2006 september side 1-13 - Christianshavneren

Bydelsavis nr. 6 / September 2006 / 23. årgangEntreprenørfirmaet NCC indkalder til:Borgermøde om byggeprojektet for Krøyers Pladstirsdag den 29. august kl 19.00 på Nordatlantens BryggeAllerflottest uden bebyggelseKrøyers Plads set fra Strandgade med det nye skuespilhus i baggrunden og Nordatlantens Brygge til højreHvorfor bygge højther?Der er så mange steder man er igang med at bygge netop nu f.eks.på Amager Fælled. På de storearealer derude har man byggetFerrings højhus så omkring Ørestadenkunne man vel ligeså godtfortsætte med at bygge rigtig højt.I stedet for at ødelægge Københavnshelt fantastiske profil oggøre det hele til en kedelig, halvhøjensartethed. Så kunne der måskeogså blive plads til lidt luft.Byens profil er forøvrigt rigtig flotset ude fra Kløvermarken hvoroveruvejrskyerne nu også rumler.Læs mere på siderne 3 og 7København i profil set fra Kløvermarkenfotos: Marie MarkusEr Christianiagodt i gang medat nedlægge sigselv og kommuneni gang medat barbere Voldene?Side 5SchlottmansraderingerSide 20Christianshavnerungeri DanmarksRadiosBørneMelodiGrand PrixSide 23

2 Christianshavneren nr. 6 / September 2006Red Barnets landsindsamlingsøndag d. 3. septemberMeld dig som indsamler på tlf. 80 24 25 26eller www.redbarnet.dk/landsindsamling. Man kan ogsåstøtte ved at ringe 90 56 52 00 og yde kr 100 eller SMSBARN til 1277 og støt med kr 50 endelig giro 10163854.Hjertelig tak for venlig deltagelsevedErik Malthe’s bisættelsePå familiens vegneLillian Malthetidligere Al SportMiljøbilen kommerhver 3. mandag i måneden. Næste gang den 18. september19.00 - 20.00 Christianshavns Torv.Nye åbningstider på posthusetMandag - fredag: kl. 11 - 18Lørdag: kl. 10 - 13Lokalhistorisk Arkivholder åbent lørdag d. 2. september 12.30 - 13.30 påChristianshavns BibliotekChristianias BørneteaterNu starter sæsonen. Der er forestilling hver søndag ogmandag 3/9 - 12/11.Søndage kl 12.00 og 13.30.Mandage kl 13.15 og 15.00.Se hjemmesiden:www.christianiaboerneteater.dkirgit HelthEn dejlig og travl dame harrundet de 60. Hun arbejderselvstændigt nu, Christianshavns Ejendomsadministration, på baggrund afmere end 25 års erfaring ogvirke i det der med ejendomme.Møder man hendeog hendes søde smil på gaden,er det ofte vedhæftet englad mormorrolle, men altandet ufortalt udfylder huntil perfektionisme rollensom ”medhjælpende hustru”.Gemalen arkitektArne Helth får helt sikkertstor hjælp og støtte fra sintalentfulde kone, dels i sintegnestue, dels i kunstformidlingenfra det lille (etaf Danmarks mindste)Galerie Helth, som ligger iet rigtig gammelt boderhusfra ca. 1730, i Sofiegade 4.Og et spændende miljø erdet, både inde og ude. Tilhusets kunstnere hører ingenringere end Heerup,Med på Galathea 3Ursula Bengård Hansensom er 18 år og går i 3.g påChristianshavns Gymnasiumkvalificerede sig på etwild card til en plads påGala- theaekspediti onen oger med som andenpi- lot påtogtbe- net fra Københavnvia Tórs havn til Narsarsuaqi Grønland.Jorn og de andre Cobraer,samt Jørgen Nash, LisZwick, Christian Tangø,Jens Galschiøt og John Hansen(lige nu aktuel udstiller),for ikke at glemme enaf vore lokale: StefanBløndal. Dertil kommerf.eks. Glaskunst fra PerHebsgaard. Man kan sige, atfødselaren dagligt færdes iså smukke omgivelser, atdet smitter af på hende selv– og skulle hun ikke værefødt den fødte værtinde, såer hun blevet det. Det bekræfterantallet af gæstertil hendes reception i denlille grønne gårdhave, derinden for 2 timerfrekventeredes af mere end200 gratulanter fra nær ogfjern. Og fødselsdagsbarneter nok ikke helt kommet sigover den dejlige dag og fest,hendes Arne og nære havdearrangeret for hende.anvar tollanØLDÅSER OG PLASTFLASKER - NU I GLAS-CONTAINERENFra den 1. august skal der være containere over heleChristianshavn til indsamling af glas- og plastflasker,som i dag fylder meget i skraldespanden. Alle emballagerfra drikkevarer som øldåser, drikkeyoghurt ogkildevandflasker kan genanvendes, hvis affaldet bliverafleveret sammen med glas og glasflasker til deglascontainere der står i nærmiljøet.Når den nye indsamling starter, vil R98 samtidigtilbyde, at de københavnske etageboliger får opstilleten gratis glascontainer i de ejendomme, der ønskerdet.Yderligere oplysninger:· Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam –via Pressemedarbejder Eva Tolstrup Ziegler – mobil26 30 14 25· Kontorchef Hans Lunde, Miljøkontrollen - telefon3366 5861I kææærlighed...Et stort og kærligt tillykke til Charlotte og Aslak, somefter mange års prøvetid giftede sig i Vor Frelsers Kirkelørdag 19. 8. 2006.Deres lykkelige ansigter viste, at det må kunne betalesig at vente til kærligheden har grundfæstet sig.Mange kærlige tillykke knus fra JaneHurraDen smukke gamle aviskiosk på torvet åbnede den 1. juli2006.Der sælges The, cacao og børnecacao, øko Søbogård hyldeblomst,Læsø danskvand og diverse kaffe samt Thyfadøl. Sortimentet vil blive udbygget senereCafeen har daglig åbent fra 10-16,30.Jette Bennekou.Postditrikt ChristianshavnNu kan Postvæsenet godt finde ud af at uddele brevemed postdistrikt CHRISTIANSHAVN.Skal vi bede om, at hele bydelen får eget postdistrikt?Kanalhjørnet 100 årAndelsboligforeningen „Kanalhjørnet“, hjørnet afBrobergsgade og Overgaden Oven Vandet fylder 100 årog fejrer det med stor gadefest lørdag d. 2. september.Til LykkeForunderligt hvordanfolk fra deforskelligste stederdukkede op og ind iEiffel Bar for at ønskeLille-Ellen Heinemanntil lykkemed fødselsdagen d.21.8.. Og de blevtrakteret med lækkerhummersuppe,fed chokoladekageog levende musik.Som altid havde Ellensørget for alt. Tak foren dejlig aften fra os alle-sammen og stort til lykke.e-post: christianshavneren@beboerhus.dkChristianshavnerenbydelsavisAvisens formål er atoplyse og skabe debat omhvad der foregår i bydelen.Udgives af avisgruppen,grundlagt i 1983.Deadline for stof til næstenummer af avisen:Lørdag 16. september.kl.16.00Deadline for annoncerTors. 14. september.kl 16.00Redaktion af dettenummer:Anvar TollanPoul CohrtLis SchertigerKirsten V. Andersen (ansv.)Ole UllbyJane LytthansMarie MarkusTegner: JonasAvisen postomdeles til allebrevsprækker på Christianshavn,Holmen og Christiania.Den kan også hentesi Beboerhuset og på Biblioteket.Indlæg og annoncer kanlægges i avisens postkasseiBeboerhuset,Dronningensgade 34,1420 Kbh. KRedaktionen består af aktivisterog har ingen asttræffetid p.t.. Kontakt os ogvi kommer tilbage for aftaleaf møde o.a.Tlf. 3257 8890Giro 1199 0001393758CVR nr. 53 39 99 59e-mail christians havneren@beboerhus.dkTryk Helsingør Dagbladoplag 8.000

Christianshavneren nr. 6 / September 2006 3Langt højere bjerge....Eller: Nu er den gal på Krøyers Plads igen!Sig JA TAK til dinChristianshavner!Som læserne vil erindre, måtte man sidste år opgive atopføre van Egeraats højhuse på Krøyers Plads – det blevåbenbart tydeligt for enhver, at det ville se ud ad H...... tilmidt i den historiske bydel.Læserne har sikkert også bemærket (i juninummeret afnærværende avis), at der nu er udarbejdet et nyt projektfor området – den umiddelbare begejstring var til at overskue!I mellemtiden har det været sommer, sol og ferie, ogder har været tid til at gå lidt mere i dybden med det nyeprojekt. Det blev begejstringen ikke større af! Der er stadigvæktale om et projekt, som for det første er klart ulovligt(alt for højt og alt for stor bebyggelsesprocent), mensom også – i entreprenørens iver for at klemme så mangesalgbare (til en høj pris!) kvadratmeter ind i projektet sommuligt - vil medføre en knugende fornemmelse for de, dergår i gaderne omkring projektet, eller arbejder i de omkringliggendebygninger: En fornemmelse af at bevæge sigi bunden af en mørk gyde, hvor solen kun sjældent vil varme.Prøv at se på vedl. illustration (udarbejdet af “Københavneremod fejlplacerede højhuse”), hvor meget også detreviderede projekt vil rage op i forhold til kvarteret iøvrigt.Når hertil kommer, at der vil være tale om nogle megetbastante boligblokke, der nok åbner sig mod en (mindre)central plads, men til gengæld nærmest ligger på tæerneaf den eksisterende bebyggelse, så er det klart, at alleandre i området vil få reduceret deres livskvalitet for atentreprenøren – der nu er den lidt berygtede, amerikanskeCarlyle Group - kan maksimere sin profit.Der skal nu ske noget i sagen: den “gamle” foreningmod fejlplacerede højhuse overvejer at gå på barrikaderneigen og den 29. august afholdes borgermøde af NCC omkringbyggeriet. Mød op, stil alle de spørgsmål, I synes, Igerne vil have svar på – og husk at give jeres mening tilkende, så I ikke kan blive taget indtægt for andet, enddet, I i virkeligheden mente.Godt Møde!Poul CohrtDu bliver sikkert også overvældet af gratisaviser af vekslendekvalitet. Du overvejer måske ligefrem at anskaffeForbrugerrådets mærkater med NEJ TAK TIL GRATIS-AVISER. Og det forstår vi egl. ganske godt.Men – på den anden side – du vil nødig undvære dinChristianshavner hver måned. Det er der råd for. Vi harfået fremstillet en selvklæbende mærkat – se billedet –som udleveres gratis i Beboerhuset – og som du kan sættepå din postkasse. Så burde du være på den sikre side!Brand på HolmenFredag den 18. august ved19-tiden brændte femgamle, fredede, sammenbyggedekanonbådsskure.De lå ud til Erdkehlgravenmellem andre kanonbådsskureog med Filmskolen påden anden side.Kanonbådsskurene varnetop gjort i stand af etnyindflyttet arkitektfirma,og malerbøtterne var endnuikke fjernet. Det formodes,at en bunke linolieklude harselvantændt.Det tog kun ilden 30 minutterfra den startede nedeved kanalen til den medhjælp fra en kraftig vind varnået til husenes modsatteende. Da branden var på sithøjeste, stod der 20-30 meterhøje flammer op overhusene.Da branden var på sit højeste. Set fra Refshalevej. Foto: Michael WincentzBranden var under kontrolved 22-tiden, men inden dahavde brandmændene fraKøbenhavns Brandvæsenkæmpet for at redde Filmskolenog de tilstødendekanonbådsskure. Det lykkedesheldigvis, men Filmskolenmåtte evakueres, ogder gik desværre brand i nogetaf træfacaden. Væggenepå de tilstødendekanonbådsskure blev”svitset” af den kraftigevarme, som kunne mærkeshelt hen til andelsbebyggelsenSchifters Kvarter.Det var et meget sørgeligtsyn at se de 180 årsmukke, gamle huse endesine dage på denne tragiskemåde.Tekst: KVAFør branden: foto: Michel Yieng KowEfter branden. Foto: KVA

4 Christianshavneren nr. 6 / September 2006Høring i Christianshavns BeboerhusMandag den 25. september kl. 20.00Om ledelsesproblemer og psykisk arbejdsmiljø i folkekirken på ChristianshavnProgram:Opklarende indlæg v. Peter LarsenIndlæg ved paneldeltagerne. Diskussion fra salenI panelet har vi indtil videre:Lektor dr. Theol. Jørgen Stenbækog Prof. Dr. Med Finn GyntelbergHer et par citater om sagen:„Processen mod M“ citat fraJyllands-Posten 6/8.2006:„Behandlingen af pastorLene Matthies, der har politietsord for, at der ikke ernogen sag, giver mindelserom retssystemets behandlingaf K. i Kafkas roman”Processen” – „En eller andenmåtte have aflagt falskvidensbyrd mod Josef K., foren morgen blev han pludseligarresteret uden at havegjort noget ondt”, lyder indledningentil Kafkas berømteroman ”Processen”.Igen og igen forsøger K. atfinde ud af, hvad han måttehave gjort. Igen og igen afviseshan. For længst er handømt skyldig. Retsprocessener blot meningsløs. Formener høflig men stærkere er ligegyldigheden.. .Pastor Lene Matthies vedVor Frelser Kirke på Christianshavner ikke helt i K.’ssituation, for hun kender idet mindste den oprindeligeanklage: tyveri af en halvkasse øl, nogle sodavand oget par flasker vin til en samletværdi af 370 kr. ”Afsløringen”:Et hemmeligt videoapparatrettet mod et skabi sognegården ”afslørede”hende, da hun lånte flaskernepå grund af et uventetbesøg. Et par dage senereblev hun fotograferet igen, dahun afleverede de tommeflasker. Sognegårdens bestyrelse,hvor hendes nærekollega, den dynamiskeFlemming Pless, er medlem,havde opstillet videoapparatet.. . . . Siden politieti marts afviste sagen,har biskoppen ikke været ikontakt med sin medarbejder,den fraskilte m. med tomindreårige børn. Kære læser,prøv at forestil dig entilsvarende sagsbehandlingpå enhver anden arbejdspladsend folkekirken. Entilsvarende nidkærhed hosen arbejdsgiver som biskoppen?En tilsvarende passiviteti en fagforening somPræsteforeningen? ... Utænkeligtvil du utvivlsomtmene…..Igen og igen kan M. spørgedvs. spørge ud i luften. Sagener ude af mine hænder,nu ligger den i Kirkeministeriet,vil Norman Svendsensikert mene. Og for Kirkeministerieter sagenkirkeretslig og må have engrundig kirkeretlig behandling.”– citat fra Sven OveGade’s indlæg.”Allerede i 2001 blev VorFrelsers Kirke meldt til Arbejdstilsynet,fordi det psykiskearbejdsmiljø var elendigt.Det er det stadig. Efterårs giftige uoverensstemmelserblev klokkenisten fornylig fyret fra kirken. En kirketjenerstår også til afskedigelse.Det samme gør enpræst.” Citat fra Politikken18. juli 2006 af Anne M. SørensenVi er mange borgere på Christianshavn,der venter på, atvores præst Lene Matthiesvender tilbage til sit arbejdesom præst – vores præst.Lene Matthies har værepræst på Christianshavn i7 år, og er en dynamisk ogvellidt aktør i bydelen. Hunhar en evne til at forene detkirkelige og det menneskelige,hvilket gør, at mange følersig trygge og velkomne,hvor hun færdes. Dette erikke uvæsentligt i en bydelmed mange forskellige kulturerog befolkningsgrupper.Her formår Lene Matthiesat give rum til alle. Hun ermed til at samle og gøre forskelletil en ressource fremforet problem.Vi opfordrer til, at der hurtigstmuligt findes en løsning,så Lene Matthieskommer tilbage, hvor hunhører til – som præst påChristianshavn.Grete LyngsøKasernenJeg kender Lene Matthiesgennem kirken og hendeskirkelige arbejde. Jeg harf.eks. deltaget i hendes indspirendestudiegrupper oganser hende som en fantastisk,omsorgsfuld og hjerteligpræst. Hun tager sitembede som præst megetseriøst og spiller en stor rollefor mig personligt men ogsåfor vores lokal samfund. Jeghenvender mig til dig forbåde at høre årsagen til hendessuspension, men ogsåfor at høre om du mener atder er noget vi som Christianshavnereog lokalsamfundkan gøre for atstøtte Lene Mattis?Anette MitchellBodenhoffs PladsIndkaldere: Menigheden for retfærdighedUnderskriftindsamlingen fortsætter:Du kan skrive dig på i Sofiebadet, Sofiegade 15 A, og i Beboerhuset.Hvis du ikke har nået det endnuv/ Anne PoulsenLad mig beholde denpræst…Hvad der er kernen i sagenvedrørende præst, LeneMatthies, ved jeg ikke, manhar hørt en masse om, at hunhar lånt noget øl og vin framenighedsrådets lager. Og,som hun selv har udtalt i etinterview i Weekend Avisen,var det dumt ikke at læggeen seddel. Men er det sådannoget, kristne folk fyrer etmenneske på?Avisen kunne muligvishave fået et interview medLene Matthies, men de harjo været givet i JPK ogWeekend Avisen og - ærligtalt - jeg synes, Lene og hendesfamilie må have brug forlidt fred og ro.Men samtidig er det nødvendigt,at det spredes, atLæserbrevrigtig mange christianshavnereer meget, meget gladefor Lene Matthies sompræst. Hun er varm og ligetil,og mange har det sådan,at én, der dummer sig lidt,er en, de får mere tillid til.Vi mindes saligt hedengangne.Andre kan ha´ det anderledes,men jeg vil så gernebeholde den præst - hun hardøbt mit barnebarn, holdt enbrandgod båltale, begravetnogle af mine bedste vennerog for mig må hun megetgerne blive, og også begravemig til sin tid.Marie Markus Chr.havnsVoldgade 57, 1.Vedrørende sognepræst, Lene Matthies,Christianskirken og Vor Frelsers KirkeHvis man ønsker at udtrykkesin støtte til LeneMatthies, som af uforklarligeårsager er blevet suspenderetfra sit embede,skal jeg oplyse, at der i Beboerhusetpå Christians-havn, Dronningensgade 34.Åbent fra kl 13 – 24. Liggerlister, man kan skrive sig på.Med venlig hilsenGrete DammSvinget 18Sankt Hans tale 2006Hører I efter derude!Kære alle børn, kære allevoksne. Kære hekse og kæretroldmænd!Jeg håber, I kan mærkesuset, for NU er det NU: Denmagiske Sankt Hans aften,hvor løvet lyser i lunde – ognatten blunder, men vi sover……”Hvor hele jorden drømmerom et dyb af lykke, somden ej kan nå”. Sankt HansAften er et drømmespil – enfortryllende drøm om atfavne det hele. Og bålets lyskredsstråler omkring os –som en magtfuld glædestrylle-ring.For sådan er det: Glædenhar magt! Det havde dennattergale ørkenprofet Sct.Johannes – ikke altid megenforståelse for! Men deter trods alt ham, der har givetdenne aften navn-…Johannes syntes, at glædenvar blandet med malurt– en besk og bitter drik. Hankaldte os mennesker forøgleyngel og for en ussel ogvantro slægt. Ja, det bedsteman kunne gøre ved den, varat hugge den om og smideden på bålet – og Sankt Johanneshavde i et syn alleredeset bøddeløksen vedtræets fod…Den allerførste Sct. Hansville bane vejen for en bedreverden med sandhed og retfærdighed.Og på denne vejmarcherer glæden ikke…!Ja, glæden kan slet ikkemarchere og gå i takt – denmå hoppe og danse og stikkehøjt til vejrs og gøre mærkværdigekrumspring – akkuratsom Sct. Hans bålet iaften. Det bål, som i Midsommersangenda også hedderGLÆDESBLUS.Glæden fødes og kommertil verden de mærkeligstesteder. I en stald i Betlehemeller i en sen nattetime iEiffelbars skumleste hjørne.På ”strassen” og i vort kvartersRabalderstræder.Eller skønnest: En signetdag i kirken – med gammeni gyldne sale….Glæden gårsine egne veje – og når ogsåtil Mandalay, hvor de Ti Budikke gælder og hvor Mandkan føle tørst.Glæden er lys og lang somsommernatten, men også etlille lys, der står og blafrerdér et sted. Glæden har entid……. Og Glæden har etnu!Kære ChristianshavnereHvordan står det så til medGlæden mellem os?Er den forstummet og smidtpå bålet, som gamle brugteklude? Er glæden blevet tilen vindtør heks, der hængerpå sin stige og kun venter påat falde ind i ilden uden etskrig? Er glæden blevet tilfryden: godt det ikke er mig,der hænger der! Er glædenblevet til Skadefryden,som kun kolde og tvivlendehjerter kan varme sig ved?Vi må indrømme, at dettrods sommer og SanktHans, en gang i mellem eren skulderkold tid, vi leveri. Også her på Christianshavn– fra Torvets bund tilVor Frelsers top.I aften samles vi om båletsog fællesskabets varme– men bag ryggene på ossukker nattens koldevinde…. Men så også: I halvmørketbag os liggersommernatten, der er afsamme tågede og brogedebeskaffenhed som livet selv.Ja, som os selv. Aldrig hardet været lettere at sættenavn og ansigt på byerneshekse og sognenes trolde!!Men tror vi først DET, så erdet, vi for alvor tager heltfejl. Så er vi først i vores egenfrelstheds magt og vold. Hvisvi i aften kun samles om osselv her ved bålet – forbitredeog velvidende, hvem derer ven, og hvem der er fjende,så bliver det først for alvorfarligt…. Så er vi ikke påglædens vej – men på selvglædens– det vil sige denselvfede og selviscenesættende– vej.Fortabelsens vej, kaldte degamle den. Det er ikke en vej,du kan finde i Kraks vejviser.Men du ved så udmærket,hvor den ligger, for dener god og bred og selvoplystat gå på. Bilder vi os ind, atsikkerheden og sandhedenog godheden kun drejer sigom vores eget: vores egen sikkerhed,vores egen sandhed,vores egen godhed – ja, så erSankt Hans bålet i aftenudtryk for det dybestemørke.Virkeligheden kalder påos derude! Den er broget ogmangfoldigogtusmørkeagtig. Det er denlyse, flertydige og sælsomtubestemmeligeMidsommernat, der er virkeligheden– ikke bålet!Kære Christianshavnere!Lad os stadig mødes på ydmygesteder! Lad os stadigmødes i gyldne sale! Lad osmødes i knæhøjde! I skulderhøjde!Alting under Himlenhar nemlig sin tid Lad osstadig have fællesskab underFrelserkirkens gyldnespir og klokker! Det er ingenskam at knæle så dybt, atdet kun er Vorherre og regnormen,der kan se dig. Guder altid så tæt, at han kannå dig! For når alle knæler,er vi lige høje, både i hinandensog Vor Frelsers øje.Så nå hinanden – giv din elskedeeller ukendte ved sidenaf dig en hilsen! SEHINANDEN.Gud er så tæt, at han kannå os.Gid vi er så tæt, at vi kannå os.Glædelig Sankt Hans!af Lene Matthies

Christianshavneren nr. 6 / September 2006 5Christianias Naboer protesterer imod,at Christiania nedlægger sig selv!foto: Marie MarkusEn af de rigtig fede ting vi får fra Christiania er fuglelivet.som omtalt i sidste nummer af avisen er der mereend 100 arter derude.Denne fiskehejre klarer sig nok med barberede volde, mendet er en katastrofe at vores fattige kommune nu vil ofrepenge på at få voldene på Christiania til at ligne KastelletChristiania er i færd med atlukke sig selv, fordi fristadenshøjeste myndighed,Fællesmødet, ikke er i standtil at træffe de nødvendigebeslutninger, der skal sætteen stopper for den stigendehashrelaterede vold på Christiania.Det blev bekræftet på forsidenaf Weekendavisen, d. 9.-15. juni 2006, hvorChristianias egen talsmandNils Vest bl.a. siger: ”Menfor det andet risikerer manogså at udsætte sig selv fortæsk eller repressalier, hvisman skulle bede pusherneom at forsvinde. De folk, derpå fællesmøder har talt forat lukke Pusher Street, harværet udsat for trusler. Ogvi ønsker ikke en åben konflikt,som nemt kan ende ivold.” På samme sted sigerhan: ”Der er stadig folk, dersætter hashens overlevelseover Christianias overlevelse,selv om de ikke er repræsentativeog i øvrigt bliverfærre og færre.”Christianias Naboer ønsker,at pusherne skal forsvinde,så fristaden kan overleve,og vi vil ikke acceptere,at de christianitter, som erenige med os, bliver truet tilat holde kæft.Det er på tide, at Christianiaindser, at konsensusdemokratiethar spillet fallit.Trods deres gode hensigterså viser erfaringen, atchristianitterne er ude afstand til at træffe kollektivebeslutninger om kontroversiellespørgsmål, og at pushernekan true folk til tavshed.Fraværet af en stærkdemokratisk myndighedgør, at de stærke har magten.I Christianias tilfældevil det sige, at pusherne harmagten.Christianias Naboer foreslårderfor, at Christianiaydes demokratistøtte.Christianitterne har længelidt af den vildfarelse, at dekan opstille særlige love forderes område, der går imoddansk lovgivning. F. eks. trormange af dem, atChristianias love om hvemder må pushe hvor og hvornår,står over Danmarks lovom, at man ikke må pusheoverhovedet. Det er den vildfarelse,der gør, at de hårdekriminelle kæmper så desperatom brugsretten tilområdet. Og det er på denmåde, Christiania modarbejderpolitiet.Det er i Christianias Naboersinteresse, at denneundergravelse af loven hørerop, og vi er overbeviste om,at det også er en forudsætningfor, at Christiania kanoverleve.Vi ønsker at bevare Christiania,men uden den organiseredekriminalitet. Derformå Christiania genindføreytringsfriheden, og detsker ved at indføre skriftligeafstemninger.OmChristianias Naboer:Christianias Naboer er etfælles talerør for en rækkebeboerforeninger og institutioneri Christianiasumiddelbare nærhed.Vi arbejder for:1. at Christiania ikkebliver et nyt ”Holmen”.Derfor skal nybyggeriet begrænsesmest muligt.2. at Christiania skalvære et grønt, åbent, rekreativtog bilfrit område,hvilket kræver bevarelseaf den særlige Christianiakulturog –arkitektur, menstop for privatiseringer ogindhegninger omkring boligerne.3. at Prinsessegadebliver en sikker skolevejfor vores børn.4. at hashhandlen påChristiania begrænses tilsamme niveau som restenaf byen.5. at Christiania indretterp-pladser til egne bilerpå Christiania.læserbrevTrusler fra hundeejerJeg har lige været ude for enmeget meget grim oplevelse.Torsdag den 22. juni 2006kl. ca. 15.30 går jeg en turpå Storevolden med en lillehund (i snor), som jeg passer.Først møder jeg nogleunge mennesker med enWesti Terrier (Uden snor).Det går meget godt, dereftermøder jeg en meget storgrønlænderspids komme farendeimod mig (uden snorog uden mennesker). Jeg tagermin lille plejehund op ogtaler hårdt til denne hund,at den skal gå væk. Så dukkerder nogle personer op,som siger, den gør ikke noget,men det kan jeg jo ikkese umiddelbart, når denkommer farende på dennemåde.Jeg vender om og går tilbage,hvor jeg kom fra og finderet andet sted at gå op påStorevolden, (jeg går nedeved vandet) her har jeg såkun gået ca. 3 min., hvor jegså igen igen skal opleve enanden, denne gang en halvstormellembrun hund,komme rigtig meget stærkti mod mig (uden snor oguden mennesker). Igen tagerjeg min lille plejehundop og vender ryggen til dennehund. I det samme dukkerder en lyshåret karseklippetung mand op på cykel medet barn på stangen. Han råbertil mig, at den ikke gørnoget. Igen siger jeg, at detkan jeg jo ikke se, når denkommer farende på dennemåde.Det fortryder jeg bitterligt,at jeg sagde. Her skal jegopleve, at denne unge mandskriger, at hans hund skaltage min lille plejehund, ogjeg sgu da må kunne forstå,at hans egen hund ikke gørnoget, når han nu siger det.Jeg går væk i rask trav stadigmed min lille plejehundi favnen, alt imens den ungemand sviner mig til med deværste skældsord, som jegikke vil beskrive her, men detvar groft.Da jeg så er nået et godtstykke væk, tror jeg den helligegrav er velforvaret oglægger an til at lade minlille plejehund komme nedpå sine ben igen. Pludselighar den unge mand vendtsin cykel og kommer nu megethurtigt efter mig, så jegmå løbe alt det jeg kan.Samtidig skriger han igenalt muligt grimt og truermed, at han, hvis han ser migigen, vil nakke mig. Stadigmed min lille plejehund ifavnen, når jeg hen til broenover til Enveloppevej, hvorder heldigvis kommer enung mand cyklende og enanden mand kommer gående.Det stopper ham åbenbart,men han bliver vedmed at råbe efter mig. Jegsætter ikke min lille plejehundned, før jeg er nået overpå den anden side, da jeg errystede ud over alle grænser.På den anden side møder jegså en dame med tre hunde(uden snor).Det jeg vil fortælle meddette læserbrev er, at det ergået for vidt med hunde udensnor. Det er da naturligt, atnår man oplever en hundkommer farende i fuld galop,har man ikke en jordiskchance for at vurdere, at deter en hund, der ikke har kedeligehensigter. Jeg synes,det havde været på sinplads, at denne unge mandhavde fået forbud mod atholde hund, for ikke at taleom børn. Tænk det stakkelsbarn som skulle høre på allede skældsord af værsteskuffe!Anonym, brevskriverensidentitet er redaktionenbekendt.Velkommen ma-fr 12 - 18tirsdage lukkettlf: 32 57 03 41

6 Christianshavneren nr. 6 / September 2006UtilgængelighedChristianshavns Lokalrådog Ældrerådet på Christianshavnvil lave enTilgængelighedskampagne,som har til formål at bedretilgængeligheden for ældre,gangbesværede, barnevogns-og kørestolsbrugereog andre funktionshæmmedeMøde med tilgængelighedsrepræsentantenHenvendelser til Christianshavns Lokalråd omkringtilgængelighedsproblemer ibydelen fra lokale ældre oghandicappede foranledigedeet møde mellem De SamvirkendeInvalideor ganisationers(DSI´s) repræsentanti København Rene Stampe,hvor de lokale tilgængelighedsproblemerblev drøftet.At etablere et møde medRené Stampe skulle hurtigtvise sig ikke at være sånemt, som vi troede. DaRené Stampe er kørestolsbrugervar det svært at findeegnede lokaler på Christianshavn,hvor tilgængelighedenog forholdene var i ordenmed elevator/lift/toilet.Det viste sig, at Biblioteketvar det eneste sted, der opfyldtebehovene. På biblioteketvar der ikke nogetmøderum, hvilket gjorde atvi endte med at holde mødei et lille lagerrum, hvor vi ligenetop kunne være.Denne erfaring gjorde osklart, at tilgængelighed forkørestolsbrugere i offentligttilgængelige bygninger erudelukket på Christianshavn.Efter at have drøftet forskelligetilgængelighedsproblemerforeslog RenéStampe, DSI, at medlemmeraf ChristianshavnsLokalråds Trafikgruppe togen rundtur på Christianshavni manuel- og elektriskkørestol. Herudover tilbødRené Stampe at stille sinviden og erfaringer somtilgængelighedsrepræsentantfor DSI i KøbenhavnsKommune til rådighed.På tur i manuel- ogelektrisk kørestolDenne tur blev ikke en heltalmindelig tur, men en turhvor trafikgruppen lånte enmanuel kørestol for at studereforholdene, så vi kunnefå en fornemmelse af, hvordanen hverdag fungerer foren kørestolsbruger og elleren funktionshæmmet påChristianshavn. Samtidighavde gruppen pen og papirtil notater samt fotoapparattil at bevidne forholdene.Vel vidende, at derer forskel på at sætte sig ien kørestol et par timer med100% armkræfter på en afgrænsettur, og så den dagligdagen kørestolsbruger/rollatorbruger har. Men vivar enige om, at vi ville få enoplevelse og indsigt, som varlangt bedre end bare at gårundt i gaderne og bese dem.Morten Lind fra Lokalrådettog plads i den manuellekørestol og forsøgte atkomme fra Holmen adPrinsessegade, OvergadenOven Vandet og til Torvet,samtidig med at der blevnoteret og fotograferet.Barbering på Holmenmed to gode ben er det ingen sag...Vi har set snart alle Holmensdejlige træer forsvinde.Nogle på grund afentreprenør sløseri, andrefordi nogen ikke kunneli´dem.Ved Arsenalvej døde dennordlige side af lindealléenda entreprenøren havde lavetfejl i dræning af sportspladsen.Fra rugbyklubbenCSR hører vi nu, at den sydligesides træer også er truet.Spejderne og Rugbyklubbensom er grundejerne påArsenalvej fik påbudt attræerne skulle beskæres, dader var døde grene. Og de følersig temmelig meget tilgrin hvis man nu fjerner detræer som de lige har måttetbetale en kostbar beskæringaf.André fra CSR fortæller,at grundejerforeningenharlavet en overordnet plan ogheri står ikke eksplicit attræerne skal fjernes. Entreprenørernesom nu er i gangmed anlæg af nye kloakkerog vej vil gerne have dem fjer-Erfaringer på turenAlle i gruppen var enige om,at turen var en chokerendeoplevelse med urimelige forholdhele vejen igennemmed dårlige- eller ingen opognedkørsler, stærkt skrånendefortove med knækkedefliser og render ud fornedløbsrør, som gør det nærmestfarligt at færdes på forkørestolsbrugere, rollatorbrugere,gangbesværede ogblinde. Utilgængelige vejemed brosten og forkertehældninger gør det nærmestumuligt at passere ellerkrydse en vej for en personmed funktionsnedsættelse.Vejarbejder som afspærrerfortove og som ikke giver andremuligheder for cyklister,barnevogne, fodgængere, ellergangbesværede end atblive presset ud på kørebanener livsfarligt og ikke etsjældent syn på Christianshavneller Holmen. Tilgængelighedenomkring Voldboligerne,hvor der bormange ældre og handicappedeog hvor man ellerskunne forvente en rimeligtilgængelighed var ligeledeschokerende og under al kritik.En bydel for alle – fravugge til gravVed dette møde med voresbydel set fra en ny synsvinkelblev ChristianshavnsLokalråd enige om sammenmed Ældrerådet at sættefokus problemerne og arbejdefor at Christianshavnnet. De synes vel at træerstår i vejen. Det er så meningenat der, når anlægsarbejdeter færdigt skalplantes nye træer!? Menhvorfor så fjerne de finegamle linde?Ved en opringning til Vejog Park, overgartnerenskontor får avisen oplyst, atdet p.t. er Holmens Grundejerforeningder suveræntbestemmer over Holmenstræer og på nuværende tidspunkthar man her ikke nogenholdning til spørgsmålet.Når kloak- og vejarbejdeter færdigt overdragesvejene til kommunen og detbliver så overgartneren derbestemmer over tæerne.Jeg har set bl.a. i Sverige ogi Finland, at man kan byggehøjhuse uden at vælte destore gamle træer, man passeri stedet på ikke at skadedem, til stor glæde for desom senere skal færdes vedhusene.Tekst og foto: Marie Markusbliver en bydel for alle - uansetalder, handicap, eller andreforhold.Samarbejde med kommunenChristianshavns Lokalrådog Ældrerådet på Christianshavnsendte herefterbilledmateriale til den ansvarligeafdeling i KøbenhavnsKommune, Vej- ogPark og inviterede dem tilet indledende samarbejdsmøde.Dette forløb positivtog vi ser frem til et samarbejdehvorved vi kan forbedreforholdene.KampagneLokalrådet og Ældrerådetpå Christianshavn har herefternedsat en gruppe itrafikgruppen,der tagersig af „tilgængeligheden“for alle.Og vi erblevetenige omat vi påChristianshavnvil laveen kampagneundersloganet:”plads tilalle”. Vihåber atfå tegnetet slagkraftigtog godt”logo” forfoto: Renate BorgenKend din bydelChristianshavn er opkaldtefter den driftige kong Christianden fjerde. I 1618 udskrevhan en skat, til brugfor finansieringen af hansdrøm om en by og en befæstningpå Amager. Formåletmed dette fæstningsanlægvar at forsvare København.1618-20 lod han bygge ”Den store Amagerbro”, somgjorde Amager landfast medhovedstaden, til stor glædefor bønderne på Amager,som så lettere kunne afsættederes grønsager i hovedstaden.Tidligere havdede måttet sejle. Nu kunneman så gå i gang med dennødvendige opfyldning afnogle af vandarealerne.Drømmen befæstningen,blev realiseret ved hjælp afden hollandsk fødte ingeniørJohan Semp, der fik til opgaveat udforme Christianshavn.Forud for anlægget afChristianshavn var her kunvand eller lav strandbred.Påvirkningen fra de ne-kampagnen. Som skal gørebutiksdrivende, ca fégæster,cyklister og andre opmærksompå at vareud stil linger,”sandwicher”, caféborde ogparkerede cykler ofte forhindrerkørestolsbrugere,rollatorbrugere og barnevognei overhovedet at kunnefærdes i byen. Herudoverskal kampagnen skabe almindeligopmærksomhedom lokalrådets og ældrerådetsarbejde med tilgængelighedfor alle.Christianshavns Lokalrådog Ældrerådet på Christianshavnvil observere oggøre opmærksom på alle desmå dagligdags problemersom gør det svært at færdesi byen og de hændelser somåbner mulighed for at forbedreforholdene: - etfortovsarbejde som aldrigblev afsluttet og som giverproblemer for den blinde/svagtseende/kørestolsbrugeren,- en butik som”forsynder” sig med en udstillingder ikke efterladerplads på fortovet, - et nytvejarbejde eller ombygninghvor den rette udførelsekunne give mulighed for enhurtig løsning på et kendtproblem – f.eks. en høj kantsteneller en vanskeligbutiksdør.Vi håber naturligvis atvores initiativ vil blive velmodtaget af alle Christianshavn.Med venlig hilsenChristianshavnsLokalrådogÆldrerådetpåChristianshavnderlandske kanalbyer er jotydelig , med de mange kanaleromkranset af pakhuse.At området blev populærtvidner det faktum om, attalrige handelshuse blevbygget her i den periode. I1639 fik området Christianshavnstatus som selvstændigkøbstad med egneprivilegier.Udviklingen fortsatteogså i 1700 tallet, hvor deropførtes en række markantebygningsværker, som understregedeChristianshavnsrigdom og status : Vor FrelserKirke ( indviet 1696) ogChristianskirken, bygget i1700 tallet som teaterkirke.Datidens Christianshavnvar befæstning, skibsværftog handelshuse.I de følgende aviser vil flereaf Christianshavns markantebebyggelser blive tagetop. Næste nummer :Søkvæsthuset.Kirsten Widding

Christianshavneren nr. 6 / September 2006 7KløvermarkenMere end 300 vrede borgeretroppede 1. august op til detåbne borgermøde på Kløvermarkeni protest mod RittBjerregårds vilde planer omat inddrage mere eller mindreaf hele det vidunderligestore grønne område til sitvalgløfte – boligbyggeri, istedet for boldbaner. Tværtimodhar hele Københavnbrug for mange flere bold- ogidrætspladser. På Kløvermarkenafvikles der i sæsonenhele 40 kampe om dagenmed uddannede dommere,og der er lange ventelister.Det skulle ikke værenødvendigt at argumenterefor, at det er lærerigt, socialtog sundt for børn og unge atbruge kræfterne her i stedetfor hele tiden at hænge vedTV og computerspil.Heldigvis blev politikernei panelet alle opmærksommepå de mange problemeret boligbyggeri villerejse, selv om det kun blevArkitektenbag ideskitsen, BjarneIngelsforsvaredesit forslagmed næb ogkløren randbebyggelse. F. eks.naboskabet til Aga ogRenoflex samt hoved gasledningen.Så, kære kommunalpolitikere,I kan lige så godt bideNej til byggeri på KløvermarkenAf Jette Gottlieb og JensKjær Christensen, medlemmeraf Borgerrepræsentationenfor Enhedslisten.Socialdemokraternes og deRadikales plan om byggeriaf 3000 billige boliger i Kløvermarkenled tilsyneladendeskibbrud 7. juni, dade to partier opdagede, at deikke havde flertal i Borgerrepræsentationenog trakforslaget.Men i JP Københavnkunne man få dage efterlæse, at SF havde opgivetmodstanden mod projektetog var villig til at redde deCirka halvdelen af de fremmødte måtte blive udenforDen Kinesiske Mur er ideskitsen blevet kaldtto partiers idé om byggeri iKløvermarken. Der med erder igen flertal for forslaget.I Enhedslisten mener viikke, at byggeri af nye boligerskal ske på bekostningaf rekreative arealer oggrønne frirum i byen. Vi gårnaturligvis ind for billigeboliger, men det skal ikkeske på bekostning af demennesker, der allerede bori byen og har behov forgrønne områder og fri udfoldelse.Tværtimod går vi indfor at skabe flere grønne åndehuller.Kløvermarken ligger ligenord for Sundby, der er denSpejdermuseeti det sure æble og gå i gangmedatbyggemodne Refshaleøen.Der er der god pladstil mange billige boliger.Følgegruppen mod Boligbyggeripå Kløvermarken,som stod for arangementet,har for længst samlet over10.000 underskrifter ogmange flere vil følge.anvar tollanfoto: marie markusLige før avisen går i trykkenforlyder det, at der nu erkommet en plan B: et projektmed 2000 boliger.tættest bebyggede del afAmager. Beboerne i SundbyNord har kun Kløvermarkensom rekreativt område.Dertil kommer, at områdetogså benyttes som åndehulfor en stor del af deøvrige Amagerkanere ogChristianshavnere. Derforer bygge-planerne uacceptable.Kløvermarken brugessom fodboldbaner for heleKøbenhavn og er fuldt belagt.I forvejen lider Københavnaf stor mangel på fodboldbaner.I København erder 2.476 indbyggere pr.fodboldbane, mens der i restenaf landet kun er 754mennesker til at deles omen bane. At nedlægge fodboldbaneri København erden helt forkerte vej at gå.Også derfor er bygge-planerneuacceptable.Med SFs holdningsskifteer der i høj grad brug for, atder lægges pres på politikernefra de tre partier. Viopfordrer derfor beboere ogbrugere af Kløvermarken tilat fortsætte protesternemod det omfattende byggeri.udstillinger/ gallerierog museerseptember 2006Bank – og SparekassemuseetOvergaden Neden Vandet 11permanent udstilling. Onsdag 13.30 -16.30 el. efter aftalepå 33 33 20 33. Gratis adgangBeboerhusetDronningensgade 34se avisens midtersider. Gratis adgangDAC, Dansk Arkitektur CenterGammel Dok, Strandgade 27 BSantiago Calatrava, World Architecture (til 10/9)Børn Bygger Bolig, målrettet til undervisningsbrugfor 1.-5.klasse samt til forældre med børn i sammealdersgruppe (til 22/10)Alle dage 10 – 17. EntréEdition CopenhagenStrandgade 66Husets kunstnere, ma-fr 9 -17. Gratis adgangFrederiks Bastion, Norden i FokusRefshalevej 80Beauty of Islam, fotos af Linnea Sellersjö (til 3/9)Bellman illustrationer gennem 220 år (10/9-22/10)sø-fr 12 -17. Gratis adgangGalerie HelthSofiegade 4John Hansen, ”Mine Provencedage” , malerierGratis adgangGallopperiet, Stadens Museum for kunstChristiania„5 på øen“ MalerierFernisering 2/9 kl 15, løber til 30/9. GratisLille MølleChristianshavns Voldgade 54Omvisning ti-sø kl. 13, 14 og 15 ved bestilling på33 47 38 38 (til 25/9). Entré, onsdag dog gratisMeldahls Smedie, ArkitektskolenDanneskiold-Samsøes Allé 51 og 53, HolmenUdstillingen: Have - og Landsskabs Arbejder afprofessor Steen Høyer (31/8 – 1/10)Buenos Aires/Brasilia, udført af lektor, arkitektPeter Bjerrum (13/9 – 15/10) – i FestsalenAlle dage 12 – 18Galleriet (i nr. 53): Eksperimentelle sommerhuse.Finske arkitekters sommerboliger 1895 – 1995(1/9-29/9).Alle hverdage 10 –17.Studiesamlingen af Stole, permanent udstilling.Adgang efter aftale.Gratis adgang til alle udstillingerNordatlantens BryggeStrandgade 91”Færøerne, Orkney og Shetland”, Gunnie Moberg(Sverige), fotografi (til 3/9)Unik færøsk kunst, Edward Fuglø, Astri Luihn,Sigrun Gunnarsdóttir, Torbjørn Olsen, Eydun avReyni og Ingálvur av Reyni (til 15/10)NANOQ, Isbjørne og deres kulturelle liv! BryndisSnæbjörnsdóttir (15/9 – 31/12)Alle dage 10-17. EntréOrlogsmuseetOvergaden Oven Vandet 58Permanente udstilling samt særudstilling: NIELS JUEL,Vor største flådefører ( til 1. maj 2007)Børnemuseet, permanent udstillingti-sø 12-16Entré: Årskort 65 kr., voksne 40 kr., børn 0-17 år gratis,pensionister, studenter, værnepligtige, grupper over 10personer 20 kr. Onsdage er gratisOvergaden, Institut for SamtidskunstOvergaden Neden Vandet 17Bjørn Poulsen, Longing for a Space Travel, skulptur.Claus Ejner, Forsyningscentralens Rapport, tegninger.Katarina Elvén og Sofie Josefsson, Remains and aHidden Tale (til 10/9).Næste udstilling: Jytte Høy og Oliver Croy (22/9- 5/11)ti-sø 13-17. Gratis adgangRadio OXANyholmBesøg efter aftale med formanden 32 55 97 08. Entréfoto: Marie MarkusSpejdermuseet er midlertidigt lukket grundet gravearbejdev/anvar tollan

8 Christianshavneren nr. 6 / September 2006Enhedslisten vil have lastbilerne ud af byenJette Gottlieb, trafikpofoto:anvar tollanLad os få flere af disse og færre lastbiler i gaderneMandag blev endnu en cyklistdræbt af en højresvingendelastbil. Det skete vedDybølsbro Station påVesterbro. Ulykken følger enlang række lignende ulykkerGratisaviser er dyreAf Jette Gottlieb, medlem afBorgerrepræsentationen forEnhedslisteni København og resten aflandet. Enhedslisten vil nuhave lastbilerne ud af København.Spindoktorerne og reklameindustrienjubler over demange nye gratis-aviser derkommer på gaden i København.Men for Københavnerneer det knap så sjovtat blive ofre for mediebranchenskappestrid.Aviserne ventes at producereminimum 50.000 tonsekstra affald på årsbasis.Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningenvil to husstandsomdelteaviser kostekommunen 8,5 millionerekstra i bortskaffelse af affaldet.Og kommer der entredje avis, vil det beløbstige til 13 millioner kroner.Så længe staten ikke villade udgiverne betale udgiften,er der kun ét sted atsende regningen hen. Og deter til københavnerne gennemhøjere renovationstakster.Og så er der sletikke medregnet demiljømæssige konsekvenseraf det ekstra ressourceforbrug…litisk ordfører for Enhedslisteni København siger:På kort sigt må vi se på,hvad vi kan gøre med kravom ekstra spejle på lastbilerneog på gaden. Der måogså sættes nye skrapperegrænser for størrelsen aflastbilerne. På længeresigt må vi have dem helt udaf de tætbefolkede byområder.Enhedslisten vil derforbede forvaltningen udarbejdeen plan for, hvordandet kan lade sig gøre i praksis.I Paris har de en velfungerendeordning, hvor lastbilerholdes ude fra centrum.Der har de oprettetomlastningspladser, hvorlastbilernes fragt kan pakkesom til mindre køretøjer,som f.eks. varevogne. De relativtfå nødvendige tungetransporter må dirigeres afganske få ruter, der har kapacitettil at klare det, oghvor konflikten med svagereDette er ikke en and...Altså en avisand, for fuglenpå billedet er en død and. Imidten af juli fik folk somfærdes langs Stadsgravenen ordentlig forskrækkelse.Vandet var blevet til grønkålssuppe,og døde ænderFærø festtrafikanter er minimeret.Vi forestiller os, at nogetlignende kan etableres iKøbenhavn, så vi kan slippefor de tragiske ulykker.Ud over, hvad vi kanredde af menneskeliv, vil detogså betyde store miljøforbedringeri København.Alene partikelforureningenkan mindskes kraftigt påden måde, og de sundhedsforbedringerder ligger her erbetragtelige. Desuden vildet betyde et betydeligt mindreslid på vejbanerne, såkommunen kan også sparemillioner på vejvedligeholdelseAllerhelst så vi alle bilerud af byen, så gadearealetkunne bruges til merespændende ting. Det er derdesværre ikke flertal for iøjeblikket. Men hvis vi kanslippe af med den tungelastbiltrafik er vi nået etstykke ad vejen.flød rundt som boller på suppen.Miljøkontrollen i KøbenhavnsKommune blev kontaktetog Falck kom og fiskedefuglene op. DanmarksFødevareforskning har undersøgtde døde ænder, ogdet er ikke fugleinfluenzamen en slags bakterieforgiftningsom kaldes botulisme.Man mener årsagentil bakteriens opdukken erdet varme vejr, og at problemetvil løses ved temperaturfald.Tekst og foto: Marie Markus50 års - jubilarerne fraPrinsessegade SkoleDe herlige gamle mellemskoledrenge,IV A, årgang1955, som 3. juni sidste årmødtes til et yderst vellykketarrangement, omtalti juniavisen og septemberudgavenaf Christianshavneren,var alle så gladefor gensynet med hinandenog deres barndoms ø Christianshavn,så det faktiskblev besluttet at gentagesamværet næste år.Flere har dyrket gensyneti mellemtiden, og IV A(13 afdem) fejrede så igen jubilæum- 51 år 15. juni.De mødtes kl. 13. præcis,som de var oplært til afderes elskede lærer,Glarborg. Så gik man enherlig tur i Aladdin kvarteret,ind i gårdene, hvor flereaf dem var født og opvokset,videre til Holmen, ”det luk-En enkeltfærøølka´ manaltid fåplads tilkede land”, da de varknægte. En enkelt øl/vand påKontikki og hen til kanonbådsskurene.Ude igen envisit på det ældgamleværtshus Høvlen, og slutteligkurs mod Sundby Sejlklubtil en dejlig middag,hvad dette sted jo nærmester ”verdensberømt” for i videkredse.Her deltog Finn Larsen,Preben Mangart, Hans ElmerNielsen, Erland Nielsen,Henry Clemens, FlemmingToft, Henry Nielsen,KjeldNielsen og - forrest påbilledet, på hug – Kurt E.Poulsen og bag ham BennyJensen.Nu gentager Christianshavnerdrengenehelt sikkertderes træf næste år.anvar tollanLagkagebagerenenDet er trist, at såmange folk fra Havnengår glip af denstore folkelige festsom færingerne iDanmark hvert årholder på den NordatlantiskeBrygge.„Havn“ bliverThorshavn kaldt ifolkemunde, og deter i Havn der den28.-29. juni bliverafholdt NationaldagenekaldetOlajfesten.Festensoprindelse er tussegammel,og kvikkefolk har fået denpragtfulde ide atomsætte den imini-format tilChristianshavn. Vandet erher jo, så de flotte færøbådekan vises frem. Færøsk madog øl kan købes, og kædedansengår lystigt på havnen,mens der synges salmerpå 5. sal i den „FærøskeAmbassade“.Moderne malerkunst ogmere uldne sager vises fremog sælges. Alskens underholdningvar der, bla. Elvis,og en sød klovnmalede ansigter,og tryllede for børnene,og for osdanskere var dervafler og pølser, såingen behøvede gåsultne hjem.Fremragendefærøske orkestrespillede op tildans om aftenen,og det hele sluttedemed festfyrværkeri;OG VIVAR ALLE-SAMMEN VEL-KOMNE! Husk det til næsteår!Tekst og foto: Poul Cohrt

Christianshavneren nr. 6 / September 2006 9Skolestart for 0. klasserne på Christianshavns SkoleDen 16. august var det førsteskoledag for de ny børnehaveklasserpå Prinsessegadeskole. Forældre,bedsteforældre og børn varmødt talstærkt op. Vejretholdt tørt, og solen kom ligeså stille frem, til held for allede fremmødte.2. klasserne var sat op pårække og mødte børnenemed en dejlig sang.Alle børnene var spændtpå at starte første skoledag,men spændingen blev snartaflyst af glæde og meget stornysgerrighed. Forældrenevar lige så spændte hvis ikkemere end børnene. Forældrenevar alle store smil ogkæmpede bravt for at få billederaf de små. Til tider vardet endda svært forChristianshavnerens udsendte,at få knipset noglebilleder af poderne.Der startede et antal af hele75 børn op til første skoledag,fordelt i 3 klasser. Skolegårdenvar helt fyldt op daBirgit Hansen, skoleinspektør,bød velkommen.Børnene blev roligt kaldtind til deres respektive nyebørnehaveklasser, hvor dereslærer præsenterede sigselv, lærte børnenes navneog lærte børnene en af devigtigste grundregler, nårman går i skole: at rækkehånden op. Så blev forældrenesendt ud så børnenekunne få fred for alle blitzeneog nyde deres første dagsom skolegænger.Christianshavns skole er nuområdets skole, men der varengang da Christianshavnhavde 3 skoler.Bådsmandsstræde Skoleskulle tage børnene fra kasernen,DronningensgadeSkole, og PrinsessegadeSkole, bygget i 1865.Bådsmandsstræde skoleer nu blevet til gymnasiumog Dronningensgade skole erdet nuværende prægtige Beboerhus.Sammenlægningen afskolerne i Dronningensgadeog Prinsessegade blev beslutteti 1950.Skolevæsnet overtog detgamle marinehospital,dette havde under krigenværet brugt til flygtninge.Der er stigende elevtal påChristianshavns skole,dette skyldes et stigendebørnetal, ydermere vælgerChristianshavnerne lokalt.Tilvæksten er så stor, atskolen ser sig nødsaget tilat udbygge skolen til en 3spors skole.Christianshavns Skolesmotto er, at vi driver pædagogikpå trods af de vilkår,som vi bliver budt.Christianshavns Skole arbejderfor:· At eleverne opnårtryghed, arbejdsglæde oglyst til lærdom· At det er spændendeat gå i skole, og at elevernebliver gode kammerater,store som små· At lærerne og elevernei samarbejde udviklerdemokratiske beslutningsprocesser,så alle inddragesog har lyst til at være med· At de grundlæggendefærdigheder opbygges oganvendes i undersøgendearbejdsformer, der bevarernysgerrighed og fantasifuldhed,samt udvikler handlekompetence· At der er et nærtsamarbejde med forældre ogdet omgivende samfund· At fremme en livligdebat som led i skolens videreudvikling.tekst og foto:RikkeTamboFørste skoledag på Christianshavns DøttreskoleAf Caroline Milland, Mick Kellerog Sophie Schmidtsikke en række... foto: Døttreskolenfælde - men mere eller mindrealle mindes dog alligevelden specielle følelse afnervøsitet og spænding ”indeni”. Første skoledag. Dagenhvor man endelig varblevet ”stor”, og skulle til atlære alt det, de andre kan!Dog lagde den største spændingsig, efterhånden - vedSidste skoledag er den bedstedag på året – men hvordanvar den første så?Mange husker den slet ikke.Ikke i detaljer i hvert tilvinu - nårskolen varkommetgodt i gang,og det sletikke var (er)nær så sjovtat stå tidligtop og lavelektier.Vi snakkedemed etpar ”1. klasses”børnfrasidste ugesførste skoledagom, hvor dan dagen huskes,og hvordan det så erendelig at gå i skole. ”I børnehaveklassengår det let”,forklarer de - og det værste,de kan komme i tanke om,var, at legetøjet ikke passededem helt, eller at deikke altid måtte være medtil legene. Det bedste er stadigfrikvarter, og gymnastiker klart yndlingsfaget! Påførste skoledag var de allenervøse og meget spændtepå at se alle de andre børn.”Vi sad i en rundkreds, også fik vi flødeboller og æbler,mens læreren læste enhistorie”, ”Jeg synes, det varrigtig sjovt, og jeg kan allerbedstlide, når vi må siddeved siden af dem, vi helst vil.Men det værste er, når vihar matematik og bare skalskrive nuller!”Første skoledag huskesaltså som en oplevelse - ogalligevel noget ganske særligt; også selv om den lidtfor hurtigt bliver glemt igen.Men trods alt er det dagen,hvor man møder dem, manvil komme til at tilbringecirka ti år med. Forventningerneer store, og så kan mankun håbe på, at de bliverindfriet.I 2007 bliver spejderne 100 årI den forbindelse er der laveten spejdertidsmaskine.Udfordringer og oplevelserventer på De Blå Christianshavner-spejderei MikkelVibe.100 års spejderaktiviteterskal selvfølgeligfejres med et væld afjubilæumsaktiviteter forspejdere i alle aldre, og derer nyt arbejdsstof på vej tilaktivitetshungrende spejdere!Arbejdsstoffet er lavetsom en tidsmaskine, derhar fire ”stoppesteder”, étfor hvert af de 25 år spejderbevægelsenhar præget Danmark.Ved hvert ”stoppested”er der valgt en samlingopgaver for hverspejdergren, som man kanboltre sig i. Hver løst opgavegiver 5 point, og man skalsamle 25 point for hver 25års-periode, altså i alt 100point. Når man har samlet100 point, modtager spejdernejubilæums-aktivitetsmærket.Dette er noget af det MikkelVibe Spejdergruppe bl.a.skal beskæftige sig med iefteråret, udover selvfølgeligture samt nye, spændende,sjove udfordringer og oplevelsersom vi plejer.Mange hilsner fraMikkel Vibe Spejdergruppe,DDS = De BlåSpejdere på Chr.HavnMødedag hver onsdag kl.18,30 - 20,00 i spejderhytten,Torvegade 85 påVolden (6. Redan - følg stienlige før Christmas MøllersPlads).Hyttens tlf: 32 95 65 75www.mikkelvibe.dk Mail:spejder@mikkelvibe.dk

10 Christianshavneren nr. 6 / September 2006Studielegat på kr. 17.000,-til ChristianshavnerGevinstregnen var helt overdådigi år, der var over 200.Så folk gik rundt med vin påflasker, hatte på hovedet ogbamser på armen.Foruden levende musikvar der en flot tangoopvisning.En rigtig dejligdag, stor tak til alle Bierne.Der var ikke mindre end2399 ansøgninger, og vivar glade for, at en af deheldige bor på Christianshavnog således modtogsit legat i Christianshavnafdeling.Den heldige MichaelSchriver modtog sit legatved en lille reception i afdelingenden 26. juni.Et af kriterierne for atkomme i betragtning til etlegat er, at en del af uddannelsenforegår i udlandet.Michael læser medicin ogrejser på et tidspunkt tilUSA for at studere på etuniversitet i New York. Vedreceptionen fortalte Michaelom sit spændende studie ogvi ønsker ham alt muligheld og lykke med studietfremover.Årets store hit var hattebodenBiens dagEfter en begyndelsemed silende regn,formildedes vejrguderneog det blev rigtigpænt vejr til Biens årligefestdag ved VoldenDer var boder med øl og vin,raflespil, tombola og ikke atforglemme frikadeller ogpølser, og så introduceredeBien i år et nyt emne i boder:en hattebod. Det blev enstor succes, og på nogle tidspunktervar der lange køerved boden, og hattene sattederes muntre præg på pladsen.Trods vejret blev det en dejlig Bi-dagTekst og fotos Marie MarkusPANG, og så midt i DronningensgadeDer er åbnet en ny butiki nr. 46 – hvor der tidligerevar kiosk.Den modige – og sejgtkæmpende– initiativkvinde erAnna-Britt Harding, der efteren karriére som uddannetdekoratør (Magasin) ogmangeårig rekvisitør i DR,besluttede sig for at sættesig ud over pengeverdenensskepsis, satse arvesølvet ogåbne en butik, fokuseret påfarver – i indretning, i boligi tøj (se blot hendes kaftaner).Gennem sit virke i DR´sbørne- og ungdomsafdelingkender Anna-Britt multimusikerenSigurd Barret,der kom lørdag 12. augustog satte fest og farver (hvisde ikke havde været der iforvejen) over åbningen afbutikken.Anna-Britt, der kommerfra Nørrebro, flyttede for 2-3 år siden her til Havnenmed mand og 2 børn – mensyntes, der manglede lidt livog kulør i gadebilledet. Sådet har hun nu gjort nogetved og udover de mangespændende ting i butikken,øser Anna-Britt gerne af sineerfaringer og giver gode tipsom boligindretning og enharmonisk blanding afgammelt og nyt.Poul CohrtNye håndboldtrøjer til friske pigerDen Danske Bank, Christianshavn afdeling, har sponsoreret nye spilledragter til 2 ungepiger Selma Krarup og Nanna Dahl som begge bor på Christianshavn. De blev sidste årdanmarksmestre i beachvolley på Amager Strand.De har allerede indviet det nye spilletøj ved at vinde sjællandsmesterskabet her i juni måned,så det er nogle skrappe piger.

Christianshavneren nr. 6 / September 2006 11il Buon Gusto -kvalitet til almindelige mennesker, uden snobberiFredag den 15. septemberåbner dørene endeligtil den længe ventedeviktualieforretning, ilBuon Gusto, i Torvegade45.Forsinkelsen, som skyldesventetid på håndværkerne,har givet bedre tid til at forberede:”En stor moderne forretning,som dagligt udbyderet eksklusivt sortiment indenfor fersk fisk, kød og hjemmelavededelikatesser“(www.ilbuongusto.dk). Forretningenvil også have ”etudsøgt sortiment af vine”,men ingen brød. Til gengælder der ikke langt til bageren.Men hvad er så det særligtkendetegnende veddenne forretning? ….For atstarte med forhistorien:Tre barndomsvennerSom mange måske ved, eksistererder i forvejen en delikatesseforretning,il BuonGusto, italiensk for ”dengode smag”, på JægersborgAllé, plus en cateringservicei Hellerup. Men de færresteved, hvor forholdsvis nyt dethele faktisk er.For det er kun 6-7 år siden,at tre barndomsvenner,der havde kendt hinandensiden de var 8 år, startedeop i Adam Schnacks to-værelseslejlighed med at lavelidt mad ud af huset.Det begyndte medkusinens konfirmation ogsenere blev det tantensrunde fødselsdag – et lilleidealistisk projekt med fødevareraf meget høj kvalitet– og snart var det en hellille cateringvirksomhed.Så da Mogens Bech Andersenfor ca. 4 år sidensatte sin lille virksomhed”La Reine, dinner transportable”på Esthersvej i Helleruptil salg, slog de trevenner til.De sled selv med ombygningensammen med håndværkerne,og da de åbnede,var det med 1 fast frokostkunde- en mindre virksomhed.Herefter var det megethårdt arbejde, op kl. 6 hvermorgen og på Grønttorvet ogi Kødbyen, tilbage til Hellerupog ordne grøntsager m.v.De ordnede alt selv, ogsåopvask og rengøring.Målet var at udbrede højkvalitet,enkelthed og respektfor råvarerne, og atundgå al snobberi omkringmad. Og efter ca. 1 år begyndteder at komme flerekunder til. De leverede nu tilhverdagskantiner, fester ogbryllupper.På et tidspunkt stoppededen ene af de tre venner forat hellige sig universitetsstudier.Men de to andre fortsatte,og det forlød snart, atfiskehandleren på JægersborgAllé ville sælge. Det vari september for kun 2 år siden,og her byggede de to,Frederik Trebbien og AdamSchnack, delikatessehusetil Buon Gusto i Charlotten-Frederik Trebbien til venstre og Adam Schnack til højre erikke i tvivl om, at disse lokaler er klar til at flyde over afalskens lækkerier allerede fra d. 15 september foto: jralund op.Forlaget il Buon GustoMen det blev også til studier.For Adams vedkommendepå cand.merc.fil.med særlig vægt påvirksomhedsfilosofi, resulterendei bogen, ”Fællesskabog retfærdighed i et organisatoriskperspektiv” påAkademisk Forlag. Og i oprettelsenaf deres eget forlag,il Buon Gusto, med udgivelsen:”Den gode smag”,som blander gastronomi,kunst og klassisk filosofi.Og endnu en udgivelse”En sjov fisk” er på vej. Denbestår bl.a. af oplevelser iforskellige danske havne,samtaler med fiskere og udplukaf fiskeopskrifter fraforretningen. ”En sjov fisk”udkommer 15. september2006.ViktualiehusetMen tilbage i Torvegade opfyldesifølge Adam Schnacket meget stort ønske fra bådeham selv og FrederikTrebbien om at komme bredereud.Målet er ikke at nå ud tilen elitær gruppe. Målet erkvalitet til almindeligemennesker uden snobberi –at nå mere synligt ud til forbrugerenog få den feedback,der kan gøre dem i stand tilat møde en bredere efterspørgsel.Der bliver her tale om enudvidet butik i forhold tildelikatessehuset il BuonGusto på Jægersborg Allé.Konceptet er specielt udviklettil Christianshavn, menejerne er ikke stædige på etkoncept, men oprigtigt interesseredei at få tilbagemeldinger.Men visse ting ligger selvfølgeligfast. Det handler omanstændighed og respekt påalle planer.Et eksempel er den topfriskefisk fra Vesterhavet,fanget, pakket og kørt fraJylland om natten, og i butikkenallerede samme morgen.Alle fisk udskæres ihånden af medarbejderemed mange års træning.Medarbejderne er håndplukkedeog har hver deresspeciale.Viktualiehuset ønskerifølge Adam Schnack ikke atkonkurrere med eksisterendeforretninger, men erinteresserede i et frugtbartsamarbejde, der kan skabevariation i udbuddet påChristianshavn. Ingen giderjo spise den samme slagsmad hver aften.Er selv ChristianshavnerFrederik Trebbien bor påChristianshavn, og det erflere års drøm om en forretningher, der blev til virkelighed,da de nåede til enighedmed bageren om lokalerne.Frederik fortsætter dogsom daglig leder af il BuonGusto catering i Hellerup.Mens Adam glæder sig megettil at blive det dagligeansigt i det nye il BuonGusto viktualiehus fra fredagden 15 september,samme dag som hans nyebog ”En sjov fisk” udkommer.jraDobbelt jubilæum i SofiegadeGuri Sommerlund kan i septemberfejre hele 2 mærkedagei sin frisørsalon, Sofiegade2. Det er søndag d.17.september nøjagtig 25 årsiden hun overtog stedet, ogdet markerer hun med enreception i salonen fredagden 22. september kl. 15 –17.Samtidig med forretningsjubilæetfejrer dendobbelte jubilar, at det er 45år siden hun gik ind i frisørfaget,hvor hun opnåede sitsvendebrev som frisør.Guri kom i lære i Læderstræde11 hos DavidNussbaum i 1961 og blevfærdig med sin uddannelsede obligate fire år senere, i1965.17. september 1981 starterhun sit eget i den gamleejendom, bygget i 1881 – oglige ved at fylde 100 år. Hervar fra sidst i 1979 blevetoprettet Christianshavnsførste Solcenter (for en korterebemærkning). Tidligereresiderede en bagerbutik,Sofiegades Dampbageri, iSofiegade 2 kælderen, somman kan se på det unikkegamle foto. Det betjentekvarteret i over 40 år. Menkært barn har mange navne.Af fotoet fremgår set fra venstre:Fransk Bageri,Dresdner Bageri, Wiener Bageriog på det fjerde flotteskilt Conditori & Kage Bager!Senere kom der en Gørtleri 9 år, og endelig sidst i70 erne et Veteranmotorcykelreparationsværkstedved tre unge mænd.Ved overtagelsen var derikke toilet og bad – og i øvrigtheller ikke indlagt vand.Nu er interiøret som bekendtforsynet med modernefaciliteter, hvidmaletog lækkert, naturtræ, menmed det romantiske islætaf fugtskader, slid og ældeet tussegammelt hus kanbyde på.Rigtig mange kunder harfrekventeret det hyggeligested gennem en lang årrække– enkelte helt fra starten.De mange trofaste besøgernok salonen på grundaf dens særegne charme ogdelvis fredelige beliggenhed,men nok så meget grundetindehaverens utrættelige,energiske arbejdsindsats,omsorg og charmerende væsen.Evig ung, travl og hjælpsomover for de Herrer ogDamer, der skal friseres, ca.60% af kunderne er hankøn.Vor jubilar siger, at dethar været fantastisk spændendeat være på Christianshavnde sidste 25 år, slidsomt,men rart.At man ikke kunne haveforestillet sig udviklingen tilet så eksklusivt sted. Erglad for at være i ”den stille”ende af bydelen, og sluttermed, at hun mest har setsolsiden af Christianshavnde forløbne 25 år!I denne sommer har derdog kun været 3 trofaste solkunder– grundet vores voldsommehedebølge.anvar tollanJubilaren i sin salon