der lige er blevet 

indkørt to nye Lely-robotter til 

besætningen, er ydelsen på 11.800 

kg mælk, med en fedtprocent på 

4,86 og en proteinprocent på 

3,29. Eksteriøret ligger helt i top 

på 85,4 i helhed – hvilket også kan 

ses på alle de dyrskuer familien 

Nørgaard tager deres køer med på. 

De er altid i toppen med deres 

køer på lokalskuerne og på Landsskuet, 

hvor der er vundet en del 

ærespræmier. Køerne går i en stald 

med sand i sengebåsene – så en 

stald hvor KOkomforten er i topklasse. 

MICHELLE OG ANDRÈ VAN 

WEERDENBURG, Rødding – 

For engagerede jerseyavlere skal 

man blot sige: JAS André, DJ Michell 

og Q Lerden og så ved man at 

det er besætningen på Rundkærgaard 

at det drejer sig om. I besætningen 

er der tillagt flere brugstyre 

og måske en ny på vej – da DJ Panda, 

som også er fra besætningen, 

viser gode takter. Michelle og André 

er ivrige udstillere på lokalskuer 

og på Landsskuet, hvor der er taget 

mange ærespræmier hjem til 

Rundkærgaard – kåringsgennemsnittet 

ligger på omkring de 82 til 

83. Besætningen består af 170 Jerseykøer 

der går i traditionel løsdrift, 

som lige er blevet udvidet 

igennem det seneste år. Køerne 

bliver malket i en 2x8er malke - 

stald hvor de årligt giver 6500 kg 

mælk pr. ko og 680 kg værdistof. 

Andre’ yder desuden en stor indsats 

for Dansk Jerseyavl, da han er 

næstformand for Dansk Jersey. 

CARSTEN PORT, Toftlund – 

Du så højst sandsynligt køerne der 

blev malket i robotten på Landsskuet, 

nu får du muligheden for at 

se dem i deres vante omgivelser. 

Carsten Port gjorde sig opmærksom 

med sine køer på dette års 

landsskue. Bedste besætningsgrup - 

pe, bedste yngre og anden bedste 

ældre ko blev hjemtaget til Bjørnhedegaard 

ved dette skue. Ja, det 

kunne næsten ikke gøres bedre for 

familien Port som også opnåede 

sær deles gode resultater på det 

Sønderjyske Fællesskue. 

På Bjørnhedegaard går de 130 

køer til dagligt i en 6 rækket sengebåsestald 

som er forholdsvis ny og 

hvor der er sand i båsene. Besætningen 

drives økologisk og årligt 

strømmer der 10.000 kg EKM pr. 

ko igennem de tre SAC robotter. 

To af robotterne er i en dobbelt 

boks og den sidste står for sig selv. 

Køerne er kåret med et gennemsnit 

på 84 i helhed. 

Så sæt kryds i kalenderen til en 

særdeles spændende dag i det sydog 

sønderjyske!!! 

– Vi ser frem til at se dig! 

Bestyrelsen 

Team Ringkøbing 

Ungdom 

Østlige Øer 

Sjællandsungdom holdt 

møde hos Bent Jakobsen, 

Forlev 

Så var det tid til at holde endnu et 

møde, og denne gang blev det hos 

Bent og Hanne Jakobsen i Forlev, 

som har en besætning på omkring 

115 køer, hvoraf størstedelen er 

SDM-DH med enkelte Jersey 

imellem. 

Familien er ivrige dyrskueudstillere, 

og i år løb de af med bedste besætningsgruppe 

på fællesskuet i 

Roskilde. Som prikken over i’et 

endte det med Miss sjælland, så 

der var lagt op til en spændende aften. 

Mødet begyndte kl. 19.30. Der var 

taget 9 køer fra, som vi skulle lave 

tyrevalg til og begrunde kombinationerne. 

De 9 køer var super klargjorte 

– tak for det store arbejde. 

Vi gik køerne igennem – en for en, 

hvor Kenneth Byskov var med 

som avlskonsulent. Kenneth kom 

med kommentarer og forklarede 

hvad man skal være opmærksom 

på, hvis man selv vil give sig i kast 

med at kombinere forskellige tyrevalg 

i ens besætning. De fremmødte 

var gode til at byde ind med 

kommentarer, og vi fik en god diskussion 

om de parametre, der betyder 

noget for ens besætning, når 

den både skal fungere i hverdagen 

og hvordan man kan være heldig at 

få et godt emne til dyrskue. 

Vi gik en tur i stalden for at se resten 

af besætningen, hvor Bent 


fortalte om de forskellige dyr, der 

var interessante at følge i fremtiden. 

Til sidst var der kaffe, nybagte 

boller og æblekage samt socialt 

samvær. 

- en rigtig god aften med snak om 

avl, dyrskue og i det hele taget 

hvordan vi kommer videre i fremtiden. 

Mød frem – eller luk ned 

Jeg vil gerne her til sidst give min 

egen mening tilkende. – der var i 

alt mødt 15 personer op: 8 var familie, 

3 venner, 3 medlemmer + 

konsulenten – og det selvom medlemslisten 

tæller 52 personer. Det 

er kun det andet møde vi holder, 

men til den første møde var der 

kun 7 deltagere, så hvis denne for e- 

ning skal blive ved med at være til, 

kommer medlemmerne til at bakke 

mere op om arrangementerne. 

Men en stor tak for en stor indsats 

fra Bent og Hanne med familie for 

den udmærkede indsats med de 

klargjorte dyr og det hyggelige 

kaffebord. 

Næste møde vil blive meddelt i 

Avlsnyt og sendt med brev eller 

sms til medlemmerne. 

Claus Mortensen 

formand 

1482 V Erik datter 

Kalvestalden 


Kort Nyt 

Brachyspina 

Pressemeddelelser og artikler redigeret 

af Anders Vestergaard, Tilst 

Ny arvelig BY-sygdom 

indenfor Holstein 

I ”Sortbroget Kvæg” nr. 3, 2007, 

redegør dr. med. vet. Jørgen S. 

Agerholm for fundet af nogle misdannede 

kalve af Holsteinracen 

med deformiteter, der minder om 

CVM og som måske skyldes en 

hidtil ukendt arvelig sygdom. 

Den første rapport herom er publiceret 

i 2006 efter undersøgelsen 

af en kalv født i marts 2006, som 

viste sig at have en fælles ane med 

en tidligere undersøgt kalv, hvor 

defekten ikke var identificeret. 

Der opstod derfor mistanke om at 

defekten kunne være arvelig, og efter 

at der i august 2006 blev fundet 

en kalv i Holland med tilsvarende 

symptomer, indledtes et samarbejde 

mellem Jørgen Agerholm og 

den hollandske patolog Klaas Peperkamp, 

Husdyrsundhedstjenestens 

afdeling i Deventer. 

En pressemeddelelse fra Holland 

Genetics fra august 2008 indledes 

med, at defekten først blev opdaget 

i Holland og i Danmark, hvilket 

jo ikke helt er i overensstemmelse 

med sandheden, men lad nu 

det ligge. 

I maj 2007 indgav Agerholm og 

Peperkamp deres rapport, hvori 

der redegøres grundigt for de fire 

observerede og undersøgte tilfælde, 

som alle havde en fælles ane i 6. 

generation. 

Defekter består hovedsageligt i 

forkortet rygsøjle og lange, tynde 

ben, men også indre organer kan 

være angrebet. Der viste sig at være 

markante forskelle mellem BY og 

CVM. F.eks. fødes de fleste CVMkalve 

før normal tid, mens der kan 

forekomme både afkortet og forlænget 

drægtighedsperiode, når 

det gælder BY-kalve , og disse vejer 

kun omkring 10 kg i gennemsnit, 

hvor CVM-kalves vægt ligger på 

ca. 25 kg. 

I en pressemeddelelse fra august 

2008 udsendt af CRV (Avlssamarbejde 

mellem Holland og Belgien) 

anføres, at en marker-test udført af 

den belgiske genetiker Michel 

Georges, Universitetet i Liege, har 

vist af defekten er arvelig og at alle 

bærere kan føres tilbage til Sweet 

Haven Tradition, bl.a. gennem hans 

to verdenskendte sønner Clei fus 

og Leadman. I Holland er testet 

ca. 3.500 tyre, hvoraf knap var 200 

bærere af defekten, bl.a. tyrefædre 

som Jabot og Bobstar 50. 

Her i efteråret 2008 forventes 

marker-testen at stå til rådighed 

for andre end CRV. Testens sikkerhedsprocent 

er 95. En gentest 

ville give 100% sikkerhed, men det 

er endnu ikke lykkedes at finde genet, 

der bærer defekten. 

Og hvorfor skal defekten så 

i daglig tales kaldes BY? 

Dens latinske betegnelse er Brachy 

(på græsk= kort) og spine (engelsk= 

rygsøjle), og for at undgå 

forveksling med andre forkortelser 

indenfor kvægavl har Verdensholsteinforeningen 

godkendt forkortelsen 

BY. 

AGRO NORD 

Malkekvæg 

2009 

Den faglige kvægudstilling er planlagt 

til onsdag den 4. marts, og 

som sædvanlig sker det hele i Messe 

og Kulturcentret samt Agrocentret 

i Aars. 

Der er på nuværende tidspunkt tilsagn 

fra tre malkeracer, nemlig 

SDM, DRH og Jersey. Men vi hå - 

ber meget på, at RDM tager imod 

den opfordring til at deltage, som 

er sendt til de nordlige aktivitetsudvalg. 

SDM vil i år blive bedømt af en af 

de bedste og mest erfarne dommere 

i Tyskland, Simon Guido. Han 

har dømt på mange af de store internationale 

skuer gennem de senere 

år. Det bliver meget spændende 

at byde ham velkommen til 

Aars. 


Der er ligeledes tilsagn fra Viking 

Danmark, ABS, Semex og HG 

DK om at møde med afkomsgrupper. 

Da alle fire firmaer har særdeles 

gode tyre i deres tilbud, vil det 

sikkert betyde en stor tilstrømning 

af besøgende. Grupperne vil blive 

præsenteret fra kl. 10.30, mens bedømmelsen 

af elitedyrene finder 

sted fra kl. 12. 

Som et helt nyt tiltag vil man tilbyde 

publikum at deltage i nogle 

korte sessions, hvor udvalgte firmaer 

og organisationer vil fortælle 

kort om deres aktuelle tilbud. Vi 

hå ber på at 4 – 5 vil tage imod tilbuddet, 

som nu er blevet muligt at 

gennemføre, fordi der er sket en 

udvidelse af Messe og Kulturcentret 

med et moderne auditorium. 

Indlæggene vil naturligvis have fokus 

rettet mod den danske mælkeproducent. 

Et par af indslagene vil 

finde sted om eftermiddagen, når 

bedømmelsen af elitekøerne er 

for bi. 

Dagen slutter som sædvanlig med 

en auktion over udvalgte elitedyr. 

Igen i år er det SDM Dansk Hol s- 

tein som tilrettelægger hele auk tionen. 

Jens Holm Danielsen 

Agro Nord 

auktion 

Dansk Holstein har igen i år til opgave 

at arrangere elitedyrsauktionen 

på Agro Nord 5. marts 2009. 

Vi vil gerne gennemføre den efter 

samme model som seneste auk tion, 

der var en god succes. 

For øjeblikket har vi ikke udstukket 

andre retningslinier, men vi 

har et spørgsmål omkring genomisk 

test af de dyr vi påtænker at 

sælge. Med terminerne for denne 

test og beregning af resultatet kan 

vi komme i tidsnød, og vi må vurdere 

under hvilke betingelser vi 

Mon vinderkoen, Raunhøj Nixon Pretty, er klar til at forsvare sin position som 

vinder på Agro Nord 2008 

kan få dyr af høj kvalitet sat til salg. 

Vi vil informere herom senere, – i 

den forbindelse kan også henvises 

til hjemmesiden, – bemærk her internetadressen 

www.danskholstein.dk. 


Europæisk 

Holstein skue 

2010 i Cremona 

Danmark deltog i 2006 i Oldenburg. 

Det europæiske Holstein og Rød 

Holstein-skue, der skulle have fundet 

sted her i efteråret 2008 i Cremona, 

er udskudt til 2010 med afvikling 

samme sted. Bluetongue 

gjorde de fortsatte forberedelser 

ganske umulige i vinter-forår 

2008, så aflysning blev besluttet 

allerede i det tidlige forår. 

Det næste europæiske skue var allerede 

bestemt af Europæisk Hol s- 

tein til at finde sted i 2010 i Schweiz, 

– men efter aftale blev det besluttet, 

at rækkefølgen beholdes, – 

blot skubbes begge skuer to år til 

Cremona 2010 og Freiburg 2012. 

Om der inden da kommer flere 

”bremseklodser” eller organisatio- 


nerne måske af veterinære risici 

beslutter at droppe det hele må tiden 

vise. 

Afviklingen af det europæiske 

skue, der på sin vis skal være et sidestykke 

til World Dairy Expo i 

Madison eller Royal Winter Fair i 

Toronto, kan også tænkes i fremtiden 

at få et andet forløb. I dag har 

landene mulighed for at tilmelde 

et antal køer og afkomsgrupper, 

men det er Holstein-organisationen 

i det pågældende land, der er 

ansvarlig for udstillingen. Dette 

kan tænkes liberaliseret, så der 

måske er fri tilmelding fra avlere, 

der har lyst og mulighed for deltagelse 

og som selv og alene er ansvarlig 

for risici ved påførsel af 

smitsomme sygdomme. Især i de 

sydeuropæiske lande som Italien, 

Schweiz og Spanien er der store 

traditioner for udstilling af dyr, og 

der er her flere penge i at opnå et 

godt resultat end vi kender det. 

Det kan anføres, at til den aflyste 

udstilling i Cremona oktober 

2008 havde Holland allerede 

meldt fra med begrundelsen, at 

det var ude af trit med avlsmålet og 

for dyrt og risikabelt. Men deres 

afmelding var nok mere set i forhold 

til udstillingen generelt. Vi 

havde også meldt fra til Cremona 

2008 grundet de veterinære forhold, 

– og fremtiden er vi meget 

usikre på for en sådan aktivitet 

med de meget forskellige forhold 

over til veterinære forhold. 


Ydelseskontrolog 

resultater 

i Holland 

Hollandske køers ydelse 2007-08 og 2006-07 

Race Antal Kg % Kg % Kg 

køer mælk fedt fedt protein protein 

Holstein 2007-08 548.430 9780 4,31 422 3,5 342 

Holstein 2006-07 541.729 9705 4,34 421 3,48 338 

Frisisk 2007-08 953 6712 4,47 300 3,58 246 

Frisisk 2006-07 1.029 6910 4,52 312 3,56 246 

Alle racer 2007-08 8152 4,37 356 3,52 287 

Alle racer 2006-07 8197 4,37 358 3,51 288 

Antal kontrollerede besætninger 

af samtlige racer i Holland var i 

2007-08 17.112 mod 17.557 året 

før. Det samlede antal kontrollerede 

køer er ikke oplyst, men besætningsstørrelsen 

er steget fra 70 til 

74 køer. 

I modsætning til de nærmest foregående 

år er ydelsen på landplan 

ikke steget, og kun en enkelt race – 

Rød Holstein – kan præstere en 

nævneværdig fremgang både i antal 

køer og kg fedtprocent. 

De mest benyt - 

tede Holstein - 

tyre i Holland 

2007-08 

I Veeteelt, oktober, 2, bringes en 

tabel over de mest benyttede tyre i 

Holland i perioden 01.09.2007 til 

31.08.2008. Et uddrag herfra ses 

nedenstående. Der er her medtaget 

indenlandske Holsteintyre 

med mindst 20.000 og udenlandske 

tyre med mindst 3.500 førstegangsinsemineringer. 

For 3. år i træk er Delta Olympic 

den mest benyttede indenlandske 

tyr. Det samme gælder i øvrigt 

RH-tyren Kian. Bemærk at V Eaton 

indtager andenpladsen blandt 

tyre efter hvilke der er importeret 

sæd. 

Die Hard med 

1,5 mio sæd - 

doser 

For første gang overhovedet har 

ABS Global en tyr med mere end 

1,5 mio producerede sæddoser. 

Det er kun nået af 4 tyre før ham, 

– nemlig Sunny Boy, Com Lee, R 

Integrity og Jocko Besne. Die 

Hard (Roebuck x Teskholm) blev 

bedre kendt med alderen, idet 

hans sande avlsværdi først blev 

kendt gennem brugstyredøtrenes 

præstationer. Derfor blev han kun 

benyttet som tyrefader i begrænset 

omfang. 

Indenlandske tyre 

Udenlandske tyre 

Tyrens navn Antal 1. Tyrens navn Antal 1. 

insemineringer 

insemineringer 

Delta Olympic 78.031 Zesty 10.938 

Delta Paramount 45.798 V Eaton 5.339 

Dudam Surprise 36.170 Ginary Tandem 4.731 

Barnkamper Support 31.939 Jonk 4.267 

Beverlake Louson 24.368 Oman Justi 4.075 

Himster Grandprix 24.186 Mr. Samuelo 4.035 

Delta Onedin 23.464 Stylist 3.946 

Apina Fortune 21.520 Garrison 3.800 

Talent 3.657 


Over 30.000 kg mælk i livs ydel se 

for hollandske stambogskøer 

For første gang opnåede hollandske 

stambogskøer i det sidst afsluttede 

regnskabsår en livsydelse på 

over 30.000 kg mælk – helt præcis 

30.777 kg med 4,39% fedt og 

3,5% protein. 

Nedenstående tabel viser udviklingen 

over en årrække 

År Antal Alder i dage Antal Levetid 

afg. køer v/1. kælvning kælvninger i dage 

2007-08 216.179 798 3,5 2.164 

2001-02 296.633 802 3,2 1.992 

1995-96 316.198 800 3,4 2.007 

”Goldwyns popularitet på verdens - 

plan er uden fortilfælde”, udtaler 

Paul Larmer, Semex. ”Efterhån - 

den som hans andengenerationsdøtre 

er begyndt at kælve hører vi 

fra alle sider lovord, som placerer 

ham blandt de 10 bedste Holsteintyre 

internationalt”. 

Med flertallet af de udstillede døtre 

i grupperne 2 år eller yngre vil 

Goldwyn kunne fortsætte med at 

dominere skuet i lang tid frem o- 

ver. 

Ydelser i Sverige, 

specielt for 


For første gang er ydelsen for de 

kontrollerede køer i Sverige gået 

tilbage. Ansvarlig for ko-kontrollen, 

Niels-Erik Larsson, tror der er 

mindst 3 årsager til dette: høje 

kraftfoderpriser, grovfoderavlen i 

2007 og for det tredje den forhøjede 

mælkepris, som nok gjorde at 

køer, som ellers ville være udsat, i 

mange tilfælde blev længere i besætningen. 

I forrige regnskabsår var Holstein 

kun en ”hårsbredde” fra at udgøre 

Resultater for alle kontrollerede køer 

halvdelen af den kontrollerede kobestand, 

og i det nu afsluttede år 

lykkedes det, som det ses af nedenstående 

tabel, at blive den mest 

udbredte race. 

Goldwyn 

erobrer 

ultimativ pris 

Semex’s Goldwyn vandt den ultimative 

pris på World Dairy Expo 

2008, nemlig titlen ”Premier Sire”. 

Goldwyn, der er en populær international 

tyrefar, er den yngste Premier 

Sire nogensinde, idet han 

kun er 8 år gammel. 

År Antal Antal Kg ECM % % Kg fedt Besætn.- 

besætn. køer mælk fedt protein + protein størrelse 

2007-08 5.020 147.642 9.325 4,15 3,40 691 58,2 

2006-07 5.465 149.310 9.410 4,15 3,44 699 54,6 

Syv ”drinks” 

dagligt til en 

topko 

På hvilke tider af døgnet foretrækker 

køer at drikke og hvor meget af 

den vigtige væske indtager de ad 

gangen? 

”The Journal af Dairy Science” i 

USA refererer en undersøgelse, 

der viste, at den daglige vandindtagelse 

for lakterende køer på 

TMR-fodring og ydelse på 26,5 kg 

mælk i gennemsnit var 83,6 liter 

med 7,3 besøg ved vandbeholderen 

i løbet af døgnet. 

Størstedelen blev drukket under 

fodrings- og malketiderne og kun 

1/3 de første 2 timer efter hver 

malkning, selvom 75% af køerne 

drak vand mindst 1 gang i denne 

periode. 

Nu ønsker forskere at se nærmere 

på køernes vandindtag på forskellige 

tidspunkter af laktationen. 

Resultater for Svensk Holstein 

År Antal Antal Kg Kg ECM Fedt % Protein % 

besætn. køer mælk mælk kg kg 

2007-08 147.642 50,5 9.648 9.606 4,01 3,32 

2006-07 149.310 49,9 9739 9.718 4,01 3,37 


Goldwyn er død 

Næsten 9 år gammel døde Goldwyn 

den 24. november 2009. Som 

en af de internationalt bedste tyre 

med mange fantastiske døtre, er 

han såvel i Canada som udenfor 

meget beundret. 

Goldwyn fik sin første officielle 

avls værdivurdering november 2004 

og startede på en plads som # 84. 

Ved avlsværdivurderingen januar 

2005 steg han til # 5, og siden da 

har hans resultater overalt over gå - 

et alle forventninger, udtaler Julien 

Chabot, avlsleder i Semex. Og 

Goldwyns fantastiske resultater er 

kun begyndt, idet der over alt i 

verden stadig er 20.000 kvier efter 

Goldwyn, der skal kælve og så ledes 

kan fortsætte hans flotte resultater 

i endnu mange år. Goldwyn er anvendt 

stærkt som tyrefader i mange 

lande, og de første sønner forventes 

i Canada i 2010 med resultater. 

Millionæren 

C Outside 

er også død 

Comestar Outside EX-95 døde 

for nylig. I 2006 rundede han millionen 

i producerede sæddoser. 

Outside’s døtre har gode egenskaber 

for holdbarhed og god økonomi 

for kvægbrugerne, og hans resultater 

var altid i toppen af den 

canadiske LPI-liste. Hans popularitet 

var stor, idet hans døtre er den 

type køer, som farmerne ønsker, 

fortæller Mike West fra Semex Alliance. 

Outside er aktuel i 47 lande med i 

alt 88.000 døtre i ydelsesavlsværditallene 

og 56.000 døtre er med i 

bedømmelse for type, og i ejerforeningen 

Quebec kaldes han ”Mr 

Consistency. Med mange døtre og 

B Goldwyn gar også vindere i Danmark, her bedste Derby-ko på Landsskuet 

2008 fra Aslundgaard Holstein. 

adskillige sønner vil hans positive 

egenskaber fortsat være synlige i 

Holstein-verdenen. 

Ungdomsforeningerne 

•Bustur til Sønderjylland 

Torsdag 8. januar 2009 

•Årsmøde i Rødding 

Lørdag 7. februar 2009 

Husk tilmelding til 

begge arrangementer 


Landet 

rundt 

Vendsyssel 


100.000 kg mælk i 

Vendsyssel fremover 

I de senere år er antallet af køer, 

der runder 100.000 kg mælk i 

Vendsyssel, steget markant. Vi er 

nu kommet over tyve om året. 

Dette er et resultat af det store 

avlsarbejde, der altid er foregået i 

Vendsyssel, og de mange dygtige 

kvægavlere, der bliver bedre og 

bedre til at passe deres køer. Derfor 

har vi i bestyrelsen drøftet, 

hvordan vi fremover skal hædre 

livsydelseskøerne. 

Vi har derfor besluttet, at vi fremover 

vil hædre 100.000 kg køer på 

vores lokale årsmøde i februar 

med diplom og gave. Derudover 

vil vi løbende offentliggøre en liste 

med 100.000 kg køer i Dansk 

Holstein bladet uden billeder. 

Køer med 10.000 kg værdistof og 

150.000 kg mælk vil vi stadig 

hædre med laurbærkrans ude i 

staldene og med billeder i Dansk 

Holstein. 

Der skal også lyde en stor tak til 

Gerda Holst, der i mange år har lavet 

laurbærkransene, og derved 

skabt glæde i de mange besætninger, 

der har haft livsydelseskøer. 

Arrangementer 

Vi har lokalt afholdt dommerkursus 

på Nyeng, og som altid havde 

Martin og Mette fundet nogle rigtig 

gode køer frem til bedømmelsen. 

Søren Christensen gennemgik 

en ko, og derefter bedømte vi 

hver især de to hold. Vi havde en 

super dag, hvor vi alle lærte en hel 

masse, og derfor er det ærgerligt at 

ikke flere møder op. Der skal lyde 

en stor tak til Martin og Mette for 

den store indsats. 

Vi har indstillet de tre bedste til 

aspirantkursus: Martin Brag, Peter 

Hollesen og Niels Peter Utoft 

Vores efterårsudflugt til Skive og 

Karup måtte vi desværre aflyse 

pga. for få tilmeldte, men vi prøver 

igen i januar, hvor der ikke er så 

mange andre arrangementer. 

Bo Skovbjerg Nielsen 

Nordjylland & 

Vesthimmerland 


Fællesarrangement i Vesthimmerland 

og Nordjylland tirsdag 

den 9. december 2008, startende 

med besætningsbesøg kl. 10.30 

hos I/S Michelsen, Fandrupvej 28, 

Farsø. Far og søn driver her en 

økologisk bedrift med 400 køer og 

400 ha. 

Middag på Farsø Hotel og om ef- 

Vendsyssel – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 

Ejer Ko nr Far Gns. ydelse 

Leif Mortensen, Løkken 35617-01684 Mount 1390 x SK Flex 9,2 år 10.908 3,37 368 3,06 334 702 

Lars Peter Vejen, Tårs 37320-01139 B Mountain x NJY Hubert 10,7 år 9.379 3,88 364 3,21 301 665 

Johnny Jørgensen, Bindslev 34245-00702 T Lofot x P Roebuck 8,2 år 12.358 4,05 501 3,07 379 880 

Karsten Vestergaard, Tårs 37260-00800 JY Holo 10,7 år 9.626 3,90 375 3,29 317 692 

Gerard Liebe, Sæby 33941-00535 NJY Hubert x VE Otto 10,8 år 9.663 3,67 355 3,36 324 679 

I/S Lieuwes, Asdal 35354-00996 N Luke x R Prelude 10,8 år 9.314 3,85 358 3,25 303 661 

I/S Jonstrup, Hjørring 36574-01041 Belt 374 x VE Otto 11,8 år 8.644 4,49 388 3,69 319 707 

Åskoven I/S, Bindslev 34192-00842 Aero 552 11,1 år 9.299 4,36 406 3,48 323 729 

Høgsted Kvægbrug, Vrå 34159-01019 T Jætte x SK Flex 9,8 år 10.930 3,98 435 3,08 337 772 

Ole Christensen, Hjørring 34986-02332 T Funkis x T Blaki 7,3 år 14.765 3,41 504 2,98 440 944 


termiddagen indlæg ved Chr. Lund, 

der driver et større kvægbrug ved 

Skodborg, og samtidig er han i bestyrelsen 

for Dansk Kvæg. Chr. 

Lund vil fortælle om det at drive et 

økonomisk kvægbrug. Han er 

kendt for at sige sin mening råt for 

usødet, så vi ser frem til en interessant 

dag. 

Tilmelding på 87282000 eller 

40977360 senest fredag den 5. december. 

Fællesarrangement i Nordjylland 

og Vesthimmerland onsdag den 

14. januar 2009 med bustur til 

Lone og Bent Bertelsen, Ørsted, 

og Per Therkildsen, Spørring. 

Ca. afgang fra Støvring kl. 09 og 

forventet hjemkomst ca. kl. 15. 

Invitation udsendes. 

Tilmelding på 87282000 senest 

mandag den 12. Januar. 

Nordjylland 

10.000 kg fedt + protein 

Lars Kristian Søndergård, Hobro. 

33407-01393 (T Funkis x HJ Vogd). 

Ydelse: 7,5 år 13445 3,98 535 3,17 

427 962 

Henrik Jensen, Skørping. 33697- 

01868 (Bit Holm x VE Otto). Ydelse: 

9,9 år 10236 4,29 439 3,55 364 803 

Hans Andersen, Aars, viser sin ko 

frem foran sine nye robotter 

Hans Knudsen, Nørager, har taget sin 

gamle Mountain-ko med under de 

store løvtræer 

Justenborg I/S, Barsbølvej 8, 9560 

Hadsund 

30974-01058 (Ked Juror x 

Inspiration) 

Johannes Gunneman, Støvring. 

30779-02093 (Molb Bach x 

Inspiration). Ydelse: 10,6 år 9623 

3,97 382 3,34 322 704 

Familien Marc R. Hofman, Aalestrup, 

viser gerne livsydelseskoen frem 

0 

Vesthimmerland – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 

Ejer og bosted Chr. nummer Far Gennemsnitsydelse 

Hans Andersen, Aars 32198-01651 ENG Belt 9,4 11143-3,59-401-3,14-350 

Marc R. Hofman, Aalestrup 34203-00965 VAR Troy 9,0 11517-4,31-497-3,43-395 

J.W.Bulder, Aalestrup 41381-00871 VE Ali 10,2 9945-4,38-435-3,36-334 

J.W.Bulder, Aalestrup 41381-00927 TVM Hiro 9,8 10654-4,27-455-3,34-356 

Hans Knudsen, Nørager 37039-01270 Mountain 12,0 8377-4,41-369-3,64-305 

Frede Hansen, Gedsted 41766-01169 VE Vixi 10,1 10028-3,46-347-2,97-297 

Jens Martin Jensen, Farsø 20797-01024 FYN Nektar 8,8 11549-4,08-471-3,37-389 

Lars Roed, Sønderlade 63134-00363 SK Flex 9,7 11008-3,92-431-3,10-342 

Leif Jensen, Gårdsted 31472-01603 VE Abba 11,0 9784-4,01-392-3,11-305 


Familien Warner Bulder, Simested, 

havde besøg af områdets mange 

hollandske kolleger ved hædringen 

af de 2 køer, – dejligt sammenhold 

Frede Hansen, Gedsted, præsenterer 

sin flotte VE Vixi-ko med et 

velophængt yver ved hædringen 

Ingelis og Leif Jensen, Gårdsted, viser 

endnu en 100.000 kg ko frem 

Jørgen Buur Pedersen & 

Jens Holm Danielsen 

Nordvestjylland 


fællesskab med avlsforeningen i 

Viborg / Skive. Den 28. oktober 

afholdtes debataften på Asmildkloster 

Landbrugsskole. Indledere 

var fodermester Michael Thomsen, 

Nr. Rind, og kvægbruger Kurt 

Jensen, Arden, over emnet: ”Drifts- 

ledelse i store malkekvægsbesætninger”. 

Begge indledere gav på hver deres 

måde gode indspil til flere ting – 

blandt andet: 

•Krav til arbejdsgiver 

•Mandskabsbehandling 

•Styring 

•Økonomi 

Efter kaffen havde avlsleder Lars 

Nielsen, VikingGenetics et godt 

indlæg omkring genomisk selek - 

tion, NTM og sidste nyt om den 

aktuelle brugsplan. 

At emnerne var relevante, vidner 

fremmødet om – ca. 145 personer 

deltog denne aften. Der skal lyde 

en stor tak til de 3 indledere for de 

gode indlæg. 

Jens Martin Jensen, Farsø, kunne ikke 

finde bedre vejr og sted at 

fotografere ko, – flot 

Lars Roed, Sønderlade, hentede SK 

Flex-koen til besætningen i 2004 

efter 8 år i det nordvestjyske 

Hos Petra og Matthijs Westra, 

Tranum, har denne ko 1069 (Vista 

Bert) nået de mange kg via 8 

kælvninger. Selvstændig – super 

moderinstinkt og i øvrigt ud af T 

Najade- kofamilien. Viste også på 

dagen vilje, men her er hun under 

kontrol. 

Midt/Øst 


Palle J. Larsen 

“Fremtidens Avlsforening” 

Efter et veloverstået årsmøde, som 

bestyrelsen i MIDT / ØST Hol - 

stein var glade og stolte over at arrangere, 

er vi igen i gang med de 

lokale arrangementer. 

Første lokale møde for foreningens 

medlemmer blev arrangeret i 

I/S Anders & Verner Pedersen, 

Kjellerup. Konr. 41941-00855, 

(Dombinator x Leadman) 

10,2 år 10143, 4,55, 461, 3,35, 340 

René Rasmussen, Thorsø. Konr. 

41703-01427, (T Eberhard x Jy Wi low). 

8,0 år 13804, 3,49, 481, 2,97, 410 


DC DC 

Erik Andersen, Kjellerup. Konr. 

25192-01316, 

(Lord Lily x G Slocum) 

8,1 år 12856, 3,95, 508, 3,14, 404 

Niels Henrik Nørgaard, Fårup. Konr. 

41092-02224, (afgået) (Leadman x 

Jy Wilow) 

9,3 år 10764, 4,52, 486, 3,38, 364 

Andries Johan Katers, Randers. Konr. 

41103-01126, (afgået) 

(Lindy 713 x Foul Hawk) 

9,6 år 10606, 4,00, 424, 3,31, 351 

Henrik Schøler Nielsen 

Henrik Sehested, Silkeborg. Konr. 

24519-02272, (T Burma x Njy Ibra ) 

9,7 år 10413, 3,79, 395, 3,28, 342 

Holstein Viborg-Skive 

& Midt-Øst Holstein 

Bustur til Osnabrück 

i Tyskland 

Avlsforeningerne Viborg-Skive samt Midt-Øst Holstein inviterer 

hermed til besætningsbesøg og dyr skue i Tyskland. Osnabrücker 

Schwarz bunttage står for døren for 33. gang den 24. januar 

2009, og vi vil arrangere følgende: 

Erik Klostergaard Rasmussen, 

Sorring. Konr. 62121-00716, 

( T Dusk x Sk Flex ) 

9,1 år 11132, 4,48, 499, 3,30, 367 

Jens Erik Østergaard, Langå. Konr. 

40468-00916, (Hj Vogd x Hv Topas) 

9,1 år 11126, 3,64, 405, 3,09, 344 

Fredag 23. januar 2009 

Afgang 06,15 Viborg og 07,00 fra Randers og derpå ned ad motorvejen. 

Besøg undervejs i 2 besætninger i Slesvig-Holstein og omkring 

Bremen. 

Overnatning i/ved Osnabrück. 

Lørdag 24. januar 2009 

Dyrskue med elitekøer og afkomsgrupper samt elitedyrsauktion. 

Midt på eftermiddag hjemad nonstop (dog spisepause). 

Pris for turen forventes til 1700-1800 kr. 

Tilmelding senest den 12. januar 2009 til 87282009 

Vi håber på god opbakning efter mange år uden udlandsture. 

Bestyrelserne 

Viborg-Skive Holstein og 

Midt-Øst Holstein 


Viborg-Skive 


Ko nr. 41012-00635 tilhørende Finn 

Thomsen, Skals (NJY Hubert x NJY 

Ingolf). Gens. 11 år – 9.095 kg mælk 

– 410 kg fedt – 305 kg protein. 

Juul vandt besætningsgruppekonkurrencen. 

Aulum Dyrskue blev afholdt den 

9. august 2008. Der var 48 tilmeldte 

dyr af racen SDM – Dansk 

Holstein. Dommer var Erik Hansen, 

Hjerting, Rødding. 

Her blev bedste yngre ko og skuets 

bedste ko en V Dahl-datter fra 

Lars Remme Larsen i Sørvad. Bedste 

ældre ko blev en Stormatic-datter 

fra Martin Christensen i Simmelkær, 

som også havde bedste besætningsgruppen. 

100.000 kg mælk 

Vi har i Ringkøbing Amt været 

ude for at hædre køer, der har rundet 

100.000 kg mælk. Tillykke 

med det! 

Ko nr. 59079-01017 tilhørende Lars 

Moesgaard Knudsen, Nøvling, 

Vildbjerg. 

Koen er født i 1997 efter RGK 

Ramona x HV Topas. 

Gns. af 9,2 år: 11.024 – 3,65 – 403 – 

3,15 – 348 – 751. 

Ko nr. 41288-00756 tilhørende Niels 

B. Hansen, Roslev (US Arizona x VE 

Nelson). Gens. 10,9 år – 9347 kg 

mælk – 391 kg fedt – 322 kg protein. 

Ringkøbing 


Thomas Lind 

Lemvig Dyrskue blev afholdt lørdag 

den 31. maj 2008. Der var 53 

tilmeldte dyr af racen SDM – 

Dansk Holstein. Dommer var Jørgen 

Knudsen, Dansk Kvæg, År - 

hus. 

Mogens Juul Nielsen fik titlen 

bedste ældre med sin Ked Jurorko, 

– bedste yngre gik til Kristian 

Sloth med en S Jordan-ko. Den 

blev samtidig også årets pokalko, 

idet Ked Juror-koen tidligere havde 

modtaget denne titel. Mogens 

Ko nr. 55043-01262 tilhørende 

Henrik Trillingsgård, Hygum, Lemvig. 

Koen er født i 1995 efter NJY Hubert 

x RGK Lira. 

Gns. af 10,9 år: 9.341 – 4,75 – 443 – 

3,35 – 313 – 756. 

Ko nr. 55592-00607 tilhørende Per 

Skarregaard, Hee, Ringkøbing. 

Koen er født i 1996 efter RGK Moskus 

x RGK Kakel. 

Gns. af 9,8 år: 10.363 – 3,90 – 404 – 

3,33 – 345 – 749. 


Henrik Obling, Hagelskær, Ikast. 

Koen er født i 1996 efter RGK Rulle x 

NJY Hubert. 

Gns. af 9,6 år: 10.397 – 3,68 – 383 – 

3,08 – 320 – 703. 

Anders E. Christensen 

Vestjydens 


Køer med 10.000 kg værdistof 

CKR.nr. 57871-02132 tilhørende 

Johannes Kuilboer, Strellev, Ølgod. 

Koen er født i 1993 og er efter VE 

Otto. 

Gns. af 12,8 år 11.143 – 3,88 – 432 – 

3,23 – 360 – 792 



Andries Jan de Boer, Uhdgård, 

Ansager. Koen er født i 1998. 

Gns. af 8,3 år 12.240 – 4,38 – 536 – 

3,48 – 425 – 961 

CKR.nr. 46003-01487 tilhørende Jan 

Boer, Hauge, Tistrup. Koen er født i 

1996 og er efter East Cash. 

Gns. af 9,8 år 11.270 – 4,09 – 461 – 

3,59 – 405 – 866 


Mogens Tobiasen, Steens, Ribe. Koen 

er født i 1996 og er efter HMT Tegl. 

Gns. af 10,1 år 10.119 – 3,58 – 362 – 

3,26 – 330 – 692 


Bjørn Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen 

er født i 1995 og er efter M Jubilant. 

Gns. af 10,7 år 9.734 – 4,74 – 461 – 

3,43 – 334 – 795 

DC 


Kjærgård Landbrugsskole, Kjærgård, 

Bramming. Koen er født i 1997 og er 

efter Ked Juror. 

Gns. af 9,5 år 10.780 – 3,91 – 422 – 

3,03 – 327 – 749 


Ove Nielsen, Nymindegab, Nørre 

Nebel. Koen er født i 1996 og er efter 

VE Thor. 

Gns. af 10,1 år 10.030 – 3,78 – 379 – 

3,14 – 315 – 694 


Harry van der Veen, Krogager, 

Grindsted. Koen er født i 1995 og er 

efter VAR Wolff. Gns. af 11,0 år 9.153 

– 4,90 – 449 – 3,72 – 340 – 789 


Mads Stokholm Pedersen, Ø. 

Åbølling, Ribe. Koen er født i 1998 og 

er efter T Burma. 

Gns. af 8,4 år 12.312 – 3,34 – 411 – 

3,02 – 372 – 783 


Simon van Vulpen, Roager, Ribe. 

Koen er efter Sunny Boy (på billedet 

præsenteres koen af Johan van 

Vulpen, begge er i øvrigt født d. 13. 

marts 1993). 

Gns. af 12,9 år 7.937 – 4,19 – 332 – 

3,61 – 286 – 618 

0 

CKR.nr. 43265-01119 tilhørende I/S 

Midtgård Holsteins, Hillerup, Ribe. 

Koen er født i 1997 og er efter East 

Cash. Gns. af 8,8 år 11.744 – 4,14 – 

486 – 3,31 – 389 – 875 Fortsættes 0 



Torben Kragh, Over Fidde, Henne. 

Koen er født i 2000 og er efter R 

Lantz. 

Gns. af 6,7 år 16.808 – 3,47 – 583 – 

3,12 – 524 – 1107. Vel nok en af de 

køer i Danmark, der på det færrest 

antal regnskabsår, har nået de 

100.000 kg mælk, koen er i øvrigt 

halvsøster til D Brandy. 

Kommende arrangementer 

Trosdag den 22. januar 2009 kl. 

9.30 afholder foreningen årsmøde. 

Der indledes med kaffe på 

Lunde Kro, efterfølgende møde 

med dagsorden ifølge vedtægter, 

uddeling af anerkendelser, aktuelt 

nyt om Dansk Holstein samt præ - 

sentation af eftermiddagens besøgsejendomme. 

Mødets første 

halvdel afsluttes med middag. Fra 

kl. 13.00 er der besætningsbesøg 

hos: 

Anders Sørensen, Tarpvej 131, 

Lunde 

John Hansen, Tarpvej 183, Lunde 

Roelof Inberg, Frøstrupvej 151, 

Frøstrup 

Jens Erik Nielsen 

avlsarbejdet, og han anførte, at 

han ikke selv anvender aAa-metoden. 

Der var i aftenens anledning 

stillet en række rigtig gode køer 

op, som de fremmødte kunne besigtige. 

Kaffen blev serveret i Gånsager 

forsamlingshus, hvor Joost van der 

Horst havde indlæg om aAa-systemet. 

Tak til både Arno og Joost for 

en vellykket aften! 

Hærvej Holstein 

Kolding-Brørup 


Ko nr. 49412-602 (NJY Hubert) hos 

Bertus van Veldhuisen, Nørre Løgum. 

Gns. 11,3 år 9270 kg mælk. Koen 

blev hædret på Bertus’ fødselsdag, 

så tillykke med begge dele! 

Ko nr. 20704-00817 med hendes 13. 

kalv. tilhørende familien Klaver, 

Filskov (VE Otto x NJY Hubert). Gns 

af 14,3 år 7156-378-272-650 


familien Oerlemans, Mejlhøjgård, 

Hatting (V Bojer x HV Gauss). Gns af 

8,8 år 11670-490-385-875. 

Klaus Elmelund 

Ko nr 43323-01140 tilhørende 

Aldert Van Der Spek, Brørup (M 

Jubilant x Wilow 340) Gns. af 10,1 år 

9961-398-343-741. 

Klaus Elmelund 

Sønderjylland 


En aften omkring aAa 

Tirsdag den 16. september åbnede 

Ina og Arno van Herpen dørene 

for besætningsbesøg. Emnet for 

aftenen var aAa. Arno fortalte, 

hvordan han drev besætningen og 

Kommende arrangementer 

En aften omkring Klovsundhed 

•afholdes medio januar, hvor der 

bliver inviteret indlægsholdere 

til at belyse både de teoretiske og 

de praktiske sider i emnet. Herunder 

vil man komme ind på, 

hvad der kan gøres her og nu, og 

også hvad der kan gøres fremadrettet. 

Nærmere information 

om tid og sted kommer. 

Vinterbesøg 

•bliver afholdt lørdag den 31. januar, 

hos Kaj Leonhardt, Krus - 

åvej 15, Løgumkloster. 

Avlsforeningens generalforsamling 

•afholdes på Agerskov kro, den 2. 

marts, kl. 19.30. Der vil komme 

indlægsholdere, der belyser relevante 

emner. 

Hielke Wiersma 


Fyn Holstein 

DC 



Arne Ravn, Ringe. Koen er født den 

29.6.96, har haft 10 kælvninger og 

er efter NJY Hubert x VE Otto. Koen 

har været trepattet siden kvie, men 

alligevel givet i gns. af 10,3 år: 9855 

kg mælk, 436 kg fedt og 319 kg 

protein. 


Svalegården I/S ved Finn & Ivan 

Madsen, Glamsbjerg. Koen er født 

den 1.8.94, har haft 11 kælvninger 

og er efter FYN Kupon x VE Otto. Gns. 

11,9 år: 8466 kg mælk, 322 kg fedt 

og 302 kg protein. 

Udflugt til Tyskland 

Jakob V. Andersen 

Avlsforeningerne i Viborg-Skive og Midt-Øst arrangerer tur til 

Tyskland med besætningsbesøg og dyrskue i Osnabrück. 

Se under ”Landet rundt” hos de to avlsforeninger side 75. 

Tilmelding gælder uanset hvor du bor: først til mølle…. 

Formand 

Peder V. Laustsen, 7542 0804 

Næstformand 

Torben Rasmussen, 9754 7473 

Søren Knudsen, 7586 7089 

Bo Skovbjerg Nielsen, 

9899 4566 

Pieter Oosterhof, 9838 7696 

Svend Hestbæk, 9864 7279 

Jesper Lykke Andersen, 

8633 1650 

Kr. O. Dahlgaard, 9793 6546 

Peter Stephansen, 9783 6252 

Peter Jørgensen, 7555 9061 

Carsten Port, 7483 4236 

Carsten Hedegaard, 6533 2624 

Peter Svendsen, 5966 8515 

Erik Hansen, 7484 1160 


Kontorets adresse: 

Udkærsvej 15, Skejby 

8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000 

Fax 8740 5089 

E-mail: sdm@landscentret.dk 

Homepage: 

www.danskholstein.dk 

Dansk Holstein medarbejdere 

Landskonsulent Keld Christensen 

(Privat tlf. 8647 9172 – Bil 4034 2222), e-mail: kec@landscentret.dk 

Konsulent Mette Bech (Bil 4034 2252), e-mail: meb@landscentret.dk 

Sekretær Merete Charlotte Raft, e-mail: mcr@landscentret.dk 

Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring 

og døtregruppebedømmelse 

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 7586 7789 – Bil 4030 0251) 

Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 8645 2456 – Bil 4030 0252) 

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 7586 3416 – Bil 2171 7718) 

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 8653 1404 – Bil 2171 7724) 

Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil 2177 0728) 

Afkomsinsp. Carsten Dahl (Mobil 2460 3449) 


MAGASINPOST 

Id-nr. 46.413 

Fremtidens toptyre til 

rådighed allerede i dag 

Hurtiger avlsmæssig fremgang 

Datasæt med 3.500 brugstyre 

SixPack: høj sikkerhed 

(på niveau med brugstyre) 

InSire SixPack 

Kystvejen 11, St. Anslet 

6100 Haderslev 

Tlf. 86 88 63 75 

Fax 86 88 63 76 

info@breedncare.dk 

www.breedncare.dk 

Vi gør avlsbeslutninger lettere for dig ved at 

samle de bedste InSire-tyre i pakker (6 i en 

pakke: SixPack). Dermed hæves sikkerheden 

op til 90% og du vil både få den hurtigste og 

den største genetiske fremgang. Pakkerne 

opdateres løbende.

4-2008 - Dansk Holstein

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?