NATUR OG MILJØ 2000

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDI den øvrige del af Hevring Bugtfindes tæt på kysten områder medstenbund. På stenene findes enartsrig vegetation af tang. Øverst itangvegetationen dominerer forureningsbetingedeenårige alger, hvorafalm. vatalge er den mest almindelige.Dette viser, at der er et overskud afnæringssalte.De almindeligste bunddyr i bugtener børsteorme, krebsdyr ogmuslinger. Antalsmæssigt er bunddyrenedomineret af små arter afbørsteorme, hvorimod muslingernevægtmæssigt betyder mest. Af demest almindelige arter kan nævnesstor østersømusling og stribet tallerkenmuslingsamt børsteormen scoloplos.Bundfaunaen er vigtig som føde forfladfisk, der purrer op i sandbundenfor at finde føde og for et stort antalhavdykænder, der hver vinter fouragereri området.Bunddyrene er siden 1996-1997steget betydeligt i antal og biomasse,og dette skyldes de relativt godeiltforhold i bugten i 1997 og 1998.Væksten ses tydeligst hos krebsdyrene,der ellers har været næstenforsvundet fra bugten. Krebsdyreneer en af de dyregrupper, der ermest følsomme over for iltsvind ogdermed gode indikatorer for miljøtilstandeni bugten.De lave vanddybder i Hevring Bugtog forekomsterne af børsteorme,muslinger og krebsdyr gør bugtentil et yndet tilholdssted for overvintrendehavfugle. Den vestlige del afHevring Bugt er udpeget til internationaltnaturbeskyttelsesområde.Området er et vigtigt overvintringsogfældningsområde for havdykænder,hvoraf hovedparten er ederfugl,sortand og fl øjl sand . I området sesogså store antal af rødstrubet lom,sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker,bjergand og hvinand. Hovedpartenaf fuglene ankommer i oktober-novemberog søger mod nordtil ynglepladserne igen i marts-april.Der kan desuden ses skarv, sangsvane,gravand, sølvmåge og svartbag.SkarvAkvareltegning afJens Chr. SchouUd for Hevring Hede er der desudenopstået en ø for få år siden,som huser bestande af ynglendedværgterne, havterne og præstekrave.På nogle af revlerne, f.eks. ud for LystrupStrand, kan man være heldigat se en spættet sæl hvile sig. Både pådet lave vand og længere ude, hvorder er dybere, kan man se marsvinog dens »fætter« hvidnæse. Hvidnæsener en delfinart, som er mest udbredti det nordlige Atlanterhav fra Biscayentil Hvidehavet. Den gæster ogsåde indre danske farvande og kansommetider ses ud for nordkysten afDjursland.Risiko for iltsvindI perioder, hvor udskiftningen afhavvand i Hevring Bugt er lille– specielt om sommeren på grundaf svag vind – kan der opstå længerevarendeperioder med lagdelingaf vand massen i bugten. I disseperioder er der stor risiko for, at deropstår iltsvind på bunden.Miljøtilstanden i bugten er påvirketaf tilførslen af næringssalte, derblandt andet stammer fra afstrømningenfra land, vandudvekslingenmed Kattegat og nedfald fra atmosfæren,men også de lokale strøm- ogblandingsforhold i bug ten har betydning.Koncentrationerne af kvælstofog fosfor ligger højere i HevringBugt end længere mod nord langsJyllands østkyst. En betydelig del afafstrømningen fra land stammer fraGudenåen, der via Ran ders Fjordløber ud i det nord vestlige hjørne afbugten.Tilførslen fra land varierer fra år til årafhængig af nedbørsmængden.Hevring Bugt tilføres ca. 500 tonkvælstof, heraf ca. 6,8 ton fra rensetspildevand, og 100 ton fosfor, herafca. 0,3 ton fra renset spildevand fraDjurslands nord kyst, mens der årligttilføres 2.500-6.000 ton kvælstof og100-220 ton fosfor fra Randers Fjord.Den generelle forurening af områdetmed næringssalte medfører uønsketbegroning på bundvegetationen ibugten. De store mængder næringssalte,der tilføres bugten, dannerogså fødegrundlaget for plankton,der græsses af zooplankton eller synkertil bunden, hvor det tjener somføde for bunddyrene.FriluftslivNorddjurslands natur tiltrækkermange turister. Attraktionen er isærden gode badestrand, og der findesen del campingpladser i området,og desuden er de tidligere udbredtekystheder nu omdannet til flereudbyggede sommerhusområder.Der er gode muligheder for at oplevenaturen langs kysten tæt på til fodseller på cykel, idet der findes et sammenhængendestiforløb fra Gjerrildover Bønnerup til Skovgårde.Specielt i forårs- og efterårsmånederneer Gjerrild Strand et besøgværd. Knækket på kystlinien er herudgangspunkt for trækfuglenes ruteover Kattegat. Rovfugletrækket kanpå gode dage være imponerende.Et samlet indtryk af Norddjurslandsalsidige natur kan man få ved atvandre eller cykle ad stien på dennedlagte og nu fredede Gjerrildbane.Turen går fra Ryomgård langsVallum Sø til Nimtofte – forbi RamtenSø og Hemmed Kær og gennemSostrupskovene til Gjerrild. Stien erved at blive færdigetableret og skiltet.Turen er gratis!17