Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

5. Andre centrale aktører i det lokale kriminalpræventivesamarbejde5.1. KriminalforsorgenKriminalforsorgen har som hovedformålat medvirke til at begrænsekriminalitet ved at fuldbyrde destraffe, som domstolene har fastsat,men skal samtidig støtte ogmotivere de dømte til gennem personligog social udvikling at leve enkriminalitetsfri tilværelse.Kriminalforsorgen varetager ogsåvaretægtsfængslinger, frihedsberøvelsei henhold til udlændingeloven,personundersøgelser af sigtedesamt tilsyn med psykisk sygekriminelle, der er dømt efter straffelovens§ 68 og § 69.Kriminalforsorgen er en vigtig aktøri det kriminalpræventive arbejde, oghar på samme måde som politietog kommunerne en myndighedsopgaveoverfor de kriminelle. Kriminalforsorgensmedarbejdere har storviden om og erfaring i arbejdet medkriminalitetsforebyggelse. Herudoverer det lovpligtigt for kriminalforsorgenog kommunerne at koordinerehandlingsplaner for en stordel af deres fælles klienter.Det har længe været kriminalforsorgensønske at blive en mere aktivaktør i SSP- og specielt SSP+samarbejdet,således at der reeltbliver tale om et SSPKsamarbejde,og således, at kriminalforsorgengenerelt bliver en langt mere aktivpartner i det kriminalitetsforebyggendearbejde i tæt samarbejdemed kommunerne og politiet.Erfaringerne viser, at et godt samarbejdemellem kriminalforsorgenog kommunerne er af største betydning,når tilbagefald til kriminalitetskal forhindres, både når detgælder indsatsen overfor kriminellepå fri fod, men også for at planlæggeudslusningen fra fængslerne 14 .Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling,at kriminalforsorgen bliverinviteret til at deltage med jævnemellemrum i møder i både kredsoglokalråd.5.2. BoligorganisationerneAlmene boligorganisationer har tilopgave at sikre rummelige boligområdermed plads til en mangfoldighedaf beboergrupper, tackle konfliktermellem beboere, inddragekriminalpræventiv viden i planlægningaf renoveringer og nybyggeri afbåde boliger og udenomsarealer.Udlejning af boliger giver boligorganisationeropgaver bl.a. i forhold tilat skabe et trygt og positivt miljø iboligområderne, afværge nabokonflikter,minimere hærværk o.l. Beboergruppensmangfoldige sammensætningkan give anledning tilskiftende problemstillinger med f.eks. grupper af børn og unge ellerbeboere med psykiske lidelser ellermisbrugsproblemer, som boligorganisationerneskal søge løst viaet tæt samarbejde med kommuneneller politiet.Med indgåelsen af boligaftalen i2006, har Landsbyggefonden i dekommende år mulighed for at bevilge1,6 milliarder kroner til huslejenedsættelseog boligsociale projekteri udsatte boligområder. Forat opnå tilskud skal boligorganisationeni samarbejde med kommunenudarbejde en flerårig helhedsplan,der dels dokumenterer behovetog problemstillinger i boligområdetog dels redegør for, hvilkeboligsociale og fysiske tiltag, manmener, vil kunne løfte området udaf en negativ udvikling.Hverdagen i boligområderne er afhængigaf, hvordan og hvor mangeressourcer, der bliver anvendt afkommunerne og politiet til at forebyggede problemer, der kan opstå.Den enkelte boligorganisations behovfor samarbejde om det kriminalpræventivearbejde vil i høj gradvære afhængigt af problemstillingeri det enkelte boligområde i hver by.Der er dog generelt et behov for koordinering,samarbejde og vidensogerfaringsudveksling mellem politiet,kommunerne og boligorganisationerne(herunder beboerrådgivere),hvis det kriminalpræventivesamarbejde skal lykkes 15 .Arbejdsgruppen anbefaler, at boligorganisationernejævnligt inviterestil møder i lokalrådene.5.3. Arbejdsmarkedets parterDet er et velkendt fænomen, at envej ud af kriminalitet kan være etmeningsfyldt arbejde. Personer,som er i eller på vej ind i en kriminelløbebane, kan have svært vedselv at skaffe sig et arbejde og dervedbryde den onde cirkel. Kommunenkan bistå disse personer påutraditionelle måder i deres bestræbelserpå at skaffe sig et job.Det kan kommunen gøre ved atindgå i et tæt og forpligtende samarbejdemed lokale arbejdsgiverforeningerog fagforeninger.Kommunerne kan f.eks. etablereet samarbejde mellem SSP-udvalgetog lokale virksomheder medhenblik på at tilvejebringe fritidsjobstil unge, der er kriminalitetstruedeeller dårligt integrerede 16 .Kommunerne kan også inddragekriminalforsorgen i bestræbelsernemed at få kriminelle i job så hurtigtsom muligt.14 En nærmere beskrivelse af kriminalforsorgen og dens involvering i lokale samarbejdsfora fremgår af bilag 5 om kriminalforsorgen15 En nærmere beskrivelse af boligorganisationerne og deres involvering i det lokale samarbejde fremgår af bilag 616 Et eksempel på et sådant samarbejde er projektet ”Ung i job” på Amager. Læs mere om projektet på følgende link: http://www.ssp.kk.dk/download/ung-i-job-web.pdf18