Aktiviteter Her er en gennemgangaf hvad, eleverne kanopleve i Høre-området:I Superhørere kan eleverne måle, hvorhøje og dybe frekvenser de kan høreog sammenligne det med høregrænsernefra dyr.Eleverne kan komponere højfrekventeringetoner til mobilen i Uhørligeringetoner - måske laver de ringetoner,<strong>der</strong> ligger uden for <strong>der</strong>es lærereshøregrænse!I Dj Abe un<strong>der</strong>søger eleverne, hvordan<strong>der</strong>es stemmer ly<strong>der</strong>, hvis de ændrerfrekvensen. Eleverne kan spille Husken lyd og konkurrere om, hvor godede er til at genkende lyde.Nogle dyr er gode til at kommunikereover lange afstande, eleverne kanun<strong>der</strong>søge hvilke i Superråber.I Hvor er <strong>der</strong> ultralyd un<strong>der</strong>søgereleverne, hvor de mø<strong>der</strong> ultralyd og iSkyd Natsværmere jager de ved hjælpaf hørelsen som flagermusen.I Høre-området er <strong>der</strong> også en lydkunstinstallation.Den hed<strong>der</strong> Sans lyden.Endelig kan eleverne se eksemplerpå, hvordan forskellige dyr hører iØregalleriet.Fakta Hørelsen blivertypisk brugt til kommunikationeller lokalisering af bytte,rovdyr og partnere. De flestehvirveldyr har ører, <strong>der</strong> min<strong>der</strong>om menneskets, hvor lydbølgerledes ind til sansereceptoreri det indre øre. Fisk hardog ikke noget ydre øre. En delinsekter har mere eksotiske”ører”. Almindelig markgræshoppesanser fx lyde i benene,og Chrysoperla rufilabris har ethøreorgan un<strong>der</strong> vingerne.Lyd er bitte små svingningeri tryk, <strong>der</strong> bre<strong>der</strong> sig sombølger gennem fx vand ellerluft. Lydens styrke afhængeraf lydbølgens størrelse, menstonen afhænger af lydbølgensfrekvens (tryk-variation pr.sekund). Toner med en lavfrekvens er dybe, mens tonermed en høj frekvens er lyse.Menneskets ører hører tonermellem ca. 20 og 20.000 Hz,men evnen til at høre, isærhøje frekvenser, reduceresmed al<strong>der</strong>en. Lyd med højerefrekvens, end vi menneskerkan høre, kaldes ultralyd, menslyd med lavere frekvens kaldesinfralyd. Hørelsen hos dyr varierermeget. Små dyr kan typiskkommunikere i høje frekvensområ<strong>der</strong>,som større rovdyrikke kan høre. Flagermussen<strong>der</strong> ultralyde ud i rummetog kan danne sig et billede afomgivelserne ved at lytte tilekkoet. Infralyde bruges typisktil langdistancekommunikation.Fx kan hvaler kommunikereover flere hundrede kilometersafstand med lavfrekventelyde, som absorberes mindre ivandet end højfrekvente lyde.Gennemgang af udstillingen 6
Aktiviteter Her er en gennemgangaf, hvad eleverne kanopleve i Lugte-området:Eleverne kan un<strong>der</strong>søge, hvor gode deer til at lugte sig frem til mad og fareri Lugt dig frem.De kan teste, hvor små koncentrationeraf hash de kan lugte i Hvor lidtkan du lugte? Hvor gode er de mon,sammenlignet med en trænet politihund?I Kan du lugte blomsten? får elevernesvar på, om de er genetisk disponeretfor at kunne lugte blomsten Fresia.Vores sprog er meget begrænset, nårdet gæl<strong>der</strong> om at beskrive lugte, meni Navngiv en duft skal eleverne prøvedet.I Kan du finde lugtene konkurrerereleverne om, hvor gode de er til atidentificere de enkelte lugte i en miksturaf dufte.Endelig kan eleverne se eksempler påforskellige dyrs næser i Næsegalleriet.antennerne, mens slanger lugterved at fange duftpartiklermed tungen og føre dem op tilduftreceptorer i ganen.Lugte er typisk organiskemolekyler. I mennesketsnæse er <strong>der</strong> omkring 40 mill.lugtreceptorer fordelt på 400Fakta Lugtesansen hjælpermed at identificere føde og Menneskets hjerne kan skelneforskellige typer af receptorer.giftig mad, advarer mod fare 10.000 forskellige dufte, fordifra rovdyr, brand eller giftige de aktiverer forskellige kombinationeraf receptorerne. Alli-gasser. Den hjælper os med atkommunikere og finde partnere.Lugtindtryk bliver be-ikke særlig fintfølende samgeveler menneskets lugtesanshandlet i det limbiske system menlignet med mange dyrs.i hjernen, som også spiller en Nogle hunde har fx op til 220stor rolle i oplevelsen af følelser.Derfor kan lugte vække <strong>der</strong>, at de kan skelne mellemmill. duftreceptorer. Det bety-stærke følelser og erindringer. flere dufte og kan registrereDet er langt fra alle dyr, hvor langt mindre duftkoncentrationer.De fleste dyrs lugtesanslugtesansen er placeret i ennæse. Mange insekter har fx fungerer dog principielt somlugtreceptorer placeret på menneskets.LugteGennemgang af udstillingen 7