Hent publikationen her - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

april 2011fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 2020Finanspolitisk holdbarhedDen offentlige sektor står over for nøjagtigsamme problemstilling som privatpersoner, nårdet drejer sig om at sikre, at økonomien hængersammen, det vil sige at sikre en holdbar økonomi.Pengene skal passe set over livet, men ikke nødvendigvishvert år. Der kan være perioder af livetmed underskud og gældsopbygning, som blotsenere skal opvejes af overskud og gældsnedbringelse.I boks 1 er problemstillingen med atsikre den offentlige økonomis holdbarhed sammenholdtmed problemstillingen for en privathusholdningsøkonomi.Boks 1. Økonomien skal være holdbar uanset om man er privatperson eller offentlig sektorSom privatpersoner konfronteres vi med en begrænsning i vores husholdningsbudget. Over et livsforløb kan vi somudgangspunkt ikke forbruge mere end vores samlede indkomst. I perioder kan vi dog låne og opbygge en gæld, menden skal afdrages igen. Husholdningsbudgettet skal holde på langt sigt – dvs. være ”holdbart”.Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner. Den offentlige sektor skalogså overholde sit ”husholdningsbudget”. Man siger, at finanspolitikken er holdbar, hvis den offentlige sektor kanafdrage den nuværende offentlige (netto)gæld og samtidig betale sine forventede regninger til service, pensionermv. i fremtiden med indtægterne fra primært skat. Da nettogælden i disse år er stort set lig nul, så er regnestykketmere simpelt, nemlig at udgifter og indtægter i gennemsnit skal være lige store fremover. Er finanspolitikkenuholdbar, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at reducere udgifterne eller øge indtægterne, for at gælden ikkeeksploderer. Er finanspolitikken derimod overholdbar, vil det offentlige opbygge en formue og faktisk en eksploderendestor formue.Langsigtede fremskrivninger af de offentlige indtægter og udgifter inddrager udviklingstræk, som vil optræde meden vis sikkerhed. Det drejer sig bl.a. om aldringen af befolkningen, arbejdsudbuddet med gennemførte reformer bl.a.som følge af velfærdsaftalen fra 2006, de private pensionsordningers stigende udbredelse og det skjulte skatteaktivi forbindelse med, at pensionerne kommer til udbetaling og beskattes samt prognoser for oliereserverne i Nordsøen,som på et tidspunkt vil være udtømte.Holdbarhedsindikatoren giver med ét tal en vurdering af størrelsen af denne udfordring ved at tilbagediskontere allefremtidige indtægter og udgifter (ekskl. renteudgifter) til i dag og sammenholde det med gælden i dag.Dette ene tal kan oversættes til, at banken regner på, om en privat familie er solvent – dvs. værdierne matcher forpligtelserne– når man står og skal optage et huslån. Husholdningen kan godt få lov til at optage et lån, hvis fremtidigeforventede indtægter kan dække de fremtidige forventede udgifter samt renter og afdrag på lånet. En husholdning,der optager et huslån, vil typisk have gæld i de næste 30 år frem, men husholdningen er solvent, ellers ville denikke kunne optage lån.Tilsvarende kan den offentlige sektors økonomi være holdbar eller solvent, selvom der budgetteres med underskudog ligefrem stigende gæld de næste 30 år. Det kræver blot, at de fremtidige forventede indtægter er tilstrækkeligtstore til at finansiere både løbende udgifter og gæld. At køre med underskud og stigende gæld i en årrække er altsåikke nødvendigvis et holdbarheds/solvensproblem, men et likviditetsproblem, dvs. om indtægter og udgifter på alletidspunkter matcher hinanden.Privatøkonomisk holdbarhed adskiller sig dog på et punkt fra finanspolitisk holdbarhed. Da enkeltpersoner har enendelig levetid, er det nødvendigt, at hele gælden er afdraget, inden vedkommende dør, for at det kan siges at væreholdbart. For den offentlige sektor gælder blot, at gældskvoten (dvs. den offentlige nettogæld i pct. af BNP) er konstantpå langt sigt, da generationerne har uendelig tidshorisont. En holdbar udvikling er således et spørgsmål om enrimelig fordeling mellem forskellige generationer.11