4-2002 - Dansk Holstein

44 Sortbroget KvægMed SDMtil NordamerikaAf Tage Leegaard, ThistedMed Erik ØrnsbjergJohansen i spidsentog i alt 34 danskekvægavlere den 2. oktoberaf sted mod USAog Canada.Første mål var Wis -consin, USA, hvor cirkahver syvende af dei alt 9 millioner amerikanskekøer er opstaldet.USA’s dairystate (mælkestat),som amerikanernekalder Wisconsin.Det blev en tur, somtilfulde levede op tilforventningerne.Efterhånden som vikom frem, måtte vigang på gang revurdereog sige, at netopdette besøg var turenshøjdepunkt. Alle varmættede af indtryk,da turen sluttede påden anden side afkontinentet på Canadasvestkyst.RivendestrukturudviklingI USA er der som nævnt 9 millionermalkekøer, hvoraf halvdelener i 10 stater. De fleste er iCalifornien med 1,5 millioner,efterfulgt af Wisconsin med 1.3millioner. Der er langt ned tilden trediestørste, som er statenNew York med 700.000.Gennemsnitsbesætningsstørrelsener 111 køer, hvilket betyder,at der i dag er 83.000 besætningeri USA med en gennemsnits -ydelse på 8.250 kg mælk pr ko.95% af køerne er Holstein, 4%er Jersey, mens den sidste procenter fordelt på adskillige andreracer.47% af køerne er ydelseskontrollerede,og 75% bliver insemineret.Man forudser i USA meget væsentligestrukturændringer i dekommende år, hvor man med etnæsten uændret koantal forventer,at 3/4 af besætningerne forsvinder.I 2010 forventer manså ledes at have 9 millioner malkekøerfordelt på 20.000 besætningersvarende til 450 køer pr.besætning.Prøv at dividere 450 op i de cirka600.000 danske malkekøer!Lav mælkepris i USAI Canada er der 1,2 millionerkøer med en gennemsnitlig besætningsstørrelsepå 105 køer.Mælkeprisen er i USA faldetkraftigt det sidste års tid og ernu nede på ca. 2 kroner pr. kilo.Enkelte i erhvervet er i storevanskeligheder, men de flestehar lært at tilpasse sig mælkeprisensop- og nedture. For blotet halvt år siden var mælkeprisenpå knap 3 kr.Der er prisforskelle i de forskelligestater, og mens der i det sydligeUSA ikke skeles til fedt- ogproteinprocent (konsummælk),satses der i nord på mere koncentreretmælk.Mens man i USA ikke har nogenmælkekvote, er der i Canada bå -de en A- og en B-kvote. Canadierneer sikret en nogenlundestabil pris for deres A-kvote,hvorimod prisen for B-mælkensvinger helt efter markedssituationen.I øvrigt er kvotepriserne i Canadapresset op af opkøb af tyske,hollandske og schweiziske immigranter,hvilket sammen medpresset fra den billige USA-mælkogså har gjort livet surt for decanadiske mælkeproducenter.Efter det vi fik at vide kosterkvoten til en højtydende ko125.000 kroner, svarende til 12kroner pr liter.Jordpriserne var til gengældmere rimelige end de danske,hvilket sandelig også gælder forkravene til gylleopbevaring.Hovedfodermidlet er majs, suppleretmed lucernehø og græs/kløver eller høensilage.Tilskudsfoderet er også prægetaf majs samt soja- og bomulds -frøprodukter. Endvidere så vi endel havre anvendt især til kalve.AvlenLigesom alle andre steder er deren stadig diskussion om, hvadman skal satse på rent avlsmæssigt.En del af de besøgte besætningersværgede stadig til typeavlen,hvilket jeg længere fremmei artiklen vil give et eksempelpå. Men efterhånden vinder TotalMerit indekser frem, svarendetil vores S-indeks.Endvidere er man klar over, atmetoden med syndikatafprøvedetyre, (dvs. en tyr afprøvesSORTBROGET KVÆG 4/2002