Erfaring, udbytte og oplevelse - Styrelsen for Universiteter og ...

50
Aktive Unge
Heart, Keep Beating
”Heart, Keep Beating” er en dokumentarfilm
om forholdene for to unge
rumænere, der som børn er blevet
smittet med HIV. Filmen er et resultat
af et internationalt ungdomsinitiativ,
som er en af aktivitetsmulighederne i
Aktive Unge. Tre ”uformelle” grupper
fra henholdsvis Danmark, Portugal og
Rumænien står bag projektet.
KØBENHAVN & BUKAREST: Under Ceausescu-regimet var
Rumænien underlagt stramme antipræventions- og antiabortlove,
som havde til formål at skabe en større arbejdsstyrke.
Men mange familier var ude af stand til at forsørge
deres børn og måtte efterlade dem på statsbørnehjemmene.
Børnene var ofte underernærede og syge, og myndighedernes
behandling bestod i blodtransfusioner, der skulle give
livskraft. Men HIV var endnu ikke kendt, og blodet blev
ikke screenet. Samtidig gennemførtes vaccinationer, hvor
op til syv børn blev stukket med den samme nål. I løbet af
1980erne blev Rumænien derfor det land i Europa med flest
HIV-smittede børn, næsten 10.000.
Drømmer om kærlighed og et normalt liv
I dag er 3/4 af disse børn stadig i live og er blevet unge
voksne. Det er dem, som dokumentarfilmen ”Heart, Keep
Beating” handler om.
”Da jeg blev gravid, ville lægen straks have, at jeg skulle
have barnet fjernet. Jeg spurgte, om der var noget i vejen
med det, men hun svarede: nej, men folk som dig skal ikke
have børn!”
Det fortæller Claudia i filmen. Hun og Alex er begge vokset
op på børnehjem og har været HIV-smittede siden barndommen.
De drømmer nu om kærlighed og familie; om et
helt normalt liv.
Det er en mulighed for
at udføre verdens
allervigtigste projekter,
nemlig dem, vi brænder for!
Kommunikation går begge veje
Danske Mia Degner har været projektleder og instruktør på
filmen, og det har været en lærerig oplevelse for hende:
”Jeg har beskæftiget mig med en gruppe unge mennesker
med en helt anden baggrund end mig selv. Jeg har lært, hvor
meget vi har til fælles trods store forskelle i opvækst- og
livsvilkår. Det har været en fantastisk oplevelse”, fortæller
hun. ”Da vi begyndte på projektet, troede jeg, vi skulle ud og
”dokumentere” noget. Vi skulle høre deres historier. Jeg havde
ikke tænkt på, at kommunikation selvfølgelig går begge veje,
og at det at lytte også betyder at give og knytte bånd.”