HjerneøkonomiVores hjerner arbejder efter princippet om at få mestmulig overlevelse ud af mindst mulig energi. For at detgiver mening, skal vi tænke os tilbage til dengang, vilevede som hulemænd, hvor kampen om maden var hårdog maden var knap.Hjernen arbejder med at opdeleverden i kategorier. Når barnet erlille, starter det med at kalde enhund: vov, vov. Men der går ikkelang tid, før barnet kan se, at gravhundenog skt. bernhardshundenbegge tilhører kategorien hund.Senere kan barnet måske sættehunden i kategorien kæledyr ellerpelsdyr eller pattedyr. Det principkaldes mønstergenkendelse. Ogdet betyder, at efterhånden som vilærer, laver vi flere og flere kategorierfor hurtigt at kunne klassificereverden omkring os. Hos autisterfungerer mønstergenkendelsenikke altid lige godt. De skal brugestore mængder mental energi påat klassificere verden og inddeleden i kategorier for at kunne forståog navigere i den. Fra naturenshånd er mønstergenkendelse altsåen hurtig og energisparende mådeat gebærde sig i en evigt foranderligverden. Det er det sammeprincip, som gør sig gældende, nårvi skal lære noget nyt. Når vi skalkøre i bil første gang, retter vi alvores opmærksomhed på det. Viskal koncentrere os om både koblingog speeder, vi skal orientereos i trafikken, og vi skal gebærdeos i et køretøj, hvis proportionervi skal lære at sjusse os frem til.Alt det lægger beslag på al voreshjernekapacitet. Men hen ad vejenbliver vi bedre og bedre til at automatiserevisse delelementer afbilkørslen. På et tidspunkt skiftergearet nærmest af sig selv, bilenkører, uden at du vier den al dinopmærksomhed. Det er fordi, derer andre funktioner i din hjerne,som har overtaget bilkørslen, ogdu har igen overskud til fx at taleeller lytte til radio. Hjernen sætterautomatpiloten på for at spare påenergien. De automatiserede hjerneprocesserkræver langt mindreenergi, end hvis vi bruger de andredele af hjernen, som er langt mereenergikrævende. Hjernen går påstand-by.Hvis vi ikke får vores hjerne til atanstrenge sig og lære nyt, menlader den køre ad de automatiseredespor hele livet igennem,så svarer det til, at vi kun brugervores kroppe til den mindst muligefysiske udfoldelse.26
En hjerne skal holdes i gang nøjagtigpå samme måde, som nårvi træner vores kroppe. Vi trænervores hjerner ved at udsætte denfor nye stimuli. Lær nyt, så vågnerhjernecellerne op til dåd ogdanner nye forbindelser, der kanfungere som reserve for de forbindelser,vi mister hele tiden gennemlivet. På den måde tvinger vihjernen ud af stand-by-positionen.Vi lever ikke længere i en tid,hvor maden er knap, og hvor viskal spare på hjerneenergien.Tværtimod lever vi i et overflodssamfund,hvor vi snarere skal findepå snedige måder at forbrændeenergien på. Men pas på, for nyforskning viser, at hvis vi har brugtvores hjerner meget intensivt, såhar vi en tendens til at føle størresult end vi egentligt burde. Dethænger sikkert sammen med, at vii tidernes morgen levede næstenpå sultegrænsen. Vi skulle sørgefor at få depoterne fyldt op, hvis vihavde brændt megen energi af vedhjerneaktivitet. Så hvis du føler enekstra sugen i maven efter at havelæst dette skolemateriale til hjerneudstillingen,skal du ikke giveefter og spise lidt mere. Gå hellereen lang tur, eller giv dig i kastmed anden fysisk udfoldelse, derfår pulsen op. For forskningen harogså vist, at når vi dyrker motionudskilles der stoffer, der virker somdet rene gødning for dine hjerneceller.Så det gamle ordsprogom en sund sjæl i en sund krop ermere sandt, end man umiddelbarttror.27