Socialt arbejdes begreber.pdf - PBworks

Socialt arbejde medsindslidendeEn tænkedagknudramian.pbworks.com

Programmet0800 - 08:30 Kaffe08:30 - 09:15 Formålet med socialt arbejde iht. loven09:30 - 10:15 Kerneindsatsen: Drøftelser ogdiskussion10:30 -11:15 Det sociale arbejde med sindslidende11:30 -12:00 Når hverdagslivet er i fokus12:00 -13:00 Frokost13:00 -1345 Hvad skal vi kunne? Drøftelser ogdiskussion14:00 - 15:00 Det sociale og det psykiske: Lighederog forskelle.

Indhold Hvad er socialt arbejde? Hvad er socialt arbejde medsindslidende? Hvad betyder sindslidende? Hvad er min rolle?

Det sociale arbejde

Det sociale arbejdes udviklingNæstekærlighedFamiliemoral Godgørenhed Frivilligt socialtarbejdeNyttemoralFattigvæsen Velfærdsstat VelfærdsmarkedAndre budResponsivitet (Benny Lihme)Handicapkonventionen

Socialpolitikkens væsen Socialpolitik beregnes således Det de svage har behov for Minus det vi andre mener, vi har brug for Resultat: Socialpolitik Det sociale arbejdes vilkår er styret afønsket om hjælpe med de midler, somflertallet synes, de kan undvære. At nøjes med at overholde loven…

Dilemmaer Den moderne velfærdsstat er enblanding af næstekærlighed ognyttemoral. Udstødning Frastødning Selv den ringeste socialpolitik forlangerpolitikerne skal gøres til en succes.

De sociale loves menneskesyn Mennesker er borgere i et samfund Borgere har pligt til at sørge for sig selvog bidrage til samfundets driftAktivloven Borgere med funktionsnedsættelser,harret til hjælp Serviceloven Borgere har ret til personlig integritet Lov om retsikkerhed

Dilemmaer Afviger- handicappet – funktionsevnesyg Værdigt og uværdigt trængende? Normalisering eller inklusion Omsorg eller udstødelse?

Socialt handicappede ellerudsatte’Socialt udsatte’ er mennesker, der på etgivent tidspunkt udgør en såkaldt farebiografi.Farebiografien hentyder til en livssituation ogfremtidsudsigt, der er svær for personen atstyre til egen fordel, og som indeholder enoverhængende risiko for decideretudstødelse. VCF-socialt udsatte, 2006

Risikofaktorer i livssituationenOmfattende afkobling fra centraledelsystemer i samfundet (arbejde/økonomi,politik, familie m.m.)Begrænset evne til eller mulighed forselvbestemmelse og retningsgivning aflivsforløbIdentitetstræk med negative kulturellekonnotationer og stigmatiseringsrisikoBegrænset adgang til social anerkendelse

Grader af afkobling Socialt integrerede Socialt sårbare Socialt udsatte Socialt udstødte

Social integreredeDe er ikke en homogen gruppe, men spænder selvover et stort spektrum, der dog samlet set befindersig inden for det kulturelt legitime område.De socialt integrerede er og har gennem længere tidværet solidt tilkoblet et eller flere af de centraledelsystemer i samfundet.De har m.a.o. tilstrækkelig deltagelse, kapital ogressourcer til at kunne forvalte deres liv, så detudarter sig som et anerkendelsesværdigt ogfællesskabsberettigende plot.

Socialt sårbareDe socialt sårbare ligger i yderkanten af de socialtintegreredes felt.De er endnu ikke aktivt indrulleret i denselvforstærkende marginaliseringsspiral, men dereslivssituation indeholder en række skrøbeligheder, somi kombination med yderligere negativeomstændigheder risikerer at tippe balancen.Hvor de socialt udsatte altså udgør en decideretfarebiografi, udgør de socialt sårbare enrisikobiografi. Endnu bevarer de en situation, hvorlivsforløbet kan forvaltes konstruktivt, menmodstandskraften mod yderligere belastninger er lille

Social udstødtForskellen mellem udsathed og udstødelse er etspørgsmål om grad. Hvor den socialt udsatte befindersig i randen af samfundet så erDen socialt udstødte på en mere længerevarende ogomfattende måde afkoblet fra de centraledelsystemer.For den udstødte har de negative ogselvforstærkende spiraler omkring marginaliseringenog afvisningen fra det omkringliggende samfund satsig stærkere igennem, både rent praktisk og i forholdtil selvforståelsen

Social inklusionDa tanken om ”normalisering” blev opgivetkom tanken om ”social inklusion”:HandlemulighederSelvbestemmelseIndflydelse i rummelige fællesskaberIntegration i rummelige fællesskaberIntegration i samfundetFravær af stigmatisering

Mellem nyttemoral ogfamiliemoralMålrationalitetenSocialt sårbarSocialt udsatSocialt udstødtKontaktrationaliteten

Den sociale lovgivningdefinerer feltet Socialpolitiske strømninger og socialelove stiller opgaven og definerer indsatsen

Formålet med socialt arbejde:Omsorgspligten 1§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats tilvoksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller medsærlige social problemer.Formålet med indsatsen erat forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samtudviklingsmuligheder,at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelsegennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling,omsorg og pleje ogat yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpassetefter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder ibotilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efterdenne lov.

Den udvidede omsorgspligt§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov ioverensstemmelse med formålet jf. § 81, til personer medbetydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage varepå egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra denenkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørendeeller andre, der kan varetage interesserne for en person medbetydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsenskal være opmærksom på, om der er behov for at bedestatsforvaltningen om at beskikke en værge efterværgemålsloven.

Serviceloven i jeres arbejde1. Hvad vil det sige, at der er en omsorgspligt?2. Hvad forstår I ved ”forebygge”, ”forbedre” og”forbedre muligheder”?3. Hvad betyder det, at arbejdet retter sig mod”problemer”, ”personlig og social funktion”,”udviklingsmuligheder” og ”livsudfoldelse”?4. Hvad betyder det, at indsatsen er tilpasset”borgerens særlige behov”5. Hvad er det ”ikke at kunne varetage egneinteresser”?

OmsorgspligtenEr et SKAL til kommunerne om at give ettilbud til borgerne, der er inden formålgruppen.Hvad enten borgeren har henvendt sig ellereller ej. Derfor er opsøgende og forbyggende- arbejde en nødvendighed.Pligten ophører ikke selvom borgerne ikke vil.(Omsorgsplanen)

De sociale opgaverForebyggelseUdviklingRetssikkerhedStøtte- og omsorg

Den sociale opgaveUndgå Forebyggelse: undgårforværringFremme Udvikling af funktionsevnehjælper borgeren til at klare sig selv ogbidrage til samfundetVedligeholde Støtte og omsorg: sikrerborgerens livsudfoldelseRetssikkerhed: at sikre borgerenspersonlige integritet, lighed og retfærdighed.

Genstanden for det socialearbejde Problemerne Social og personlig funktion Livsudfoldelsen Den enkeltes særlige behov

Redskaber i socialt arbejdeSociale tilbud* (ex.Dagtilbud,Støttecenter, botilbud) levererSociale ydelser* (ex.Rådgivning, udvikling, støtte og omsorg) derbestår afSociale metoder* (Social træning, livshistorie, GAS) somudmønter sig i enSocial indsats/aktiviteter (Støttesamtaler, idræt,)(Brugerstyret problemløsning) *Begreber for indsatsen vedr. handicappede og udsatte, 2009

De sociale ydelserRådgivningHandleplaner,UdviklingBehandling/træning, arbejde, undervisningStøtte og forebyggelseSocialpædagogisk støtte, Aktivitet og samvær,støttepersoner,Omsorg Praktisk og personlig hjælp, hjælpemidlerKommunen fastlægger, hvor meget der er i kassen

Metode i socialt arbejde en social metode består af: et formål, en faglig indsats, en målgruppe, en forventet effekt, bivirkninger effektindikatorer og en varighed.

Indsatsområder Funktionsevneudvikling kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,behandling, omsorg og pleje, bolig ogbotilbud en helhedsorienteret indsats retssikkerhed

Alternativ 1 HandicaprettighederneAlle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet medsamme valgmuligheder som andre, og fuldt ud at nyde denne rettighedsamt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder vedat sikre:a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl,samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke erforpligtet til at leve i en bestemt boform,b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud ihjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunderden nødvendige personlige bistand for at kunne leve og væreinkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra ellerudskillelse af samfundet,c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning ertilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tagerhensyn til deres behov.(FN’s Handicapkonventionen, dansk oversættelse, 2009, Artikel 19)

Alternativ 2: Rehabilitering.dkEn målrettet og tidsbestemtsamarbejdsproces mellem en borger, pårørende ogfagfolk.Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko forat få begrænset sin fysiske psykiske og/eller socialefunktionsevne,opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituationog beslutninger ogbestår af en koordineret, sammenhængende ogvidensbaseret indsats.Rehabilitering, Århus Amt, 2005

Hvad er socialt arbejdemed sindslidende?

De sociale opgaverUdviklingsopgavenRetssikkerhedsopgavenStøtte- og omsorgsopgaven

Socialt arbejde med sindslidendeen specialiseret (særlig) social indsats formennesker med en så nedsat funktionsevnepga. psykisk lidelse, at det er en udfordringfor dem at få hverdagen til at fungere, ogsom derforikke kan drage tilstrækkelig nytte afalmindelige sociale tilbud dvssom er socialt udsatte i forskellig gradAf kortere eller længere varighed

Målgruppen i Fredericia ”Borgere i alderen 18-65 år, som lider afen svær sindslidelse (skizofreni,skizoaffektiv sindslidelse, paranoidpsykose, bipolar sindslidelse) og som erdiagnosticeret i behandlingssystemet.- Borgere, som er inde i en psykotiskudvikling og hvor det skønnes, at enafklarende indsats er relevant.”

Dilemmaer i ”Socialt arbejdemed sindslidende”Den er hjælpsom for målgruppen, men den øgerudstødningen.Den øger udstødningen, fordi den i selv er en del afden marginalisering den vil bekæmpeDen er et murstensløst asyl med mange afinstitutionaliseringens bivirkninger klientlivsformRummeligheden i det øvrige system bliver mindre.Den frastøder/svigter mennesker med relevantebehov, som ikke vil i ”bås” med sindslidende.Er det reelle dilemmaer? Hvis ja, hvordan håndterervi dem?

At arbejde i hverdaglivet Forståelse af den særlige målgruppeog dens problemer/ ressourcer Viden om, hvad der virker for hvem oghvordan Færdigheder, der omsætter denneviden til resultater

Helhedssynets vanskelighed

Det sociale arbejdes videnLidelse/sygdomNegative symptomerLivsudfoldelse og funktionKontaktHverdagsopgaverEksistensPositive symptomerLivsløbMarginaliseringFordomme

Tiden er livsudfoldelsensgrundstofTid er det, vi har. Tiden består af det ene øjeblik efter det andet.En stund En stund En stundTiden går i mønsterMorgenenMåltidetFokuser pådrejebøgerne iDageneUgerneÅrstiderneLivsbanerne

Livsmønstret Er den karakteristiske individuellesammenhæng mellem Af gentagne begivenheder i hverdagen Gennem dage, uger, måneder, år oglivsløb Hvor igennem tilværelsens opgaverløses.

Den sociale mestringYdre og indrebelastningerSocialmestringLIVSMØNSTERSociale ressourcerRammebetingelser

Mestring af hverdagens opgaverOmgås andre menneskerLøse hverdagsproblemerUdnytte lokalsamfundetPræstere et arbejdeKlare en bositutationSkaffe sig madKlare sin økonomiOrganisere tid og fritidBeskytte sig selv og sin sundhedPasse sig selv

Hverdagens opgaver 2 Hverdagens opgaver er ikke adskilteopgaver, men opgaver, hvis løsning erindbygget i livsmønstret. Til hverdagens opgaver har den enkelteknyttet forskellige betydning og værdier Uden hensyntagen til dem bliver enindsats til overgreb.

Målgruppen handicappede ogudsatte§ 81 Voksne med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med særlige socialeproblemer.§ 107 & 108 Personer med betydelig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer, der har behov foromfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller for pleje, behandling og sompå grund af disse vanskeligheder ikke kanklare sig uden støtte.

Særlige livsmønstre formennesker med en sindslidelse Det upåvirkede liv – Socialt integreret Det genoprettende liv – Socialt sårbart--- De stabiliserede liv – Socialt udsat Udkantslivet – Socialt udstødt

Vidensbaserede metoder Anerkendende partnerskab Fastholde fokus: Hverdags- og livsforståelsegennem fortællinger Motivations- og drømmearbejde Produktion af individuelle valg De små skridt vej til succes Vende nederlag til læring

Strategien i liv i fokusLivsudfoldelsePsykisk sårbarhed

Resultat 1 Udvikling mod forbedret funktionsevneog ud af den specialiserede indsats. Støtte til større livsudfoldelse Bedre livsvilkår

Resultat 2: Personlig integritet Opleve ret til at føle, hvad man føler og mene, hvadman mener Opleve ret til og give sig lov til at reagere på det, manser og oplever Opleve ret til at træffe beslutninger om eget liv Se sig selv som en handlende agent, der kan og viltage ansvaret for vigtige dele af ens liv Vide at ens eksistens har betydning for nogen ellernoget

Alternativerne

Alternative begreber Den ny socialpsykiatri Psyko-social rehabilitering og recoveryorientering Psyko-social indsats og behandling Psykiatrisk rehabilitering

Socialpsykiatri-debatSocialpsykiatrien har til opgave at tilbyde borgeremed en sindslidelse adgang til en systematiskfagligt funderet og individuelt tilrettelagt psykosocialrehabilitering. Målet er bedst muligt atstøtte personen i at gøre sig klar til på ny atudfylde en plads i samfundet og får lov til atgenvinde sin værdighed og selvstændighed.Bratbo,& Hjort Andersen, I Lihme, B: Invitation til socialpsykiatri, Akademisk Forlag, kbh. 2009

Psykosocial rehabiliteringer en proces der fremmer muligheder for individermed funktionsnedsættelse tilat opnå størst mulig grad af selvstændig funktion isamfundet.Det indbefatter både forbedring af individetskompetencer - og forandring af omgivelserne.Målet er at optimere individuel funktionsmåde ogminimere funktionsnedsættelsen og handikappet,med vægt på individets valg i en fremgangsrigtilværelse i samfundet".Kilde: WHO: International practice in psychosocial/psychiatric rehabilitation. 1999. Uofficieloversættelse

RecoveryDefinition“The concept of recovery can be definedas a unique and deeply personalprocess of growing beyond thecatastrophe of a severe mental illness.”(Anthony, 1993)

Consumer Experiences of Recoveryand Helping TasksOverwhelmedBy DisabilityStabilize symptomsand reducedistress.Engage in servicesto determine ifready to considerfutureStrugglingwith DisabilityEngage or re-engagein personallymeaningfulcommunity roles.Explore implicationsof the illness andbuild confidence,hope, and motivationfor recovery.Living withDisabilityFacilitate rolekeeping anddevelopment ofsecondary rolesLivingBeyondDisabilitySupport feelingsof connection toself, to others, tovarious living,learning, andworking roles;sense of meaningand purpose inlife.Adapted from Spaniol.Weweiorski,Gagne, Anthony, 2002

Recovery ValuesPerson OrientationPerson InvolvementSelf-determination/choiceGrowth PotentialFarkas, Gagne, Anthony, Chamberlin, 2005

Det sociale og det psykiskeYdre og indrebelastningerSocialmestringPsykiskintegrationLIVS-MØNSTERYdre og indrebelastningerPsykiskmestringSocialeressourcer og sårbarhederPsykiskeressourcer og sårbarheder

Samspillet med de andre

Samspillet med “de andre”Kerneopgaver – og beføjelser Udføre aftalte kerneydelser Tllpasse dem til rammer Indsigt i andres kompetencerOverlappende opgaver Kunne og ville overlappeFællesopgaver Viden om borgeren Fælles faglig viden Inddrage de andre Effektive fælles beslutningerSamspilsrettede opgaver Drift af samarbejdet Udvikling af samarbejdetTværfagligt teamarbejde, Ramian, 2003