NATUR OG MILJØ 2000

NATUR OG MILJØ I NORD- OG MIDTDJURSLAND 2000 • 2. KYSTEN NORDEN OM DJURSLANDVed Gjerrild Klint yngler digesvalen.Ligesom tejst bruger den de stejleklinter til at lave huler, der tjenersom rede. Ved stranden kan man sehvid vipstjært, sanglærke, bjergirisk oglaplandsværling.Havets skoveDjurslands østlige kyst ligger åbentud til Kattegat og har derfor et godtvandskifte og store strømhastigheder.Det kystnære havområde fraGjerrild Klint til området umiddelbartsyd for Kalkgrunden er afstor natur historisk interesse, da degeologiske forhold medfører, at derfindes et usædvanligt varieret planteogdyreliv i den helt kystnære del afhavet.Havbunden ud for klinterne rummeret helt enestående dyre- og planteliv.På de undersøiske skrænter findesusædvanligt flotte tangskove. Det erden faste kalk- og stenbund, der gør,at tangplanterne findes på dette sted;de skal have en fast bund at voksepå. Området er en af de mest interessantealgelokaliteter i landet, ogher findes en del arter, som normaltfindes i den mere salte, nordlige delaf Kattegat, bl.a. kødblad, tandtangog søl.Tangplanterne danner sammen medden kuperede bund skjulested for enmængde smådyr og fisk. Fra få metersdybde finder man f.eks. søpindsvinettangborre. Tangborren leveraf ålegræs, alger og bunddyr, f.eks.muslinger. Dette søpindsvin har denunderlige adfærd at camouflere sigmed algestumper og skaller, som denholder fast med de talrige sugefødder,der sidder mellem piggene.Det bare sandFra omkring 10 meters dybde bliverbunden mere sandet, og tangplanterneforsvinder, da der ikke er steneller kalkbund, de kan vokse på.På den bare sandbund er den storemusling molboøsters en af de mereSøpindsvin, Tangborre.Akvareltegning af Jens Chr. Schouiøjnefaldende arter. Molboøsters, derer kendt fra fossile fund helt tilbagetil kridttiden, findes nedgravet medde korte åndingsrør lige netop fri afsandbunden. Molboøsters lever af atfi ltrere plankton fra vandet lige overhavbunden. Molboøsters kan spises,men har i Danmark ikke nogenkommerciel værdi. På sandbundenfindes desuden en lang rækkeforskellige bunddyr. Det er først ogfremmest forskellige arter af muslinger,børsteorme og krebsdyr, somlever her.Den bare sandbund er et vigtigtspisekammer for bundlevende fiskog for de bestande af dykænder, somovervintrer her. Kystområdet ud fordet nordlige Djursland er en del afdet vigtige overvintringsområde forsortand i det nordvestlige Kattegat.Sortand lever af muslinger, krebsdyrog børsteorme, som den dykker efterpå havbunden. Sortand forekommerofte i flokke på op til adskilligetusinde fugle, der kan få horisontentil havs til at »koge« af bevægelse.Af andre fugle, som overvintrer,kan nævnes fl øjl sand , lomvie, alk, oglysbuget knortegåsPåvirkning fra landDer har tidligere været en storspildevandsudledning via de trehavledninger udfor Fornæs, somhar haft en negativeffekt på dyre- ogTangskov ved Fornæs.Molboøsters – arctica islandica.plantelivet i havet. Der er nu sket envæsentlig reduktion i udledningerne,som har mindsket påvirkningenbåde i styrke og omfang.De lokale tilførsler af spildevand fårpå grund af de gode strømforhold,der giver en hurtig fortynding, ikkeså stor betydning for miljøtilstanden,som de ville have gjort i et merelukket kystområde. Dette betyder,at havbundens dyre- og planteliv udfor Djurslands østvendte kyst stortset ikke er påvirket af forurening.Iltforholdene ved Fornæs er ligeledesgenerelt gode, og det er derfor yderstsjældent, at bunddyrene på havbundendræbes af iltsvind.Akvareltegning af Jens Chr. SchouSortænder13