MalkekvægsbesætningernesoverlevelseRefereret af Anton Hammershøj, Avlsforeningen <strong>Dansk</strong> <strong>Holstein</strong>Miljøvenlige køer –køernes ”hoof print”Anvendelse af naturens ressourcerhar indflydelse på vore omgivelserpå 5 punkter: energi, vand, næ -rings stoffer, drivhusgasser og biodiversiteten.De største mulighederfor direkte at reducere Hol -stein-koens indflydelse på omgivelsernesynes at være at øge ud -nyt telsen af næringsstoffer og re -ducere udledning af drivhusgasser.Dette var Poul Boettchers, USA,indledning <strong>til</strong> emnet.Køerne og deres produktion givermange fordele for menneskeheden,men samtidig er produktionenen stor belastning for miljøet:Der er stort forbrug af energi ogvand i produktionen, samtidig erder en risiko for, at gyllen kan forurenegrundvandet, og foderproduktionenbruger store mængderaf fossile brændstoffer og vand.I produktionen er der et stort forbrugaf el (800-1200 KWh/år/ko(US-data)), og mælkeproduktionener også en stor belastning påCO 2området (2,4 kg CO 2/EKM).Det er derfor vigtigt, at vi avlerefter en grønnere <strong>Holstein</strong>-ko ifremtiden, så vi skal reducere forbrugetaf energi og vand. Hol -stein-koen har potentialet <strong>til</strong> det -te. Vi skal have en højtydende ko,der udnytter fodret optimalt, samtidigmed at vi nedsætter udskillelsenaf metangasser. Dette kan kunføres ud i livet med god managementog intensiv produktion.Avlsorganisationernes rollefor besætningernesoverlevelseLucy Andrews, UK, viste et pargode billeder på vores rolle somavlsorganisationer for fremtidensmælkeproduktion. Avlsarbejdetssucces er en magisk kombinationaf mennesker og dyr. Avls for enin -ger eller alle avlsorganisationerskal være inspiratorer for det fremtidigearbejde, og de skal huske atmedtage menneskene i hele processenfor at få tingene <strong>til</strong> at lykkesoptimalt. Besætningsejeren, hansfamilie og medarbejdere skal væremed i hele processen. Derfor erungdomsafdelingerne også særdelesvigtige.Avlsorganisationerne understøtterproduktionen og fremgangen ivort erhverv, og Lucy Andrewstog en del eksempler fra <strong>Holstein</strong>UK og deres arbejde i mange afavlens og mælkeproduktionensfacetter. Det er vigtigt, at vi alle ermed <strong>til</strong> at opmuntre <strong>til</strong> og anskueliggøreen god fremtid for mælkeproduktionenfor vore medlemmer.Fremtiden er lys............og den ersort, brun, rød og hvid.Næste generation pågården, – succes – hvordan?Elaine Froese (privat konsulentmed speciale i kommunikation)fra Canada havde et fantastiskindlæg om overdragelse af bedriften<strong>til</strong> næste generation. Ikkenoget med avl, men om mange afde overvejelser der skal gøres og defølelser, der spiller ind.Hvordan får den næste generationaf kvægbrugere succes. Det er vigtigtat den næste generation harklarhed, vished og mulighed for athandle. For at dette skal lykkeskræves følgende forhold:Det er i hele processen vigtigt atvære bevidst om begge generationersønsker og behov. Huske, atder er store forskelle på de 20-30-åriges krav <strong>til</strong> fremtiden i en sådanovertagelse og de 60-70-årigesønsker <strong>til</strong> familiens videre beståenpå bedriften sammen med dereshensyntagen <strong>til</strong> andre børn. Både”svigermor” og ”svigerdatter” skalkunne leve i og efter denne videreførelseaf bedriften.Et meget inspirerende indlæg, somfik mange tanker i gang hos os alle.Vi prøvede, efter at have følt detpå egen krop, at gentage det for deledsagende personer, som ikke varmed på konferencen.46 · <strong>Dansk</strong> <strong>Holstein</strong> Nr. 4-2012
Få mere ud af mælkenRefereret af Kristian Nielsen, Avlsforeningen <strong>Dansk</strong> <strong>Holstein</strong>Denne sessions indlægsholderevar Niel Petreny, Canada, NicolasGengler, Belgien, og Tove Asmus -sen, Danmark. Emnet tog fat påde analyser, der kan laves af mælkeprøverbåde fra enkeltdyr ogtankprøver.Første indlægsholders fokus var påde analyser, der kan laves centraltfor sygdomme og reproduktion,og hvor prøver, der er indsamlet afydelseskontrollen og ved indvejningaf mælk <strong>til</strong> mejeriet, er billigereat anvende i screening end atindsamle blod. Disse prøver kanvære en stor hjælp for både denenkelte kvægbruger <strong>til</strong> at overvågeog styre med og for myndigheder<strong>til</strong> at kortlægge og begrænse sygdomsudbrud.Anvendelsen af mælkeprøverses i billedet.Det næste indlæg var mere fremtidsorienteret,og her var der taleom kvægs miljøpåvirkning/belastningog mælkens fedtsyresammensætning,hvor der synes at væ -re en sammenhæng med koensudledning af metan. Analyse af etmeget stort antal mælkeprøverskal være med <strong>til</strong> at gøre det mu -ligt at avle efter mindre metanudledning.Sidste indlæg handlede om mælkeprøveranalyseret i besætningernemed f.eks. hjælp af Afikim,HeaTime, Herdnavigator eller an -det udstyr, og her er det vigtigt, atprøvesvarene kan være <strong>til</strong> hjælp iden daglige styring af besætningenmed f.eks. brunststatus, ketose ogdrægtighed.I fremtiden forventes flere analyserudført i besætningen, menligeledes på centrale laboratorier.Derfor skal der være en god balancemellem det der kan, – praktisk,økonomisk og udnyttelsesmæssigt– testes på gårdudstyr og det deroverordnet set giver størst udbytteat teste centralt. Og det er underalle forhold vigtigt, at der er sikkerhedfor, at testresultater er frade dyr, der er angivet, og at sikkerhedener høj for at få udbytte afdata.Nr. 4-2012 <strong>Dansk</strong> <strong>Holstein</strong> · 47