Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider

Foreløbigt nationalregnskab, 2. kvartal 2012Overraskende positive væksttal givergrobund for bedre tiderDagens nationalregnskab viser en overraskende positiv vækst i 2. kvartal 2013 på ½ pct. Deter især udenrigshandlen med eksporten, der trækker fremgangen. Med de positive signaler,der er kommet fra en lang række indikatorer henover sommeren, er der begrundet håb om, atvi nu er ved at lægge krisen bag os. En pæn positiv vækst i 2. halvår ændrer dog ikke på, at2013 samlet lander vækstmæssigt svagt, og at vi stadig er langt fra normale tilstande i danskøkonomi. Derfor bør regeringen gå til grænsen i sin planlægning af finanspolitikken for 2014.af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 30. august 2013Analysens hovedkonklusioner• Udviklingen i BNP overraskede med en vækst på ½ pct. positivt i 2. kvartal 2013. Fremgangener især trukket af et stort positivt bidrag fra udenrigshandlen. Boliginvesteringerog den offentlige efterspørgsel bidrog også positivt, mens erhvervsinvesteringerne ogisær lagrene trak ned. Påskens placering har formentlig også bidraget positivt.• Med positive takter fra forbrugertillid, boligpriser, dankortomsætning, inflation, lastbiltrafikkenover Storebælt hen over sommeren og et Europa ude af recession er der forhåbningom, at vi for alvor begynder at lægge krisen bag os. Samtidig ligger der de kommendekvartaler et potentielt meget betydeligt vækstbidrag fra det offentlige forbrug.• Lærerkonflikten i april måned dominerede den samlede beskæftigelse i 2. kvartal 2013.Den samlede beskæftigelse faldt med på 9.000 personer fra 1. til 2. kvartal 2013 dækkendeover 14.000 færre offentligt beskæftigede, mens den private beskæftigelse stegmed 5.000 personer. Den private beskæftigelse er dermed steget hele 1. halvår.• Selvom der begrundet håb om en pæn vækst i 2. halvår 2013, ændrer dagens tal ikke pådet faktum, at 2013 vækstmæssigt vil lande svagt. Med et BNP-niveau, der ligger mereend 100 mia. kr. under før-kriseniveau, og en beskæftigelse, der er faldet omkring200.000 personer gennem krisen, er vi langt fra normale tilstande i dansk økonomi.• Hele det tilgængelige råderum bør udnyttes i finanspolitikken, for der er brug for hvereneste milliard, der kan skubbe bag på væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi. Deter samtidig afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat.KontaktChefanalytikerFrederik I. PedersenTlf. 33 55 77 12Mobil 28 42 42 72fip@ae.dkKommunikationschefMikkel HarboeTlf. 33 55 77 28Mobil 28 36 87 50mh@ae.dkArbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Foreløbigt nationalregnskab, 2. kvartal 2012Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tiderOverraskende positiv vækst i BNP i 2. kvartal 2013Det danske BNP steg ifølge de foreløbige nationalregnskabstal med ½ pct. fra 1. til 2. kvartal 2013 eftersæsonkorrektion. Det viser figur 1A. Der er tale om betydelig større vækst end ventet. Fremgangen erisær trukket af et stort positivt bidrag fra udenrigshandlen. Boliginvesteringer og den offentlige efterspørgsel(på trods af lockouten) bidrog også positivt til væksten, mens erhvervsinvesteringerne ogisær lagrene trak ned. Det private forbrug lå uændret. Endelig har påskens placering efter alt at dømmeflyttet handelsdage og dermed vækst fra 1. til 2. kvartal i år – et forhold som Nationalregnskabets sæsonkorrektionikke i tilstrækkelig omfang får fanget.Figur 1A. BNP-udviklingenmia. 2013-kr.2.0001.9501.9001.8501.8001.7501.7001.650genopretningspakken02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13mia. 2013-kr.2.0001.9501.9001.8501.8001.7501.7001.650Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksportmia. 2013-kr.1.9001.8501.8001.750genopretningspakken1.70007 08 09 10 11 12 13Indenlandsk efterspørgsel, 2013-priserEksport, 2013-priser (højre akse)mia. 2013-kr.1.0501.000950900850Anm.: Der er i figur 1.A. tale om en simpel rensning af BNP for lagre inkl. statistisk disprepans.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Alt i alt er BNP faldet med ca. 0,2 pct. fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013. De nye tal ændrer ikke afgørendepå, at BNP har ligget mere eller mindre uændret, siden den tidligere regering gennemførte densåkaldte ’genopretningspakke’. Det fremgår af figur 1A. Som det fremgår af figur 1B, skal det underdrejedeBNP ses i lyset af den hjemlige efterspørgsel, mens eksporten faktisk er steget pænt i samme periode.På trods af dagens positive væksttal betyder et stort dyk i slutningen af 2012 og et svagt 1. kvartal2013, at væksten for 2013 samlet vil lande svagt. På det nuværende datagrundlag vil vores stiliseredeBNP-prognose (fra april 2013) med en gennemsnitlig vækst omkring 0,3-0,4 pct. de kommende tokvartaler give anledning til en BNP-vækst på ¼ pct. for året som helhed. Til sammenligning ventede vi0,4 pct. i vores prognose fra april. Boks 1 ser nærmere på sammensætningen af væksten i 2. kvartal2013 og væksten for hele 1. halvår sammenlignet med vores seneste prognose.2

Foreløbigt nationalregnskab, 2. kvartal 2012Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tiderBoks 1. Sammensætning af væksten 1. kvartal og 1. halvår 2013BNP voksede en ½ pct. fra 1. til 2. kvartal 2013. Det ses af tabel 1. Det er en pæn positiv vækst, der hovedsageligt blev trukketaf en gunstig udvikling i udenrigshandlen. Mens eksporten voksede 1,8 pct., steg importen kun 0,1 pct. Den forskellige udviklinger særligt trukket i udenrigshandlen med varer. Her steg eksporten 2,2 pct., mens importen faldt 0,5 pct.I modsætning hertil trak virksomhedernes lagernedbrydning markant i væksten med hele 1,1 pct.-enheder (0,7 pct.-enhedermed diskrepans). Udviklingen i import og lagre kan dog ikke ses uafhængigt, da en andel af lagerfaldet formentligt er placeretpå importlagrene.At den indenlandske efterspørgsel samlet trækker ned i væksten i 2. kvartal skyldes det markante negative bidrag fra lagrene.Det private forbrug er uændret. Det offentlige forbrug stiger ¾ pct. De offentlige investeringer stiger pænt med 6 pct., menserhvervsinvesteringerne falder en smule. Endeligt vokser boliginvesteringer 2½ pct. At det offentlige forbrug vokser, trods etfald på 14 tusind personer i den offentlige beskæftigelse, er overraskende positivt og er en kærkommen hjælpende hånd til atfå det offentlige forbrug op mod årets budget.Tabel 1. Forsyningsbalancen2. kvt. 2013 1. halvår 2012 - 1. halvår2013Pct. realvækst (kædede værdier)AE april 13, 2012-2013BNP 0,5 -0,2 0,4Indenlandsk efterspørgsel -0,8 0,4 0,9- Privat forbrug 0,0 0,1 0,2- Offentligt forbrug 0,7 0,2 1,2- Offentlige investeringer 6,1 0,4 -4,8- Boliginvesteringer 2,5 -4,6 0,5- Erhvervsinvesteringer -0,9 1,1 4,4Lagerinvesteringer (inkl. diskrepans) 1 -0,7 0,9 0,0Eksport 1,8 -0,9 0,2- varer 2,2 0,7 0,5Import 0,1 0,8 1,3- varer -0,5 2,9 2,4Anm.: Baseret på sæsonkorrigerede tal1 Bidrag til BNP-væksten inkl. diskrepansKilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.Til højre i tabel 1 er udviklingen fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 sammenholdt med skønnene for årsvæksten i 2013 fra voresaprilprognose. BNP er faldet 0,2 pct. i 1. halvår 2013, hvilket isoleret trækker i retning af en nedjustering af AE's vækstskønfor 2013. Det skyldes blandet andet det offentlige forbrug, der i 1. halvår kun er vokset 0,2 pct. Lærerlockouten har dog holdtdet offentlige forbrug kunstigt nede i 2. kvartal 2013. Et simpelt "rebound" vil således bevirke, at det offentlige forbrug ikke vilskuffe i samme omfang, som statistikken pt. vidner om. Erhvervsinvesteringer og investeringer i bolig har også skuffet ensmule. I modsat retning er de offentlige investeringer vokset pænt samtidig med, at lagerinvesteringerne (inkl. diskrepans)har trukket 0,9 pct.-enheder op i væksten i 1. halvår 2013.Det er endnu småt med ”hårde” økonomiske indikatorer, der rækker ind i 3. kvartal 2013. Vi har henoversommeren dog set flere tegn på et stemningsskifte i dansk økonomi udmøntet ved en markantændring i forbrugertilliden i positiv retning og svagt bedre konjunkturindikatorer for de private erhverv.3

Foreløbigt nationalregnskab, 2. kvartal 2012Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tiderInflationen lå i juli måned 2013 på det laveste niveau i mere end 40 år. Selvom lønstigningerne ogsåfortsat ligger i den lave ende, er der i 2013, for første gang i flere år, udsigt til stigende realløn. Dvs. atalmindelige lønmodtagere igen får øget deres købekraft ved at gå på arbejde. Dette forhold er ogsåmed til at skabe grobund for en mere positiv udvikling i det private forbrug, når vi kigger fremad.Samtidig begynder de internationale tal også at se lidt bedre ud. Det ser ud som om, at der er kommetnogenlunde styr på gældssituationen i Europa. Eurozonen havde positiv vækst i 2. kvartal 2013 og serdermed ud til at være kommet ud af den længerevarende recession. Henover sommeren er der samtidigkommet positive stemningsindikatorer fra bl.a. Tyskland. Har Europa lagt recessionen bag sig, mådet også forventes at smitte positivt af på eksportudsigterne den kommende tid. Når det er sagt, såskal der stadig spares i mange europæiske lande, så en buldrende højkonjunktur i vores omverden erder næppe udsigt til i de kommende år.I Danmark ligger der efter alt at dømme et stort forbrugs- og investeringsefterslæb. Både investeringernei de danske virksomheder og det private forbrug har gennem længere tid ligget underdrejet. Deter til trods for, at de danske virksomheder de senere år har sparet historisk mange penge op, ligesomde danske husholdninger fortsat har voldsomt mange penge til at stå i banken. Den seneste opgørelsefra Nationalbanken, viser at danskerne i juli måned 2013 havde omkring 750 mia.kr. til at stå på bankbøgernei de danske pengeinstitutter. Det er 155 mia.kr. mere, end da krisen satte ind og 27 mia.kr. mereend i juli måned sidste år. Beløbet svarer til, at hver dansker i gennemsnit har 134.000 kroner til atstå i banken. Der er altså ”vækstkrudt i kælderen” hos både i husholdninger og i virksomhederne iDanmark.Lærerlockouten trak beskæftigelsen ned i 2. kvartal 2013Nationalregnskabet viser en nedgang i den samlede beskæftigelse på 9.000 personer fra 1. til 2. kvartal2013. Udviklingen dækker over 5.000 flere private beskæftigede, mens den offentlige beskæftigelsefaldt med 14.000 personer. Det viser figur 2A og 2B. Det er positivt, men også lidt overraskende, atden private beskæftigelse stiger – dels i lyset af væksten i dansk økonomi og dels i lyset af at lønmodtagerbeskæftigelsenviste fald det seneste kvartal. Den private beskæftigelse er således steget de senesteto kvartaler, mens den offentlige beskæftigelse er faldet. Den positive private beskæftigelse kanafspejle, at der var mere gang i væksten sidste år, end Nationalregnskabet fortæller os nu. Alternativt,at særlige erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed, landbrug mv., hvor der er relativt få beskæftigede,har været med til at trække væksten ned. Det betyder, at væksten i mere beskæftigelsestungeerhverv har det bedre end det de mere overordnede tal giver indtryk af.5

Foreløbigt nationalregnskab, 2. kvartal 2012Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tiderFigur 2A. Privat beskæftigelseFigur 2B. Offentlig beskæftigelse1.000 pers.2.1501.000 pers.2.1501.000 pers.8601.000 pers.8602.1002.1008508502.0502.0001.9502.0502.0001.9508408308208108408308208101.9001.9008008001.85002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 131.85079002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13790Anm.: Ekskl. personer på orlov.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Faldet i den offentlige beskæftigelse må i helt overvejende grad ses i lyset af lærerlockouten i april måned2013. Ifølge lønmodtagerstatistikken reducerede konflikten den offentlige beskæftigelse med13.000 fuldtidspersoner.I Nationalregnskabet bliver de lockoutede offentligt ansatte ”sendt” på midlertidig orlov i 2. kvartal2013, hvorefter de vil optræde i beskæftigelsen igen med fuld styrke i 3. kvartal 2013. Det store fald iden offentlige beskæftigelse i 2. kvartal 2013 vil derfor blive modsvaret af en tilsvarende stor stigning i3. kvartal 2013. Som det var tilfældet med strejken for sygeplejerskerne tilbage i 2008, vil konfliktenimidlertid også påvirke årsniveauet for det offentlige negativt i 2013. Det vil så isoleret set give en reduktionaf beskæftigelsen i år, men vil så modsat trække op i beskæftigelsen næste år.Målt fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 er den samlede beskæftigelse faldet med 8.500 personer. IAE’s prognose fra april ventes en nedgang i den private beskæftigelse i år på samlet 11.000 personer.På det nuværende datagrundlagt virker prognosen for pessimistisk – ikke mindst for det private arbejdsmarked,hvor vi forventede et samlet fald i 2013, men hvor de nye tal viser en stigende privat beskæftigelseind i 1. halvår 2013.Hver milliard tællerPå trods af det begyndende stemningsskifte i dansk økonomi, så er vi fortsat langt fra det, der kan betegnessom normale tilstande. BNP ligger stadig mere 100 mia.2013-kr. under før-kriseniveau, og beskæftigelsenligger med dagens tal mere end 200.000 personer under toppen, fra før krisen satte ind.I en situation med stor overkapacitet i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at udnyttehele råderummet til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Finanslovsforslaget for 2014 indeholderlempelser bl.a. via offentlige investeringer, der sikrer, at ”foden løftes fra bremsen”, men der er iforhold til budgetloven og EU's finanspagt råderum til at lempe finanspolitikken med yderligere ca. 2mia.kr. Der er med det unikke danske ”pensionsguld”, ingen grund til at frygte, at finansmarkederne vilstraffe os med en højere rente.AE anbefaler derfor regeringen, at det såkaldte investeringsvindue forlænges og eventuelt udvides. Investeringsvinduetbetyder helt konkret, at der gives et tilskud til de virksomheder, der investerer iDanmark. Dermed gives tilskyndelse til at øge investeringerne, noget som der i den grad er behov for.6

Foreløbigt nationalregnskab, 2. kvartal 2012Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tiderDet vil give flere arbejdspladser, færre ledige og øge væksten i Danmark på både kortere og længeresigt.Der er brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på væksten og beskæftigelseni dansk økonomi. Det er derfor også afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Vi skalikke i 2013 og 2014 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser vækstog beskæftigelse i dansk økonomi.7