MAGAZINET JUNI 2006 - Hiv-Danmark

Historie fra arbejdsmarkedetAf Morten Eiersted, informationsmedarbejderHiv-Danmark har mødt Ana M.,som er midt i fyrrene. Hun erudlænding, men har boet de sidste4 år i Danmark. Hun er gift på 20.år med en dansk mand.Du er uden arbejde?– Ja, sådan ser det ud nu. Men jeg ermeget udadvendt og opsøgende. Jeghar et par gange oplevet, at jeg har fåetet job, men at jeg så efter et stykke tidoplever en forandring.Det er svært at sætte ord på, men deter som om det kommer frem, at jeg fejlernoget … Det er svært at sætte ord påsituationen.Kan du forklare det nærmere?– Jamen jeg bliver jo ansat, men efteret stykke tid har jeg nogle ubehageligeoplevelser. Jeg bliver mobbet, eller jegHvordan?– Jeg var f.eks. begyndt på en social- ogsundhedsuddannelse. På mit hold var dermange 18 til 21-årige, og selvfølgelig erder forskel på, hvordan vi ser på tingene.Måske har jeg en lidt anderledes tilgangtil tingene. Jeg formulerer mig selvfølgeligheller ikke så godt, og siger måsketingene lidt for direkte. Mest tydeligtoplevede jeg et møde med centerlederen,hvor hun blev meget vred over, atjeg tog papir og blyant frem, da vi påbegyndtemødet. Hun sagde, at det barevar en samtale. Men samtalen mundedenu ud i, at jeg holdt op i min praktik.Hvorfor sluttede praktikken?– Der var ingen egentlig grund. Men deter svært at forestille sig, at det ikke påen eller anden måde handler om hiv. Detblev aldrig nævnt direkte, men der er jonemmere adgang til sundhedsoplysnin-ger i et lille samfund, hvor jeg bor. Såjeg tror, at det med ’at jeg ikke passedeind’ og ’min manglende evne til at samarbejde’måske mere handler om, at defandt ud af, at jeg er hiv-smittet.Det er en grov anklage mod din tidligerearbejdsplads?– En anklage kan det jo ikke blive til, forjeg kan ikke bevise det, som jeg siger.Jeg oplever kun, at folk fortæller mig, atjeg gør tingene anderledes. Men jeg haren fornemmelse af, at oplysninger ommig havner på min arbejdsgivers bord,sådan et stykke tid efter, som om der ergjort en slags research på mig. Jeg kanikke tale med kolleger om det eller henvendemig andre steder. Altså, jeg bliveransat et sted, og efter et stykke tid kommerder ubehag, og så bliver jeg fyret …det er altid det samme.Så du har før oplevet at blive fyret?riindustrien.Jeg var fabriksarbejder. Detvar måske ikke verdens mest interessantearbejde, og cheferne åndede en inakken for at man kunne nå akkorden,men sådan var det.Én dag kommer jeg så til at skære migtjekker mit skærebræt. Der er intet blod,går afsides, og jeg får at vide, at jeg skaltage op til lægehuset. Det vil jeg egentligikke, fordi jeg er bange for at de skal fåat vide, at jeg har hiv. Men min arbejdspladsinsisterer, og jeg giver efter ogtager på lægehuset.Kort tid efter, altså efter et par dage,bliver jeg kaldt op på kontoret, og jeg bliversagt op … det var noget med, at jegskulle have ændret min attitude.På det tidspunkt har du kontakt med Hiv-Danmark?– Ja, de er inde på et tidspunkt, hvor minsag bliver meget kompliceret. De hjæl-16 Hiv-Danmark – Magazinet STOR – Juni 2006