Nr. 25 - September 2007 - Svaneke.info

side 6 Nummer 25 - Sep. 2007Fiskergade 12 . Tlf. 56 49 63 24SOLARIUMSTOREGADE 133740 SVANEKE TLF. 56 49 79 13Svaneke BoligforeningStår du og mangler bolig?Boligselskabernes administrationTræffes 10-14 på tlf.nr. 56493917Høst’en skal hjemPå det seneste har Bornholms Tidendeaf flere omgange skrevetom, at Svaneke vil have sin Høsthjem igen. Og her taler vi ikke om atfå kornet i hus, men om et helt bestemtbillede af Oluf Høst, skænket til Svanekeby, hans egen fødeby, som takfor alt og ikke mindst æresborgerskabeti 1955. Det billede hedder ”Bognemarkhen imod aften” og hængernu på Bornholms Kunstmuseum,, ogSvanekes Venner vil have det tilbagetil byen. Da byen fik billedet, blev dethængt på Svaneke Rådhus, som et naturligtsamlingspunkt for byen i det,der dengang var Svaneke Kommune.Efter to kommunesammenlægninger,er der ikke længere noget, der hedderSvaneke Kommune og det er her problemernestarter. Nu er bornholmernesamlet i een regionskommune og denføler sig selvretfærdigt berettiget til etnedarvet ejerskab til billedet, fordi dethang på rådhuset.Svaneke, repræsenteret ved SvanekesVenner, føler sig omvendt også berettigettil ejerskabet, da billedet blev givettil byen af en Oluf Høst, der i sagensnatur ikke kunne forudse bureaukratietsfortolkningsfantasi.Regionskommunen har argumenteretmed, at billedet hænger bedst påKunstmuseet, for der bliver det forsvarligtopbevaret og flest menneskerkan se det. Med det sidste argumentburde vi lukke museet straks og se atfå sendt nationalklenodierne til København,for kommer der ikke fleremennesker på Statens Kunstmuseum,end på Bornholms?Det er i bund og grund en historie ommenneskers kamp mod et ansigtsløstsystem. Godt nok er der folk på kommunenog de har alle ansigter, mentænker de som mennesker, når de erpå arbejde, eller tænker de som et system?Det forekommer tarveligt, nårdem der har så meget, vil have mere.Oluf Høst var fra Svaneke og har givetbyen en gave. Man må ikke tage bolsjerfra børn, men må man tage gaverfra en lille by, fordi man mener, manselv bedre kan administrere gaven?Og må man sylte og forhale sagen ihåb om at tosserne bliver trætte? Herer vi kun mennesker, der kan kæmpe.Problemet ligger i fortolkningen af”Svaneke by”. Hvordan definerer vi enby og nogle borgere? Er det de enkeltemennesker i byen? Er det den konkretegeografiske beliggenhed, ellerer det et administrativt repræsentantskabsom f.eks. en kommune og kommunalbestyrelse,der gør en by?I sagens akter hedder det, at ”billedetblev givet til Svaneke by”. HvisOluf Høst foretrak at begunstige detkommunale repræsentantskab, villedet have været naturligt, at han havdesagt ”Svaneke Rådhus”. Havde detværet formuleringen, ville dette væreen dårlig sag for Svanekes Venner.Hvis ”Svaneke by” skal tolkes som”borgerne” i byen, er der to scenarier,der ville opfylde Høsts ønske: Billedetkunne gå på omgang i husene hosborgerne, hvilket måske ikke er så realistisk,eller det kunne hænge et stedi byen, hvor flest kommer. Det ville idag betyde Bodegaen eller Brugsen,eller Svaneke Rådhus, som Høst sandsynligvisi sin tid så som et godt kompromisfor både by og borger, da hani hvert fald ikke protesterede over ophængningender, dengang.Det er rigtigt, at rådhuset ikke harsamme funktion i dag, som da billedetblev givet, hvilket giver kommunenderes argumenter. Og nu er det bleveten principsag for begge parter.Men spørgsmålet er, om ikke det villevære et værdigt kompromis, at billedetkommer tilbage til rådhuset, ognår museet vil låne det til særlige udstillinger,så får vi en rigtig pæn kopiog en dato for, hvornår det kommertilbage. Og på museet en tavle, der oplyser,at billedet venligst er udlånt afSvanekes borgere.Indsigt og udsynSøndag den 8. juli varder "Poesi og musik"i Svanekegården medChristina Bjørkøe på klaverog Niels Hav med oplæsningaf egen lyrik. SteenKaalø og Peter Poulsen gæsteoptrådteligeledes medoplæsning.Niels Hav og ChristinaBjørkøe danner privat partnerskab,men er de senereår også begyndt at gøre detprofessionelt, for andet årmed optræden i Svanekegården.Jeg taler med Niels Hav idet lille redskabsskur, derfungerer som arbejdsværelsefor ham, mens de bor ikunstnerboligen, der er tilknyttetSvanekegården. Legatboligerneer startet i PrebenHarris' tid. Kunstnerekan komme og bo der fritog giver i bytte en optrædeneller udstilling på Svanekegården.Jeg spørger Niels Hav om,hvad det betyder for ham atkomme til Svaneke og læsesine tekster op for publikum:NH: "Der er stor forskel påpublikum i København ogi Svaneke. Det er mere alvorligteller seriøst her. ikkeså letbenet, som det nemtkan blive i København.Her lytter publikum dybereog fanger andre nuancer,end hvad der lige ligger påoverfladen. Det er interessantat læse op for et publikum.Det skrevne er enhenvendelse til den enkelte.I oplæsningen er du her, nusammen med publikum, ogder er nogle tekster, der egnersig godt til det og andreder ikke egner sig så godt,og der kan også være dage,hvor nogle digte er gode ioplæsning og andre dage,de ikke er det. Det er megetdynamisk, egentlig."Hvor får du din inspirationfra?NH: "Ja, altså, jeg løber jorundt som enhver andenklovn og snakker med folkom alt og ingenting. Menengang imellem sker derdet, at sproget bliver elektrisk.Der sker et eller andet.Det er det, jeg griber fat i ogskriver på."Hvem er dine litterære forbilleder?NH: "Jeg var redaktør påden første danske lyrikkanonog læste alt fra de førstedanske inskriptioner pårunesten.Jeg synes, man skal kendetraditionen, man skal haveden opdragelse. Før manbliver forfatter, er man læser.Det mener jeg. Kunstbygger på kunst!Min inspiration indenfor lyrikkener den polsk-amerikanskeCzeslav Miloz, denirske Seramus Heaney ogden australske Les Murray.De er min åndelige familie.Mine åndelige onkler så atsige. Inden for prosa tror jegnok min nærmeste slægtninger Anton Tjekhov."Hvad har du af planer for dennærmeste fremtid?NH: "Jeg skal til Canadaog New York i september/oktober og turnere med enlitteraturfestival. Det blivermeget spændende. Detkommer 50 af verdens bedsteforfattere, så det glæder"Engang i mellemsker det,at sproget bliverelektrisk.jeg mig til. Det er to canadiere,der som rent con amore-projekthar fået oversatto af mine bøger til engelsk.Min sidste bog "Grundstof"er oversat og hedder "Weare here" og det er den, jegskal over og præsentere.Det sjove er, at der pludseligogså er kommet en interessefor mine ting i denarabiske verden i lande somMarokko, Yemen og SaudiArabien. Udvalgte digtefra "We are here" har væretpræsenteret på forskelligeinternetsider og der igennemer nogle arabiske digterkollegerog intellektuelleblevet opmærksom på mineting.Det foregår gennem noglearabiske hjemmesider,hvor forfattere skriver sammenog diskuterer lyrik.Jeg er sådan i gang med etlangtidsinterview, hvor nogenspørger, og nogen andreoversætter til engelsk,og mit svar bliver så oversattilbage til arabisk. Jeg trorbare, de er interesserede i athøre nyt fra en anden verden,der sikkert forekommerdem eksotisk. Vi harikke direkte diskuteret krigeller Muhammedkrise, menvi har da vendt nogen afverdens fortrædeligheder.Jeg ved ikke, hvor frit de taleri det forum, men det erligeså spændende for mig,som for dem, tror jeg. og jeghar da fået en invitation tilSaudi Arabien. Den håberjeg at kunne benytte mig afen dag.Får vi dig at se igen i Svaneke?NH: Ja, bestemt. Vi er vældigglade for at komme tilSvaneke hvert år. Vores datterAlberte opfatter det hersom vores sommerhus. Deter fantastisk at komme heroverog opleve kontrastenmellem det larmende Nørrebro,hvor vi bor til dagligog så idyllen i Svaneke.Svaneke er jo nærmest deninkarnerede danske idyl.Og så er Svaneke jo mere ogmere ved at udvikle sig tilen kunstnerby. Jo, vi nyderat være her. og glæder os tilat komme igen til næste år.