himmel&jord - Metodistkirken i Danmark

HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
Urkirkens
FAste-
FORståelse
Af Charlotte Thaarup
Faste fra
shopping og
andet
Af Bente Aalbæk
-En betroelse
”Vejledning om fasten” er en lille bog
skrevet af Peter Halldorf, præst i
den svenske Pinsekirke, forfatter og
retræteleder. Bogen er udgivet på
forlaget Credo i 2004
Nedenstående citater er hentet fra
denne bog:
”Enhver faste begynder med, at vi ser
på vore liv og vores måde at leve på.
Vi stiller spørgsmål til os selv: Hvad i
mit liv risikerer at tage for meget plads?
Hvad trækker mig let i en retning, jeg
ikke ønsker? Hvad er det, der må dø
en lille smule, for at jeg kan leve mere
helhjertet?”
”Et af de billeder, der tydeligst belyser,
hvad fasten indebærer, er beskæringen.
Enhver haveejer ved, at det svære ved
beskæringen er, at den skal foretages
på de gode planter.
At beskære er at acceptere
begrænsningens princip.”
”I urkirken gjorde man onsdag og fredag
til fastedage. At det lige var de ugedage
havde en frelseshistorisk baggrund:
onsdag var den dag Jesus blev forrådt,
fredag den dag han døde. Jøderne
fastede regelmæssigt på mandage og
torsdage. ”
Red: John Wesley og de første
metodister genoptog urkirkens
fastemønster og fastede en del af
onsdag og fredag hver uge.
”Allerede i 300-tallet kom den særlige
tid på året som vi kalder fastetiden til at
tage sin form. Forbilledet for fastetiden er
Jesu fyrre dage lange kamp i ørkenen,
men også Israels fyrre år lange vandring
gennem ørkenen. Grunden til at den
indledes med en onsdag (Askeonsdag),
er at søndagene er fritaget for faste; de
er altid ”opstandelsesdage.”
”Jeg vælger hellere en let faste, som
varer længe, end én som er byrdefuld
i begyndelsen og hurtigt holder op” –
sådan sagde en af ørkenfædrene. De
erfarne ved, hvad de taler om. De ved,
at den største årsag til at mange af os
nybegyndere mislykkes i vore åndelige
øvelser er, at vi lægger for hårdt ud.”
Den åndelige erfaring understreger
mådeholdet, ikke mindst når det
gælder fasten, og advarer mod de alt
for store ambitiøse åndelige projekter.
Bag disse lurer hovmodet nemlig, og
de bliver oftest kortlivede.
”En god ven fortalte, hvordan han på
den første dag i fasten, askeonsdag,
trak stikket ud til fjernsynet og
stillede det ind i et skab. En anden
sagde: ”Under fasten rationerer jeg
avislæsningen til to dage om ugen.”
”Når vi vælger noget fra, er det ikke af
foragt for kroppens og sindets behov.
I fastetiden afstår vi fra noget godt til
fordel for det større gode. Fastetiden
opmuntrer os til at genoptage de
bønner, der er forstummet i vores liv.
Via åndelig læsning får vi del i livets
brød under fasten. At fx gennemlæse
et helt skrift i Bibelen langsomt og forfra
– kan være en udmærket målsætning
for fasten. En anden kan være at følge
en bibellæseplan. Læs langsomt –
korte stykker ad gangen – så ordene
kan synke ind i hjertet.
” ….vi afstår i solidaritet med vores
brødre og søstre over hele jorden, som
dagligt ser Paradisets lukkede porte
spejle sig i tomme tallerkener og stum
lidelse. Fasten som solidaritetshandling
med den, der lider nød, må få praktiske
konsekvenser. Det kan fx komme til
utryk ved, at vi dagligt giver noget til
mission eller til andre indsatser for
mennesker i nød.
Hver aktiv ”fastehandling” som er
med til at ”løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd, at sætte
undertrykte i frihed og bryde hvert åg”
er et sandt udtryk for det, som profeten
Esajas kalder, den faste Gud ønsker
(Es 58:6)”
I 2012 tog jeg mod til mig og sagde
højt, hvad der var mit mål med
fasten. Det gjorde jeg af den enkle
grund, at jeg derfor nok ville blive
bedre til at fastholde fasten.
Det var for mig ikke realistisk at
følge den bibelske definition, der er
beskrevet i bjergprædiken, da jeg i
forvejen spiser meget lidt kød, men
jeg ønskede at skabe mere rum til
fokus på mit Gudsforhold ved at afstå
fra noget. Mit valg faldt på shopping
og søde sager.
Jeg bekendtgjorde derfor, at jeg
ikke ville foretage tøjindkøb og
indkøb af unødvendige ting til
hjemmet. Det blev en succes, og
jeg udvidede endog til pinse, hvor
en enkelt sommerting sneg sig ind.
Nu var det ikke sådan, at jeg var en
shopaholic, men mit focus var ofte
på en bytur eller rettere, hvis jeg
var i byen, så skulle jeg helst købe
noget med hjem. Det følte jeg en
vis tilfredsstillelse ved. Dette focus
forsvandt, og det var faktisk ikke
svært.
Det bedste er nu, at shoppegenet
er sat kraftigt på standby. Når det
viser sit ansigt gælder det som oftest
børnebørnene. Det står lidt værre
til med de søde sager, så den tager
jeg op igen i år. Pudsigt nok er det
blevet en trend, det med ikke at købe
tøj. Det er ikke længe siden, jeg i
aftenshowet så en yngre kvinde blive
interviewet om det samme, og der
findes sågar en gruppe på facebook
eller Twitter
Har jeg manglet noget? Nej.
I år?
Gentagelse af sidste år plus kraftig
reduktion af bilkørsel. Bilen må ikke
bruges i Strandby med mindre det er
til tranport af syge, eller det er meget
dårligt vejr. Indtaget af cola skal på
nul og mørk chokolade reduceres.
Jeg kan kun anbefale andre at lave
øvelsen, men det behøver ikke være
disse ting¸ men måske TV eller
computertid? Hov måske skulle jeg
også tænke på det.
Nej, der bliver også et 2014.
God faste
18 19