NATUR OG MILJØ 2000

NATUR OG MILJØINORD- OG MIDTDJURSLAND2000

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • INDHOLDINDHOLDFORORD........................................................................... 31. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSE ............................... 4Landskabet og geologien ................................................ 4Grundvand og spildevand ............................................... 5Arealanvendelse .......................................................... 10Råstofudnyttelse .......................................................... 112. KYSTEN NORDEN OM DJURSLAND .................................. 12Klinterne og tangskovene ................................................ 12Hevring Bugt – strandene og det lave vand............................ 14Friluftsliv................................................................... 173. ÅDALENE ..................................................................... 18Ådalene i Norddjursland ................................................. 18Ådalene i Midtdjursland ................................................. 224. KOLINDSUND............................................................... 26Kolindsunds fremtid...................................................... 295. SØER OG VANDHULLER .................................................. 30Dystrup og Ramten Søer................................................. 30Vallum Sø .................................................................. 33Løvenholm Langsø ....................................................... 34Løgfrøen på Djursland ................................................... 356. SKOVE ........................................................................ 38Lidt skovhistorie........................................................... 38De større skovdistrikter .................................................. 397. NATUREN I FORANDRING .............................................. 448. FREMTIDEN .................................................................. 48Skovplantning ............................................................. 48VMP II projekter ......................................................... 48Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger)........... 50Hva’ så om 50 år? ......................................................... 51REFERENCELISTE ................................................................. 522

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • FORORDFORORDFormålFormålet med denne rapport er at give en samlet, men kortfattet og almenforståelig beskrivelse af naturværdier og miljøforhold i det centrale ognordlige Djursland. Rapporten er skrevet ud fra tilsyn i 1999 og 2000 dels iGrenåens opland, og dels i oplandet til Hevring Bugt. Da der på flere måderer en sammenhæng mellem de to områder, er det valgt at beskrive demsamlet.Rapporten beskriver alle de væsentligste natur- og miljøforhold, som ellersofte behandles isoleret, og dermed skal findes i mange forskellige rapporterm.v. Der er dog fokuseret på beskrivelsen af landskabet og naturen.Denne rapport beskriver, hvordan naturforholdene er, hvorfor de er, somde er, og hvorledes menneskets aktiviteter påvirker den natur, vi har. Endeligpeger rapporten på, hvad der kan gøres for at styrke naturværdierne ogmindske de negative påvirkninger.Rapporten er holdt i et så forståeligt sprog, at alle interesserede kan læse den.Helt at undgå fagudtryk har dog ikke været muligt.Forhåbentlig vil rapporten bidrage til at styrke interessen for natur- og miljøforholdenei Nord- og Midtdjursland.Der er udgivet tilsvarende rapporter om Skals Å oplandet (1997), RandersFjord (1998) og Mariager Fjord oplandet (1999). Alle rapporter kan bestilleshos Århus Amt eller hentes på Natur- og Miljøkontorets hjemmesidewww.aaa.dk/nm.Opbygning af rapportenFørst i rapporten gives en generel beskrivelse af området, herunder landskabetsdannelse og udvikling, og menneskets påvirkning af området i form afgrundvandsindvinding og spildevandsudledning.Dernæst beskrives kysten langs Djursland, søerne, vandløbene og skovene.Rapporten afsluttes med afsnit om sammenhænge mellem naturværdier ogmiljøforhold og forslag til, hvad der kan gøres i fremtiden.Fredninger og kulturhistoriske forhold beskrives i de kapitler, hvor de geografiskforekommer.3

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSE1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSELandskabet og geologienLandskabskarakterDen geologiske forhistorie i tidligereistider og stenalderen er især bestemmendefor landskabets linjer.De højeste dele af Norddjurslander et istidslandskab med spor efterisrandsstillinger, bl.a. en nordfrakommende is, som har været ældreend den østjyske. Dette landskabhar en uregelmæssig overflade. Forandre dele har havet haft stor betydningfor udformningen.Fire landskabstyperOmrådet kan groft opdeles ibakkelandskaberne, hedesletten,dallandskaberne og det landskab,der knytter sig til det marine forland(figur 1.1).Marine forlandSyd for Gjerrild ligger Skidenengog Vibekær langs Hovå på marintforland, der når helt ind til herregårdenSostrup. Denne liggerligesom Mejlgård i grænsezonenmellem bakkelandet og engfladerne.Hemmed kær er et flot eksempel pådet marine forland. Kæret breder sig5 km ind i landet som en tidligerefjord, hvis østkyst stadig står medstærkt kløftede skrænter. De 60 mhøje morænebakker, Bavnehøj ogHimmelbakke, er markante kontrastertil kærets enge og ellekrat. Iområdets nordøstlige del kommerkalkstensgrunden frem i klinterne,der med lodrette vægge rejser sigover strandens rulleflintmasser.BakkelandskaberBakkelandskabet er et sammenhængendemoræneplateau, beliggendei 40 meters højde og derover. Efterdannelsen blev plateauet gennemskåretaf et øst-vest forløbendedalsystem, som styrer forløbet af Kolindsundog et nord-syd forløbendesystem med bl.a. Bøjstrup Bæk,Nimtofte Å og Ørum Å.Områdets højeste punkt ligger sydfor Glesborg i en højde af 68 meterover havet. Her er bakkelandskabetfremkommet ved erosion, ogbakkerne er således »falske bakker«.Området fra Kolindsunds nordside– mellem Kolind i vest og HavknudeFlak i øst – og ned til Skodå i syd erTirstrup Hedeslette. En del af det fl ade landskab er nu udnyttet til lufthavn.derimod dannet ved direkte påvirkningfra istidens gletschere. Landskabeter karakteriseret af en helsværm af langstrakte bakker, somalle er orienteret i retningen østnordøst-vestsydvest.HedesletterTirstrup Hedeslette danner grænsenmellem bakkelandskabet på Norddjurslandog det bakkede MolsBjerge højland mod syd. Hedeslettener et plant, langstrakt landskabsom starter i 30 meters højde vedGlatved, løber syd om Tirstrup ogvidere til Pindstrup, for at slutte i 10meters højde ved Auning. Hedeslettener dannet af det smeltevand somvar resultatet af tilbagesmeltningenaf istidens gletschere.DallandskaberOmrådets mest markante dallandskaber Kolindsund. Dalen,der strækker sig fra Ryomgård ivest til Grenaa i øst, er 26 km langog mellem en halv og to km bred.Kolindsund er dannet i slutningenaf istiden, da Djursland lå somen tundra. På det tidspunkt harlandskabet været præget af permafrost,og da der samtidig kun var ensparsom vegetation kunne vandløbeneforholdsvis uhindret erodere ide løse aflejringer. I historisk tid harKolindsund været marint bælt, fjordog sø. Senest er området i slutningenaf 1900-tallet blevet afvandet.Syd for Balle skærer en anden markantdal sig omkring 30 meter nedi Tirstrup Hedeslette. Det er Skodådalen og Hoed Å dalen, som slutterved Kolind.UndergrundenUndergrunden består stort set afDanienkalk fra starten af tertiærtiden.Kun i den allersydligste del kanman støde på det fede palæocæne4

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSEler, som danner kernen i bakkernepå Mols. Undergrunden følger tætden nuværende terrænoverflade,hvilket gør det rimeligt at antage, atundergrunden har været styrende fordannelsen af det nuværende landskab.Oven på undergrundens aflejringerfindes kvartærtidens jordlag i formaf gletscher- og smeltevandsaflejringer.De er overvejende danneti forbindelse med, at indlandsisenoverskred området fra nordøst.Jordlagene består overvejende afsmeltevandssand og -grus samtmoræneler og -sand med en samlettykkelse varierendefra få meter op tilUdbyhøj25 meter.Smeltevandsaflejringerne,som kaldesTebbestrupFormationen,varierer i tykkelse fra 5meter til ca. 20 meter. Der findesflere forskellige morænelag, og de ertypisk 2 til 4 meter tykke.Jordlagene i Kolindsund er prægetaf sundets historiske udvikling.Fund af bl.a. fossile muslingeskallerog pollen vidner om, at sundet for6-8000 år siden var et saltvandsbælt,i lighed med f.eks. Lillebælt.På daværende tidspunkt var derforbindelse til bl.a. Randers Fjord. Istarten af Stenalderen (eller lidt før)blev forbindelsen brudt, og Kolindsundblev omdannet til en fjord ogsidenhen til en indsø. De nederstejordlag i Kolindsund er således afsati saltvand, mens de øverste er afsat iferskvand. (Se iøvrigt kap. 4).Figur 1.1Landskabstyper på Nord- og Midtdjursland.Efter Smed, 1981Grundvand og spildevandStort set alt det vand, vi bruger ihusholdningen, i industrien og tilvanding af marker, hentes fra grundvandet.Vandets kredsløbI området dannes der hvert år ca.144 mio. m 3 grundvand. Heraf indvindesca. 16 mio. m 3 til husholdning,industri og markvanding. Restenaf grundvandet går til naturen,dvs. det fordamper eller strømmertil havet enten i vandløbene eller iundergrunden via de jordlag, somer i direkte forbindelse med havet(figur 1.2).En stor del af grundvandet opholdersig dog i jorden i mange år, indendet ender i havet. Det vand, derindvindes, er derfor en blanding afBønnerup StrandLystrup StrandFjellerup StrandBønnerupØrstedGjerrild BugtAllingåbroGlesborgAuningLøvenholmLangsøDystrup SøRamten SøGRENAANimtoftePindstrup RyomgårdVallum SøKolindMørkeThorsager0 5 10 15 kmTirstrup HedesletteKolindsundTrustrupMorænelandskabMarint forland dannet sidenstenalderen (6000 f.Kr.)RandmorænelandskabKunstigt tørlagt arealLavtliggende issøSmeltevandsfl oddalTunneldalKlitlandskabHedesletteÅlsøÅlsrode5

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSEOmråder med særligedrikkevandsinteresserStort set hele området mellemLystrup Strand, Gjerrild Nordstrandi det nordlige Djursland, et områdesyd for Kolind til Ålsrode samt noglemindre områder vestligt er udpegetsom områder med særlige drikkevandsinteresser;i alt er der udpegetca. 32.000 ha inden for tilsynsområdet.SpildevandsrensningI dag renses det meste af spildevandetbåde fra industrier og frabysamfund, inden det udledestil recipienten, som er den betegnelse,man brugerom de vandløb,Udbyhøjsøer, fjorde ellerhavområder, dermodtager spildevandet.Selvom spildevandet renses, indeholderdet stadigvæk næringssalte, somkan forurene, hvor det udledes. Påvirkningenvil dels afhænge af, hvormeget forurenende stof, der fjernesved rensningen, dels af recipienten.Et lille vandløb kan ikke tåleret meget renset spildevand, udendet påvirker kvaliteten af vandet ivandløbet, hvorimod store vandområder,som f.eks. Kattegat, kan tålestørre mængder renset spildevand,uden at hele havområdet påvirkes.I Nord- og Midtdjursland er der trehovedkilder, som belaster vandmiljøet,nemlig husspildevand, industriog landbrug.Langt størstedelen af husspildevandetfra området renses på FornæsRenseanlæg, og det rensede spildevandudledes til Kattegat via et600 m langt rør. I disse år er man iMidtdjurs Kommune ved at afskærespildevandet fra Ryomgård RenseanlægogKolind Renseanlæg til FornæsRenseanlæg. Det betyder, at vandløbenei dette område fremover vilblive mindre belastet med rensetspildevand. Men det betyder ikke, atKattegat modtager mere spildevand,fordi spildevandet fra disse renseanlægi forvejen ender i Kattegat.Sådanne tiltag er med til at forbedremiljøtilstanden i vandløbene.Nord for Grenaa ligger to store virksomheder,som tilsammen udleder172 ton organisk stof (BI5)/år, 3ton fosfor/år og 20 ton kvælstof/årtil Kattegat. Tilsammen producererde to virksomheder spildevand, dersvarer til 164.200 personer (PE).Figur 1.3. Drikkevand.Det fremgår af kortudsnittet, hvor der erområder med særlige drikkevandsinteresser.Bønnerup StrandLystrup StrandFjellerup StrandBønnerupØrstedFjellerupGjerrild BugtAllingåbroVivildGjesingGlesborgVoldbyAuningØrumGRENAANimtoftePindstrupRyomgårdLyngbyÅlsøMørkeThorsager0 5 10 15 kmKolindTrustrupÅlsrodeOmrådemed særlige drikkevandsinteresserOmråde med drikkevandsinteresserOmråde medbegrænsede drikkevandsinteresserRåstofgraveområdeBy- og sommerhusområde7

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSEByerne og det åbne landMængden af spildevand og stoffer,som udledes fra renseanlæg, blivermålt. I tabel 1.1 er vist de renseanlæg,som udleder til Kattegat ogHevring Bugt enten direkte eller viavandløb. Som det fremgår af tabellen,er der tale om renset husspildevandfra godt 90.000 personer, somi alt giver en udledning på 40 tonorganisk stof (BI5)/år, 4 ton fosfor/årog 37 ton kvælstof/år. Hertil kommerudledningerne fra de nævntevirksomheder.Det er straks vanskeligere at følgehusspildevandet i ukloakerede områder.I mange tilfælde vides det ikke,hvor spildevandet faktisk ledes hen.Nogle gange nedsives spildevandet,andre gange udledes det måske tilet vandhul. En række nye lovparagrafferi miljøbeskyttelseslovenpålægger imidlertid kommunerne atlave en spildevandsplan for det åbneland, og dermed skal kommunernekortlægge spildevandsafledningenTabel 1.1. Renseanlæg, rensegrader og udledte stofmængder.AnlægAnlægstypePEUdledningVandmængde Organisk stof Kvælstof Fosform 3 /år ton/år %fjernetton/år %fjernetton/år %fjernetAlbøge MB 90 6.200 0,15 68 0,1 10 0,03 16Fornæs Renseanlæg MBNDK 60.037 3.776.300 16 98 13 89 1,2 95Lyngby RZ+N+L 540 24.250 0,2 93 0,5 62 0,2 44Trustrup MBNL 3.880 232.500 0,9 96 1,9 73 0,5 61Vejlby MB 65 2.000 0 96 0,07 28 0,04 33Hammerlev RZ 225 24.100 1,8 89 0,4 60 0,2 24Høbjerg RZ+N 610 82.900 0,7 91 1,2 34 0,4 8Kirial M 20Skiffard BAS 100 19.000 0,3 50 0,3 23 0,07Kolind CR MBN 4.987 372.300 12,8 72 5,8 48 0,9 69Ryomgård CR MBN 4.692 382.200 2,6 97 2,4 83 0,3 91Nødager BAS 250 17.900 0,3 70 0,3 45 0,04 41Bønnerup Strand MBNKL 3.040 88.330 0,3 98 2,5 14 0,04 91Fjellerup CR MBNKL 2.100 12.200 0,2 98 0,7 72 0,04 91Gjerrild Bugt CR MBNKL 4.632 52.250 1,6 97 2,2 78 0,1 95Ørum CR MBNKL 2.070 22.100 0,4 98 2,1 78 0,04 94Fannerup M 125Hevring BS 110 25.200 0,07 95 0,3 52 0,07 49Rostved BS 298 4.500 0,01 99 0,2 56 0,04 45Thorsager MBN 1.500 86.140 0,7 97 0,6 89 0,07 91Tåstrup-Feldballe MBNL 1.507 187.245 1,1 95 2,4 56 0,1 82Husspildevand i alt 90.978 5.417.615 40,13 36,97 4,38BASF Helth&Nutrition MBND 116.700 399.529 169,0 15,0 2,6De Danske Spritfabrikker MBND 47.500 275.259 2,9 4,5 0,2Industrispildevand i alt 164.200 674.788 171,9 19,5 2,8I alt 255.078 6.092.403 212,03 56,47 7,188

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSEHvad er en PEEn PE er en forkortelse for personækvivalentog er et udtryk for,hvor meget forurenende stof enperson producerer på et år.En PE udgøres af alle de forurenendestoffer, som løber til et afløbfra en bolig, dvs. vand fra toiletter,vand fra vaskemaskine, opvask,opvaskemaskine og badevand. Affaldsom smides i affaldsspandeneller køres på lossepladsen er altsåikke medregnet i en PE.I miljøbeskyttelsesloven er en PEfastlagt til at udgøre:21,9 kg organisk stof (BI5)pr. år4,4 kg kvælstof pr. år1,0 kg fosfor pr. årEn bolig regnes normalt som 5 PE.for alle de ejendomme, som ikkeligger i kloakerede områder. I ÅrhusAmts regionplan er der angivet, ihvilke områder der skal ske en forbedretrensning af spildevandet fraspredt bebyggelse. Det drejer sig omejendomme, som ligger i oplandet tilsøer og vandløb, hvor det er væsentligtat få forbedret miljøtilstanden.Selvom der ikke bor så mange menneskerpå landet som i byerne, såviser de senere års opgørelser overFigur 1.4Den samlede fosforudledning er faldet.Udledningen fra ukloakerede ejendommepå landet udgør en større og større andel.Fosfor udledt fra landejendomme i% af den samlede udledning40353025201510501980 1989 1998kilder til de forurenende stoffer,at ejendommene i det åbne landprocentvis udgør en større og størreandel (figur 1.4) af de udledtemængder. Det skyldes ikke, at derproduceres mere spildevand i detForurening af vandmiljøetI tabel 1.1 er der angivet denudledte stofmængde for tre forskelligegrupper: Organisk stof,kvælstof og fosfor. Netop disse tregrupper har hver især betydningfor tilstanden i vandmiljøet.Indholdet af organisk stof målesindirekte ved at undersøge, hvormeget ilt der skal forbruges til atomsætte de organiske stoffer tiluorganiske stoffer.Dette kaldes BI5, som står forbiologisk iltforbrug på 5 døgn.Når der forbruges ilt til omsætningen,er der mindre ilt til fisk ogvandløbsdyr. BI5 har især betydningfor vandkvaliteten i vandløb.Derfor er kravene til renseanlæg,der udleder til vandløb, som regelogså skrappe, hvad angår BI5.Udledning af kvælstof og fosforhar ingen eller kun ringe betydningfor vandkvaliteten i vandløb.Kvælstof og fosfor har derimodstor betydning for vandkvaliteteni søer og fjorde. I de flestesøer og fjorde er frit kvælstof ogfosfor kun til stede i begrænsedemængder, idet den overvejende delaf disse stoffer er bundet i levendeorganismer. Når der tilføres merekvælstof og fosfor, er der såledesmere plantenæring, og dermedkommer der endnu flere organismer,især alger. Når disse algerdør, synker de til bunden, og heromsættes (rådner) de og giveranledning til et stort iltforbrug.Og når der kun er lidt ilt til stedei vandet, flygter eller dør de dyr,som er afhængige af ilten.Det er derfor nødvendigt atbe græn se udledningen af organiskstof, kvælstof og fosfor mest muligt.åbne land end tidligere, men atden bedre rensning på de nye ellermoderniserede renseanlæg betyder,at der udledes langt mindre forurenendestoffer herfra. Der er derforgod mening i at forbedre spildevandsrensningeni det åbne land.Endelig er der en række mindrebysamfund, som heller ikke ertilsluttet renseanlæg (tabel 1.2).Her foregår som oftest også kun enmekanisk rensning, inden spildevandetudledes. De mindre bysamfundudleder typisk spildevand til mindrevandløb eller søer, som ikke er sårobuste over for spildevandspåvirkning.Det betyder ofte, at de mindrebysamfund har en lokal, negativmiljøpåvirkning, som er større endpåvirkningen fra de større bysamfundmed moderne renseanlæg.DambrugDer er 3 dambrug i Nord- ogMidtdjursland. Når dambrugnævnes sammen med spildevandskyldes det, at der fra dambrugudledes rester af foder oge k sk re menter f r a fi skene. TidligereTabel 1.2. Byer uden fælles rensning iNord- og Midtdjursland.NavnPEDagstrup 134Ebdrup by 96Emmedsbo 40Essig 1 12Estruplund 20Ginnerup-Brokkedal 106Korup 25Lille Sjørup 25Ommestrup 210Pederstrup 31Revn 70Sivested 126Stabrand 18Søby 56Tøstrup 48I alt 10179

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSEkunne dette føre til vedvarendeforurening af især vandløb, og der erderfor fastsat foderkvoter for hvertdambrug. Foderkvoterne betyder, atder er et loft over mængden afforurenende stoffer, der kan udledes.Forskellige rensegraderModerne renseanlæg kan fjerne optil 98% af de forurenende stofferog dermed mindske mængden afde stoffer, der udledes, betragteligt.De mest effektive renseanlæger dem, der både har en mekanisk(M), biologisk (B), kemisk (K)rensning og en efterfi ltrering (F).Derudover er der i miljøbeskyttelseslovenkrav om, at renseanlæg påmere end 5.000 PE (personekvivalenter)også skal fjerne kvælstof.Dette gøres ved to processer,nemlig nitrificering (N) og denitrificering(D). Et fuldt udbyggetrenseanlæg vil derfor havebetegnelsen MBNDKF, som såbetegner, hvilke renseprocesser derforetages på renseanlægget. Nogleanlæg har en lagune (efterklaring,hvor partikler synker til bunden),dette betegnes med et L.Umoderne renseanlæg eller spildevandfra ejendomme i ukloakeredeområder har ofte kun et rensetrin,nemlig mekanisk (M). Ved enkeltejendommeudgøres rensningenaf en septiktank, som tilbageholderfaste stoffer, mens opløstestoffer ledes med spildevandet udi recipienten (betegnelse for devandløb, søer, fjorde eller havområder,der modtager spildevand).Rensegraden er meget forskelligalt efter, hvor mange rensetrinet renseanlæg har. Udelukkendemekaniske renseanlæg fjerner kun15-30% af de forurenende stoffer,mens de renseanlæg, som både harmekanisk, biologisk og kemiskrensning, fjerner mere end 90% afde forurenende stoffer.§ 3 hedeareal under tilgroning med birk ved Hevring skydeterræn.ArealanvendelseArealfordeling§ 3 arealerNord- og Midtdjursland er et landbrugsområdeuden større byer (figur1.5). Godt 70% af arealet udnyttes ivarierende grad til landbrug, hvilketer betydeligt højere end gennemsnittetfor Århus Amt som helhed. Figur1.5 viser endvidere, at det naturbeskyttedeareal ligger på niveau medamtsgennemsnittet, mens det skovbevoksedeareal med ca. 20% liggervæsentligt over gennemsnittet.Figur 1.5.Cirkeldiagrammerne viser henholdsvis fordelingen af alle arealer (øverst) og fordelingen afbeskyttede § 3 arealer (nederst) på Djursland sammenlignet med hele Århus Amt.Århus AmtÅrhus AmtSkovEngMoseDyrket§ 3OverdrevBy m.m.SøStrandengHedeEngSkovDyrket§ 3MoseBy m.m.SøDjurslandDjurslandStrandengHedeOverdrev10

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 1. NATURGRUNDLAG OG UDNYTTELSEDet naturbeskyttede areal omfattermoser, enge, strandenge, heder,overdrev og søer. Disse arealer eromfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens§ 3 (i daglig talekaldet § 3 arealer). Moser og engeudgør lidt mindre end 2/3 af detsamlede § 3 areal, hvilket er højereend for amtet som helhed. Områdeter relativt fattigt på søer og strandenge.Råstofudnyttelsehar der i forbindelse med opførelsenaf Mejlgårds hovedbygning i 1500-tallet været et teglværk, der kunnelevere tilstrækkelig med teglsten.Til teglovne og almindelig husopvarmninghar der fundet udstrakttørvegravning sted, og spor af dennefindes i samtlige af områdets mangemoser. Til en enkelt husstand kunnemedgå 20.000 tørv pr. år eller detsamme, som der blev forbrugt ved enenkelt brænding i teglovn af 50.000sten. (Se i øvrigt kap. 7).Den første råstofudnyttelse påDjursland, som har sat sig egentligespor i landskabet, stammer tilbagefra slutningen af jernalderen, hvorman udnyttede de let tilgængeligekalkforekomster. Udnyttelse istørre skala har givetvis fundet stedi begyndelsen af forrige årtusind iforbindelse med kirkebyggeriet, idetbl.a. Gjerrild, Karlby, Voldby, Hammelevog Enslev Kirker er opført ikalk. En af de ældste beskrivelser afkalkbrænding i området stammerfra 1768, hvor der ud for Sostrup erbeskrevet: »et stort Kalkbrænderie,som stikker ud i Havet ved Karlbye-Grund«.Den aktivitet, der vel har haft denstørste indflydelse på landskab ognatur, er grus- og ralgravningen.Dette ses især ved Gjerrild Nordstrand,hvor det marine forlandsstrandvoldsslette er næsten totaltbortgravet.I regionplanen er der kun ét udlagtgraveområde i Nord- og Midtdjursland.Området er beliggende vedGlesborg og er på 266 ha (figur 1.3).Uden for graveområdet er der aktivegrusgrave ved Skiffard og Kirial.Herudover er der en mindre lergravningsaktivitetmellem Holbæk ogIngerslev i Rougsø Kommune. Tidligerehar der været åbnet flere lergravetil fremstilling af tegl i forbindelsemed byggeaktiviteter. For eksempel11

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLAND2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDKysten norden om Djurslandindeholder stort set alle de typiskedanske strandelementer. Fra mundingenaf Randers Fjord og tilHevring ligger den flade kyst medstrandenge. Ved Hevring skydeterrænfindes gamle klitter, som i dagmere minder om hede. Fra Lystrupi vest til Gjerrild i øst findes degode badestrande med lavt vand ogsandbund – og sommerhusene ligebag stranden. Endelig er der de stejleklinter fra Gjerrild til Grenaa, hvorhavet hurtigt bliver dybt, og hvorstranden domineres af sten.Akvareltegning af Jens Chr. SchouKyststrækningen er naturligt opdelti to områder. Den meget udsatteøstvendte kyst fra Grenaa til Gjerrildmed stejle klinter og undersøiskeskrænter af kalk bevokset med fantastisketangskove og med et rigt dyreliv;og den flade kyst langs HevringBugt, som på grund afde lave vanddybderog det gode føde-Tejstgrundlag er et yndet overvintringsstedfor havfugle.Klinterne og tangskoveneHavskrænten har langvarigt været græsset. De græssende dyr har formet fårestierne og harholdt skrænten lysåben til gavn for den artsrige fl ora af lyskrævende blomsterplanter.Hjertegræs.Dunet vejbred.De stejle klinterKarlby Klint, Sangstrup Klint ogFornæs indeholder alle tre meget fineoverdrev, som pga. deres beliggenhedog meget stejle hældning aldrig harvære pløjet eller gødsket. Der kan pådisse klinter findes typiske tørbundsplantersom opret kobjælde, kamgræs,gul snerre, alm. mælkeurt og kornetstenbræk. På ugødskede, græssedearealer kan der desuden findes demere sjældne kalkbundsplanter hjertegræs,bakke-tidsel, knoldet mjødurt,stivhåret kalkkarse og dunet-vejbred.Klinterne er desuden yngle- ogfødesøgningssted for en række fugle.Tejst er en lille alkefugl, som ynglermed omkring 10 par ved SangstrupKlint. Tejst lever af småfisk, somden fanger i tangbælterne. Tejstenhar formentlig ynglet ved Kattegati de sidste 5.000 år, men er først ide seneste årtier blevet mere talrig.Fuglene ses tæt på kysten i sommerhalvåretog opholder sig på mereåbent vand i vinterhalvåret.I åbne skred og klinter kan digesvalernegrave deres redehuler.12

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDVed Gjerrild Klint yngler digesvalen.Ligesom tejst bruger den de stejleklinter til at lave huler, der tjenersom rede. Ved stranden kan man sehvid vipstjært, sanglærke, bjergirisk oglaplandsværling.Havets skoveDjurslands østlige kyst ligger åbentud til Kattegat og har derfor et godtvandskifte og store strømhastigheder.Det kystnære havområde fraGjerrild Klint til området umiddelbartsyd for Kalkgrunden er afstor natur historisk interesse, da degeologiske forhold medfører, at derfindes et usædvanligt varieret planteogdyreliv i den helt kystnære del afhavet.Havbunden ud for klinterne rummeret helt enestående dyre- og planteliv.På de undersøiske skrænter findesusædvanligt flotte tangskove. Det erden faste kalk- og stenbund, der gør,at tangplanterne findes på dette sted;de skal have en fast bund at voksepå. Området er en af de mest interessantealgelokaliteter i landet, ogher findes en del arter, som normaltfindes i den mere salte, nordlige delaf Kattegat, bl.a. kødblad, tandtangog søl.Tangplanterne danner sammen medden kuperede bund skjulested for enmængde smådyr og fisk. Fra få metersdybde finder man f.eks. søpindsvinettangborre. Tangborren leveraf ålegræs, alger og bunddyr, f.eks.muslinger. Dette søpindsvin har denunderlige adfærd at camouflere sigmed algestumper og skaller, som denholder fast med de talrige sugefødder,der sidder mellem piggene.Det bare sandFra omkring 10 meters dybde bliverbunden mere sandet, og tangplanterneforsvinder, da der ikke er steneller kalkbund, de kan vokse på.På den bare sandbund er den storemusling molboøsters en af de mereSøpindsvin, Tangborre.Akvareltegning af Jens Chr. Schouiøjnefaldende arter. Molboøsters, derer kendt fra fossile fund helt tilbagetil kridttiden, findes nedgravet medde korte åndingsrør lige netop fri afsandbunden. Molboøsters lever af atfi ltrere plankton fra vandet lige overhavbunden. Molboøsters kan spises,men har i Danmark ikke nogenkommerciel værdi. På sandbundenfindes desuden en lang rækkeforskellige bunddyr. Det er først ogfremmest forskellige arter af muslinger,børsteorme og krebsdyr, somlever her.Den bare sandbund er et vigtigtspisekammer for bundlevende fiskog for de bestande af dykænder, somovervintrer her. Kystområdet ud fordet nordlige Djursland er en del afdet vigtige overvintringsområde forsortand i det nordvestlige Kattegat.Sortand lever af muslinger, krebsdyrog børsteorme, som den dykker efterpå havbunden. Sortand forekommerofte i flokke på op til adskilligetusinde fugle, der kan få horisontentil havs til at »koge« af bevægelse.Af andre fugle, som overvintrer,kan nævnes fl øjl sand , lomvie, alk, oglysbuget knortegåsPåvirkning fra landDer har tidligere været en storspildevandsudledning via de trehavledninger udfor Fornæs, somhar haft en negativeffekt på dyre- ogTangskov ved Fornæs.Molboøsters – arctica islandica.plantelivet i havet. Der er nu sket envæsentlig reduktion i udledningerne,som har mindsket påvirkningenbåde i styrke og omfang.De lokale tilførsler af spildevand fårpå grund af de gode strømforhold,der giver en hurtig fortynding, ikkeså stor betydning for miljøtilstanden,som de ville have gjort i et merelukket kystområde. Dette betyder,at havbundens dyre- og planteliv udfor Djurslands østvendte kyst stortset ikke er påvirket af forurening.Iltforholdene ved Fornæs er ligeledesgenerelt gode, og det er derfor yderstsjældent, at bunddyrene på havbundendræbes af iltsvind.Akvareltegning af Jens Chr. SchouSortænder13

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDHevring Bugt – strandeneog det lave vandKoralrod.SnyltereDer findes flere arter af snyltendeplanter i Danmark. Man inddelerdem gerne efter, om de er hel- ellerhalvsnyltere, men også efter omde snylter på levende organismereller på dødt organisk materialesom f.eks. blade eller ved. Enhalvsnylter som koralrod får langtden overvejende del af sin næringfra dødt organisk materiale viasvampe, men den indeholder ensmule grønkorn og er derfor ogsåi nogen grad i stand til at omsætteenergien i sollys til vækst. Andremere almindeligt forekommendehalvsnyltere, som f.eks. alm.kohvede, liden og stor skjaller,ligner »almindelige« planter oghar meget grønkorn, men kanofte kun udvikles fuldstændigt,hvis de snylter på en værtsplante.Helsnyltere får udelukkende deresnæring fra en vært eller fra dødtorganisk materiale og har såledesingen grønkorn. Eksempler påsådanne arter er skælrod og arteraf gyvelkvæler, som begge snylterpå levende værter; skælrod snylterpå hassel og f.eks. stor gyvelkvælersnylter på stor knopurt.Den fl advandede nordkyst ved Bønnerup Strand. Det forblæste egekrat i baggrundenbreder sig ud på kystheden.Sjældne planter ved GjerrildNordstrandVed Gjerrild Nordstrand findes, udover en god badestrand, en megetspændende flora. Lige inden forstrandene – i det gamle ralgravningsområde– kan man finde flereaf vore orkidéer, bl.a. den sjældnekoralrod. Planten er en halvsnylter,som lever på dødt organisk materiale.Den findes i Århus amt kun fåsteder og alle steder i fugtige pilekratmed stillestående vand.Man kan desuden være heldig atfinde planten mose-vintergrøn og denlidt mere almindelige liden vintergrøn.I ralgravningsområdet vokserdesuden purpur-gøgeurt og plettet gøgeurtog få individer af alm. ulvefod.På de lysåbne, fugtige arealer kanman desuden finde en af Danmarkstre insektædende plantearter, nemligrundbladet soldug. Denne plantefindes ofte i hængesæk af tørvemos,men vokser ved Gjerrild direkte påjorden.Det gamle ralgravningsområdefortsætter ind til Emmedsbo Plantage,som sammen med MejlgårdNederskov dominerer en stor del afDjurslands nordkyst kun adskilt frahinanden af Bønnerup med fiskerihavnen.I Mejlgård Nederskov erarealerne flere steder ud mod kystendomineret af egekrat, som gradvistbliver lavere ud mod vandet. Enkeltesteder findes mindre hedepartierog engstykker mellem skoven ogstranden.Længere mod vest findes de storesommerhusområder og gode badestrandeved Fjellerup Strand ogLystrup Strand afbrudt af dyrkedemarker ved Havhuse og Mogenstrup.Hevring Hede– et militært områdeDe største naturområder ved HevringBugt findes fra Hevring Hedeog op til mundingen af RandersFjord. Hevring Hede er militærtområde, og hidtil har der stort setingen afgræsning eller høslet været.Det har medført, at dele af detstore hedeområde nu er tilgroet itræer og buske. Militæraktiviteternebetyder dog også, at der er områder,som holdes lysåbne. Der er i samarbejdemellem Forsvarsministeriet14

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDog Miljøministeriet udarbejdet enforvaltningsplan for området. Naturplejenskal bl.a. udvide og fastholdehedearealet ved slåning og græsning.Når der ikke skydes, er der offentligadgang til det store naturområde påstier og veje.Hevring Hede indeholder flerenaturtyper, idet der både er overdrev,hede, mose og strandoverdrev. Denmest kystnære hede er dannet ovenpå gammel strand og klitter, som idag visse steder domineres af enebær,revling og hedelyng. Der findes dogogså strandeng og egentlig grå klitdomineret af laver som f.eks. rensdyrlav.Yderst mod stranden findesflere steder strandoverdrev, hvorder vokser planter som sand-hjælme,sand-star, rødknæ og engelskgræs. Denkystnære del af skydeterrænet erbeliggende i det internationale naturbeskyttelsesområde,som strækkersig fra mundingen af Limfjorden tilHevring Bugt.Inde bag den kystnære hede findesen mere typisk indlandshede domineretaf hedelyng og græsser somfåre-svingel og bølget bunke. Men derkan også findes åbne overdrevspartier,hvor der vokser guldblomme,Hevring Hede.plettet gøgeurt, pille-star og bakke-gøgelilje.De lysåbne partier er desudenlevested for stor regnspove, og deryngler natravn i området. I kantenaf Hevring Hede løber Hevring Å,hvor der er fundet spor af odder, somviser, at den sandsynligvis yngler iområdet.De åbne strandengeI den nordligste del af skydeterrænetved Hevring starter strandengene,som strækker sig ubrudt op til mundingenaf Randers Fjord. Strandengenesnaturmæssige kvalitet er i højgrad afhængig af landbrugsmæssigudnyttelse. Strandenge, som ikkegræsses eller drives med høslet, vilhurtigt gro til i rørskov af tagrør ellerstrand-kogleaks eller, hvor det er meretørt, alm. kvik og rød svingel. Nårstrand engen domineres af kraftigeurter, er der ikke lys til de mindreurter, og dermed falder artsantallet.Fuglelivet vil også blive mere artsfattigt.Der er en tydelig sammenhængmellem strandenges størrelse og udnyttelse,og det dyre- og planteliv dekan rumme. Selvom strandengeneved Hevring Bugt dækker et stortareal, er de fleste steder forholdsvissmalle. Derfor findes det spændendeFigur 2.1. Udbredelse af græsningen påstrandengene ved Søledet.Strandeng, der blev afgræsset i 1994og stadig græssesStrandeng, der blev afgræsset i 1994,men ikke længere græssesdyre- og planteliv hovedsageligt vedSøledet og ved Hevring Å’s udløb,hvor strandengene har en vis udbredelse,og hvor der foregår afgræsningeller høslet. Ved Søledet kan der påde græssede arealer findes typiskestrandengsplanter som kveller, harril,mark-rødtop, strand-trehage, strandvejbredog vingefrøet hindeknæ. Enanden typisk strandengsplante, somdesuden er sjælden, findes på stortset hele strandengsstykket. Det ertætblomstret hindebæger. Sammested yngler vibe, rødben, engpiber ogsanglærke.Den lavvandede bugtHevring Bugt dækker et areal på ca.250 km 2 og har en middelvanddybdepå 7-8 meter. Bugten er i nogen gradafgrænset fra Kattegat, fordi den eromkranset af en række lavvandedeflak, hvoraf de mest markante erBoels Plade mod nord med en vanddybdepå 5-6 meter og Tangen, hvorvanddybden er 2-5 meter (figur 2.2).På grund af dybdeforholdene iHevring Bugt virker bugten som etdelvist lukket bassin eller en fjord,der er forbundet med Kattegat gennemsmalle render med forholdsvisstor modstand mod strømningen.Vand udvekslingen med Kattegat15

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDforegår således primært gennem dedybere render, nord om Gjerrild, gennem»Skidtrenden« og Vesterrenden.I »Skidtrenden« findes vanddybderpå 10-13 meter.Vandskiftet i Hevring Bugt ersåledes væsentligt langsommere endved klinterne på den østvendte kyst.Derfor betyder de lokale tilførsler afnæringsstoffer, der primært sker meddet udstrømmende vand fra RandersFjord, langt mere her. Som en følgeheraf er dyre- og plantelivet i HevringBugt også mere forureningspåvirket– og dermed mere fattigt,end ved klinterne. Undersøgelser afstrømmønsteret i bugten viser dog,at strømmen i ca. 60% af tiden ernordgående ud for Randers Fjordsmunding. Det betyder, at en del afafstrømningen fra Gudenåen viaRanders fjord i første omgang føresmod nord ud af bugten.Børsteorm – scoloplos armiger.Spisekammer for havfugleneBlomsterplanten ålegræs, vokserpå sandbund i et område syd forudmundin gen af Randers Fjord, udfor Ingerslev. Ålegræs er en god indikatorfor, hvor forurenet vandet er.Samtidig er ålegræs en meget vigtigfødekilde for mange overvintrendefugle. Generelt er Hevring Bugt dogfor udsat for vejr og vind til, at derkan etableres en stabil ålegræsbevoksning.Ålegræs.Figur 2.2. Norddjurslands kyst med dybdeforhold.0 5 10 15 km2 m4 m6 mUdmunding afRanders FjordVester RendenBoels Plade10 mSkidtrendenTangen6 m4 mHevring BugtFjellerup Flak10 mTreå MøllebugtBønnerup StrandGjerrildNordstrandØrstedLystrup StrandFjellerup StrandFjellerupBønnerupGjerrildKlintGjerrild BugtAllingåbroVivildGlesborgSangstrupKlintGjesingVoldbyAuningØrumGRENAAFornæsÅlebugt16

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDI den øvrige del af Hevring Bugtfindes tæt på kysten områder medstenbund. På stenene findes enartsrig vegetation af tang. Øverst itangvegetationen dominerer forureningsbetingedeenårige alger, hvorafalm. vatalge er den mest almindelige.Dette viser, at der er et overskud afnæringssalte.De almindeligste bunddyr i bugtener børsteorme, krebsdyr ogmuslinger. Antalsmæssigt er bunddyrenedomineret af små arter afbørsteorme, hvorimod muslingernevægtmæssigt betyder mest. Af demest almindelige arter kan nævnesstor østersømusling og stribet tallerkenmuslingsamt børsteormen scoloplos.Bundfaunaen er vigtig som føde forfladfisk, der purrer op i sandbundenfor at finde føde og for et stort antalhavdykænder, der hver vinter fouragereri området.Bunddyrene er siden 1996-1997steget betydeligt i antal og biomasse,og dette skyldes de relativt godeiltforhold i bugten i 1997 og 1998.Væksten ses tydeligst hos krebsdyrene,der ellers har været næstenforsvundet fra bugten. Krebsdyreneer en af de dyregrupper, der ermest følsomme over for iltsvind ogdermed gode indikatorer for miljøtilstandeni bugten.De lave vanddybder i Hevring Bugtog forekomsterne af børsteorme,muslinger og krebsdyr gør bugtentil et yndet tilholdssted for overvintrendehavfugle. Den vestlige del afHevring Bugt er udpeget til internationaltnaturbeskyttelsesområde.Området er et vigtigt overvintringsogfældningsområde for havdykænder,hvoraf hovedparten er ederfugl,sortand og fl øjl sand . I området sesogså store antal af rødstrubet lom,sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker,bjergand og hvinand. Hovedpartenaf fuglene ankommer i oktober-novemberog søger mod nordtil ynglepladserne igen i marts-april.Der kan desuden ses skarv, sangsvane,gravand, sølvmåge og svartbag.SkarvAkvareltegning afJens Chr. SchouUd for Hevring Hede er der desudenopstået en ø for få år siden,som huser bestande af ynglendedværgterne, havterne og præstekrave.På nogle af revlerne, f.eks. ud for LystrupStrand, kan man være heldigat se en spættet sæl hvile sig. Både pådet lave vand og længere ude, hvorder er dybere, kan man se marsvinog dens »fætter« hvidnæse. Hvidnæsener en delfinart, som er mest udbredti det nordlige Atlanterhav fra Biscayentil Hvidehavet. Den gæster ogsåde indre danske farvande og kansommetider ses ud for nordkysten afDjursland.Risiko for iltsvindI perioder, hvor udskiftningen afhavvand i Hevring Bugt er lille– specielt om sommeren på grundaf svag vind – kan der opstå længerevarendeperioder med lagdelingaf vand massen i bugten. I disseperioder er der stor risiko for, at deropstår iltsvind på bunden.Miljøtilstanden i bugten er påvirketaf tilførslen af næringssalte, derblandt andet stammer fra afstrømningenfra land, vandudvekslingenmed Kattegat og nedfald fra atmosfæren,men også de lokale strøm- ogblandingsforhold i bug ten har betydning.Koncentrationerne af kvælstofog fosfor ligger højere i HevringBugt end længere mod nord langsJyllands østkyst. En betydelig del afafstrømningen fra land stammer fraGudenåen, der via Ran ders Fjordløber ud i det nord vestlige hjørne afbugten.Tilførslen fra land varierer fra år til årafhængig af nedbørsmængden.Hevring Bugt tilføres ca. 500 tonkvælstof, heraf ca. 6,8 ton fra rensetspildevand, og 100 ton fosfor, herafca. 0,3 ton fra renset spildevand fraDjurslands nord kyst, mens der årligttilføres 2.500-6.000 ton kvælstof og100-220 ton fosfor fra Randers Fjord.Den generelle forurening af områdetmed næringssalte medfører uønsketbegroning på bundvegetationen ibugten. De store mængder næringssalte,der tilføres bugten, dannerogså fødegrundlaget for plankton,der græsses af zooplankton eller synkertil bunden, hvor det tjener somføde for bunddyrene.FriluftslivNorddjurslands natur tiltrækkermange turister. Attraktionen er isærden gode badestrand, og der findesen del campingpladser i området,og desuden er de tidligere udbredtekystheder nu omdannet til flereudbyggede sommerhusområder.Der er gode muligheder for at oplevenaturen langs kysten tæt på til fodseller på cykel, idet der findes et sammenhængendestiforløb fra Gjerrildover Bønnerup til Skovgårde.Specielt i forårs- og efterårsmånederneer Gjerrild Strand et besøgværd. Knækket på kystlinien er herudgangspunkt for trækfuglenes ruteover Kattegat. Rovfugletrækket kanpå gode dage være imponerende.Et samlet indtryk af Norddjurslandsalsidige natur kan man få ved atvandre eller cykle ad stien på dennedlagte og nu fredede Gjerrildbane.Turen går fra Ryomgård langsVallum Sø til Nimtofte – forbi RamtenSø og Hemmed Kær og gennemSostrupskovene til Gjerrild. Stien erved at blive færdigetableret og skiltet.Turen er gratis!17

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENE3. ÅDALENEDen nordlige og østlige del af Djurslandafvandes af vandløb, der løbertil Kattegat og til Hevring Bugt.Vandløbene ligger i dalstrøg medenge og moser og visse steder medmere tørre naturarealer på ådalsskrænterne.I sammenhæng medvandløbene udgør ådalenes naturmere eller mindre sammenhængendenaturkorridorer, der har stor betydningfor det vilde dyre- og plantelivsspredning i landskabet.Natursammenhængene i ådaleneer dog mange steder afbrudt, hvortidligere tiders enge og overdrev erinddraget til dyrkning helt ned tilvandløbet. Veje og voksende bysamfundafbryder ligeledes nogle stedernatursammenhængene.Figur 3.1. Ørredbestanden er mål for vandløbenes naturkvalitet.Ingenørred21%Godbestand14%Spredtbestand65%Norddjursland 1996Ørreden stiller krav om skjulesteder, alsidigtfødegrundlag, rent vand og gydemuligheder.Derfor er forekomst af ørreder et tegn på, atvandløbet er biologisk velfungerende.Akvareltegning: Jens Chr. SchouIngenørred12%Midtdjursland 1999Spredtbestand49%Godbestand39%Ådalene i NorddjurslandIngenørred12%Godbestand30%?Langt de fleste vandløb på Norddjurslander stærkt regulerede oguddybede og dermed med helt ensartedebundforhold uden sten oggydegrus og uden vekslende strømforhold.Endvidere er nogle vandløbsstrækningerstadig påvirket afforurening med organisk stof fradårligt renset husspildevand eller periodeviseudledninger fra landbrug.Plante- og dyreliv i vandløbene erderfor artsfattigt.Norddjursland 2000Spredtbestand58%?Djurslands vandløbi fremtidenGodbestand100%I 1995 blev der foretaget en bedømmelseaf natur- og miljøtilstanden iNorddjurslands i alt 55 km vandløb.I de 45 km vandløb skulle manforvente en bestand af ørred.Undersøgelsen viste, at kun i 14%af de vandløbsstrækninger, hvorder forventedes ørred, var der rentfaktisk en god bestand af ørred. Denvæsentligste årsag til en lille ellermanglende fiskebestand bedømmesVandløb, der er reguleret og hårdt vedligeholdt– få fi sk, ingen ørreder.– mange fi sk, god ørredbestand.Vandløb med afvekslende naturforholdEfter »Åmandsbogen« af Bent Lauge MadsenEn stor del af vandløbsstrækningerne på Nord- og Midtdjursland er regulerede og hårdtvedligeholdt. Dette afspejler sig i forekomsten af ørreder. I Midtdjursland er dog en delmindre regulerede vandløb med bedre fysiske forhold. Derfor er ørreder mere hyppige hér.I Norddjursland er der på det seneste foretaget forbedringer i fl ere vandløb. Det går denrigtige vej, men der er stadig mange vandløb med dårlige naturforhold og dermed få elleringen ørreder.18

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENEat være de regulerede vandløb medhyppig, maskinel vedligeholdelse.I forhold til en tilsvarende undersøgelsei 1991 er der sket en mindre,men markant forbedring af forureningstilstanden.En fornyet undersøgelse i 2000 viste,at forholdene var blevet yderligereforbedret ved bl.a. restaurering iBrøndstrup Å. Men det er stadigutilfredsstillende, at naturforholdenei ca. 70% af vandløbene er så dårlige,at ørredbestanden er lille eller heltmanglende.Vandløbene i Midtdjursland ernaturmæssigt nogetbedre. Hér er detUdbyhøj tilsvarende tal ca.60%.Ingerslev ÅDe væsentligstevandløbpåNorddjursland er Veggerslev Å, Treå,Hevring Å og Ingerslev Å.Veggerslev ÅVeggerslev Å udspringer i moseområdernei den markante, brede dal vestfor Dalstrup og løber herfra modnord. Mod syd finder vandet til Vil -lersø Bæk, der afvander til Skærvad Å.Villersø Bæk er på hele strækningenkraftigt reguleret og har et kanalagtigtforløb. Især på østsiden af vandløbetligger flere fine kærområdermed store bestande af maj-gøgeurt.Et enkelt sted fi ndes et ekstremrigkærspartimed butblomstret siv,maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt.Størstedelen af vådområderne langsVillersø Bæk er dog tilgroet i træerog buske – især grå-pil.Figur 3.2. Større vandløb og skovei Nord- og Midtdjursland.Ekstremrigkær er artsrige plantesamfund,som indeholder enkarakteristisk lav og ofte artsrigflora. De findes, hvor kalkrigtgrundvand forekommer i umiddelbarnærhed af jordoverfladen.Kærtypen er sjælden i Danmark.Ekstremrigkærenes beståen erafhængig af landbrugsmæssig udnyttelsei form af afgræsning ellerhøslet, som forhindrer opvækst afbuske og træer.Den brede dalbund omkring VeggerslevÅ har tidligere været sammenhængende,græssede enge ogmoser. Dalens stejle sider har væretgræssede overdrev.I dag er dalsiderne helt overvejendeopdyrket, og dalbunden er udgrøftetog den væsentligste del opdyrket.De tilbageværende enge er i storudstrækning under tilgroning, fordiBønnerup StrandLystrup StrandFjellerup StrandBønnerupHevring ÅØrstedAllingåbroVivildHevring ÅHe vri ng BækFjellerupTreåHemmed BækGlesborgVeggerslevÅGjerrild BugtAuningMørkeGjesingPindstrupThorsagerLøvenholmLangsøRyomgårdRyom ÅVallum SøKorup ÅNimtofteNimtofte ÅKolindMårup ÅDystrup SøØrumRamten SøMidtkanalK olindKoli ndsundsund NoSydkanalØrum ÅSkodårdkanalLyngbyTrustrupVillersø BækSkærvad ÅGrenåenÅlsøÅlsrodeVoldbyGRENAA0 5 10 15 km19

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENEder ikke længere findes så mangekvægbrug i området. På vestsiden afdalen findes der ved Emmelev en finrest af de tidligere udstrakte, græssedeoverdrev. Overdrevet er undertilgroning, men der findes stadigen del enebær og opret kobjælde, derbegge fortæller, at området har enlang græsningshistorie.Fra Veggerslev løber åen langssydkanten af Nederskov og er på densidste kilometer før udløbet udelukkendeomgivet af skrånende marker,der ligger helt ned til vandløbet.Specielt på denne nederste del ervandløbet kanallignende og megetstærkt reguleret.Vandløbsdalen er udpeget somspredningskorridor med forbindelsefra Kattegatkysten sydpå til SkærvadÅ og Kolindsund. Bortset fra dennederste strækning før udløbet iKattegat er natursammenhængenerelativt gode, da der stadig er en mosaikaf eng- og moseområder tilbagei dalbunden.Smalbladet kæruld dominerer på afstandrigkær i kanten af Hemmed Kær. Det fremsivendekalkholdige vand giver mulighedfor en meget artsrig fl ora. I forgrundenmaj-gøgeurt.Treå og Hemmed KærTreåen udspringer i den flade daløst for Hemmed. Dalbunden eropdyrket. Vest for Hemmed blivervandløbsdalen smallere, og der er heren fin sammenhæng af trykvandspåvirkede,lysåbne moser med denimponerende tuestar eller skovmoserdomineret af rødel. Denne strækningaf vandløbet har en god fiskebestand.Vandløbet knækker mod nordog løber ud gennem det brede, fladedalområde, der i dag rummer GlesborgKær, Hemmed Kær og BønnerupKær. Igennem kærområderne erTreåen stærkt reguleret.Det flade dalområde er dannetsom et fladvandet nor i stenalderhavet– afgrænset mod vest og østaf morænebakker. Ved den senerelandhævning og aflukning modKattegat med strandvoldsdannelseblev dalbunden omdannet til en stor,fladvandet ferskvandssø, som vedtilgroning blev omdannet til mosemed tørvedannelse. Tilførsel af vandtil søen foregik dels med Treåen ogdens tilløb – dels med store mængderdiffust fremsivende trykvand frade omgivende bakker.Hevring Ådal mellem Nymølle og Nielstrup Mølle.I ugræssede moser blomstrer den høje hjortetrøst.Blomsterne tiltrækker sommerfugle,hér dag-påfugleøje.I nyere tid er der foregået reguleringog bundsænkning af Treåen kombineretmed omfattende grøftningog dræning af området. Dette harmuliggjort tørvegravning og egentliglandbrugsdrift på store dele af kærfladen.De højereliggende arealerhar været udnyttet til egentliglandbrugsmæssig omdrift, menslavereliggende arealer har ligget somhøslets- eller græsningsenge, der kuner blevet omlagt i tørre somre.På grund af gradvis nedbrydningaf det organiske indhold i tørvejordenved den iltning, som dyrkningmedfører, har jorden sat sig. Og som20

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENEOdderenOdderen er en truet art, der gikstærkt tilbage i 70’erne og 80’erne.Bestanden vokser nu igen, og artener under spredning, hvor der ergod, sammenhængende og relativtuforstyrret natur i og langs vand -løbene og langs de indre kyster.Odderen stiller store krav til natur -forholdene. Forekomst af odderener derfor en god indikator på, atdet generelt står godt til med vandløbsnaturen.NorddjurslandObservationer viser, at den sjældneodder forekommer i den nedre delaf Hevring Å. De nærmeste kendte,sikre forekomster er RandersFjord og Ryom Å-systemet. Det eruvist om odderen i Hevring Å haroverlevet artens generelle tilbagegang, eller om den har spredt sigfra Ryom Å eller Randers Fjord.MidtdjurslandHér findes odderen spredt i RyomÅ-Grenå-systemet incl. Kolindsund-kanalerneog de fiskerigetilløb Nimtofte Å, Ørum Å ogSkodå. Hvor Ryom Å krydser dennye amtsvej og jernbanen vedKolind, er der etableret odderpassagerunder broerne.Fra Skodå-systemet kan odderensprede sig videre til Hoed Å meden mulig forbindelse til bestandeni Stubbe-Sø-området. Den stærkttrafikerede Århus-Grenå-landevejudgør en væsentlig barriere for odderensog andre dyrs spredning iådalen.Flere oddere?Skånsom vandløbsvedligeholdelseog mere sammenhængende vådnatur i ådalene vil skabe mulighedfor, at odderen med tiden vilkunne få en større, fast bestand ivandløbene på Nord- og Midtdjursland.følge af tørvegravning og forfald afdræn er de lavestliggende områderblevet stadig vanskeligere at holde idyrkning. Områdets store potentialesom græssede enge udnyttes i dagkun delvist, da der ikke er mangekvæglandbrug tilbage i området.I dag står området som et bredt,overvejende åbent englandskabmed en mosaik af dyrkningsarealer,græssede og ugræssede enge og kær.De tidligere dybt tørve-afgravedearealer ligger nu for det meste somlidt vådere moseområder – oftesthelt tilgroet med pilekrat. Hvor dertidligere er foretaget overfladisk afskrælningaf tørv på hele engparceller,er der nu lokalt små niveau- ognaturforskelle mellem tilgrænsendeenglodder. De mest våde er dem,hvor tidligere ejere var mest flittigemed tørvegravningen.Der kan i dag langs vest- og isærlangs østkanten af kæret erkendesen tydelig trykvandszone – medfremsivning af kalkholdigt grundvand.Denne zone danner grundlagfor forekomst af en række megetartsrige kærområder af rigkærstypen.Mange af disse kær græsses stadig oger derfor lysåbne og med mange forskelligearter af blomsterplanter, siv,starer og græsser. I adskillige af demlyser hundredvis af rødlilla maj-gøgeurtop i forsommeren sammen medden lyserøde trævlekrone. Et enkeltstørre kærområde er endog særdelesartsrigt. På afstand er det helt hvidtaf smalbladet kæruld og har karakteraf ekstremrigkær med butblomstretsiv og kødfarvet gøgeurt – foruden enmeget stor bestand af maj-gøgeurt.På østsiden af kæret findes der i bakkernesyd for Bønnerup et artsrigt,græsset overdrevsparti med en plantevækst,der viser, at området harværet uafbrudt græsset i meget langtid. Opret kobjælde, plettet kongepen,spredte enebærbuske og flere arter afroser er alle lyskrævende og tilpassetsamlivet med de græssende dyr.Hevring ÅHevring Å er det længste af Norddjurslandsvandløb. I det øversteforløb ligger vandløbet som en delvisureguleret bæk i en smal dal omgivetaf enge, heder og kær, hvoraf en stordel bliver græsset. Naturindholdeter højt, og vandløbet er på dennestrækning hjemsted for en god ørredbestand.Den afvekslende, artsrige græsningsnaturkan opleves ved Tustrup Jættestue,hvor heden og engen græsses affår, så de imponerende fortidsminderbliver synlige, og så den lyskrævendeplantevækst fortsat kan opleves. Derer stier fra asfaltvejen.Vest for Nørager løber bækkensammen med Nøragergrøften, derudgør en noget usammenhængendenaturforbindelse til Fuglsø Mose ogLøvenholmskovene.Åens vand blev tidligere udnyttet tilat drive møllen ved Nymølle. Den2½ m høje opstemning er der stadig,og den forhindrer, at havørreder kanvandre op og gyde i den ellers megetvelegnede øvre del af vandløbet. Deter derfor ønskeligt, at denne spærringfjernes.Bortset fra en kort strækning vedLilleholm, hvor åen har sit oprindelige,snoede løb, er vandløbetstærkt reguleret og uddybet. IgennemHevring Kær er åen inddiget,og kæret afvandes med pumper, såområdet kan dyrkes med kornafgrøder.Derfor er natursammenhængeneomkring vandløbet her helt afbrudt.Før udløbet i Hevring Bugt passereråen – som nævnt – den store HevringHede, der udnyttes til militærtskydeterræn.Ingerslev ÅOmkring Langvad Bro er vandløbetomgivet af enge og moser. Naturforholdeneer dog præget af tilgroningog gødskning. På den nedre stræk-21

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENEning løber åen i kanten af EstruplundSkov men er ellers omgivet afovervejende dyrkede marker indenudløbet gennem strandengsbræmmenlangs Hevring Bugt. Vandløbeter på hele strækningen stærktreguleret.Ådalene i MidtdjurslandIgennem det midterste Djurslandstrækker sig et langt, bredt, øst-vestgåendedalstrøg fra Grenaa i øst tilRyomgård og videre mod Auningog Randers Fjord i vest. Dalstrøgetindeholder Grenåen, Kolindsund ogRyom Å, der sammen med vandløbsomgivelserneudgør naturaksenog afvandingssystemet på langs gennemdet østlige Djursland. Fra sydog især fra nord leder mindre ådalemed højt naturindhold til de storevandløb.Det centrale dalstrøgRyom ÅRyom Å udspringer tæt på vandskelletmod vest i den store PindstrupMose, der helt overvejende består afpilekrat på de store flader, hvor dertidligere er blevet gravet tørv. Herfraløber vandløbet omgivet af småmoser,enge og dyrkede arealer. OmkringRyomgård og ned til Koed erdet meste af dalbunden kulturengemed høslet eller kreaturgræsningog med våde rørsumps-arealer tætpå vandløbet. Mellem Koed ogKolindbro ligger dalbunden lavere,og de store engområder her liggernu ugræsset som rørsump og vådesødgræsenge. Her ses ofte fi sk e h e jr e ogrørhøg. I dette område løber KorupÅ og Ryom Å sammen. Indtil forca. 10 år siden er der i dette områdehørt kvækkende strandtudse som etspændende – nu desværre nok forsvundet– vidnesbyrd om områdetstidligere tilstand som saltpåvirketvådområde.Naturkvaliteten og oplevelsen aflandskabet i ådalen ville blive forbedret,hvis en større del af engarealerneblev afgræsset og holdt lysåbne.Hvor Ryom Å løber under jernbanenog den nye omfartsvej ved Kolind,er der under broerne langs vandløbetetableret smalle banketter for atsikre, at odderen kan spredes langsvandløbet uden risiko for at blivetrafi kdræbt.Vandløbene omkringKolindsundNord for Kolind deles Ryom Å iNordkanalen og Sydkanalen, derløber langs kanterne af det afvandedeKolindsund lige uden for diget.(Kolindsund omtales i kapitel 4.)Langs de gravede kanaler findes dersmalle naturområder – vekslendemellem plantede småskove og engogmosearealer. Det sikrer, at derlangs vestenden af sundet er næstenintakte naturforbindelser og spredningsvejefor det vilde dyreliv. Fleresteder er der små rester af tidligeretiders afgræssede overdrev på dengamle havskrænt langs nordsiden afsundet.Bynatur langs Grenåen ved Grenaa by.Nordkanalen har en fin bestand aførreder. Havørreder trækker op gennemkanalen for at svømme op oggyde i de fine vandløbsstrækninger iNimtofte Å, Ørum Å og Skærvad Å.Vandkvaliteten i kanalen er god, ogman kan finde en række smådyr,som tidligere levede i sundet og somnu kun findes i kanalen. Man hartidligere i kanalen kunnet finde næstenalle de arter af ferskvandssnegle,der findes i Danmark, men mangfoldighedener gået stærkt tilbage.De tilbagevendende opgravningeraf bunden i kanalen bærer en del afskylden.Længst mod øst ud mod Grenaasvinder naturbræmmen ind, og dedyrkede marker grænser helt ned tilkanalerne, så naturforbindelsen herer afbrudt.GrenåenNordkanalen og sydkanalen løbersammen og bliver til den bredeGrenå, der med meget ringe faldløber omgivet af marker og på densidste strækning som en kile af bynaturomgivet af Grenaa by.22

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENETilløb fra sydKorup ÅKorup Å har egentlig sit udspring iKorup Sø. Søen er afvandet og liggernu som et fladt landbrugsareal nordvestfor motortrafi kvejen ved Rønde.En del mindre arealer i søbækkeneter enge og moser eller braklagt. Derer meget få græssende dyr tilbage iområdet, og de fleste eng- og mosearealerer derfor nu under tilgroning.Mårup ÅStørstedelen af den hede, dertidligere dækkede det flade landskabomkring Tirstrup, er nu ententilplantet med nåletræsplantagereller drives som landbrug påsandjorden. Plantagerne har i sigselv et begrænset naturindhold, mende skaber natursammenhæng til destore skovområder på Mols og hardermed naturmæssig betydning bl.a.for spredningen af den voksendebestand af krondyr.En rest af den tidligere hede findesi østenden af Tirstrup Lufthavn, sefoto side 4. Heden slåes med jævnemellemrum af hensyn til flysikkerheden.Slåningen har gavnligindflydelse på hedearealets naturindhold,der er domineret af hedelyng.Hedearealet og lufthavnens klippedegræsarealer tiltrækker rovfugle sommusvåge og tårnfalk på jagt eftermus. Af hensyn til flysikkerhedenforsøger lufthavnen at skræmmerovfuglene bort.Området nord for hedesletten afvandesaf Mårup Å, der forløber i enlille, markant dal. Lige opstøms Mårupligger et meget artsrigt, afgræssetkærområde med en stor bestand afmaj-gøgeurt og med tvebo baldrian,trævlekrone, eng-troldurt og plettetgøgeurt. Opstrøms kæret er ådalenunder fremskreden tilgroning. Detvil have stor naturmæssig betydning,hvis græsningen bliver udvidet tildisse områder.I Mårup er der en gammel opstemningaf vandløbet, der spærrer forsmådyr og fisk, og oven for byen erder et tydeligt stensat vadested somforløber for den bro, der i dag førerkommunevejen over åen.Neden for Mårup løber vandløbetsammen med Frelling Bæk ogfortsætter i en flad, opdyrket ådalog gennem Kolind by til udløb iKolindsund Sydkanal.SkodåFra øst kommer det lange, menstærkt regulerede vandløb Skodå.Det udspringer i de store pilemosearealeromkring Rosmus Kær i dalensyd for Trustrup. Her udspringerligeledes Hoed Å, der løber mod øst.Skodå og dens omgivelser har derforstor betydning som naturforbindelsefra Kolindsund til Kattegat. Denstærkt trafikerede Grenåvej udgørdog en meget væsentlig barriere forbl.a. odderens, men også andre dyrs,spredning på langs af naturkorridoren.Bortset fra denne barriere udgørSkodåen og dens omgivelser ensammenhængende naturkorridorbestående af en mosaik af pilemoser,brakarealer og enge. En stordel af engene er under begyndendetilgroning, fordi græsningen eropgivet. Enkelte steder, som f.eks.ved Pederstrup, er der enge med storartsrigdom med bl.a. maj-gøgeurt.Inden Skodå løber ud i KolindsundSydkanal, vider dalen sig ud i storelavtliggende engarealer vest for Kærby.Engene hér er normalt vinteroversvømmede.Store dele af engeneafgræsses stadig, men de vådeste deleligger uudnyttede dækket af sødgræs,rørgræs og tagrør. Længere mod øst,neden for Albøge findes tilsvarendestore, meget våde eng- og kærarealer,der også kun delvis afgræsses ogderfor er under tilgroning.Maj-gøgeurt.Tilløb fra nordNimtofte ÅNimtofte Å har sit udspring i RamtenSø og løber herfra godt 11 km tilVedø, hvor den løber ud i KolindsundNordkanal. Bortset fra denøverste strækning, der er reguleretog ofte tørrer ud om sommeren, ervandløbet meget flot og omgivetaf en bred bræmme af afvekslendenaturarealer, kun afbrudt af Nimtofteby. Det uregulerede vandløb ogde omkransende naturarealer udgøren sammenhængende naturkorridor,der er meget lidt påvirket afden intensive landbrugsdrift på denomgivende moræneflade.Mellem Ramten Mølle og Nimtoftemodtager vandløbet vand fraflere kilder, og det ligger let snoetomgivet af ellesump og afgræssedeenge. I engene er der flere områdermed artsrige kærpartier, hvor derbåde vokser maj-gøgeurt og den meresjældne kødfarvet gøgeurt. Der ses entendens til at græsningen på nogle afengarealerne bliver opgivet. Af hensyntil engenes fortsatte blomsterrigdomer det væsentligt, at der stadiger græssende dyr, der sikrer lys til delavtvoksende blomsterplanter.23

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENEbl.a. den tidligt blomstrende opretkobjælde, der kan betragtes som etbarometer for god natur, fordi denkun findes på tørre arealer, hvor derlangvarigt har været græsset udengødskning og jordbehandling.Opret kobjælde og kornet stenbræk.Vandløbet er meget afvekslende medgruset og stenet bund, og havørredergyder derfor regelmæssigt hér. VedMøllegården i Nimtofte blev der i1986 bygget en fisketrappe, så havørredernekunne komme forbi opstemningenved den gamle vandmølle.Den har betydet, at havørredernekan gyde i åen både oven for ogneden for Nimtofte.På strækningen fra Nimtofte nedtil Kolindsund løber åen i en megetmarkant dal med stærkt fald. Påøstsiden er vandløbet omgivet af enbræmme af sammenhængende gammelellesump med fine naturforholdog et rigt fugleliv. På dalsiden findeset stort, kreaturgræsset overdrevmed meget afvekslende vegetation,Græssende »søkøer« ved Vedø.Ved Vedø, hvor der før var mølleopstemning,er der ligeledes sikretmulighed for, at fiskene kan passere,idet der i 1990 blev lavet et strygmed sten og grus uden om opstemningen.I perioder, hvor vandstandener høj i nordkanalen, er de græssedeenge ved Vedø oversvømmede, og fravejen langs kanalen kan man oplevesynet af »søkøer«.Ørum ÅØrum Å har sit udspring vest forStenvad i de store moseområder,der tidligere har været højmose.Landskabet er præget af den tørveudnyttelse,der er foregået gennemårhundreder. Den gamle tørvebanefra Fuglsø Mose til Stenvad vidnerom den seneste epoke i den saga.Moseområderne er nu overvejendetilgroet med pil.Hvor vandløbet knækker mod sydmidt i det store engområde nord forLøkken ligger flere botanisk megetværdifulde, græssede kærområder.Foruden tusindvis af maj-gøgeurt erVårfl uelarve – apatania muliebris.Tegning: Jens Chr. Schouder her en meget artsrig flora med 10forskellige arter af star, trævlekroneog både plettet gøgeurt og kødfarvetgøgeurt, som viser, at der her eren mosaik af både sur og kalkrigjordbund.Tidligere var vandløbet hér rørlagtpå 2 længere strækninger. For nyliger rørene fjernet og åen frilagt ogretableret med grusbund, så vandløbsnaturennu er sammenhængendegennem kæret.Neden for Ørum by ligger åen ien flot ådal med græssede enge ogmosearealer. På hele strækningenherfra og ned forbi Gammelmøllehar vandløbet så god vandkvalitet oggrus- og stenbund, så havørredernetrækker op og gyder.Ved Gammelmølle er der et stortkildevæld, som tilfører Ørum Åadskillige liter i sekundet. Kilden ergrundvandsfødt og har året rundt entemperatur på 8-9 grader. Kilden erderfor hjemsted for en række megetsjældne smådyr – såkaldte istidsrelikter.Et eksempel er vårfluelarven apataniamuliebris. Dyrene er tilpassetet liv i koldt vand og har overlevet de10.000 år, der er gået siden istiden, ikildens kolde vand.Den smukke ådal neden for Gammelmøllekan opleves fra vejen. Derer større elletræer langs vandløbet,24

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 3. ÅDALENEog engstrækningerne er for en stordel nu i græsning.Ved Fannerup Dambrug – lige føråen løber ud i nordkanalen – er deropbygget et stenstryg i vandløbet, sålaksefiskene uhindret kan passere optil gydepladserne.Lige oven for Fannerup åbner ådalensig mod vest mod Skiffard. I bundenligger der her et større område medkalkrigt fremsivende vand. Her erder udviklet den sjældne og artsrigenaturtype, ekstremrigkær, med bl.a.den insektædende plante vibefedt ogendvidere med kødfarvet gøgeurt ogmaj-gøgeurt. Det store antal sjældnearter af blomsterplanter i ekstremrigkæreneer afhængig af, at derstadig foregår græsning. Desværre ergræsningen på en del af kærarealerneher opgivet, og de gror nu til i højeurter og ellekrat.de vandløbsnære arealer igen blevudnyttet til græssede enge.Ved Kirial står vandløbsdalensnordside som en meget markantlandskabsbue nord for amtsvejen. Påskrænten er der rester af den tidligerehelt sammenhængende overdrevsnaturmed et artsrigt og flot forårsflormed bl.a. hulkravet kodriver ogforskelligblomstret forglemmigej. Endel af buen er nu tilplantet mednåleskov.Skærvad Å-dalen er udpeget somspredningskorridor med naturforbindelsefra Kolindsund til Nordkystenaf Djursland gennem VeggerslevÅdal. For at denne naturforbindelseskal kunne fungere optimalt, skalder skabes mere sammenhængendenatur i dalbunden omkring vandløbet,og passageforholdene ved krydsningenaf amtsvejen skal forbedres.Engblomme.Vest for Skiffard Kær ligger den højebakkeryg Foldbjerg, der igennemmeget lang tid har været afgræsset afkreaturer. Derfor er der udviklet enartsrig overdrevsflora. På bakkeryggener det nu ved at lukke fuldstændigi krat, men der findes stadig etmindre lysåbent område med plettetgøgeurt. Det vil sikre naturværdienher, hvis en stor del af krattet blevryddet, samtidig med at græsningenblev opretholdt.Ellesump langs Troldbæk – nordvest for Nimtofte.I bunden artsrig urtevegetation med engblomme i forgrunden til højre.Skærvad ÅÅen har sit udspring i engene syd forSelkær. Den øverste del af vandløbeter stærkt reguleret og omgivet afdyrkede marker. På strækningen fraSvingel Bro og ned til Kirial Bro harvandløbet meget god kvalitet medafvekslende bund, der giver fine betingelserfor havørrederne, der gyderi vandløbet. De tidligere engarealer idalbunden omkring vandløbet er nui dyrkning. Af hensyn til natursammenhængeneog miljøforholdenei vandløbet var det ønskeligt, at25

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 4. KOLINDSUND4. KOLINDSUNDFra sund til søFrem til 1872 var KolindsundDanmarks næststørste sø (efter Arresø),men meget fladvandet med enmaximumsdybde på kun 3 meter.Navnet Kolindsund passer dog bedretil forholdene tilbage i Stenalderen,hvor det vanddækkede Kolindsundstrakte sig fra Grenaa over Kolind viderevestpå gennem Ryom Ådal overPindstrup til Auning og Allingåbro.Den nordlige del af Djursland varaltså en ø adskilt fra resten af Jyllandaf et sund: Kolindsund, figur 4.1.Vi ved ikke meget om natur- ogmiljøforholdene i sundet før udtørringen,men de mange østersskalleri blådyndet stammer fra en tid medstor saltholdighed og rent vand.Da forbindelsen til Randers Fjordblev afbrudt som følge af landhævningen,blev sundet til en lavvandetfjord, og det marine præg forsvandthelt, da indløbet fra Kattegat blevlukket af sandvandring ved kystenved Grenaa, og sundet blev til en sø.Kolindsund-søen var lavvandet ogmå have være præget af store rør-Figur 4.1.Stenalderhavets udbredelse i Djurslandomkring 4500 f. Kr. Ved den efterfølgendelandhævning afspærredes sundet til en 22km 2 stor indsø. Den nuværende kystlinie ogKolindsunds udstrækning før afvandingener angivet.Efter »Kolindsund på Djursland« af Børge Kjærskovsbevoksninger og har formentligværet en lokalitet med mangevandfugle. Søen har været naturligproduktiv, men næppe væsentligforurenet, fordi spildevandsmængdendengang var meget lille, og fordilandbrugsproduktionen var megetbeskeden sammenlignet med seneretider.Udsigt mod øst over Kolindsund, hvor sundet smalner ind ved Skarnæs. I forgrunden sesen rest af de tidligere udstrakte overdrev på den gamle havskrænt.UdtørringenAllerede i 1840’erne og 1850’ernediskuteredes mulighederne for atmindske oversvømmelser omkringsundet eller eventuelt at udtørredet. På finansloven 1855-56 blevder endda bevilget 400 rigsdaler tilundersøgelse af mulighederne for atsænke vandstanden og samtidig forbedremulighederne for fragtsejladspå søen og ud i Kattegat.Det kom der nu ikke noget ud af,selv om der fortsat kom klager overoversvømmelser i de følgende år.I 1869-70 forsøgte en gruppe interessenterfra Viborg at lave overenskomstermed alle lodsejere omkringsundet med henblik på udtørringog pramfart på kanaler, og i 1872var der lavet overenskomst med allelodsejere. Lodsejerne overdrog deresejendomsret til søen til interessentskabetog forpligtigede sig til atafgive nødvendige arealer til adgangsvejetil sundet. Til gengæld fi klodsejerne ejendomsret til 1 1/3 tdl.sundjord for hver 100 alen søgrænseaf deres daværende areal.AktieselskabetFørst da der i 1872 dannedes etaktieselskab med en kapital på400.000 rigsdaler lånt af et engelskkonsortium, skete der for alvornoget. Aktieselskabets formål var attørlægge Kolindsund.Rundt om søen blev der anlagt en43 km lang dæmning med Nord- ogSydkanalerne udenfor. De skulleaflede vandet fra hele oplandet (550km 2 ) til Kolindsund, incl. det vand,som skulle pumpes op fra sundet.Den oprindelige plan var at lave endæmning tværs over sundet og kuntørlægge den vestlige halvdel.Planen blev imidlertid opgivet i 1873og derefter udvidet til at omfattehele Kolindsund. En pumpestationmed dampmaskine blev bygget ved26

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 4. KOLINDSUNDFannerup, og i maj 1874 begyndteudpumpningen. Pumpens kapacitetvar imidlertid utilstrækkelig, så i1876 blev der etableret en pumpestationved Revn.I 1880 var anlægsarbejdet afsluttet,og ca. 2.400 ha sø var tørlagt.Kanal- og pumpesystemet er stort setbibeholdt uændret til i dag.Fra aktieselskab til lodsejerlag ogpumpelagSundgårdene byggedes i 1880’erneog 1890’erne. De var alle ejede afAktieselskabet Kolindsund og dyrkededen jord, som ikke var overdragettil de oprindelige bredejereved søen. Nogle af sundgårdene blevdrevet af en bestyrer, mens andre varforpagtet ud.Foranlediget af bl.a. økonomiskeproblemer for Aktieselskabet Kolindsundblev jorder og gårde solgttil private, og i 1921 blev Lodsejerlagetfor Kolindsund dannet, ogAktieselskabet gled helt ud som ejeri slutningen af 1921. Efter krisen i1930’erne og de tekniske forbedringerblev »Pumpelaget Kolindsund«etableret den 28. oktober 1939.Tekniske forhold i 100 årI løbet af de første 50 år skete dersætninger i det tørlagte sundområde,som bevirkede, at afvandingsdybdenmange steder blev for dårlig. Sætningeri digerne og landkanalernesringe vandføringsevne forårsagededigebrud og oversvømmelser, ogpumpekapaciteten blev for lille.Sammen med anlæggets dårligestand kom mange lodsejere omkring1930 ud i økonomiske vanskeligheder,og i marts 1933 meddelteLodsejerlaget Landbrugsministeriet,at det ikke var muligt at skaffe midlertil fortsat drift af pumperne. Den11. marts 1930 standsede pumperne,og vandstanden begyndte at stige isundet.Dette fik Rigsdagen til at vedtage enny lov, hvorefter Landbrugsministerietydede et større beløb som lån ogtilskud til forbedring af forholdene,og en bekendtgørelse om, hvordanforholdene i Kolindsund skullevedligeholdes. Herefter blev derbygget nye pumpeanlæg ved Fannerupog Enslev, og det gamle vedRevn (Østre Maskine) blev nedlagt.Dæmningerne blev forstærket ogkanalsystemet udvidet i 1936-1939.I 1987 blev der yderligere etablereten pumpestation ved Allelevsundfor at forbedre afvandingen i denmidterste del af sundet.Den udpumpede mængde vand fraKolindsund er væsentligt større endden naturlige afstrømning. Vandindsivningfra kanalerne og dethøjere liggende terræn (trykvandeller kildevæld) bevirker, at der igennemsnit løftes ca. 50 mio. m 3 opi landkanalerne hvert år. Dette er ca.3 gange nedbørsmængden på sundetog ca. 6 gange så meget som densædvanlige overskudsnedbør fra etareal på 2.400 ha.Den oprindelige pumpedybde vartil -2,6 m. Den øgedes dog inden1930’erne til ca. -3,4 m, mens der idag pumpes til ca. -5 m.ArealanvendelseLandbruget i sundet har altid væretdomineret af planteavl men følger iøvrigt de naturgivne forudsætninger.Jordkvaliteten spænder fra sandedeforstrandsarealer langs landkanalerne,over den frugtbare, men oftenoget stive blådynd og den bløde,fugtige brundynd til udyrkeligetrykvandsområder (se et skematiserettværsnit af sundet i figur 4.2).Figur 4.2 Kolindsund – et skematisk tværsnit.Lodret skala er 25 gange vandret skala420-2-4-6mDNNDæmningNederst kalk/kridtherover moræne eller/og smeltevandssandForstrandBlådyndMarineaflejringerBrundyndMarineaflejringerDæmningSydkanalMidterkanalFerskvandsaflejringer200 400 600 800 1000 1200 mNordkanalNederst kalk/kridtherover moræne eller/og smeltevandssand.Visse steder når kalkenop i kote 0 eller mere420-2-4-6m27

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 4. KOLINDSUNDSætninger af jorden som følge afafvanding og dyrkning er betydeligpå arealer med brundynd. Nogle afdisse arealer kan formentlig kun holdesi landbrugsmæssig omdrift, hvispumpedybden øges. Ellers udviklerde sig til tagrørsump, medmindre debliver brugt til ekstensiv græsninguden for omdrift.En del rastende trækfugle fouragererpå de vinteroversvømmede arealeri og ved sundet. De sidste mangevintre har man kunnet opleve en storflok rastende sangsvaner, der fouragererpå de vintergrønne marker isundet.Udsigt over Kolindsund fra Fævejle mod Fannerup.Rapgræs var tidligere en megetkarakteristisk afgrøde, men den ernu noget på retur. Kornavl er denabsolut dominerende arealanvendelsei takt med tilbagegang i rapgræs,foderroer, høslet og græsning.Rapsdyrkning er visse år udbredt, ogspecialafgrøder som gulerødder sesogså. På nogle sandede forstrandsarealerer der plantet træer.Nogle af de lavest liggende arealerdyrkes ikke, men er bevoksede medtagrørssump, som giver et naturelementi den ellers kultiverede tunneldal.Tidligere kunne man se en del kvierog køer på græs, hovedsageligt hjemmehørendepå gårdene uden for sundet.I dag ser man næppe et husdyr,bortset fra en enkelt hobbyhest.Sangsvaner. Foto: Chr. A. Jensen28

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 4. KOLINDSUNDKolindsunds fremtidI ugebladet »Illustreret Tidende«fra den 6. september 1874 kunneman læse følgende i en artikel omKolindsund:Til næste forår vil man efter almenneskelig beregning se yppigeEngstrækninger der, hvor manendnu seiler i Baad paa Søen, ogden eneste Skuffelse, det enesteTab, som man vil kunne opholde sigover, vil rimeligviis blive ført tilbogs af Naturelskeren, naar hanseer, hvor fuldstændigt den ubarmhjertigeIndustri har forvandlet densmilende Indsø til »kjedelige Græsgange«– om Skuffelser og Tab forActionairerne vil der neppe bliveTale.fladvandet sø med vidtstrakte rørskovsarealer.Søen ville få stor naturværdi– ikke mindst for fuglelivet.Det er fra visse sider blevet fremhævet,at gendannelsen af søen Kolindsundogså ville kunne medvirketil at løse problemet med for megetvand på de dyrkningsusikre arealeri Korup, Mårup og Ryom Ådale.Det forbedrede afløb i Grenåkanalen– som den tager sig ud i dagsammen lignet med den gamle Grenåfra før 1872 – betyder, at en gendannetsø kun vil være en anelse overkote 0. Dette skulle give et fald ivandstanden på tæt ved 1 meter isøens vestlige ende, og ådalene burdeblive tørre som aldrig før.Man kan således tænke sig toforskellige fremtidsscenarier forKolindsund:1) Den intensive landbrugsudnyttelsefortsætter med fortsat afvanding,forøget pumpning og måske udvidelseaf kanalernes samt Grenåenskapacitet til at bortlede vand ved atøge bredde og evt. bundkote.2) Genskabelse af den oprindelige søved opgivelse af pumpningen.Hvilket af de 2 fremtidsscenarier,der på langt sigt vil blive virkelighed,afhænger af fremtidens konjunkturerog tilskudspolitik i landbruget– samt af den naturpolitik, somvil blive formuleret af fremtidigegenerationer.De fleste arealer i Kolindsund er idag højtydende, dyrkningssikkerlandbrugsjord – under forudsætningaf, at pumper og afvandingsanlægfungerer.Men store områder i sundet »sættersig« og bliver gradvis lavere, efterhåndensom det organiske materialei jorden nedbrydes ved iltning. I taktmed sætningerne øges indsivningenfra kanalerne. Mere end halvdelenaf vandet, der pumpes op af sundet,er indsivning fra kanalerne. Det vilderfor med tiden blive nødvendigtat pumpe dybere, og udgifterne tildrift og vedligeholdelse af pumper,drænsystemer og kanaler må forventesat stige. Der er en risiko for, at enforøget udpumpning af grundvandfra området i fremtiden vil kunne fåsaltvand til at trække ind gennemundergrunden og umuliggøre fortsatdyrkning.Scenario 1:Den intensive landbrugsudnyttelse fortsætter med fortsat afvanding og forøget pumpning.Søm SøDystrup SøRamten SøNimtofteNimtofte ÅKolindTrustrupMDystrup SøRamten SøNimtofteNimtofte ÅMidtkanalK olindKoli ndsundØrumsund NoSydkanalØrum ÅSkodåØrumØrum ÅrdkanalLyngbyLyngbyVillersøVillersøSkærvad ÅSkærvad ÅGrenåenÅlsøScenario 2:Genskabelse af den oprindelige sø ved opgivelse af pumpningen.ÅlsrodeGrenåenÅlsøGRENAAGRENAAHvis pumpningen blev standset,ville Kolindsund i løbet af kort tidblive gendannet som en meget stor,KolindMSkodåTrustrupÅlsrode29