af samråd vedrørende unge kriminellebygger på de gode erfaringer,der er høstet i samrådet for ungelovovertrædere i Odense kommune.<strong>Det</strong> overordnede formål er atmindske fremtidig kriminalitet.Grundidéen i samrådets arbejde er,at sagsbehandlingen i mange tilfældekan have gavn af, at det kriminalretligesystem og det socialesystem i fællesskab anbefaler, hvilkesanktioner og hvilken indsats,der er behov for. Domstolene giveshermed mulighed for at idømmeden unge en sanktion, der i videstmuligt omfang sigter mod, at denunge ikke begår kriminalitet igen.Erfaringerne fra samrådet viser, atet tværsektorielt samråd er i standtil at effektivisere det forebyggendearbejde. Forudsætningen er, at samrådeter kompetent og beslutningsdygtigt,og at det er bredt sammensataf retlige og sociale instanser.Samrådet har som sin primære opgaveat vurdere, planlægge og afgiveindstilling til retten og anklagemyndighedenom indsatsen iforhold til unge, der er sigtet for alvorligkriminalitet.Der kan også være tale om sager,hvor de sociale myndigheder kanhjælpe gennem foranstaltninger iserviceloven og sager, hvor kriminalforsorgenvurderer, at en ubetingetfrihedsstraf skal søges afsoneti socialt regi efter straffuldbyrdelseslovens§78 (alternativ afsoning).Andre eksempler er de tilfælde,hvor anklagemyndigheden anmoderom egnethedsvurdering i forholdtil ungdomssanktion.Deltagere i samrådet er repræsentanterfor kriminalforsorgen, kommunen,regionen og anklagemyndigheden.6.4. PSP-samarbejdePSP-samarbejdet er et samarbejdemellem Psykiatrien, Socialforvaltningenog Politiet. PSP-samarbejdetstartede som et projekt i slutningenaf 2004, hvor der indledteset lokalt samarbejde på Frederiksberg.Samarbejdet kom i stand påinitiativ af Frederiksberg Politi, derigennem en årrække havde oplevet,hvorledes problemerne omkringpsykisk syge tog til både istyrke og omfang. <strong>Det</strong> var politietsopfattelse, at psykisk syge og socialtudsatte i stigende grad blevoverladt til sig selv, ligesom mangesituationer omkring håndteringenaf psykisk syge udviklede sig dramatiskog uforudsigeligt.Der synes i høj grad at være statistiskbelæg for denne opfattelse.Dels er antallet af enlige stegetmarkant, og dels har man med udbygningenaf distriktspsykiatrienbevidst satset på at behandle langtflere psykisk syge i det åbne samfund.Endelig kan det konstateres,at antallet af psykisk syge, der begårpersonfarlig kriminalitet stigerkraftigt i disse år.PSP-projektets klare mål, at kunnetilbyde optimal hjælp og støtte tilnogle af samfundets mest udsatteborgere, er forankret dels i den enkeltemyndighed og dels i et tværsektorieltperspektiv.Den enkelte myndighed anvendersamarbejdet som et vigtigt redskabi udviklingen af egen organisation.Hermed kvalificeres de deltagendemyndigheders opgavevaretagelseinden for eget ressortområde.Set i det tværsektorielle perspektivsikrer samarbejdet, at ingen borgereoverlades til sig selv, blot fordi deikke fremstår som en ”oplagt opgave”for en af de deltagende myndigheder.Hermed kvalificeres densamlede myndighedsindsats overfor psykisk syge og socialt udsatte.Rent ledelsesmæssigt blev PSPprojektetforankret i en styregruppeomfattende strategiske lederefra de tre myndigheder, mens detudførende arbejde blev organiseretsom en operativ gruppe med trenøglepersoner fra hver myndighed.Forskellige interesseorganisationerog andre samarbejdspartnere kanogså inddrages i organiseringen afPSP-samarbejdet.6.5. Samarbejde i øvrigt om detkriminalitetsforebyggende arbejdemed psykisk sygeKriminalforsorgen i frihed har tilsynsforpligtigelsenmed den stadigtvoksende gruppe af psykisksyge kriminelle.Hvis en person på gerningstidspunktetfindes utilregnelig pågrund af sindssygdom, straffesvedkommende ikke. Retten kan istedet beslutte, at den pågældendeskal i behandling for at forebyggeny kriminalitet. Behandlingenkan foregå ambulant eller ved indlæggelsepå hospital.Som regel vil der i dommen blivefastsat et vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen.<strong>Det</strong> betyder i praksis,at kriminalforsorgen skal være i tætkontakt med den dømte og den,der er ansvarlig for behandlingen.<strong>Det</strong> er kriminalforsorgen i frihed ogden læge, der er ansvarlig for behandlingen,der kan træffe beslutningom at indlægge eller genindlæggeden behandlingsdømte, hvisdet skønnes nødvendigt.På denne baggrund vil det være relevantat tænke kriminalforsorgenind i det fremtidige kriminalpræventivesamarbejde omkring psykisksyge.21
6.6. Boligsociale styregrupperI forbindelse med igangsætning afboligsociale helhedsplaner i udsatteboligområder, skal der nedsættesen styregruppe med repræsentanterfor kommunen og den ellerde berørte boligorganisationer. Styregruppenssammensætning er oftesten blanding af politikere ogembedsmænd fra både boligorganisationenog kommunen.Styregruppens opgave er at sikre,at de nødvendige ressourcer ogkoordinering er til stede, for at helhedsplanensindsatser kan iværksattesog den ønskede effekt opnås.Helhedsplanerne strækker sigover en femårig periode, og styregruppenhar til opgave at foretagenødvendige justeringer i helhedsplanen,hvis problemstillingerne iboligområdet ændrer sig hen advejen. Problemer med hærværk,børn og unge, beboere med psykiskelidelser og misbrug kan ændrekarakter og kræve en ny eller forstærketindsats.Kommunen og politiet vil ofte værenøglesamarbejdspartnere i løsningenaf disse opgaver, ligesom strategier,prioriteringer og informationerfra kreds- og lokalrådene ogsåkan spille en rolle i styregruppensbeslutninger, planlægning og inddragelseaf ressourcer.22
Change language