<strong>Hiv</strong> og depression (del I)Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder<strong>Hiv</strong>-<strong>Danmark</strong> har besøgt SkejbySygehus for at interviewe hiv-rådgiverTinne Laursen og forskningssygeplejerskeLotte Rodkjær omundersøgelsen om hiv og depression,som blev påbegyndt påSkejby i 2005.Hvor langt er I med undersøgelsen?– Vi er ved at analysere de data, som vihar fået fra besvarelserne. Der er 376patienter tilknyttet til Skejby og 65% harbesvaret spørgeskemaerne. Vi er taknemmeligefor den høje svarprocent, nårman tænker på, at der på et tidspunkthar kørt andre undersøgelser samtidigt(red: levekårsundersøgelsen blandtandre), og at vores spørgeskema er etstort digert værk, siger Tinne Laursen.Det har været specielt for denneundersøgelse, at vi har tilknyttet en psykiaterog en psykolog. Det har givet osen enestående mulighed for at kommemere i dybden, når vi har fundet symptomerpå depression hos patienterne.Fra patienterne har tilbagemeldingerneværet positive. Det er rart med fokus påandre elementer end behandling, sigerde. For patienterne føler, at der alleredeer fokus på det fysiske, og de er tryggeved den måde, vi tager hånd om behandlingensammen med dem. Men der erlidt for lidt tid til at tale om, hvordan detellers går.I er altså glade for besvarelserne om hivog depression?– Vi er dybt taknemmelige, for det er etgodt materiale. Vi overvejer at spørgepatienterne, om vi må opbevare deresdata i to år for så igen at spørge, om devil besvare skemaet igen. Det er for atse, om der er sket en forandring i relationtil en eventuel depression.Vi samarbejder med forskere fra Melbourne,Australien, som har foretaget enSpørgeskemaet omhiv og depressionblev udarbejdeti 2005 på SkejbySygehus på dansk.Det er ikke blevetoversat til andresprog. Derfor erder nogle, som ikkehar kunnet besvarespørgsmålene, ogsamtidig en gruppepatienter, som viikke kan udtale osom.Og derfor kunnesvarprocentenmåske have værethøjere, hvis spørgeskemaetvarblevet oversat.4 <strong>Hiv</strong>-<strong>Danmark</strong> – Magazinet STOR – Juni <strong>2006</strong>
Infektionsmedicinskafdeling Q,Skejby Sygehus<strong>Hiv</strong>-rådgiver TinneLaursen (tv) og forskningssygeplejerskeLotte Rodkjærdeler kontorgangmed andre fagpersoner,f.eks. endiætist, en præstog en uddannelsesansvarlig.Det giver en godmulighed for tværfagligudveksling afideer.Det seneste projekt,som Tinne ogLotte er involvereti, handler om godkommunikation påafdelingen.undersøgelse blandt australske hiv-smittede.Vi har brugt samme spørgeskemaermed justeringer, så resultaterne fra deresundersøgelse kan sammenlignes med deresultater, vi får.Hvad forventer I jer af undersøgelsen?– Først og fremmest bliver vores videnstørre, hvilket forhåbentlig vil udmøntesig i praksis.Undersøgelsen kan måske hjælpe osmed at udvikle et redskab, som kan medføre,at vi kan opdage tegn på begyndendedepression. Besvarelserne er somsagt ved at blive indtastet nu, og det vilvare de næste par måneder. Efter sommerkan vi så begynde på den egentligeanalyse af alle data og komme med etbud på mulige årsager til depressionblandt hiv-smittede.Har I nogle konkrete forestillinger omdepressions indvirkning på hiv?– Betydningen af en depression er kompleks.På spørgsmålet om seksualitetkan en depression føre til, at man dyrkermere usikker sex, fordi man ikke er istand til at forholde sig til, at man er hivsmittet.Men en depression kan modsatmedføre, at man holder op med at dyrkesex med en deraf forringet livskvalitet. Ibegge tilfælde er det jo gavnligt at få detbedre.Vi er gamle rotter på feltet hiv. Vi harfornemmet en større grad af depressionblandt hiv-smittede end hos andrepatienter, og vi har gerne villet videmere. Vi tror, at der er en sammenhængSå ved også at kunne behandle endepression, kan vi jo gøre hiv-behandlingenher på Skejby Sygehus endnu bedre.Hvilke tegn er typiske for en depression?– Der kan være rigtig mange. I denneundersøgelse har vi arbejdet ud fravidenskabeligt materiale. Men hvis manskal sætte mere almindelige ord påsymptomerne, så kan isolation, tilbagetrækning,søvnforstyrrelser, ændretappetit, koncentrationsbesvær være tegnpå depression.Når man lægger en lang række af desymptomer sammen, kan der tegne siget billede af en depression. Men det kræver,at der bliver spurgt ind til despression.For mange hiv-smittede er der en forøgetrisiko for at få en depression. Mangefortæller om en angst eller om stress pågrund af hiv. Får det lov til at udvikle sigover lang tid, kan det udvikle sig til endepression.Hvad er jeres mål?– I første omgang ville vi gerne undersøge,om der var mange hiv-smittede,som også havde en depression. Derudoverønsker vi at klarlægge, hvem, hvordanog hvorfor hiv-smittede oftere endandre bliver deprimerede … eller om deogså var deprimerede inden de blev hivsmittet.Nogle af disse svar vil vi gernebruge i praksis, når hiv-smittede kommertil kontrol. Målet er også at være med tilat forebygge depression.Ved at vi bliver bedre til at tale om ogsætte fokus på risikoen for depressionblandt hiv-smittede, er vores mål at væremed til at forebygge, at patienterne fåren behandlingskrævende depression.Toke Barfods undersøgelse om hivsmittedesevne til at passe hiv-behandlingen(adhærens) viste, at ca. 30%oplyste, at de var deprimerede. Her<strong>Hiv</strong>-<strong>Danmark</strong> – Magazinet STOR – Juni <strong>2006</strong>5