GODE RÃ D OM MALING - Center for Bygningsbevaring

GODE RÅD OM MALINGMED TRADITIONELLE MALINGSTYPER PÅ TRÆ OG MURVÆRKAF SØREN VADSTRUP ARKITEKT MAA

indholdindledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31. oliefarver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4linolie 5linoliefarve 8fabriksfremstillet linoliemaling 10spørgsmål og svar om linolie 11spørgsmål og svar om linoliemaling 12opskrifter 15A1 · linoliefarve, fremstillet af fernis 15A2 · oliefarve, fremstillet af rå linolie og andre planteolier 16A3 · linoliefarve, fremstillet af fernis 16A4 · tranfarve/fiskeoliefarve 182. limfarver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19fremstilling og anvendelse 19opskrifter 20B1 · limfarve af dyrelim=benlim eller hudlim 20B2 · limfarve af plantelim=celluloselim 22B3 · mosfarve=limfarve=afkog af carragen-alger [fra irland] 22B4 · limfarve af øl=ølfarve 23B5 · limfarve af malerlim=sichellim=kartoffelmelsstivelse 24B6 · limfarve af melklister [hvedemelsklister=fustagelim] 24B7 · svensk slamfarve=limfarve af afkogt rugmelsklister 24B8 · kaseinfarve=limfarve af kasein 263. temperafarver . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27fremstilling og anvendelse 27opskrifter 28C1 · lim-tempera af plante- eller dyrelim 28C2 · klister-tempera af melklister=fustagelim 28C3 · klister-tempera af kogt rugmel eller hvedemel 28C4 · kasein-tempera 28C5 · sæbe-tempera 29C6 · æggeolie-tempera 29C7 · vokskasein-tempera 30C8 · okseblods-tempera 304. pigmenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .315. gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .336. forhandlere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .337. litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .342raadvad centeret 2000

indledningDer kan være mange grunde til at maletræværket eller murværket på et hus. Detkan være på grund af farveglæde, traditioner,vaner eller for at understrege særligedetaljer. Udgangspunktet for de flesteaf de følgende 20 malingstyper til træværkog murværk er først og fremmest, atde skal bevare det bagvedliggende træ ellermurværk længst muligt. Derfor er dedækkende for sollyset (pigmenterede),porøse /diffusionsåbne så fugten i træværketeller murværket kan trænge ud ogsvagere end det materiale - det være sigtræet eller muren - som de stryges på.De 20 malingstyper er historiske, menbenyttes i høj grad også den dag i dag, tilbygningsrestaureringsopgaver, samt fornogles vedkommende, til nyt byggeri.Bindemidlerne i de her nævnte malingstyperbestår fortrinsvis af miljøvenlige oguskadelige materialer, der kan nedbrydesfuldt og helt i naturen. Det kan lyde paradoksalt,at malinger, fremstillet af så svagematerialer som linolie, mel, øl, kærnemælk,tapetklister, voks, blod etc. kan holde tilnoget som helst. For visse af malingernehar man imidlertid flere tusinde års erfaringer,og for andre kun århundreder ellerårtier.Malingsopskrifterne- og typerne er inddelti 3 kategorier efter deres bindemidler:1. Plante- og dyreolier, kaldt oliefarver2. Vandige lime, kaldt limfarver3. Blandinger af olie og lim, -temperafarverDe 20 malingstyper i denne publikationer alle gennemprøvede over mange år, oghar vist sig at være vidt forskellige. Nogleer "stærke", nogle meget svage og sarte,nogle er kun til indvendig brug og nogleholder fint udendørs, nogle er til høvlettræ og nogle til ru træ.• Ingredienserne til en række traditionellemalingstyper, der har været anvendt i Danmarkog Norden i mange århundreder: Linolie, kærnemælk,mel, æg, bivoks, tang, øl, jernvitriol,brun sæbe og mineralske jordfarver: Rød- oggulokker, rust, grønjord og sort. De mange ingredienserhar ikke været blandet tilfældigtsammen, men anvendt specialiseret for at opfyldesærlige æstetiske eller tekniske krav.foto: anne lindegaardDesværre er der meget få professionellemalere, der interesserer sig for, kender tileller kan fremstille og udføre disse gamlemalingstyper. Da kun få af de 20 malingstyperkan købes færdigfremstillede (linoliefarve,svensk slamfarve samt limfarve fremstilletaf celluloselim eller kaseinlim), er manderfor nødsaget til at fremstille dem selv.Men, for at vende tilbage til det æstetiskei at male sit hus, så viser praksis, at degamle malingstyper ofte er langt smukkere,både som helt nyopstrøgne- ogunder deres naturlige nedbrydning- endde fleste moderne overfladebehandlingsprodukter.Raadvad-Centeret, september 2000Søren VadstrupCenterleder, arkitekt m.a.a.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 3

1. oliefarverBegrebet oliefarve dækker over en rækkemalingstyper, hvis indhold består af vegetabilskeeller animalske olier, tilsat farvestofi form af fintrevne pigmenter.Den mest brugte oliefarve er linoliefarve/linoliemaling, der består af kogt linolie +pigment. Oliefarver kan dog også fremstillesaf andre planteolier såsom valmueolie,valnøddeolie og vajdolie. En varianter trætjærefarve, der består af pigmenterettrætjære (tyktflydende træolie, udvundetved en tør destillation af træ), evt. medlinolie i, samt tranfarve, der består af hvaleller sæltran/olie, knust harpiks og pigment.Oliefarver tørrer/hærder ikke ved fordampningeller lignende, men ved en kemiskproces, hvor olien optager ilt fra luften(oxidation). Herved udvider malingensig samtidigt i vægt og rumfang. Oxidationener stærkt afhængig af lys og tagerrelativt lang tid.Mange mennesker, og sågar også fagfolk,forveksler desværre ofte linoliemalingmed dens afløser fra 1950-erne, den syntetiskeoliemaling, også kaldt alkydmaling.Men de to malingstyper har faktiskikke ret meget med hinanden at gøre,hverken teknisk eller kemisk. Alkydmalingindeholder kunstharpiks som et vigtigtelement, hvad der gør malingen blank,hård, damptæt og usmidig. Derudoverindeholder den terpentin i relativt storemængder. Linoliemalingen indeholderkun kogt linolie, og ingen terpentin, og erderfor relativ mat og knapt så hård, merediffusionsåben og mere smidig.FarvestofferAlle pigmenter kan bruges til oliefarver,dog ikke visse ægte jordfarver som terradi siena, grønjord og kridt. Enkelte traditionellefarvepigmenter er endvidere giftigeog benyttes kun ved konserveringsogrestaureringsopgaver. (Se oversigt bagersti hæftet). Alle oxidfarver er ugiftigeog kan anvendes i oliefarve, dog kan oxidsortvære vanskelig at arbejde med pågrund af den meget lange tørretid.AnvendelseLinoliefarver kan anvendes på høvlet oguhøvlet træ såvel udendørs som indendørs- typisk på vinduer og døre. De øvrigenævnte oliefarver af trætjære ellertran anvendes kun udendørs.Særlige varianter af linoliemaling kan endvidereanvendes til rustbeskyttelse af jern.• En gammel linoliemaling kan altid kendes påden karakteristiske “slangeskinds-krakelering”.Denne sjældne og smukke overfladekarakterbør man ikke fjerne, men altid forsøge at bevareved at undgå voldsom afskrabning/slibningog i stedet påføre et tyndt lag linoliemaling.ill.: forfatteren4raadvad centeret 2000

LinolieLinolie er plantesaften fra frøene af plantenoliehør. Frøene skal være 2-6 månedergamle inden presningen, der kanforegå på tre måder: Ved kold presning,ved varm presning og ved ekstraktion.Den bedste kvalitet linolie fås ved koldpresning.Linolie tørrer eller hærder, som er detrigtige udtryk, på en meget speciel måde,idet den optager ilt fra luften. Ved dennesåkaldte oxidation omdannes linolien tilet helt fast og uopløseligt stof: Linoxyn.Ved iltoptagelsen udvider linolien sig omkring20 % i rumfang og vægt, hvilket eren fremragende egenskab i forhold til anvendelseni maling.%20a• Linolie fremstillet ved presning af frøene fraplanten oliehør. Ved presningen af de småbrune frø dannes der et meget næringsrigtrestprodukt kaldt “hørkagen”, som benyttes tilfoder. De ses her som små faste stænger.Olien skal lagres, renses og forbehandles vedkogning eller vaskning, inden anvendelsensom maling eller imprægnering.foto: anne lindegaardLinolie fås derfor i 5 variationer: Rå koldpressetlinolie, rå varmpresset/ekstraheretlinolie, kogt linolie (også kaldt fernis)og standolie. De to sidste er kogt vedh.h.v. 90-220 grader og 250-300 grader.Ved fremstillingen af fernis og standolietilsættes forskellige "sikkativer", derfår olien til at tørre hurtigere (såkaldt"fernis med tørrelse"). Man kan ogsåblæse luft eller ozon gennem den kogendeolie, hvilket også vil fremme tørreegenskabernefor den færdigkogte olie.100- 100 2 4 dage• Linoliens hærdningskurve. a: Den rene linolie,uden opløsningsmidler. Under hærdningenudvider olien sig næsten 20%, hvad dergiver linoliemalingen en uovertruffen vedhæftning.b: Hvis linolien tilsættes flygtige opløsningsmidlersom f.eks. terpentin sættes udvidelsenover styr, idet opløsningsmidlerne fordamper,før iltoptagelsen og udvidelsen finder sted.ill.: peder hald ”maleriets teknik“bgode råd om maling med traditionelle malingstyper 5

Iltoptagelsen sker ved hjælp af energi fravarme og solens UV-lys. Disse to faktorerer derfor nødvendige, udover ilt, for at fåolien til at hærde. Hærdningen frembringerimidlertid også selv en del varme,hvilket er baggrunden for, at linolienunder visse forhold kan selvantænde isammenkrøllede klude eller tvist. Efterendt brug skal alle linolieklude og lignendederfor enten bredes ud, brændeseller druknes i vand.Linolien er en meget fin-molekylær olie,som er i stand til at trænge godt ind i træ.Linolien indeholder ingen giftstoffer, ogkan derfor ikke bekæmpe råd og svamp itræet, men linolien kan virke forebyggendemod denne form for nedbrydning,ved at gøre træet mere vandafvisende.Det må stærkt frarådes at blande terpentini linolien - eller at anvende terpentinellerpetroleumsholdige "grundingsolier"(eller de såkaldte "træbeskyttelser" medop til 80% flygtige opløsningsmidler) påtræ, da disse stoffer vil trække træetsegne livsvigtige olie- og tjærestoffer medud, hvorved træet udpines, bliver merevandsugende og sprækker, og dets levetidforkortes. Det er det modsatte, der er behovfor.Forsøg har vist, at den rå, koldpressedelinolie har de mindste molekyler, 10-15gange mindre end den kogte linolie, hvilkethar betydning for oliens indtrængen itræ. Træets porer er 30 gange større endden kogte linolies molekyler og 300gange større end molekylerne i den rålinolie.Rå linolie0,000005-00001 mm (50-100 Ångstrøm)Kogt linolie0,0001 mmAlkydolie0,001 mmPlastemulsionsbidnemiddel0,5 mmPorediameter i træ0,03 mm• Molekylestørrelser i forskellige olier oggrundingsmidler til træ - sammenlignet medtræ's porestørrelse.Problemet er imidlertid, at man ikke altidkan være sikker på, at den rå linolie er"renset" godt nok for slimstoffer, hvilketkan medføre, at slimstofferne tiltrækkersorte lag af mug og skimmel på overfladenaf et linoliebehandlet stykke træ. Vedkogt linolie er der større sikkerhed for enrenere linolie, idet de fleste slimstofferudskilles ved kogningen. Man koger afsamme grund ofte linolien 2 gange for ensikkerheds skyld.Der findes dog et gammelt "trick" til atrense rå linolie. Har linolien lagret et halvtår og derved udskildt de primære affaldsogslimstoffer, kan man yderligere "vaske"linolien. Man blander den rå linolie meden trediedel varmt vand og ryster blandingengodt. Efter henstand i en halv dagstid skal blandingen dele sig i tre dele:6raadvad centeret 2000

Nederst vandet, i midten de hvide slimstofferog øverst: Den "vaskede", rå linolie.Denne tappes fra og resten hældesbort. På denne måde kan man også kontrollere,om den linolie, man har købt (idyre domme), nu også er i en kvalitet/renhed, der svarer til prisen.• Vaskning af linolie. Olien rystes kraftigtsammen med en trediedel varmt vand. Efternogle minutters henstand skal olien dele sig i3 dele, olien øverst, vand i bunden og i midtenen hvidlig udfældning af slimstoffer ogandre. urenheder. Hvis olien er helt ren, kommerder naturligvis ingen slimstoffer. Eftervaskningen skal olien igen blive klar og gennemsigtigog ikke grumset, som den ene oliepå dette foto.foto: forfatterenEt andet gammelt "trick" er at solblegelinolien ved at stille den i solen, bedst i etfladt, åbent fad, hvor man kan omrørevædsken let en gang om dagen. Ud overdette skal man også "sørge" for rigeligtsollys under processen! Foruden at gøreolien ganske lysegul, "lader" solens ultraviolettestråler linoliens hærdningsprocesop, så den foregår hurtigere, når olienskal opfylde sit formål som imprægneringeller maling.Det er en god idé, at behandle alt gammelttræ med lagret, rå eller kogt linoliefor at tilføre det "ny næring" i form afvandafvisende oliestoffer, som erstatningfor træets egne olier, der kan været fordampetog vasket ud genne årene. Erfaringerneviser, at selv mørkt og "blødt"træ, der ikke er decideret svampeangrebet,kan blive helt hårdt og vandafvisendeigen, ved at få tilført kogt linolie. Ligeefter linoliepåførslen bliver veddet, detgælder også relativt faste træstrukturer,helt blødt, ja, betydeligt blødere end før.Men efter 2-3 uger i lyset, hærder linolienhelt igennem og veddet bliver ganskehårdt. Man kan dog godt male med linoliemaling,3-4 dage efter påførslen.Man kan derimod ikke anvende hverkenrå eller kogt linolie i sig selv som overfladebehandlingpå træ. Linolieoverfladenbliver hurtigt nedbrudt af vand, fugt ogsollys. Men hvis man pigmenterer, isærden kogte linolie med mineralske pigmenter,får man en holdbar og dækkendelinoliemaling. Man bruger derfor rensetog lagret rå linolie til imprægnering ogkogt linolie til maling.NB.: Linolie kan under visse forhold selvantændei sammenkrøllede klude ellertvist. Efter endt brug skal alle linoliekludeog lignende derfor enten bredes ud, brændeseller druknes i vand.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 7

• 5 forskellige kvaliteter af linolie plus kinesisktræolie. De to lyse kvaliteter er beggekoldpresset linolie, mens de mørke olier kommerfra varmpresset linolie. I midten den almindeligerå koldpressede linolie, der skalvære lagret et halvt år og yderligere “vasket”.Til højre og venstre for denne, kogt linolie,ofte “for-iltet” under kogningen, ved at blæseilt gennem væsken. Yderst til venstre, linoliefernis,der er kogt og for-iltet linolie, yderligeretilsat sikkativer (tørrelse) for at hærdehurtigere. Den lagrede linolie “40 år” er fortrinsviset produkt, der bruges af kunstmalere.foto: anne lindegaardLinoliefarveLinoliefarve består normalt af rå eller kogtlinolie (hørfrøolie) hvori man blander (ellerriver, som det kaldes) fint pulveriserede(malede) uorganiske farvestoffer, de såkaldtepigmenter. Linoliefarve består såledesprincipielt kun af to ingredienser:Kogt linolie og pigment.Man kan også fremstille linoliefarve afrå linolie og pigmenter; men denne malingvil hærde langsommere og være “svagere”end linoliemaling af kogt linolie. Den“rå” linoliefarve er derfor fortrinsvis tiludvendig brug, f.eks på ru træ.Til vinduer skal der altid anvendes linoliemalingaf kogt linolie (linoliefernis)Vi har over 300 års erfaringer med linoliefarveher i landet, og mange af de udvendigebygningselementer af træ på ældrebygninger, som f.eks. vinduer og døre, derhar holdt i flere hundrede år, har aldrigværet behandlet med andet end linoliefarver.Det har bl.a. vist sig, at linolie oglinoliemaling arbejder godt sammen medtræ, fordi linolien er istand til at tilføretræet ny livskraft, og fordi linoliemalinger en dækkende, men samtidig smidig ogdiffussionsåben maling, træet kan ”ånde“8raadvad centeret 2000

Priser:Linoliemaling produceres stadig i bl.a.Danmark og kan købes færdigfremstillet iover 150 farvenuancer. Ved sammenligningaf priser med andre malingstyper, skal manvære opmærksom på malingens "tørstofindhold,d.v.s. bindemidler og pigmenter- uden de forskellige opløsningsmidler, herundervand, der fordamper og derfor ikkeindgår i malingslaget. I linoliefarve er tørstofindholdetomkring 115%, da linolien vokseri vægt og volumen under hærdningen.Plastmaling har et tørstofindhold på cirka40-50 %, idet de indeholder 50-60 % vand.Linoliemaling ”strækker“ og dækker derforca. dobbelt så langt som plastmaling.Problemet ved de færdigblandede produkterer, at man ikke altid kan gennemskue,hvad der er tilsat. I nogle tilfældeburde malerkodningen være højere endden ofte angivne 00-1, især hvis produktetindeholder sikkativ (tørrestof) i negativforening med konserveringsmiddel ogmåske også et fungicid (svampehæmmendestof). I visse tilfælde er der tilmedkonstateret tilsætning af opløsningsmidler- f.eks citrusolie eller vegetabilsk terpentin,formentlig tilsat for at fortyndemalingen. Hvis man af arbejdsmiljømæssigeårsager vil undgå disse produkter, måman forlange et udførligt produktblad fraforhandleren.Linoliemalingsproducenterne er for nyligtindgået i et nærmere samarbejde, med detformål at ”højne moralen“ i egne rækker.Fabriksfremstillet linoliemalingDer findes i dag en hel del færdigproduceredelinolieprodukter på markedet.Fordelen ved dem er, at en del af dem erblandet af farvepasta fremstillet på entrevalse. Olie og farvepigmenter er revetsammen - på god gammeldags maner - tilden fineste kvalitet farvepasta. Dennepasta blandes herefter op med linolie/linolieferneisog måske lidt standolie ( somgør olien blankere) og måske sikkativ/tørrestof.• På en farvefabrik - her Kunst- og Kirkemalerens- rives pigmenter og linolie sammen påen såkaldt trevalse, hvorved man sikrer en optimal,kemisk proces mellem pigmenterne oglinolien.foto: anne lindegaard10raadvad centeret 2000

Spørgsmål og svar om linolietil imprægnering af træHvad er forskellen på rå ogkogt linolie?Rå linolie er almindeligt presset hørfrøolie.Ved almindelig presning i en snegl(skruepresse), fås såkaldt koldpresset linolie.Man opnår et lidt større olieudbytteved at varmpresse olien, gennem en finformaling af frøene og en opvarmning ogpresning under højt tryk. Både den koldpressedeog den varmpressede linolieindeholder forskellige slimstoffer, f.eks.æggehvide og kulhydrater, der forringeroliens tørreegenskaber, og som derforskal fjernes før brugen. Dette kan ske vedat lagre linolien i et halvt år, hvor slimstofferneudskilles som et bundfald, ved"vaskning" eller ved opvarmning af olien.Slimstofferne tiltrækker også mug ogskimmel og kan medføre sorte "pletter" ien linoliebehandlet overflade.Ved opvarmning af linolien til ca. 280grader, endelig ikke kogning (370 grader),fås kogt linolie også kaldt fernis. Underopvarmningen udskilles slimstofferne,mest sikkert, hvis kogningen foretages togange, med afkølning og fjernelse afbundfaldet ind imellem. Som regel blæsesder også ilt til olien, for at "kickstarte" iltoptagelsen,samt eventuelt også såkaldtesikkativer, der ligeledes fremmer iltningen,og dermed hærdningen.Den kogte linolie er mørkere, lidt meretyktflydende, og har 10 gange så storemolekyler, end den rå. Til gengæld er den"renere" i forhold til slimstoffer, og hærderderfor hurtigere og er generelt mereslidstærk. Man anvender derfor traditioneltden rå linolie, der er totalt renset forslimstoffer, til imprægnering og denkogte og raffinerede linolie til maling.Kan linolien anvendes som"træbeskyttelse"?Hvis der med "træbeskyttelse" menes kemisktræbeskyttelse, defineret som entynd imprægneringsvæske, mest beståendeaf petroleum og terpentin, tilsatsvampebekæmpende giftstoffer, samteventuelt lidt alkydolie og lidt farvestof,må det for det første pointeres, at de flygtigeimprægneringsvæsker faktisk udpinertræet for dets egne vandafvisende oliestoffer.Derudover har de medbragte giftstoffer(fungicider) ikke nogen nævneværdigindtrængen i eller "beskyttende"effekt på træet på længere sigt. Linolienindeholder ingen opløsningsmidler ellersvampebekæmpende giftstoffer, og kan derforikke sammenlignes med "træbeskyttelse".Men linolien kan med fordel kompenserefor de naturlige træolier, som deterpentinholdige "træbeskyttelser" hardrevet ud.Kan linolie anvendes somoverfladebehandling?Nej. Linoliens primære anvendelsesområdeer som olie-imprægnering inde itræet. Her vil både den rå og den kogtelinolie mindske vandets indtrængen. Ioverfladen vil linolien hurtigt blive nedbrudtaf vand, sollys og ilt.Hvor langt trænger linolien ind i træet?Det afhænger helt af træsorten, dennes kvalitet,sugeevne samt om overfladen er vinkelreteller parallelt med marvstrålerne.Almindeligvis opsuger endetræet 10 gangeså meget som marvstrålerne, der løbervinkelret på årringene, der igen opsugerdobbelt så meget som en spejlskåretgode råd om maling med traditionelle malingstyper 11

flade, paralelt med marvstrålerne.I fyrrsplint kan opsugningen i endefladenvære cirka 2 cm, i fyrkerne under en halvcentimeter per døgn. Hvis der blandesflygtige opløsningsmidler som f.eks. terpentini linolien, vil det kun i begrænsetgrad fremme indtrængningen.Risikerer man at eventuelle svampesporeri træet får næring af linolien?Hvis man anvender ulagret og urensetlinolie i dårlig kvalitet, kan dette godtforekomme, da urenhederne kan næremug, skimmel og i værste fald svampe. Enordentligt renset linolie vil ikke kunnebekæmpe, men vil heller ikke nære dissemikroorganismer.Skal man blande "fungicider"(svampegiftstoffer) i linolien?Normalt ikke. Nyt træ skal normalt hverkenhave linolie eller linolie med fungicider.Her er 2-3 gange linoliemaling tilfuld og hel dækning, fuldt tilstrækkeligt.Gammelt og nedbrudt eller halvnedbrudttræ, som skal linoliemales, kan man indenselve malingspåførslen, olieimprægneremed rå linolie eller linoliefernis for at tilføretræet de manglende olie- og modstandsstoffer,til bl.a. at afvise fugt og vand.Virker træet meget mørkt, blødt og frønnet,er der et lettere svampeangreb igang,som man med fordel kan "bekæmpe" medca. 2% fungicid, tilsat linolien.Blandt de "fungicider", der i små mængderkan anvendes i linolie (og linoliemaling)henregnes ikke vandopløselige saltesom f.eks. zinksulfat, jernsulfat m.fl. Manskal anvende fungicider i oliefase, f.eks.grapefrugtkerneolien "Citric", ægte trætjæreel.lign.Spørgsmål og svar om linoliemalingKan man male linoliemaling ovenpåplastmaling, "Gori" eller alkydmaling?Både ja og nej. Linoliemalingen kan sagtenshæfte på disse produkter, hvis deførst er slebet let med sandpapir og affedtetmed salmiakspiritus eller andre effektiveaffedtningsmidler.Men hvis man ønsker at opnå linoliemalingensgode vedhæftning på selve træet,er der ingen vej tilbage: Man må rense altden "gamle" maling af og male fra bundenmed linoliemaling.En nemmere, og til en vis grad brugbar,"mellemløsning" kan være at skrabe ogslibe alt løs maling af og derefter maleover med linoliemaling. Man kan være såheldig, at plast- eller alkydmalingen holdergodt på de resterende, ikke afrensedefelter, og når disse bliver løse, skrabes derned til bunden, uden varme, og behandlingengentages.Hvad gør man, hvis linoliemalingenikke vil "tørre"?Man har formentlig gjort een eller flere affølgende fejl:1.Man har strøget linoliemalingen for tyktpå. Hvis malingen ligger i "søer" hærderden kun i en tyndt "skinagtigt" lag i overfladen.Under denne hinde får linoliemalingeningen ilt og hærder derfor ikke, ellermeget langsomt. Der er ikke andet atgøre end at skrabe det tykke lag maling afog starte forfra.12raadvad centeret 2000

2.Malingen har ikke fået UV-lys nok, fordidet malede emne befinder sig for mørkt.Tag emnet ud i lyset eller lej/lån en UVlampeog lys på malingen i ganske få timer.Så hærder den snart.3.Malingen indeholder for en stor del pigmenter,der hæmmer linoliens hærdning,f.eks. sodsort, zinkhvidt, ultramarinblåm.fl. Hav derfor ekstra tålmodighed.4.Linolie i malinger indeholder hærdningshæmmendeslimstoffer fra presningen,der ikke er fjernet ved lagring, "vaskning"eller "kogning".5.Emnet befinder sig i et klima med højfugtighed, meget lav temperatur eller totaltstillestående luft. Fysiske forhold, derkan nedsætte hastigheden i linoliens kemiskehærdningsproces. Ved meget højefugtprocenter kan der iøvrigt lægge sig etlag af skimmel på linolie- eller linoliemalings-overfladen,inden hærdningen.Hvor længe er linoliemalingenom at "tørre"?"Normalt" vil linoliemaling være "støvtør"på minimum 2 døgn, afhængig af ovenståendefaktorer. Malingsfilmen vil dog ikkevære gennemhærdet før efter 7-8 dage.Hærdningen kan speedes op til 10-12 timerved hjælp af sikkativer, der er forskelligestoffer, f.eks. kobolt, mangan, jern,der fremmer oliens iltoptagelse. Disse gørdog malingen sprødere og mindre smidig.Linoliemalingen "rynker", hvad er dergjort galt?Linoliemalingen er strøget på i for tykkelag med for korte intervaller. Farven erikke hærdet ordentligt op imellem behandlingerne.Den hvide linoliemaling gulner,hvad stiller man op?Hvid linoliemaling vil altid gulne ensmule i mørke og lysne igen, når der tilføreslys. Dette ses tydeligst på vinduesplader,hvor der har stået potteplanter. Nårpotterne flyttes forsvinder de mørkerepartier af sig selv. Den gullige tone kaniøvrigt dæmpes gennem et lille "optiskbedrag", ved at tilsætte en "knivspids" pariserblåteller brændt umbra pigment tilmalingen.Skal man anvende rå eller kogt linolietil linoliemaling?Man kan anvende begge dele. Traditioneltfremstilles linoliemaling af kogt linolie(linoliefernis), hvilket giver en stærkere,hurtigere hærdende og blankere maling.Linoliemaling, fremstillet af rå linolie ertilsvarende svagere, mere porøs, langsommerehærdende, mindre blank og mindreslidstærk, men derfor i nogle tilfældemere hensigtsmæssig på udvendigt træpå grund af sin porøsitet og smidighed.Kan man anvende linoliemalingsom "træbeskyttelse"?Se ovenfor under linolie. Linoliemalingkan ikke umiddelbart sammenlignes med"træbeskyttelse", da det anvendes megetforskelligt og har helt anderledes egenskaber.Man må heller ikke blande vandopløseligesalte i linoliemalingen, f.eks.zinksulfat i et forsøg på at gøre malingensvampe-hæmmende.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 13

Risikerer man at eventuelle svampesporeri træet får næring af linoliemalingen?Se ovenfor under linolie.Kan linoliemaling anvendes påBoracol-behandlet træ?Imprægneringsmidlet Boracol har så småmolekyler, at det kan trænge meget dybtind i træ. Da linolien dels har megetstørre molekyler, dels har en meget langhærdningstid i træ, da der ikke er ilt oglys til stede, kan man risikere, at Boracolen"presser" linolien ud af træet, hvorved detgiver sig til at "svede" linolie ud på overfladen.Omvendt er der set mange godeeksempler på samtidig anvendelse af Boracolog linoliemaling på bindingsværk; måskefordi trædimensionerne er noget større.Er linoliemaling miljøvenlig?Absolut. Linolien er et 100% naturprodukt,der er 100% nedbrydeligt, ugiftigtog derudover har en yderst god virkningog holdbarhed i forhold til det formål,den er produceret til.Hvad selve linoliemalingen angår, afhængerdens miljøvenlighed også af deøvrige ingredienser, der kan forekomme idenne, f.eks. pigmenter, sikkativer og opløsningsmidler.Konserveringsmidler erikke nødvendige her.Sikkativer(tørrestoffer) er ikke nødvendigeog opløsningsmidler er slet ikkenødvendige i malingen, så disse stofferkan vi se helt bort fra i denne lille miljøvurdering.Hvad pigmenterne angår, erdet fuldstændigt de samme, der indgår ialle andre malingstyper, i stort set sammeprocentdele, hvorfor praktisk talt alle malingerpå dette område er ligestillede.Nyere undersøgelser har vist, at linolie oglinoliemaling under den naturlige kemiskeproces, som hærdningen medfører,også udvikler en række flygtige organiskeforbindelser, bl.a. formaldehyd. Processener afsluttet efter ca. 7 dage, men da formaldehydbåde er allergifremkaldende ogogså anses for kræftfremkaldende, skalman ikke male større indvendige fladermed linoliemaling uden at foretage engrundig udluftning og evt. også undgå atbenytte rummet i en uge. Dette er iøvrigti tråd med den historiske anvendelse aflinoliemaling indvendigt i bygninger, derprimært begrænsende sig til decideredesnedkerarbejder som vinduer, døre, panelerog indfatninger, sjældent til størreindvendige væg- eller loftflader. Densamme afspaltning af flygtige organiskestoffer foregår iøvrigt også som en naturligproces fra andre oxiderende planteolier,som vi omgiver os med, bl.a. olivenolie,soyaolie o.s.v.Iøvrigt viser måleresultaterne, der i parantesbemærket ikke er foretaget medlinoliemaling, men med to linolie-emulgeredetemperamalinger, æggetempera ogkaseintempera, (hvad der kan indebæreen forskel), at tilførslen af sikkativer tilolien samt forekomsten af urenheder iform af ikke udfældede slimstoffer, fremmerde uheldige kemiske "sidereaktioner"under hærdningen. Derudover må manformode, at de forskellige pigmenter ogfyldstoffer i malingen også påvirker de kemiskeprocesser under hærdningen, herunder"sidereaktioner".14raadvad centeret 2000

OpskrifterA1: linoliefarve, fremstilletaf fernis1 liter kogt linolie (linoliefernis) tilsættesca. 0,5 kg tørfarve. Den præcise mængdetørfarve afhænger af farven, produktet ogolien. Man fremstiller først en tyk pasta,som røres godt sammen, hvorefter der tilsættesmere linoliefernis, til malingen erpassende strygbar og dækkende. Der kanevt. tilføres max. 5% såkaldt "tørrelse" eller"sikkativ" for at forkorte malingenstørretid. Fernissen vil endvidere ofte væretilført tørrelse under fremstillingen.Hvid linoliemaling fremstilles af 2 hvidepigmenter: Titanhvidt og zinkhvidt i forholdet(80% titanhvidt og 20% zinkhvidt).Titanhvidt giver en porrøs, diffusionsåbenog slidsvag maling, mens zinkhvidtgiver en meget tæt, hård og slidstærkmaling.egenskaber:Halvmat, ofte med synlige penselstrøg. Farvengulner let i mørke, men bleges igen af lys.tørretid:48 timer - afhængig af pigmentet, tilstedeværelsenaf UV-lys og ventillation.anvendelse:Indvendigt og udvendigt høvlet træ, især tilvinduer og døre, sjældnere på gulve, væggeog trælofter.holdbarhed:10-15 år. Bør vedligeholdes efter 5-10 år,alt efter husets placering, ved at påstrygelinoliefernis udefra.foto: anne lindegaard• Linolemaling til rustbeskyttelse af jern skalbygges op af 3 lag:1) Påførsel af kogt linolie, uden sikkativer.Hærdning i 1-2 døgn i lys.2) Et tyndt lag jernmønje (kogt linolie medpigmentet Hæmatit). Hærdning i 2 døgn.3) Et tyndt lag jernmønje (kogt linolie medpigmentet Hæmatit). Hærdning i 2 døgn.Herpå kan der yderligere males med en vilkårligmaling, f.eks. grafitgrå.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 15

A2: oliefarve, fremstillet af rå linolieeller andre rå planteolierFremstilles som opskrift A1, linoliefarvemed fernis, idet der anvendes rå linolie,rå valmueolie eller rå valnøddeolie i stedetfor fernis. Planteolien skal være "tørrende"(oxiderende) for at kunne bruges til maling.Olivenolie, soyaolie, vindruekerneolieetc. kan derfor ikke anvendes. Underalle omstændigheder kræver linoliefarveaf rå linolie m.v. at der sættes sikkativer(tørrestoffer - læs, hvor meget på emballagen)til malingen for at opnå en tørretidindenfor en uge.egenskaber:Helmat. Vejrfast og ikke afsmittende.tørretid:48 timer - hvis der anvendes sikkativer.Ellers længere.anvendelse:Fortrinsvis på udvendigt ru træ.holdbarhed:Ca. 10 år. Bør vedligeholdes efter 5-10 åralt efter husets/træets beliggenhed. Vedligeholdelsenforetages ved påstrygning aflinoliefernis eller rå linolie.A3: trætjærefarvetrætjæreTrætjære er et naturprodukt fremstilletved en tørdestillation af fyrretræets safterm.m. Fremstillingen har siden jernalderen,og stadigvæk visse steder, foregået vedmilebrænding af gamle fyrrestubbe ogandet harpiksfyldte fyrretræ. Vi har derfor,her i Norden meget lange erfaringermed fremstillingen, brugen og egenskaberneved trætjæren. Den har bestået sinprøve i århundreder. Bl.a. har de norskestavkirker fra 1300-tallet altid været vedligeholdtmed trætjære. En variant er birketjæresamt bøgetjære og asketjære.Trætjære af fyrretræ er dog erfaringsmæssigtden bedste p.g.a. harpiksindholdet.• På Gotland og enkelte steder i Norge ogFinland fremstiller man stadig milebrændttrætjære ved en meget arbejdskrævende ogvanskelig proces. De tætstablede, harpiksholdigefyrrestød m.m. opvarmes ved en lukketforbrænding i en tildækket mile, hvorved harpiksenog træsafterne, såkaldt trætjære, “varmes”ud af træet. Trætjæren er lysebrun tilrødlig lysebrun. Det forkullede træ i milen farverden sidst udvundne tjære mørkere brun.foto: anne lindegaardTrætjæren er imidlertid p.g.a. sin ofte lavteknologiskefremstillingsform meget variereti kvalitet, farve og konsistens. Analyserhar vist, at den består af ca. 500 enkeltstoffer,hvis sammensætning i tjærenafhænger af milebrændingens temperaturog hastighed. Blandt disse stoffer er terpentin,fenoler, kreosot, træsprit og trækul.Tidligere inddelte man trætjæren iklasser efter kvaliteten. Den lyse, tyndetjære, næsten klar som vand, der komførst ud af milen, var den bedste. Senere ibrændingen blev trætjæren mere og mere16raadvad centeret 2000

sort af trækul, tykkere og med et størreindhold af vand.Idag fremstilles meget trætjære industrielt,ved en tørdestillation af forskelligetræarter i en såkaldt retorterovn. Detskulle give et mere ensartet produkt, derdog hævdes at stå tilbage for den milebrændtetrætjære i kvalitet. I det omfangman ved milebrændingen benytter f.eks.meget harpiksfyldte fyrrestybbe, rensetfor splintved og urenheder, er dette rigtigt.Der savnes idag, en kvalitetsnorm fortrætjære, der f.eks. angiver harpiksindholdet,men som også deklarerer entydigt,hvilken træsort, der er udgangspunktet,h.v.v. fyrretræ, birketræ, asketræ,bøgetræ m.fl.stenkulstjæreI slutningen af 1800-tallet opstod der,som et biprodukt fra gasværkerne, et nyttjærelignende stof, kaldet stenkulstjære.Denne nye tjære var langt billigere endtrætjæren og udkonkurrerede hurtigtdenne. Mange forveksler desværre stadigde to produkter, selv om de er vidt forskellige.Den mest synlige forskel er, attrætjæren er lysebrun og en smule gennemsigtig,mens stenkulstjæren er kulsortog asfaltagtig.Faktisk er stenkulstjæren direkte uhensigtsmæssigsom overfladebehandling påtræ. For det første trænger kultjæren ikkeind i træet, men lukker tværtimod overfladenmed en hård og stenagtig skal, derofte medfører rådskader i træet, fordivandet spærres inde. Stenkulstjære benyttesdesværre meget til sortmaling afbindingsværk her i landet, hvilket er enstor misforståelse. For det første er stenkulstjærensom nævnt et relativt nyt produkt,der ikke har nogen lang traditionbag sig, for det andet medfører kultjærenskader på træet og for det tredie findesder langt bedre malingstyper til bindingsværk,der både er teknisk bedre,smukkere og kulturhistorisk mere korrekte.Stenkulstjære er idag forbudt ihandelen p.g.a. skærpede miljøkrav.fremstilling af trætjærefarveTrætjæren kan anvendes direkte udenfortynding, hvilket dog enten kræver opvarmningaf tjæren (max. 60 grader C -foretages i vandbad) eller varmt vejr, idettjæren i ren form er ret tyktflydende.Trætjærens egen farve er lysebrun og laserende,men mørkner noget med tiden.• Trætjærens karakteristiske overflade medden meget specielle “krokedilleskinskrakelering”,der indtræder efter få måneder.foto: forfatterenØnsker man at bruge trætjæren som bindemiddel/limstoftil en farvet overfladebehandlinger det en fordel, men ikkenødvendigt, at fortynde den. Man kanf.eks. fortynder 1 liter trætjære med 1 literrå linolie. Er blandingen for tyktflydende,hvilket som nævnt afhænger afvejret og temperaturen, kan man yderligereiblande et fortyndingsmiddel, sprit,gode råd om maling med traditionelle malingstyper 17

terpentin, petroleum eller klar "træbeskyttelse".Denne blanding tilsættes enpassende mængde "farve-pasta", fremstilletud fra en smule trætjære eller linolierørt godt op med farvestoffet (pigmentet).Farvepastaen må gerne "stå i blød" nattenover, før det røres i trætjæren. Der skalogså røres jævnligt i malingen, under arbejdet,da pigmenterne ellers bundfældersig.egenskaber:Helmat og relativt ru og changerende overfladeog udseende. Vejrfast, ikke afsmittende.Lugter af trætjære i starten. Blegner i sollysog mørkner i skygge. I våd tilstand, f.eks. efterregnvejr, får farven et hvidt skær (forsæbning),som dog forsvinder igen i tør tilstand.tørretid:Ca. 2-3 uger.anvendelse:Kun udvendigt på uhøvlet træ. Skal strygesså tyndt som muligt på træet.holdbarhed:Ca. 5-10 år. Kan vedligeholdes efter behovmed påstrygning af linoliefernis.• ”Halvvejshuset“ i Sisimiut i Grønland opførti 1852 og malet med tranmaling efter opskriftenher på siden. Det skete sidste gang i1930erne; men væggene er også, her i 1997,noget “trængende”.foto: forfatterenA4: tranfarve/fiskeoliefarveEn gammel grønlandsk opskrift angiver 2kg. tran (af sæl- eller hvallever eller -spæk)tilsat 300 g knust harpiks og ca. 1 kg.engelskrød farvepigment.Sammenblandingen udføres i kogendetilstand, idet man starter med at varmelidt af trannen op til kogepunktet, hvorefterden knuste harpiks blandes i og tilsidsttilføres resten af trannen. Når blandingenkoger tilsættes pigmentet underomrøring.Ved fremstilling over bål skal man passepå, at trannen ikke begynder at brænde. Iså fald skal man hurtigt lægge et tætsluttendelåg på gryden.Man kan også anvende torskelevertransom bindemiddel, og blande farvepigmentetheri uden kogning. Fiskeoliefarve medtorskelevertran lugter knapt så krafigtudendørs og tørrer på nogle få uger, afhængigaf farvepigmentet.egenskaber:Helmat og relativt ru og varieret overfladeog udseende. Vejrfast, ikke afsmittende.Lugter af fiskeolie i starten!tørretid:Ca. 2 uger.anvendelse :Udvendigt på uhøvlet træ.holdbarhed:Ca. 10 år. Bør genbehandles efter 5-10 årmed påstrygning af linoliefernis.18raadvad centeret 2000

2. limfarver• Limfarve et oftesmukkest i kraftigefarver på grund af densærlige “lysende” overfladekarakter.Yderligereomkranset af hvide ellergrå lister eller paneler,står de mættede farversærligt lysende og flotte.foto: forfatterenLimfarve er en fællesbetegnelse for enrække malingstyper, fortrinsvis til indendørsbrug, fremstillet af en vandig lim,hvori der tilsættes en vis mængde pigment(tørfarvepulver). Alle limfarver er ivandfase (vandige/vandfortyndbare) ogde tørrer/hærder, så snart vandet er fordampetbort fra limstoffet.AnvendelseDe fleste limfarver kan kun anvendesindendørs, hvor de generelt vil stå helmatte,farvemættede og meget smukke.De er til gengæld temmelig sarte overforslid, fedtpletter og stænk af vand, somkun kan fjernes ved genopmaling. Limfarvernesmest attraktive egenskab er denssmukke lysreflektion, som skyldes at pigmenterneligger ”utildækkede“, heltfremme i overfladen af malingslaget.FarvestofferAlle pigmenter kan anvendes, dog kanTerra di Siena være vanskelig at blandemed visse lime. Hvid limfarve fremstillesmed slemmet kridt som farvestof. Vissetraditionelle farvepigmenter benyttes kuntil konserverings- og restaureringsopgaver,da de er giftige. (se bagerst i hæftet).Alle oxydfarver er ugiftige og kan benyttes,dog kan oxydsort være vanskelig atarbejde med.Især kraftige farver, røde, grønne ellerblå, uden hvidt i, vil komme til at stå meden fløjelsagtig lysreflektion. Farverne fårofte et smukkere udseende ved, at manblander en lille smule sort pigment i.Man "snavser farven lidt til", som malerneudtrykker det.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 19

Såfremt limfarven ønskes i en særlig nuance,blandet af flere grund-pigmenter,kan disse enten blandes i een og sammefarvepigmentpasta eller hver for sig ivand, og hældes sammen. Vurderinger affarvenuancer i limfarve bør kun ske idagslys, aldrig i kunstlys. Det sammegælder selve malingen med limfarve.Genmaling på limfarveNår limfarvelaget er blevet gammelt ogslidt, kan man enten vaske den gamlefarve ned med rent vand, hvorefter væggen,efter behørig tørring, nymales medfrisk limfarve. Metoden er den, at manopbløder det gamle farvelag med vand ogen bred pensel (anstryger), hvorefter farvelaget"trækkes" af med en svamp, derhyppigt skylles af i rent vand. Man undgårherved, at farven løber ned ad væg og gulv.En anden metoder er, at påføre det gamlefarvelag en "spærregrund" af sæbevand(0,5 kg brun sæbe til 3-4 liter varmtvand). Når væggen er helt tør, kan denforsigtigt nymales med limfarve.Sidstnævnte behandling kan også anvendessom forbehandling ved "pletreparationer".Hvis man har opbevaret rester afden oprindelige limfarve i en spand, iform af indtørrede klumper, kan disse rivespå et rivejern, blandes op i en passendemængde vand og derefter fungeresom ny limfarve, uden yderligere iblandingaf limstof.AndetOpbevaring af limfarve over længere tidsker bedst i plastspande med tætsluttendelåg. Jern- eller blikemballage vil rethurtigt ruste. Limfarve af kridt kan givesig til at rådne i spanden, hvis det stårubrugt i lang tid. Det samme kan ske, hvisen limfarvet væg opfugtes langvarigt.Limfarve males med en bred limfarveanstrygeri frisk tempo og med øvet hånd.OpskrifterB1: limfarve af animalsk lim/dyrelim (benlim eller hudlim)Hudlim fremstilles af ugarvede huder,ofte hudaffald fra garverierne, hvor manved bl.a. kogning, udvinder limstoffet glutin.Limen kaldes også for læderlim ogsælges som pulver- eller pladelim. Hudlimudvundet af kaninskind har en ekstra godlimkraft og er derfor anvendelig til limfarve.Denne lim kaldes "harelim", formentligefter det tysk: "Haar" for hår.Benlim udvindes ved kogning af affedtededyreknogler, brusk og horn. Limen kaldesogså snedkerlim og sælges som knust limeller perlelim. Benlimen går for at væreknapt så limstærk som hudlim, hvorforden ofte foretrækkes til limfarver.Man starter fremstillingen af limfarvemed at udbløde farvestoffet i form af farvepigment(tørfarve) i vand. Som tommelfingerregelfor den mængde farvestof,man skal bruge, kan man tit regne med et1 kg. farvestof til 1 liter færdig limfarve.Da de enkelte pigmenter suger højst forskelligemængder limstof, kan dette kunbetragtes som en grov tommelfingerregel.Herom senere. I første omgang udblødesfarvepigmentet i den halve mængde vand,altså 1 kg. farvestof til 0,5 liter vand. Udblødningenskal vare et halvt døgns tid,således at alle pigmentkornene er godtvandmættede. Rør herefter "pigmentpastaen"godt igennem.20raadvad centeret 2000

Herefter fremstilles en limmængde, svarendetil lidt over halvdelen af denmængde færdig limfarve, man skal bruge.Hudlimen hældes i koldt vand, så dencirka fylder det halve af vandmængden. Iløbet af nogle timer vil limen "kvælde"(udvide sig) ved vandoptagelse. Herefteropvarmes blandingen af vand og lim i etvandbad. Blandingen må ikke koge!5/6 af pigmentpastaen hældes i en malerbøtte,der tilsættes ca. 5/6 af denendnu varme lim og der røres godt rundt.Konsistensen skal være som tykmælk.Hvis konsistensen er for tyk, kan der tilføresmere vand.Til slut foretages et prøveopstrøg af denforeløbige limfarveblanding, helst på enoverflade, svarende til den man skal malepå. Når prøveopstrøget er tørt, evt. fremskyndetmed en varmeblæser eller hårtørrer,kan man undersøge om limfarvener for limsvag eller for limstærk. Smitterfarven af ved berøring, er den for limsvag,og skal tilføres mere limstof. Er farven forblank, uden limfarvens karakteristiske lysreflektion,skal der tilføres mere farvepigmentpasta.Man gentager procedurenmed prøveopstrøgene, indtil limfarven ertilfredsstillende.Limfarven kan påføres på enhver sugendebund: Grundpapir, finpuds, høvlet ellerru træ. En forbehandling med en tyndsæbeopløsning (0,5 kg brun sæbe i 3-4liter varmt vand) vil erfaringsmæssigtgøre påføringen lettere, idet den helt optørredesæbe mætter bunden og forsinkerlimfarvens indtrængen, hvorved der letterekan arbejdes vådt i vådt.Limfarve påføres med en såkaldt "limfarve-anstryger"- d.v.s en relativ bredpensel med hårbørster ordnet i bundter.Den ligner en blød, gammeldags kalkekost.For at undgå skjolder, påføres malingen"vådt i vådt" med let hånd, hvilketbetyder, at penslen ikke må føres tilbagepå områder, som allerede er halvt optørrede!Farven vil normalt dække efter eenstrygning, men hvis der af een eller andengrund kræves to strygninger, skal malingenvære tørret helt op mellem strygningerne.Ved farveskift vaskes den gamle limfarvehelt ned med varmt sæbevand. Alternativtkan 1 til 2 lag sæbeopløsning også anvendesved nymaling og farveskift, hvorden optørrede sæbe virker som "spærre"mod det gamle malingslag.egenskaber:Helmat med smuk lysreflektion. Korrekt udførtlimfarve smitter ikke af, men er hverkenslidstæk eller vaskbar.fedtpletter:Kan ikke fjernes.tørretid:2 timer afhængigt af bunden.anvendelse :Kun indvendigt på sugende bund: Grundpapir,tør finpuds, høvlet eller ru træ.Meget glathøvlet træ skal slibes i overfladenmed sandpapir før det limfarves.holdbarhed:Meget forskelligt alt efter forholdene.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 21

Forholdet mellem limpulver og vand fremgåraltid af emballagen, men er i de flestetilfælde 1 del lim til 25 dele vand. Selveblandingen af limfarven sker på sammemåde som beskrevet under "limfarve afanimalsk lim". Farvestoffet udblødes i vanddagen før brug, i en ikke for tynd konsistens.Limstoffet fremstilles efter opskriftenpå pakken. Dette skal også ske i god tid.Limstoffet og farve-pastaen befinder sig ihver sin spand. I en tredie spand hælderman nu 5/6 af limstoffet sammen med5/6 af farve-pastaen og foretager et prøveopstrøg,som skal tørre helt op. Smitterlimfarven af, tilsættes mere lim, er farvenfor blank, tilsættes mere farvepasta. Erselve malingen for tyk, tilsættes merevand. Konsistensen skal være som ymer.• Limfarvet loft fra en lejlighed iSt. Kongensgade.foto: flemming jensenB2: limfarve af celluloselimCelluloselim fremstilles ved findeling ogbl.a. ludbehandling af nåletræers cellestof.Celluloselim er således en såkaldtvegetabilsk lim (plantelim) og går ogsåunder navnene "tapetklister" eller methylcellulose.Den forhandles i pulverform oger det mest almindelige limstof til limfarver,da den er hurtig og nem at røre op ialmindeligt koldt vand.Celluloselimen er mere elastisk end denanimalske lim, hvorfor selv en "overlimet"farve ikke vil skalle af. Tørringen af farvensker ved, at vandet fordamper. Limstoffeter ugiftigt.egenskaber:Helmat med smuk lysreflektion. Limfarvesmitter ikke af ved berøring, men er hverkenslidstæk eller vaskbar. Fedtpletter kan ikkefjernes!tørretid:2 timer.anvendelse:Kun indvendigt, og kun på sugende bund:Grundpapir, finpuds (tør), høvlet eller ru træ.holdbarhed:Meget forskelligt, efter forholdene.B3: mosfarveLimstoffet i mosfarve, det såkaldte "islandskemos" har hverken noget med Islandeller mos at gøre. Det består af etvandigt afkog af carrageen-tang, som bl.a.findes langs Irlands kyster.Mosfarve er specielt egnet til loftmaling,idet limstoffet dels er meget svagt, hvadder både gør farven let at vaske ned igenved nymaling, og dels efterlader densmukkeste helmatte og ekstremt lysreflekterendeog klare overflade. Endvidere harmosfarven en god "viskositet", der gør, atfarven ikke "løber" ned ad penslen. Somfarvestof bruges slemmet kridt.22raadvad centeret 2000

• “Islandsk mos” er i virkeligheden afkog af tangplanten carrageen, der vokser langs Irlandskyster. Tangplanten er blåviolet (til højre), men bliver hvid, når den skylles op på stranden, hvorden kan samles, renses og koges til lim. I Irland spiser/drikker man dette afkog, der er meget vitaminrigtog nærende. foto: forfatterenMosfarve fås i færdigblandede pakker, derblot tilsættes vand.PåføringMosfarve skal stryges på med en passendepensel eller kost. På lofter skal man strygeparallelt med vinduesvæggen, og "væk"fra denne - d.v.s fra lyset mod mørket, iparallelle strøg. Derved vil eventuellestød og overlapninger komme til at liggemod lyset, og vil derfor ikke ses.Mosfarvning af lofter kræver en let, hurtigog øvet hånd, hvis man vil undgåskjolder og striber!egenskaber:Helmat med smuk lysreflektion.Smitter af!tørretid:2 timer.anvendelse:Kun indvendigt, og kun på sugende bund:Grundpapir, tør finpuds, høvlet eller ru træ,fortrinsvis til lofter.NB.: Mosfarve bør kun anvendes til deplane loftsflader, aldrig til maling af eventuelleskukdekorationer. Den tykke mosfarvevil "fylde" detaljerne i stukken op på engrim måde. Brug i stedet almindelig "tynd"limfarve af animalsk lim eller celluloselim,der eventuelt "sprayes" på for ikke at sløreformen.B4: ølfarveØlfarve fremstilles ved at blande tørpigmenti øl (Lagerøl: Rød Tuborg eller"Gamle Carlsberg" siges at være bedst)således at malingen er passende stygbarog dækkende.Til mindre arbejder, f.eks. dekorationsmaling,træ- eller marmorimitation, blandesølfarven ofte på en palet. Pigmentet anbringessom tørfarve på paletten, evt. blandetsammen af flere tørfarver. Man dypperherefter penslen i øllet og blander farventil passende strygbarhed på paletten. Deranvendes f.eks. en kunstmalerpensel.gode råd om maling med traditionelle malingstyper 23

Ølfarven er ikke vandfast og ofte laserende.Den kan dog gøres vandfast medlakering med spritlak over ølfarven.egenskaber:Helmat med smuk lysreflektion. Smitter ikkeaf ved berøring. Dog er visse pigmenter laserende,d.v.s at en dækkende farve skalpåføres i 2-3 strygninger.tørretid:1-2 timer.anvendelse:Kun indvendigt på sugende bund: Grundpapir,finpuds (tør), høvlet eller ru træ.B5: limfarve af stivelse[malerlim eller sichellim]Limstoffet blandes med pigmentet, somskal være oprørt som en tyk pigmentpastai vand. Der justeres med vand ogklister, til limfarven er passende strygbar,dækkende og smitfri. Dette kontrolleresmed eet eller flere prøveopstrøg som beskrevetunder recept B1.Hvis limfarven skal henstå i længere tid,er det nødvendigt at tilføre et konserveringsmiddel,f.eks. Atamon.Egenskaber, tørretid og anvendelse ersom limfarve af celluloselim, dog har limfarveaf melklister en større tilbøjelighedtil at blive skimlet, hvis den limfarvedevæg er langvarig fugtig eller kold.Limstoffet "malerlim" eller "Sichellim", derkan købes som færdige pulvere, er fremstilletud fra kartoffelmel. Limpulveret blandesmed vand og henstår i 5-10 min., hvorefterlimfarven fremstilles som beskrevet underLimfarve af animalsk lim, (B1).Egenskaber, tørretid og anvendelse ersom limfarve af celluloselim.Denne limtype blev traditionelt anvendtved trykning af tapeter.B6: limfarve af melklister[fustagelim]Bindemidlet fremstilles ved at udrøre enpassende mængde hvedemel med koldtvand til en klumpfri dej, der under stadigomrøring langsomt tilsættes kogende vand,indtil der dannes en klumpfri, geléagtigmelklister. Man kan også købe melklisterfærdiglavet under navnet "fustagelim".• Ingredienser til limfarver. Kaseinfarve:Kærnemælkog hjortetaksalt. Celluloselimfarve:Tapetklister. “Svensk slamfarve:Rugmel. Ølfarve:Øl. Æggehvidefarve:æggehvide.foto: anne lindegaardB7: limfarve af kogt rugmel[svensk slamfarve]Denne limfarve kaldes i sin klassiske rødbrunefarve for "svensk rödfärg". Den ertil udendørs brug og især kendt fra deutallige "svenskrøde" træhuse. Malingen24raadvad centeret 2000

kan dog sagtens fremstilles i andre farver:Gul (gulokker), sort , brun (umbra), hvid,blå eller grøn. Det ældste og mest benyttedefarvepigment er "Falurød", et biproduktfra kobberudvindingen på StoreKopparberg ved byen Falun i Midtsverige.En opskrift på "Svensk slamfarve" fra begyndelsenaf 1700-tallet lyder:Svensk Slamfarve kan købes færdigtfremstilleti 5 forskellige farver : Ægte FaluRödfärg, Lys Falu Rödfärg, Falu Ocra, FaluTerra og Falu svart. Der findes dels forhandlereaf dette i Danmark, ellers må man gåtil producenten, Stora Kopparberg, forkortetSTORA, S-791 80 Falun, Sverige."2 kg. jernvitriol opløses i 50 liter kogendevand. I denne opløsning indpiskes 2 til 2,5 kgfintmalet rug- eller hvedemel. Efter et kvarterskogning og omrøring tilsættes under flittigomrøring 8 kg. rödfärgspigment. Denne blandingkoges yderligere et kvarter, hvorefter malingener færdig. Der kan eventuelt yderligeretilføjes 1-1,5 liter linolie, trætjære eller fiskeolie(tran) for at forstærke malingen".Praktiske forsøg har vist, at en kogetid påcirka 4 timer giver malingen en størreklæbrighed og dermed bedre vedhæftningog holdbarhed. Tilsætningen af linolieeller trætjære kan måske kompenserefor dette, men gør til gengæld slamfarvenmere "malingsagtig" med risiko for "filmdannelse"og afskalningJernvitriolen virker først og fremmest algehæmmende.Da jernvitriolen ruster medtiden, mørknes farven mere og mere. Vedlyse farver samt gul, grøn og blå brugesderfor zinkvitriol (zinksulfat) i stedet forjernvitriol som algebekæmpelsesmiddel.Trods produktudvikling kan Falu rödfärgstadig indeholde bly - faktisk helt op til0,15 vægtprocent i den færdigfremstilledemaling. Farven virker samtidigbrandhæmmende.• Et splinternyt træhus i Danmark, malet medsvensk slamfarve i den berømte falu-røde farve.foto: arne høigode råd om maling med traditionelle malingstyper 25

Slamfarve kan vedligeholdes meget enkeltog billigt ved at børste overfladen med enstiv børste, så snavs, løs farve etc. forsvinder,hvorefter der stryges et nyt lagfarve på. Man skal endelig ikke begyndeat rense helt i bund.egenskaber:Helmat. Vejrfast, men ikke vaskbar. Dækkernormalt efter een strygning.tørretid:2 timer.anvendelse:Kun på ru, veltørret træ.holdbarhed:Ca. 10-15 år.Mørke farver holder bedre end lyse.B8: limfarve af kasein[kaseinfarve]100 g. tørkasein udrøres i 200 ml. vand.Der tilsættes nu yderligere 800 ml. vand,som er varmt, men ikke kogende. Underomrøring tilsættes herefter 20-25 g. hjortetaksalt(ammoniumhydrogencarbonat)for hver liter kaseinopløsning. Underdenne proces sker der en kraftig opbrusning,hvorfor man fra starten skal anvendeen rigelig stor blandebøtte. Nårlimstoffet er bruset af, tilsættes der 5 ml.Atamon (anti-skimmelmiddel) per liter.I stedet for tørkasein kan man bruge 200 g.kvark som blandes i 1 liter varmt vand,hvorefter der tilsættes 20-25 g. hjortetaksaltfor hver liter kaseinopløsning samtAtamon.Dette limstof tilsættes nu farvestoffet (ca.0,5 kg. pigment til 1 liter limstof - afhængigaf pigmentet). Man fremstillerførst en lidt tykkere pigment-pasta, somrøres godt igennem. Derefter tilsættesmere limstof til en passende strygbarhedog dækkeevne. Malingens smitfrihed kontrolleresog justeres gennem prøveopstrøg.egenskaber:Helmat. Vejrfast men ikke vaskbar.tørretid:0,5 time.anvendelse:Indendørs på puds, grundpapir, gipspladeeller træ. Udendørs på uhøvlet træ samtpuds. Kaseinfarve kan bl.a. anvendes påhelt ny puds, idet farven vil indgå i enkemisk binding med den basiske pudsbund.holdbarhed:5-10 år.kalk-kaseinfarveEn variation af kasein-limfarven fremstillesved at blande en sjat kasein - enten iform af tørkasein, udrørt i varmt vand, elleri form af kærnemælk (uhomogeniseret),skummetmælk eller kvark - i hvidtekalkeller kalkvand. Kalkfarven kan hervedbære mere farvepigment, fordi kaseinengiver kalken en større limkraft. "Forstærkning"af kalken med kasein benyttes derforofte ved kraftige farver (røde, blå,grønne eller sorte) bl.a på ”opstregede“bindingsværkstømmer. Man skal dog væreopmærksom på, at man ændrer kalkfarventil en limfarve, hvilket påvirker bindingentil bunden, overfladespændingenog hærdningsprocessen.Dette er ikke mindst af betydning påmurværk og puds, hvor den “ægte” kalkfarveuden kasein anbefales.26raadvad centeret 2000

3. temperafarverfoto: anne lindegaard• Ved tempera-farver blander man limfarver ogoliefarver sammen, hvorved der opstår en “vandig”,hurtigtørrende og rimelig stærk maling.I praksis blander man en limfarve først og hælderrå eller kogt linolie i denne. Malingen kankonserveres med Atamon, jern- eller zinkvitriol.Temperafarver (udtales ['tempera] medtryk på første stavelse) er fællesbetegnelsenfor en række malingstyper, der kananvendes såvel indendørs som udendørs,og som er fremstillet af en blanding irette forhold af en vandig lim (emulsion)og rå eller kogt linolie plus en vismængde pigment (tørfarvepulver). Denvandige limemulsion emulgerer olien, såden bliver til en vandig olieemulsion.Et andet navn for denne malingstype erolieemulsionsfarve, men da dette navnimidlertid i dag bruges om mange forskelligemalingstyper, herunder bl.a.plastmaling, er det vigtigt at anvende denmere præcise fagterm temperafarve omen traditionel limolieemulsion, uden plastikstoffer.Det samme gælder udtrykket"kompositionsfarver", der også bruges omlimfarver, uden olie i.FarvestofferAlle pigmenter kan anvendes til temperafarver,dog ikke visse ægte jordfarver somterra di siena, grønjord og kridt. Se side 32.Anvendelse:Alle tempera-farverne er vandfaste ogvejrfaste og kan anvendes udendørs såvelsom indendørs på både træ og murværk/puds.Temperafarver tørrer megethurtigt, men de er dog først gennemhærdedeefter en uge. Temperafarvermørkner noget med tiden, i modsætningtil de "rene" limfarver, der ikke ændrerfarve.Afgivelse af kemiske stofferunder hærdningen:En nylig offentliggjort svensk rapport pegerpå muligheden af, at der ved opbevaringaf en bestemt type færdigproduceretgode råd om maling med traditionelle malingstyper 27

æggeolie-tempera - i spande, som harværet åbnet - kan starte en "selvstændigfraspaltning af formaldehyder" på grundaf en påbegyndt, lettere forrådnelse. Detanbefales, at man dels anvender temperafarvenmed det samme, dels sætter varmepå og lufter godt ud i ca. en uge.OpskrifterC1: lim-tempera af celluloselim0,5-1 del rå linolie (evt. fernis) tilsættes 1del celluloselim (konsistens som ymer) ogrøres godt sammen. Der tilsættes 5 ml.Atamon per liter som anti-skimmelmiddel.Af dette limstof fremstilles en tyk farvepigment-pastaud fra f.eks. 1 kg. farvestof,hvortil der tilsættes yderligere limstof, tilmalingen er strygbar og dækkende. Malingenssmitfrihed kontrolleres og justeresgennem prøveopstrøg (som beskrevetunder limfarve).egenskaber:Halvmat. Ikke afsmittende og let vaskbar.tørretid:2 timer.anvendelse:Indendørs på puds, grundpapir, gipspladeeller træ. Udendørs på høvlet og uhøvlettræ.holdbarhed:5-10 år.C2: klister-tempera af melklister1 del linolie røres op med 1 del fustagelim(melklister). Fustagelimen kan entenkøbes færdigt eller fremstilles af vand oghvedemel rørt godt sammen til et geléagtiglimstof. Der tilsættes yderligere 5 mlAtamon per liter som anti-skimmelmiddel.Farvestoffet røres grundigt op som entyk pasta i en smule vand. Herefter tilsættesbindemidlet gradvist, til malingen erpassende strygbar og smitfri. Dette kontrolleresved eet eller flere prøveopstrøg.egenskaber:Helmat. Vejrfast og let afsmittende.tørretid:1 time.anvendelse:Indendørs på puds, grundpapir, gipspladeeller træ. Udendørs på uhøvlet træ.holdbarhed:Ca. 5-10 år.C3: klister-tempera af kogt rugmelKlistertempera fremstilles ved at blande0,5-1 liter linolie eller trætjære i opskriftenfor klisterfarven (B7, svensk slamfärg)samtidig med iblandingen af farvepulveret.egenskaber:Helmat. Vejrfast, men ikke vaskbar.tørretid:2-3 timer.anvendelse:Kun udvendigt på ru eller høvlet træ.holdbarhed:Ca. 10-15 år.C4: kasein-tempera1 del linolie røres op med 2 dele kærnemælkog der tilføjes 20-25g. hjortetaksaltper liter maling. Med dette limstof fremstillesen farvepigment-pasta, der tilsættesyderligere limstof og røres godt rundt til28raadvad centeret 2000

malingen er god og dækkende. Man kantilsætte 100 g. jernvitriol pr. liter for athindre algevækst på træet.NB.: Jernvitriol benyttes kun ved mørkefarver, da jernvitriolen "ruster". Ved lysefarver bruges zinkvitriol eller Atamon.Man kan også fremstille kaseintemperaved at blande linolie i kaseinfarven (opskriftB8). 1 del linolie til 2 dele kaseinfarve/kaseinopløsning.Hjortetaksalt tilsættes for at gøre blandingenbasisk, hvorefter kaseinet omdannestil limstof.egenskaber:Halvmat. Vejrfast og ikke afsmittende.tørretid:1 time.anvendelse:Indendørs på puds, grundpapir, gipspladeeller træ. Udendørs på fortrinsvis uhøvlettræ eller puds.holdbarhed:10-15 år.C5: sæbe-tempera1 del brun sæbe røres godt sammen med2 del linolie og tilføres en lille smule hjortetaksalt(20-25 gram per liter). Af lidt afdette limstof/bindemiddel fremstilles enpigmentpasta med hovedparten af pigmentet.Når denne pasta er rørt godt sammen,spædes den op med mere vand til en strygbarkonsistens. Malingens smitfrihedkontrolleres og justeres gennem prøveopstrøg:Smitter farven af tilføjes der merelimstof. Dækker malingen ikke og er denhalvgennemsigtig, tilføjes mere pigment.egenskaber:Halvblank og lidt glinsende.Vejrfast, let afsmittende, ikke vaskbar.tørretid:6 timeranvendelse:Kun udendørs på ru træ eller puds.holdbarhed:Ca. 5 år. På puds har man dog erfaringerpå en holdbarhed på over 20 år.Sæbe-tempera kaldes også for "fattigmandsmaling",idet den kan udføres med kridtsom pigment, hvorved literprisen vil liggepå 10-15 kr. Med andre farvestoffer ermalingen imidlertid ikke altid særlig køn.C6: æggeolie-tempera1 del æg (både blomme og hvide), 1 del kogtlinolie (linoliefernis) og 1 del vand. Førstpiskes æggene godt sammen med en ligemængde linolie. Herefter tilsættes vandet ismå portioner under omrøring, således atvandet og linolie finfordeles - d.v.s emulgerermed ægget som emulgator.Farvepigment, som har stået i blød i lidtvand natten over, røres til en tyk klumpefripasta i en smule af bindemidlet, hvorefterresten af bindemidlet tilsættes.egenskaber:Halv- til helblank. Vejrfast og ikke afsmittende.tørretid:1 time - afhængig af pigmentet.anvendelse:Høvlet og uhøvlet træ, ude og inde.Æggeolietempera anvendes traditionelt kuntil mindre, fortrinsvis dekorationsprægedearbejder - aldrig til større flader.holdbarhed:20-25 årgode råd om maling med traditionelle malingstyper 29

C7: vokskasein-tempera3 dele varm kaseinlim (opskrift b8) blandesmed 1 del smeltet bivoks. Bivoksensmelter ved 64 grader C og hældes i denvarme lim under omrøring. Herefter tilførespigmentpastaen en smule af bindemidlet.Der iblandes mere bindemiddel,til malingen er passende strygbar, dækkendeog ikke afsmittende. Pigmentpastaenfremstilles på vanlig vis.Voksmængden kan øges, hvorved farvenbliver blankere, eller mindskes - med denmodsatte effekt.egenskaber:Blank. Vejrfast og ikke afsmittende.tørretid:2 timeranvendelse:Høvlet og uhøvlet træ, ude og inde.holdbarhed:?egenskaber:Halvblank. Vejrfast og ikke afsmittende.tørretid:10-15 min. - afhængig af farvepigmentet.anvendelse:Høvlet og uhøvlet træ, fortrinsvis indendørs.Murværk og puds, ude og inde.holdbarhed:Udendørs: ca. 5 år.Farver med voks kan ikke sidenhen genbehandlesmed andet end voksfarver.C8: okseblodFriskt okseblod eller andet dyreblod kananvendes upigmenteret, hvilket giver enlaserende lys, rødbrun farve. Man startermed at piske det friske blod godt, hvorefterde koagulerede klumper sies fra gennemen nylonstrømpe eller et viskestykke.Man kan også pigmentere farven med fortrinsvismørke pigmenter, da blodet slårigennem som skjolder i lyse farver. I såfald skal blodet fortyndes ca. 1:1 medvand eller kalkvand, eller man kan emulgerelidt linolie i.• Denne egetræsdør på “Priors Hus” i Ærøskøbinger fra 1699 og malet med blodfarve.Ifølge overleveringen har den kun været maleteen gang.foto: forfatteren30raadvad centeret 2000

4. pigmenterOversigt over de klassiskepigmenter til facader og interiørerIndledningDe farvestoffer, der benyttes i de traditionellemalingstyper, benævnes pigmenter.Pigmenter er bittesmå uopløselige farvekorn,oprindeligt gravet op fra jorden,men i dag for det meste kunstigt fremstilletpå fabrikker. I maling "limes" pigmenternesammen af malingens bindemiddeltil en malingsfilm. Visse pigmenter kangodt reagere kemisk med bindemidlerne,men de opløses aldrig.Den "klassiske" farveskala,de klassiske pigmenter.Siden oldtiden har malere betjent sig afen "klassisk" farveskala, primært beståendeaf de føromtalte jordfarver, suppleretmed "nyere" kunstigt fremstillede farvestofferbåde til malerier og det "grovere"malerarbejde på bygninger og skibe.en meget smuk og harmonisk farveskala,der kan benyttes til farvesætning af facaderog interiører.Også en række ofte brugte blandingsfarverpasser ind i denne skala, så man i althar mindst 20 forskellige farver - der allesammen passer smukt sammen indbyrdes,lige meget hvordan man sætter dem sammen-til sin rådighed.Alle farverne klæder ikke mindst hvidtog gråt, hvorfor kombinationen af deklassiske farver med hvide/grå detaljer ellerindramninger bliver ekstra smukt.Ældre bygningers facader og interiørerbør altid farvesættes efter denne "klassiske"farveskala og nye bygninger såmænd også.Raadvad-Centeret har udgivet en samlingpå 24 håndopstrøgne farver, i kalk og limfarve-teknik,der viser denne farveskala.Disse kan købes i Raadvad-Centeret.En del af de pigmenter, der er opfundetog udviklet op gennem tiden, fremstillesikke længere, bl.a. fordi de viste sig atvære meget giftige at arbejde med formalerne. Andre, der har vist sig uundværlige,fremstilles nu ugiftige på nye måder.Tilbage har vi i dag en "klassisk farveskala"bestående af 25 pigmenter, der stadig produceresog som også, med enkelte undtagelser,lever op til moderne krav om giftfrihedm.v.Disse 25 pigmenter repræsenterer 15grundfarver, der naturligvis kan blandestil mange andre kulører, men som i sigselv, rene, eller blandet med hvidt, udgør• Raadvad-Centret har fremstillet en samlingaf 24 passende store farvekort, med den klassiskefarveskala, her opstrøget som kalkfarvertil facader; men også anvendelige til interiører.Det håndopstrøgne farvekortet kan købes iRaadvad-Centret.foto: anne lindegaardgode råd om maling med traditionelle malingstyper 31

Pigmenternes anvendelse i de forskellige maleteknikkeroliefarver limfarver temperafarverkulørte pigmenterGul okker/guldokker (gul) +++ +++ +++Rå Terra di Siena (gul) ++ + +++Brændt Terra di Siena (rødbrun) ++ + +++Rød okker (rødbrun) +++ +++ +++Cinnober (rød) +++ +++ ++Jernoxidrød/engelsk/italienskrød/falurød +++ +++ +++Caput mortuum/dodenkopf (brunlilla) +++ +++ +++Ultramarin (blå) +++ +++ +++Koboltblå +++ +++ +++Pariserblå/Berlinerblå +++ +++ •Kromoxidgrøn +++ +++ +++Spanskgrøn (irgrøn) (+) +++ +++ +Grønjord (grågrøn) ++ +++ +++Rå umbra (grønlig) ++ +++ ++Brændt umbra (rødligbrun) ++ +++ ++hvide pigmenterZinkhvid +++ ++ +++Titanhvid +++ ++ +++Kridt • +++ •sorte pigmenterKønrøg/trækul ++ ++ ++Kønrøg/lampesort +++ + ++Bensort/elfenbenssort +++ ++ +++Jernoxidsort ++ • ++Grafit (gråsort) ++ ++ ++pigmenter med særlige egenskaberMønje/blymønje i linoliefernis[+]:Jernmønje/hæmatit i linoliefernis:klassiske blandingsfarverPortgrøn/vogngrønGammelrosaLys okkerDueblåVarm gråKold gråVandtæt og isolerende maling f.eks. til jern.Vandtæt maling f.eks. til rustbeskyttelse af jern.Pariserblå · gul okker/rå Siena · lidt rå umbraRødokker/brændt Siena · hvid · ganske lidt rå umbraGuldokker · hvid · ganske lidt berlinerblåPariserblå · hvid (kridt eller titanhvid)Hvid (kridt) · Bensort(Hvidtekalk) · Kønrøg/lampesortsignaturer+++ / Meget anvendelig ++ / Laserende (ikke dækkende)• / Ikke anvendelig + / Svær at arbejde med [+] / Giftig32raadvad centeret 2000

5. gode råd 6. forhandlereKrav til bunden:Bortset fra linoliefarve, kræver de hernævnte malingstyper alle en godt sugendebund. D.v.s. at evt. blanke og tættemalingslag først skal fjernes ved skrabning,slibning eller opvarmning.Glat, nyhøvlet træ skal f.eks. gøres letru ved let slibning med sandpapir.Afrensning af gammel malingpå træ og murværkDer henvises til: Raadvad-Centerets:”Goderåd om vedligeholdelse og istandsættelseaf vinduer“ samt Raadvad-Centerets:”Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelseaf facader”. Samt www.raadvad.dkImprægnering af træFør malerbehandling bør alt udvendigttræ, også nyt træ, imprægneres godt medrå linolie. Man kan stryge olien på medpensel, eller stille endetræet i linoliebad.Hvis træet neddyppes helt, suger det mindre,da cellerne er luftfyldte. Efter linolieimprægneringenskal træet hærde en ugei lys, inden den videre malerbehandling.Linolien mindsker træets optagelse afvand og dermed også mulighederne forangreb af råd og svamp. Ved ældre træoverfladerkan man eventuelt supplerelinolien med et anti-svampemiddel, f.eks.trætjære eller Citric (grapefrugt-kerneolie),men kun i mængder af ca. 5 promille.Man kan ikke blande vandopløseligesalte som zinksulfat/zinkvitriol eller jernsulfat/jernvitrioli linolien. Disse stofferlader sig ikke opløse i eller forene medolien. Det samme gælder Atamon. Mankan eventuelt give træet disse stoffer, opløsti vand, inden linoliebehandlingen oggive vandet tid til at fordampe igen.Uddybende beskrivelserUddybende beskrivelser til de fleste af debeskrevne malingstyper findes på Raadvad-Centret'sViden-database på internettet:www.raadvad.dk/restaureringsråd/anvisningsblade.Råd ved malings-fremstillingenMan skal her være opmærksom på, at deenkelte farvestoffer optager meget forskelligemængder olie eller lim. Man skalderfor altid vurdere malingen efter etprøveopstrøg. Det er altid en god ide, atlade malingen stå til næste dag, så farveog limstof bedre kan blande sig. Er derklumper i malingen, skal man hælde dengennem en si. Endelig skal man huske atrøre i malingen med jævne mellemrumunder malerarbejdet.Påførsel og rækkeevneDet er vigtigt at påføre malingen så tyndtsom muligt. For tykke lag hæmmer tørringenog kan fremkalde afskalning. Rækkeevnenfor de fleste af malingerne er 10-15 m 2 per liter maling på almindelig sugendebund. På stærkt sugende bund,f.eks. udtørret træ, er rækkeevnen mindre.ForhandlereRaadvad-Centeret kan tilsende en opdateret,landsdækkende liste over producenterog forhandlere af linolie, færdiglinoliemaling, pigmenter, trætjære, svenskslamfarve, jernvitriol, tørkasein etc. Medsenden frankeret svarkuvert. Oversigtenfindes også på Raadvad Centerets videndatabasepå internettet:www.raadvad.dk/restaureringssalggode råd om maling med traditionelle malingstyper 33

7. litteraturHansen, Fenge & Jensen, Ole Ingolf:"Farvekemi -Uorganiske pigmenter"gads forlag københavn 1991Hald, Peder: "Maleriets teknik"københavn 1934. 2. udgave 1978.nyt nordisk forlagJakobsen, Lars Vester: "Blodfarve".årbog 1995 for "købstadsmuseet, den gamle by iårhusMiljøministeriet, Planstyrelsen:"Information om bygningsbevaring“trætjære 1989maling med limfarve på vægge og lofter 1989overfladebehandling af indvendigt træværk 1991overfladebehandling af udvendigt træværk 1991i 2000 udlagt på internettet under www.sns.dkPaulsson, Gregor m.fl.: ”Malerfaget“håndværkets bog, egmont h. petersens kgl. hofbogtrykkeri,københavn 1935Riksantikvarieämbetet:"Byggnadsmåleri med Traditionella färgtyper"informationsblad från riksantikvarieämbetet,stockholm 1983Sloan & Gwynn: "Mal med tradition"høst og søn's forlag, københavn, 1994Vadstrup, Søren: "Bondemaling"i "bygning, by og land" nr. 17, marts 1993. landsforeningenfor bygnings- og landskabskulturVadstrup, Søren:"Gode råd om vedligeholdelse ogistandsættelse af vinduer"raadvad-centeret 1998Lindegaard, Anne:"Bondehusenes egnsfarver"i "bygning, by og land" nr. 28, august 1995Vadstrup, Søren:“Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse af facader”raadvad-centret, 1999Vadstrup, Søren:“Maling på murværk og puds med linoliefarver”.bygning by-og land nr. 38, marts 1998Vadstrup, Søren:24 klassiske pigmenter til facadefarver(24 håndopstrøgne farvekort i kalkteknik)raadvad-centret 1999Vadstrup, Søren:”Raadvad-Centerets Anvisningsblade tilbygningsrestaurering, 2000“:4.4.1 oversigt over og valg aftraditionelle malingstyper4.4.2 ny og genmaling af træ, jern ogmurværk med linoliefarve4.4.3 behandling af træ med trætjære ogtrætjærefarve4.4.4 behandling af træ med tranfarve ogblodfarve4.4.6 ny- og genmaling med limfarver4.4.7 hvidtning af lofter med mosfarve4.4.8 maling med "svensk slamfarve"4.4.9 maling med æggetempera4.4.10 maling med kasein-tempera ogvokskasein-tempera4.4.11 overfladebehandling af murværk medkalk-limfarver m.m.4.4.12 overfladebehandling af murværk medkalk-materialerRaadvad-Centeret 2000 samt tilgængeligepå Raadvad-Centerets database påinternettet: www.raadvad.dk/restaurering/anvisningsbladeLang, Bente:"Københavns Farver"kunstakademiets arkitektskoles forlag 199634raadvad centeret 2000

8. afslutningDenne publikation omhandler 20 gamlemalingstyper til indvendigt og udvendigttræ og murværk samt indvendigt tapet.Den er en udbygget og revideret udgaveaf Raadvad-Centerets tidligere publikation,20 opskrifter på traditionelle malingstyper.Bortset fra visse specielle linoliefarver,nævnt på side 15, egner ingen af dissemalingstyper sig til jern eller stål.I øjeblikket er 6 af de 20 malingstyper idenne bog i færd med at blive testet efterinternationale normer af Teknologisk Institutafd. for Træteknik, i samarbejdemed Raadvad-Centeret og Miljøstyrelsen.De 6 malinger, der testes over en periodepå 5 år er:Oliefarver:A1: linoliefarve, fremstilletaf fernisA3: trætjærefarverLimfarver:B7: svensk slamfarveTemperafarver:C4: kaseintemperaC5: sæbetemperaC8: blodtemperaTestningen sker efter 3 hypoteser:1.At de traditionelle malingers relative"svaghed" er een af deres "styrker", idetde fungerer som et "offerlag" for det træ,de er påført. Malingen nedbrydes langsomt- men træet bevares.2.At linolie kan anvendes, i kombinationmed en dækkende men diffussionsåbenmalingstype, til at holde vand og fugt udeaf træet, og derved, præventivt, hæmmeeller forhindre råd og svamp i at udviklesig. "Linolie-imprægneringen" af træetkan ske ved almindelig påstrygning ellerdypning. Der benyttes ingen giftstoffer,fungicider eller lignende i den forbindelse.3.At alkaliske stoffer på træ, hæmmer rådog svampeudviklingen. Da nogle af detraditionelle malingstyper er alkaliske,kan det være interessant at teste dette.I 2000 vil de første resultater af denneundersøgelse kunne uddrages, hvilketforhåbentligt ikke vil føre til den store revisionaf denne publikation.15 af de 20 malingstyper i denne bog eryderligere beskrevet m.h.t. baggrund,fremstilling, erfaringer og en konkret arbejdsanvisningpå Raadvad-Centerets Databaseom Håndværk og Bygningsrestaureringpå internettet: www.raadvad.dkEn mere detaljeret uddybning med kulturhistoriskstof, grundig gennemgang afalle materialerne, de nyeste erfaringero.s.v. vil blive bragt i en kommende fagbogfra Raadvad-Centeret: Maling medtraditionelle malingstyper.Yderligere information:Se bagside af publikationen...gode råd om maling med traditionelle malingstyper 35

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af HåndværkRaadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07E-mail / raadvad@raadvad.dk www.raadvad.dkI øjeblikket er 6 af de 20 malingstyper i denne bogi færd med at blive testet efter internationale normeraf Teknologisk Institut afd. for Træteknik, i samarbejdemed Raadvad-Centeret og Miljøstyrelsen.foto: forfatterengode råd om maling med traditionelle malingstyper på træ og murværk · af søren vadstrupcopyright raadvad, nordisk center til bevarelse af håndværk · isbn 87-90915-14-3mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt med lovlig hjemmel.grafisk tilrettelæggelse: exponent as · tryk: from & coforsidebillede:dør fra klitgård på holmsland klitandre hæfter i samme serie:gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse af vinduer 1998gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse af facader 1999udgivet med støtte fra ”den grønne fond“