MarshallThe way toGO!Mandel x Southwind x Ned Boy• NR. 6 på TPI listeni USA.• Tyrefar i 14 forskelligelande• Meget høj ydelse samt supermalkeorganerRicecrest Marshall MeganWindrose Marshall LeotieCVMnegativStb. Nr. 243031DK. Avlsværdi Ydelse (Nov. <strong>2002</strong>)Sikkerhed 79%% Fedt -0,24% Protein 0,03M-indeks 116F-indeks 109P-indeks 115Y-indeks 113DK. Eksteriør (Nov. <strong>2002</strong>)Krop 100Lemmer 96Malkeorganer 107aAa-code 342516Antumerweg 5, 9893 TA Garnwerd Kontakt: Ole Nielsen Tel.: 21204048 Fax: 74432047eller din lokale kvægavlsrådgiver
SDM - <strong>Dansk</strong> <strong>Holstein</strong>2001/<strong>2002</strong>Af Erik Ørnsbjerg JohansenSortbroget Kvæg 31Årsopgørelsen viser,at SDM - <strong>Dansk</strong> Hol -stein har et stabilt koantali forhold til sidsteår. Med 390.832ydelseskontrolleredekøer er der kun 496færre end i 2000/01.SDM udgør nu 71,3%af Danmarks kobestandog har dermedøget sin andel medhele 1,4%.Ydelsen fortsætter med at stigeog nærmer sig de 8.500 kg mælki gennemsnit. Indholdet af fedtog protein er stort set uændretset i forhold til året tidligere,men der kan forventes en faldendefedtprocent som følge afden genetiske udvikling fordenne egenskab. Den samledeydelse af fedt + protein er nu628 kg – en stigning på 8 kg.At SDM fortsat øger sin popularitetses også af tallene vedrø -rende insemineringerne i Danmark.Her er andelen for SDM73,8%, og SDM er den race, derhar haft den mindste tilbagegang,– 2,5%. Den såkaldte avlsmasseer således intakt og vil være medtil at styrke SDM’s mulighederfor en fortsat positiv udvikling.Der er nu tæt på 80 køer pr. besætning,hvilket er en øgningmed næsten 6 køer. Det understregerden hastige strukturudvikling,kvægbruget er inde i.“En tyremor, som gennemen god egenpræstation harbevist at kunne leve op tilforventningerne, er trods altbedre end spekulationi såkaldte papirindeks.”Udfordringerer der nok afDen meget høje ydelse stillerstore krav til driftledelsesniveau.Her er det specielt omkring reproduktion.Ved meget højeydel ser vil køerne blive vanskeligereat få med kalv. Adskilligeforsøg, bl.a. vist ved Verdenskongressen2000, peger på, atden grundlæggende frugtbarhedhos <strong>Holstein</strong> Friesian ikkeer væsentligt forandret. Dettebegrundes blandt andet i, at derikke er set nogen forringet frugtbarhedfor kviernes vedkommende.Derimod er det et faktum,at overalt i verden observereset længere kælvningsintervalhos køerne. Produktionsvilkåreneer dog af vidt forskelligkarakter, og i Danmark er viforskånet for varmestress, somer en kendt faktor til, at køerneikke bliver med kalv. Den enormeydelsesfremgang har betydet,at der skal færre køer til at producereden samlede kvota, ogderfor har der været tilstrækkeligtmed kvier på trods af et lidtlængere kælvningsinterval. Detteer imidlertid ikke en holdbarløsning, og der skal ses med storalvor på, at reproduktionsegenskabernehos de højtydende kø -er ikke forringes. Det er naturligvisutilfredsstillende, at prisniveauetpå højkvalitetskælvekvierhar været lavere end det, det reelthar kostet at opdrætte dem.Vi kan næppe forvente, at der ide kommende år vil være et tilsvarendestort overskud af kviertil rådighed, og det bliver derforaf endnu støre betydning, at reproduktionenog opdrættet afkvier foregår på en optimal måde.Der skal derfor i de kommendeårs avlsindsats lægges størrevægt på køernes kælveevne,samt et krav om at både tyrefæd -re og tyremødre har en højereavlsværdi for sundheds- og reproduktionsegenskaber,end detvi har set i de seneste år. På trodsaf en meget stor omtale og debatvedrørende avlen for sundhed/reproduktionkan det konstateres,at i det valg af tyrfædreog de afstamninger, der liggerbag tyremødrene, har det overordnedeavlsarbejde ikke betragtetsundheds- og reproduktionsegenskabernesom væsentligeselektionskriterier. Dettebør der gøres noget ved, så vikan fastholde avlsmålet om, atkøerne skal være højtydende,velfungerende. Her er en problemløsdrægtighed og kælvningen væsentlig forudsætning.Kvierne har fortsat en høj alderved kælvning – 28,6 mdr., oggentagne undersøgelser hargennem årene vist, at kælverkvierne i en alder af 24 - 26mdr., får de samtidig en længereSORTBROGET KVÆG 4/<strong>2002</strong>