Forbedret indsats for indlagte patienter med stofbrug

også gælder deres forestillinger ogerfaringer med ’hjælpesystemet’.Netop denne type patienter er istor risiko for at forlade afdelingeneller blive udskrevet, før de er færdigbehandlede,hvorfor socialsygeplejerskerneer ekstra opmærksommepå måder at forebygge ogløse konflikter samt skabe dialogmellem patient og personale. Detteillustrerer følgende feltnoter fradeltagerobservationen i forbindelsemed midtvejsundersøgelsen afprojektet:På runden rundt i afdelingernemed socialsygeplejersken møder vi [socialsygeplejerskenog antropologen] enpatient, der sidder og skuler i hjørnetaf sin stue. ’Hvordan går det?’ spørgersocialsygeplejersken muntert. ’Jeger meget sur,’ svarer manden afvisendeog vredt; ’Jeg vil hjem NU!’Socialsygeplejersken går ind påpersonalekontoret for at høre, hvadplanen med patienten er. De fortæller,at han har været meget vred, fordihan ikke måtte gå med det samme.Han skal vente på lægen og havefjernet sin venflon i hånden. Personaletgiver udtryk for, at det er godt,socialsygeplejersken er kommet: ’såkan du mildne ham lidt’.Tilbage på stuen sætter socialsygeplejerskensig i stolen over for patienten.’Har du spist?’ spørger hun.Nej, han vil ingenting spise, ingenting,han vil bare hjem. ’Har du abstinenser?’Det har han ikke, selvomhan gerne vil have noget at drikke.Hun spørger ind til, om han stadighar cigaretter, om han mangler noget.Patienten klapper på sin lomme, hanhar stadig cigaretter tilbage. Undervejsi samtalen mærkes den stigendekontakt mellem de to. Han begynderat have øjenkontakt og bløder op i singer i at fodre kæledyret, kan dissepatienter slappe af og deltage i hospitalsbehandlingen.I projektets journalmateriale erder mange eksempler på, at projektetspatienter skiller sig ud iforhold til gængse normer og væremåder.De opfører sig på måder,der afviger fra majoriteten af patienterog afviger dermed fra denmåde, personalet er vant til, at patienteropfører sig på. En adfærd,det umiddelbart kan være vanskeligtat forene med hospitalets fasteprocedurer, rammer og regler. Forsocialt udsatte mennesker kan etkæledyr være den vigtigste relationi tilværelsen og er ofte personenstro følgesvend. Der ligger derforikke en provokation i at tage kæafvisendeholdning. Roligt begynderhun at forklare, hvad der skal ske:’Hør her, jeg ved godt, du gerne vilhjem. Det skal du også nok komme,men du skal have fjernet den venflon,og vi skal lige have lægen til at kommeog fortælle, hvad den videre planer. Kan du ikke nok vente på det?’Patienten samtykker. ’Skal du ud ogryge?’ Han smiler og nikker. De aftaler,at han venter på lægen, medicinenog sygeplejersken, som skal seponerevenflonen. ’Tip top?’ spørger hun påvej ud. ’Tip top,’ smiler han forsigtigttilbage. (Deltagerobservation).(8)En af kernerne i socialsygeplejener således brobygning, delsmellem patienten og personalet,dels mellem primær og sekundærsektor (hospital og hjemmepleje/misbrugscenter mv.). I førstnævntetilfælde skyldes en ophidsetadfærd, uro og/eller manglendeforståelse for behandlingen somnævnt ofte, at patienten har ubehandledeabstinenssymptomereller smerter. Men det kan ogsåomhandle disse patienters måderat prioritere og løse personligeudfordringer på i forbindelse medderes indlæggelse. Det kan fx drejesig om patientforløb, hvor patientensavner sine hunde så meget, atvedkommende får kæresten til attage dem med ind på sengeafdelingen.Eller patientforløb, hvorpatienter er parate til at forladeafdelingen på trods af alvorlig sygdomog behov for indlæggelse,fordi et kæledyr er ladt alene tilbagei lejligheden eller på gaden.Først da socialsygeplejersken fårarrangeret hjælp til pasning afkæledyrene fx i en hundepension,hos kammerater eller med hjælpfra hjemmehjælpen, der indvilli-ProjektSocialsygepleje– det gode patientforløbProjekt Socialsygepleje - det godepatientforløb er et netop afsluttet3-årigt udviklingsprojekt, der varfinansieret af satspuljemidler fraSundhedsstyrelsen og forankret i KABSVIDEN, som drives af KABS, GlostrupKommunes misbrugscenter(se: www.kabs.dk).Projektet startede den 1. februar 2010og sluttede d. 31. maj 2012. Det bestodaf tre dele. Første fase foregik fra 1. februar2010 til 30. november 2011 på hhv.Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital,hvor to socialsygeplejersker fik deresdaglige gang på hver sit hospital.Anden fase startede i august 2010 ogløb til 31. maj 2012 på hhv. PsykiatriskCenter Glostrup og Psykiatrisk CenterNordsjælland i Hillerød, ligeledes medén socialsygeplejerske på hvert center.Tredje fase omhandler den efterfølgendedatabearbejdning og formidling afprojektets erfaringer og resultater.www.stofbladet.dk · Stof 2129