SØNDERSTED KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

400 MERLØSE HERREDFig. 2. Plan. 1:300. Målt af MB 1959,tegnet af HJ 1980. Signaturforklaring s. 9.— Ground-plan. Key on p. 9.marksten, suppleret med munkesten og enkeltepartier af nyere, små sten. Udvidelsen hegnes afen mur, der indvendig fremtræder som deøvrige, men udvendig står med blanke kløvstenog to skifter gulsten under afdækningens vingetegl.Inden for hegnet vokser mod alle siderstore træer, hovedsagelig ahorn.I vest ud for tårnet er bevaret en senmiddelalderligportal af munkesten over kampestenssyld.Køreporten og fodgængerlågen mod norder rundbuet med ud- og indvendig fals. Beggeindgange krones af kamtakker, afdækket medmunke- og nonnesten, som har fald mod kirkegården.Topkammene smykkes udvendig afblændinger: over køreporten en cirkulær, overlågen to smalle højblændinger med trappestik;begge åbninger lukkes af nyere, brunbejdsedetremmefløje. I sydmuren ud for våbenhuset erbrudt en åbning, som lukkes af brunbejdsedetremmefløje. Lågen, som tidligst omtales 1862 9 ,er 1964 fornyet med en cementeret dobbeltløbstrappe,der giver adgang fra parkeringspladsen.En niche i nordmuren ud for koret er formentliglevn af en †låge til den nedrevne skole.En tilsvarende niche i vest, syd for portalen, kanligeledes opfattes som hidrørende fra en låge,der har givet adgang til en forsvunden ejendomved kirkegårdens sydvestre hjørne. 1734 10 omtalesen østre låge. I øvrigt bemærkedes det veden synsforretning 1750 11 , at kirkegårdens porteog døre var i så slet forfatning, at svinene ikkekunne holdes ude og hindres i at oprode dedødes grave.Bygninger m.m. på kirkegården. I den udvidedekirkegårds nordøstre hjørne er med bidrag frasognets beboere o. 1884 12 opført et ligkapel. Denenkle bygning, som nu står hvidtet og med tagaf røde vingesten, har fladbuet indgangsdør ivestgavlen og i nord to små rundbuede vinduermed støbejernssprosser. Det indre er renovereto. 1974. - En †kirkelade var dømt til nedrivninginden 1663 13 , da man herfra solgte 1400 mursten.Uden for kirkegården, umiddelbart nord forvestportalen er et muret, hvidkalket redskabshus,antagelig fra o. 1900. Endvidere er der op tilsydvesthjørnet bygget et sprøjtehus i en blandingaf kampesten og tegl.En cementeret brolægning er anlagt omkringkirken 1914 9 .Kirken er et langhus, hvis vestlige halvdeludgøres af skibet til den første stenkirke fra1100’rne, mens den østlige del er et kor, som o.1500 erstattede det oprindelige. Herudover bestårkirken af to sengotiske tilbygninger — våbenhusog tårn - hvis indbyrdes tidsfølge eruvis. Endelig er tårnet sekundært forsynet medtrappehus. Orienteringen har stærk afvigelsemod syd.Skibet er opført af rå og kløvede marksten, sompå vestre taggavls inderside ses lagt i regelmæssigeskifter. Hjørnerne af norddørens indre åbninger sat med sten, der er tildannet somkvadre, hvilket utvivlsomt tillige gælder skibetsøvrige hjørner. Indvendig er murene indtil loftshøjdedækket af hvidtet pudslag. Murhøjden er

SØNDERSTED KIRKE 401ca. 4,2 m, målt i syd mellem brolægning oggesims.Døre. Syddøren er i brug, men omdannetmed lige gennemløbende karmsider og rundbue.Ved gulvundersøgelse 1960 påvistes denoprindelige åbnings udvendige lysning på 80cm. Den tilmurede norddør, hvis øvre del erborttaget af sekundært vindue, undersøgtes1975 og viste en dør af den gængse type medydre rundbue og en indre smiget åbning. Sidstnævntesplankeafdækning var forsvundet vedvinduesgennembrydningen, men i karmene vardørfløjens stapler (vest) og stængebommenshuller bevarede 14 .Af skibets †bjælkeloft er der på vestgavlenaftryk efter en ca. 20 cm høj bjælke, som harhvilet på murkronen.Ændringer og tilføjelser. Den tidligste ændringrepræsenteres af et tilmuret vindue i skibetssydside, umiddelbart øst for døren. Materialeter tegl, og det relativt store rundbuede, smigedevindue, der ved indre murflugt måler ca. 210X120 cm, er rimeligvis indsat engang i 1200’rne.Fig. 3. Indre, set mod vest. NE fot. 1981. — Interiorto the west.Fig. 4. Våbenhusgavl (s. 402). LL fot. 1977. — Porchgable.Vinduet, som er lukket ved våbenhusets opførelse,står nu som en indvendig niche omkringindblæsningsristen fra et varmluftsanlæg.Formentlig engang i 1400’rne er der i skibetindbygget hvælv, som hviler på falsede vægpillermed delvis bevarede, skråkantede kragbånd.De spidse skjoldbuer og gjordbuen er helstens,ribberne halvstens. I flere af kappernes sviklerses spygat, dels rektangulære, dels med fremspringendeudmunding af to sammenlagte hulsten.Hvælvenes lommer er udmuret med faldmod disses spygat. I vesthvælvets vestre kappeanes i søndre svikkel en lem, som muligvis ertilmuret så sent som i 1900 9 . Tolkningen af enrække huller i østhvælvets nordre og østrekapper er usikker. De kan dels være levn efterophængning af inventarstykker, muligvis etkrucifiks.Langhuskoret er antagelig opført i tiden omkring1500. Efter nedrivningen af det gamle korhar man forlænget skibets flankemure med enblanding af munkesten og genanvendte marksten.Murværket har syld af store, rejste sten, afhvilke en enkelt i syd hæver sig 110 cm overbrolægningen. I nord, hvor bomhuller endnustår bevaret i tre rækker, ses tendens til bælte-

402 MERLØSE HERREDFig. 5. Indre, set mod øst. LL fot. 1976. — Interior to the east.muring 15 . Sydsiden har omfattende partier afskalmuring med store, røde sten, men endnuanes over det østre vindue levn af en rudeformetmønstermuring, sat af løbere — en dekoration, somtillige kendes fra langhuskorene i Undløse ogStore Tåstrup (s. 325). Når taggavlen er glat,uden den for tiden nærmest obligatoriske blændingsudsmykning,har det formentlig økonomiskeårsager og svarer ganske til den arkitektoniskefattigdom, som præger de øvrige tilbygninger.Langhusets dobbelte falsgesims kan væresamtidig med det nye kor, men er snarere eftermiddelalderlig.Korets indre overdækkes af to hvælvfag, derer samtidige og hviler på forlæg i murene undtagenmod skibets hvælv, hvor der er opmuret enspids, helstens bue, svarende til gjordbuen mellemde to fag; ribberne er halvstens, og der erlette overribber med trinkamme. Hvælvlommerneer udmuret med fald mod sviklernesspygat. Foruden disse har tre af vesthvælvetskapper hver et hul, om hvis bestemmelse derikke kan siges noget sikkert, jfr. i øvrigt skibetsøsthvælv.Til våbenhuset er benyttet marksten i de nedreskifter, men hovedmaterialet er munkesten imunkeskifte. Flankemurene har falsgesims, ogdøren, der af hensyn til korrespondancen medskibets indgang sidder asymmetrisk, er fladbuetmed spidsbuet spejl (sekundær påmuring modvest). Den primitive blændingsudsmykning(fig. 4), som er koncentreret til gavlfladen under

SØNDERSTED KIRKE 403tagtrekanten, består af to savskifter og en frise aftrappeblændinger, der øst for døren er stillet påhovedet. Over trappefrisen er der to cirkelformedeog én trekantet blænding. Østsidens vinduestammer fra restaureringen 1916. Det erfladbuet med ydre fals og afløser et ældre, somønskedes udvidet 1862 16 .Ved opførelsen af våbenhuset mistede skibetsydsidens senromanske vindue, og det kan værei forbindelse hermed, at man har indsat et stortfladbuet vindue, hvis stik anes over det nuværendevindue, lige øst for våbenhuset.Det beskedne tårn er i alt væsentligt bygget afmarksten uden synlig syld. Under opførelsen erskibets vestgavl gennembrudt, og i åbningenindmuredes en spidsbuet arkade med retkantedekragbånd på en halv stens højde. Tårnrummetoverdækkes af et samtidigt krydshvælv, hvilendepå forlæg i murene undtagen mod skibet,hvor der er en spids, halvstens skjoldbue. Ribberneer halvstens, og sviklerne har rektangulærespygat; i sydkappen et klokkerebshul, udforetmed træ. Det eksisterende vestvindue, som erfladbuet med udvendig fals, stammer fra hovedrestaureringen1916; skalmuringen over detudvendige stik antyder, at det oprindelige vestvinduehar siddet i spidsbuet spejl. Adgangen tilde øvre stokværk var oprindelig via en †fritrappetil den udvendigt falsede, fladbuede overdør inord, hvis indre fals er delvis borthugget. Klokkestokværketsgulv, der nu ligger kun lidt overtårnrummets hvælv, hviler på en sekundær forstærkning,muret af små, moderne sten. Sandsynligvishar der tidligere været et lavt mellemstokværk,belyst af sydsidens fladbuede, udvendigtfalsede vindue, som indvendig er udvidet.Formentlig lå klokkestokværkets gulvlag dalige over dette vindue 17 . I så fald har de tre friesiders glamhuller siddet ganske lavt. Åbningerneer fladbuede med udvendig fals og i vesttillige indvendig. Flankemurene har falsgesims,og de øst-vestvendte taggavle er glatte.Trappehuset på tårnets nordside er eftermiddelalderligt,men kan være opført allerede i1500’rne. Tilbygningen er af store sten, menstærkt flikket; den har falsgesims i nord og ethalvtag, afdækket med vingetegl. Den fladbuede,udvendigt falsede underdør i vest åbner sigtil en trappe af små, gule sten. En muret trappe,som trængte til reparation, omtales 1833 12 , menformentlig har tilbygningen fra første færdskærmet en stige eller trappe af træ.Eftermiddelalderlige reparationer og ændringer. Iskibets vestligste hvælvfag er indlagt en ankerbjælkeaf træ, og i begyndelsen af 1800’rne erkirkens vinduer regulariseret med de firkantede,afsprodsede trævinduer, som først forsvandtved restaureringen 1916 18 . 1975 påvistes etmarkstensgulv, hvilende på et lerlag, som imidlertidikke undersøgtes. Markstensgulvet, der erældre end hvælvslagningen, blev ud for norddørenafbrudt af et gulv af hele og itubrudtemunkesten, oprindelig dækket af en mørtelflade.Over kampe- og munkestensgulvet fandteset lag kirkestøv, som viste sig særdeles rigt påfund af kulturhistorisk interesse 19 .Langhusets tagværk, som 1966 gennemgik enhovedistandsættelse, er af eg og formentligjævngammelt med den sengotiske korudvidelse.Spærene har dobbelt lag hanebånd og er forstærketmed pådyvlede skråbånd. Våbenhusets tagværker fornyet, mens tårnet synes at havebevaret oprindeligt tømmer.Kirken står hvidkalket og med tagene tækketaf røde vingesten. De fladbuede, udvendigt falsedevinduer 20 med smedede vindjern og blyindfattederuder stammer fra arkitekt Vilh. Olsensrestaurering 1916 9 (jfr. Ågerup s.250), somtillige omfattede skalmuring 21 . Gulvene er belagtmed gule sten, til dels i sildebensmønster; istolene er der gulv af ubehandlet træ. I våbenhuset,hvis bjælkeloft står gråmalet, er der ligeledesgule sten, men af nyere dato.O. 1880 fik kirken kakkelovn 12 . Varmeanlæggeter senere fornyet gentagne gange, og idag sker opvarmningen med luft, som indblæsesgennem en rist i det senromanske vindue fra eninstallation over våbenhusloftet (1960).Kalkmalerier. I forbindelse med kirkens hvidtning1960 fremdrog Egmont Lind fire indvielseskors,af hvilke de to på korets nordvæg - et ihvert fag - bevaredes. De to røde hjulkors erformentlig udført til den forlængede kirkes indvielseo. 1500.

404 MERLØSE HERREDEt (†)»altertavleoverstykke«, muligvis fra o.1600, afdækkedes ved samme lejlighed i koretsøstligste hvælvkappe, men overhvidtedes atter.Dekorationen var udført i grå og sorte farver,og af den afslidte komposition bestemtes ettopstykke med pelikan og flankerende vaser;endvidere en gesims med svage spor efter topersoner, muligvis Moses og Aron. - Hermedsammenhørende var antagelig resterne af et baldakinlignendeornament, malet med sorte farver,som endnu 1910 sås over prædikestolenshimmel (jfr. fot. i NM2), dvs. på østre svikkel itredje fags søndre kappe.INVENTAROversigt. Kirken har bevaret adskillige inventarstykkerfra den katolske tid: Foruden en romansk font ejerden to figurer fra en gotisk altertavle og et processionskrucifiks.Fra en jævnaldrende korbuekrucifiksgruppeer tre af de engle i behold, der opsamlede blodfra Kristi vunder (jfr. Kvanløse s. 118 med fig. 8);desuden har kirken et par sengotiske alterstager. Detsydtyske dåbsfad fra o. 1550 blev først skænket tilkirken 1648. De enkle stolestader, der bærer årstallene1588 og 1590, svarer til nogle af hovedkirkensstole ligesom den kun få år yngre præstestol, hvisforside nu er opstillet bag altertavlen. Også prædikestolener skåret i samme værksted som Undløses,hvorimod altertavlen fra 1620 tilhører en gruppe, derer udgået fra et værksted i Roskilde. En påtænktrestaurering 1909 blev først virkeliggjort 1939; inventaretstår nu med de farver, som dengang påførtes pågrundlag af rester af oprindelig staffering, der var formedtaget til at kunne bevares.Alterbordet, der 1939 flyttedes ca. 70 cm ud frakorets østvæg, består af en trækasse, hvis forside(fig. 6) må være udført omtrent samtidig medog i samme værksted som altertavlen fra 1620.Den måler 105x165 cm. Opbygningen er densamme som i Sønder Asmindrup (s. 189 medfig. 11) med to arkadefelter flankeret af halspilastremed karakteristiske, skællagte skiver underkapitælet, men skafterne i Søndersted er glattemed nedhængende klæde svarende til det mid­Fig. 6. Alterbordsforside, samtidig med altertavlen (s. 404). LL fot. 1976. — Altar frontal, contemporary withaltar-piece.

SØNDERSTED KIRKE 405Fig. 7 a-b. Altertavle med reliefskåret årstal 1620. a. Helhed. b. Herme fra topstykket (s. 405). LL fot. 1976.-Altar-piece with carved date 1620. a. In its entirety. b. Term from upper section.terste hermeskaft på altertavlens topstykke. Arkadernehar omløbende ramme med skællagteskiver som på bueslaget. Sviklernes bosserstammer fra ny tid. Såvel postament som gesimser glat med småkonsoller udført 1939 pågrundlag af tydelige spor; bordplade ligeledesfra 1939.Panelet står mørkt egetræsmalet med rødt oggrønt på profillister; i arkaderne rødmalet Jesumonogramudført efter et tilsvarende i Vejby iNordsjælland 22 .†Alterklæde var 1662 af rødt fløjl med kniplingerom 13 . Inventariet 1862 opregner et af rødtklæde med guldgaloner; 1892 trængte alterklædettil nyt kors og galoner 9 .Altertavlen (fig. 7 a), med reliefskåret årstal1620, hører til i den gruppe, der er mest indgåendebeskrevet i Grandløse (s. 210), hvor denbedst bevarede tavle står. De er udført på dentid, 1620-27, Alexander Rabe von Papenheimvar lensmand på Holbæk slot, og bærer hans oghustruens våbener, enten skårne eller malede.Tavlerne må anses for at være udgået fra RoskildesnedkerenAnders Nielsen Hatts værksted,jfr. nedenfor.Tavlen består af postament, storstykke med

406 MERLØSE HERREDsidevinger og fire, frie søjler, der bærer gesimsen;i modsætning til gruppens øvrige tavler heri amtet har denne gennemgående postament oggesims 23 . Tvedelt topstykke flankeret af hermerog forsynet med vinger. Foroven brudt volutgavlmed velsignende Gud Fader. På siden af etglat postamentfelt er fremspring med nicherhvorover bøjler med diademhoved (fig. 16);små vinger med fladsnit og yderst nyere, drejedekugler (af fyr). Den kvartrunde bjælke, somdanner overgang til storstykket, har på undersidenfladsnit omkring årstallet 1620. Storstykketsmidtfelt er glat, mens sidefelterne er vandret deltaf et smalt felt. I søjlernes prydbælte ses englehovedi kartouche, skafterne er glatte med kompositkapitæler.Sidefelternes arkader har skællagteskiver (foroven) eller fladsnit (forneden) påomløbende rammer og bueslag, vingerne rovfuglehovedog -klo (den søndre fornyet 1938). Iøvrigt består udsmykningen af englehoved iFig. 8. Krucifiks fra 1600’rne, indsat i altertavlen,sml. fig. 7a (s. 406). LL fot. 1976. — Crucifix from the17th century, inserted in the altar-piece (cf. fig. 7a).medaljon omgivet af frugtbundter, på kantensiddende putti holdende søjle. Gesimsen harfremspringende kronliste med bladfrise på undersidenog over storstykkets søjler bøjler medenglehoved. Til siderne taphuller til †statuetterutvivlsomt forestillende Moses og Johannes Døberen,jfr. Butterup og Grandløse.Topstykkets to arkader har omløbende rammemed rudebosser (fornyet 1938 på sikre spor)og adskilles af mandsherme (fig. 7 b), der medhøjre hånd fatter om sit lange skæg, mensvenstre griber i skaftet, hvis udformning svarertil alterbordsforsidens 24 . En parallel til denneherme findes i Stenløse kirke på vægpanelet ipræstestolen, der bærer Anders Nielsen Hattssignatur 25 . Topstykkets to flankerende hermerrepræsenterer Håbet og Kærligheden og er udførtefter samme forlæg som gruppens andredydehermer. Til siderne vinger med havfruelignendedyder: mod nord Tro med bæger i venstrehånd, jfr. Grandløse (korset i den opraktehøjre hånd er forsvundet), mod syd Styrke medbrudt søjle. Gesimsen svarer til storstykkets,blot er kronlistens bladfrise fra 1938 malet.Gavlen har taphul, hvori kan have siddet fugleller kugle, jfr. Butterup.I storstykkets midtfelt sidder et krucifiks (fig.8). Figuren er antagelig yngre end tavlen, menudført endnu i 1600’rne, mens korstræet erlangt nyere.Inden restaureringen 1938 var tavlen megetforfalden; den var da overmalet med hvide, guleog blegrøde farver og sort marmorering i arkadefelterne.Konservator Albert Elmstedt forsøgte1938 at genfremstille den fundne oprindeligestaffering, der var udført på stærkt skallendekridtgrund med en farveholdning svarendetil den bedre bevarede på prædikestolen. Delatinske indskrifter med forgyldte versaler ipostamentet og topstykkets felter rekonstrueredesligesom postamentfremspringenes våbenerog initialerne, A v P for lensmanden AlexanderRabe von Papenheim, og R G for hans hustruRegitze Grubbe. Postamentets indskrift gengiveren ældre, der lyder: »Sic devs dilexitmvndvm . .. Iohan: III.XVI« og topstykkets:»In principio creavit . .. Gen. I. L« og »Vi-

SØNDERSTED KIRKE 407Fig. 9 a-b. Figurer fra †altertavle. a. Anna selvtredje (s. 408). b. Nådestol (s. 407). LL fot. 1976. — Figures from†altar-piece. a. St. Anne with Virgin and child. b. Throne of Grace.ditqve devs cvncta qvæ fecerat . . . Gen. 1.31«. Istorstykkets fire sidefelter sidder malerier forestillendeevangelisterne med bog i hånden ogsymbolet ved fødderne: Mattæus, Markus, Lukasog Johannes. Farverne er hovedsagelig rød,blå og hvid; de står på brune podier, og baggrundener mørk.I storstykkets midtfelt, hvor ingen oprindeligespor fandtes ved restaureringen, maledesforgyldt fraktur omkring det fritstående krucifiks:»Vor Herre Jesus Kristus i den Nat ...Ligesaa tog han og Kalken . . .«. Også frisernesbibelcitater stammer fra restaureringen; i storstykkets:»Den som ikke modtager Guds Rige. . . Marc. C 10 v 15« og i topstykkets: »Kommerhid til mig . . . Matth. C 11 v 28«.To sengotiske figurer forestillende Nådestolog Anna selvtredje stammer fra en †altertavle,sandsynligvis kirkens høj altertavle. 1909 stodfigurerne på altertavlens gesims, men da EigilRothe 1920 fandt dem på våbenhusets loft »mellemmeget skrammel« (bl.a. de to Madonnaer,jfr. disse), blev de deponeret i Holbæk Museum,hvorfra de 1957 hentedes og efter konserveringved Einar V. Jensen opstilledes i kirken 26 .Nådestol (fig. 9 b), fra 1400’rnes slutning. Faderen,70 cm høj, står på et 5 cm højt fodstykkeog holder den stående, døde Kristus foran sig 27 .Gud Fader er iklædt lang kappe over fodsidkjortel, hvorunder to spidse skonæser kommertil syne. På hovedet en krone, hvis overdelmangler; i kransens overside ses huller med

408 MERLØSE HERREDrester af yngre fyrretræspinde. Over den spidse,skarpe næse er der lodrette panderynker. Hageskæggetfalder i brede, skråtskårne lokker. Kristusbærer flettet, turbanagtig tornekrone; ansigteter lidt skævt, med kindskæg markeret vedregelmæssige snit i venstre side. Kroppen erfremstillet meget forvredet med en ejendommeligknortet brystkasse, vunde i højre side. Detvandret foldede lændeklæde har snip med bredefolder ved Kristi højre hofte. Benene fremtræderganske umodellerede med mærkeligt formede,fremtrædende knæ.Især på Gud Fader findes rester af staffering påkridtgrund: Forgyldt hår, på dragt og kappeforgyldning over rød bolus, blå ærmefoer. Kristitornekrone har vistnok været grøn, hans hårmørkt, i øvrigt naturlig karnation. Lændeklædethar spor af forgyldning. Denne staffering fremdrogesaf Einar V. Jensen 1960 under en lysovermaling. Hænger nu på skibets sydvæg, overindgangsdøren.Anna selvtredje (fig. 9 a), fra 1400’rnes slutning.Den 70 cm høje figur er iført fodsid kjoleog et ligeså langt slag samt hovedlin. På højrearm holder Anna den ganske lille Maria, sombærer krone, hvorpå 1959 fandtes små rester afblystumper fra de oprindelige kroneblomster.På venstre det nøgne Jesusbarn, der manglerhovedet og venstre arm; den højre rækker hanop mod Anna. Figuren er hulet i ryggen og haret hul i hovedet.En hel del af kridtgrunden er bevaret tilligemed forgyldning på Annas kappe og Mariasdragt. Annas kjole har været blå; alle har rødelæber og lidt rødt på kinderne. Også Mariashænder er røde. Hænger nu på nordvæggensmidterste hvælvpille.To Mariafigurer stammer antagelig fra †sidealtertavler;de lå år 1900 28 på våbenhusloftet (jfr.ovenfor) og blev 1920 deponeret i Nationalmuseet29 .1) *Maria med barnet (fig. 10), o. 1250, 82 cmhøj. Den langstrakte, smalle Mariafigur sidderfrontalt på en bænk med Jesusbarnet på venstreknæ. Begge er iført lange kjortler, og overMarias ligger en kappe tæt om hendes smalle,skrå skuldre; den falder i rolige, lodrette folder,der understreger halsens usædvanlige længde.Øverste del af hovedet, som har båret krone,mangler; håret har regelmæssige, vandrette bølgerog forsvinder bag halsen. Munden antydermåske et smil. I højre hånd holder hun en megetstiliseret, plump blomst, med venstre støtterhun barnet, som rækker højre hånd velsignendei vejret og i venstre har holdt verdenskuglen 30 .Figuren var 1910 hvidmalet, men fremtrædernu helt afrenset. Den er hulet bagpå og har ettilproppet hul i hovedet. Slægtskab med tilsvarendefremstillinger fra Vester Broby og Skørpingei Midtsjælland samt Selsø i Horns herreder tydeligt 31 .2) *Maria med barnet (fig. 11), fra 1500’rnesbegyndelse, nu 82 cm høj. Den nederste del,omtrent fra knæene, er savet af, hvorved indtrykketaf figurens bredde understreges. Der erflere revner i Marias ansigt, og et stykke af hårog krone mangler i hendes højre side; i det heleer overfladen slidt og forslået. Figuren stårfrontalt med hovedet drejet en lille smule modhøjre. En lok af det bølgede hår falder foranhøjre skulder, en anden bag venstre. I kronenses borede huller til kroneblade. Maria er iklædtkjole med v-formet udskæring i den rundehalsudringning og derover kappe med store,knækkede, til dels vandrette foldekast. På venstrearm holder hun det nøgne Jesusbarn, hvishænder er brudt af. Ifølge ældre indberetningfattede de om den venstre fod, mens Mariaholdt om den højre. 1920 var figuren hvidmalet,nu står den afrenset med en voksbehandling.Altersølv. Kalk, fra 1807 32 , bekostet af kirkeejeren,kammerråd (Niels) Larsen (til Kongsdal).21 cm høj, med cirkulær fod, indknebneskaftled omkring midtdelt knop af spidsovalttværsnit og bæger med hældetud. På fodengraveret skriveskrift: »Söndersted Kirke 1807«.Under bunden fire stempler: rektangulært mestermærkemed BIS for Bendix Johan Schnee(Bøje 751), Københavnsmærke, guardeinmærkefor Frederik Fabricius og månedsmærke stenbukken.Tilhørende glat disk med fire cirkelkorspå fanen og et i bunden. Tvm. 13 cm.Oblatæske, skænket 1862, af svensk tilvirkning,formet som et skrin med fire bladlignende

SØNDERSTED KIRKE 409Fig. 10-11. *Figurer fra †sidealtertavler, nu i Nationalmuseet (s. 408). LL fot. 1980. 10. Maria med barnet,senromansk-unggotisk. 11. Maria med barnet, sengotisk. — *Figures from †side altar-pieces, now in the NationalMuseum. 10. Virgin and Child, late Romanesque-early Gothic. 11. Virgin and Child, late Gothic.fødder. På det hvælvede låg en knop dannet somblomst; foroven og forneden på de lodrette sideren bladranke samt graveret fraktur: »SønderstedKirke 1862« og under bunden: »54 lod«. Sammested fire stempler: mestermærke med versaler:»Møllenborg« 33 , trekronerstempel (d.e. et kontrolmærke),et mærke med »1?4« samt et ulæseligtmærke.Alterkande, af porcelæn, fra Bing og Grøndahl,sort med guldkors og -kanter. En †porcelænskandeanskaffedes 1845 34 .Alterstager, sengotiske, højde 29 cm, på tre ca.4 cm høje fødder. Næsten ensdannet fod- oglyseskål, cylinderformet skaft, som brydes påmidten af skaftring. Øverst og nederst på skafteten mindre vulst. Syvarmet stage »Skænket SønderstedKirke af Emil Jørgensen 1923«. Tobliklys trængte 1892 til at blive malet 9 . Opbevaresi præstegården i Undløse.Processionskrucifiks (fig. 12), fra 1500’rnes førstefjerdedel, ca. 55-60 cm højt, beslægtet medkorbuekrucifikserne i bl.a. Kvanløse (s. 120) ogisær Kundby (Tuse hrd.). Figuren hænger i skråtstrakte arme med hovedet hældende mod højreskulder, hvorpå en snoet hårlok falder ned. Denstore, flettede tornekrone har pigge fra 1938.Lukkede øjne, bred, lige næse og let åben mund.Hænderne har krummede fingre, brystkassenDanmarks Kirker, Holbæk amt 27

410 MERLØSE HERREDFig. 12. Processionskrucifiks (s. 409). LL fot. 1976.— Processional crucifix.nævnt 1662 13 , og 1862 en af rødt fløjl medguldgaloner 9 .Alterskranke, 1700’rne, firkantet, med afskårnehjørner. Udsavede træbalustre bærer håndlisten,som er chokoladebrun, balustrene grå.Font, romansk, af granit, tvm. 75 cm, afRoskildetype 35 , svarende til bl.a. Kirke Eskilstrups(s. 315). Kumme hugget for sig, af blågrågranit, med tovstav langs randen. Næsten lodrettesider med skråfas forneden. Keglestubformetfod af brungrå granit, med vulst foroven.Et mindre stykke er hugget af såvel fod somkumme på den side, der nu vender mod væggen.Fonten er renset 1889 i henhold til forordningaf 23. maj samme år 9 . 1839 blev den flyttetop i koret 12 . Cementeret fast til gulvet vednordvæggen i andet fag.Dåbsfad, o. 1550, af messing, tvm. 47,5 cm,sydtysk, med drevet fremstilling af Mariæ bebudelsei bunden. Udenom næsten udvisket,ulæselig minuskelindskrift. Omkring indskriftenog på fanen stemplede ornamenter. Underbunden utydelig versalindskrift: »Anno 1678knudrede ribben og stort spydsår i højre side.Rester af en knude ses foroven ved lændeklædetshøjre side; ujævnheder i stafferingen ved Kristivenstre, hofte kan skyldes tidligere flagresnip.Benene er skarptryggede med store, overlagtefødder, højre øverst.Korstræet har svagt hvælvet midtparti ogskarptsnoet tovstav med skiver langs kanten.For enderne cirkelfelter indrammet af hulstav,og forneden tap til fastgørelse i stav.1938 restaureredes krucifikset af Albert Elmstedt,der i alt væsentligt kunne bestemme, menikke afdække de oprindelige farver. Kristusfigurenhar naturlig karnation, brunt hår og forgyldtlændeklæde. Korstræet er mørkebruntmed forgyldt tovstav og skiver, cirkelfeltet bagKristi hoved svagt rosa.1909 stod krucifikset på præstes tolen i koret;efter restaureringen 1938 hænger det på koretsnordvæg.†Messehagler. En blomstret fløjlshagel erFig. 13. Dåbskande af messing (s. 411). LL fot. 1976.— Baptismal ewer.

412 MERLØSE HERREDFig. 15. Prædikestolsfelt med Frelseren flankeret afdydehermer: Retfærd og Klogskab, sml. fig. 14 (s.411). LL tot. 1976. — Detail of pulpit with the Saviourbetween the terms of virtue: Justice and Wisdom (cf. fig.14).løse. Indvendig i kurven sidder et felt, hvisarkadefylding har bruskbarokt fladsnit medøreflipvolutter på pilastre og bueslag. Det kantænkes at have været den dørfløj, hvorpå »etstykke samt hængslet« 1818 skulle befæstes 39 .I sin udførelse kommer stolen så tæt påhovedkirkens, der er et signeret arbejde af AbelSchrøder i Næstved, at man med rimelighed måanse den for at være et arbejde fra sammeværksted 40 .Stolen står delvis med sin oprindelige staffering,der ifølge indskrift på himlen er fra 1652.Den blev så vidt gørligt fremdraget eller genfremstilletaf konservator Albert Elmstedt 1938.Der er tale om en partiel staffering med guld,rød og grøn lasurfarve på sølv, sort, cinnoberog kødfarve. I gesimsfriserne forgyldt frakturpå sort bund: »Huo som icke er en Forglemmeligordets .. . Iacob: 1 w 25«, og på himlen:»Giff act paa dig selff ... I. Tim. 4« og »Anno1652«. Med spinkle versaler ses nærmest væggenpå stolen: »Istandsat Aar 1938«. I de tommearkadefelter er der bibelcitater valgt af dendaværende præst: »Salige ere de . . . Matth: C 5v 6«, »Hvad gavner det et Menneske . . . Marc:C 8 v 36«, »Frygter ikke, thi se, jeg forkynder. . . Lvc: 2 v 10« og »Dette har jeg talt til Eder. . . Ioh: 15 v 15«. Himlens underside og opgangspaneleter brunmalet. Inden restaureringenstod stolen med en staffering svarende tilaltertavlens daværende: hvide figurer, hermerog postamentfremspring. Storfelternes bundvar grønligt marmoreret, de øvrige dele okkerguleog rødlilla. Ved sydvæggen, andet fag.Stolestaderne (fig. 19), bærer reliefskårne årstal1588 og 1590 samt præsten Rasmus Olsensnavn, som også ses på hovedkirkens stole, derer af samme beskaffenhed, blot fra 1587.Hver gavl har to kannelerede pilastre entenmed volutkapitæler, i hvis midte et trekantetblad, eller enkle profilkapitæler; det sidste gælderde tre gavle med dateringen 1590. Stolenehar trekantgavl, hvis bund dannes af en gesimsmed glat frise og tandsnit under kronlisten.Foroven tre toptinder, den midterste med nylyseholder, de to andre med drejede kugler fradette eller forrige århundrede. Det oprindeligeudseende har antagelig svaret til stolene i Undløse,ligesom de dekorative, symmetriske indskæringer,der ses på bagsiden af en del afgavlene. Mellem forsidens pilastre har seks afgavlene indskrifter med reliefversaler. Begyndendei øst med nordrækkens: »Anders MortensønKtrckeverge(!) lod giøer disse Stole anno1588«; indskriften afsluttes med bomærke, »KirstineHemmingsdotter« og »Her Rasmvs OlsønSogneherre Berete Her Rasmvsses 1588 B F«.Sydrækkens lyder: »Anders Mortensen Kirckeverge1590«, »Per Kvndsen(!) Kirckeverge 1590«og »Her Rasmvs Olsen Sogneherre 1590«.Sæder og ryglæn stammer fra 1914, da stoleneblev gjort bekvemmere med skrånende ryglæn 9 .I stedet for som foreslået 1893 12 at anbringe nyestole, indskrænkedes de eksisterendes antal fra

SØNDERSTED KIRKE 41343 i 1862 9 til de nuværende 37 foruden en gavlfra 1960. Ind mod væggene er opstillet nyere,glatte gavle.Oprindelige indgangspaneler, beskåret i beggeender, hver med fire fyldinger, der indrammesaf profilliste undtagen forneden, hvor der erskråkant. Stoleværket fremtræder egetræsmalet.(†)Præstestol (fig. 18), fra o. 1625. På forsidenkannelerede toskanske pilastre med beslagværk iprydbæltet og diamantbosse på postamentet.Lav dør med profillisteindrammet fylding. Påsiden af stolen to glatte fyldinger, hvorovertralværk med udsavede balustre, som nu opbevaresi præstegården i Undløse, mens forsiden1938 blev opstillet bag altertavlen. Stolen fjernedespå grund af den snævre plads i koret, ogfordi den »på uheldig og forstyrrende mådetrængte sig ind på altertavlen« 41 .†Degnestol, nyere, skimtes på ældre fotografi,fjernedes 1938 41 .Pengeblok, 1600’rne, af eg, 65 cm høj. Blokkener beslået med fem vandrette jernbånd,hvoraf de to lukker for nyere(?) låge i forsiden.Det øverste er nu brudt og uden lukketøj, detnederste lukkes med krampe og moderne hængelås.Pengetragt i det jernbeslåede låg. Blokkener egetræsmalet, jernbåndene sorte. Har væretgjort fast til gulvet med jernbeslag. I skibet østfor indgangsdøren.Pengebøsse, o. 1850, af messing, klokkeformetsom Undløses. - Rektangulær tavle, 1800’rne, istor, sortmalet, karnissvunget ramme. På hvidmaletplade sort frakturindskrift: »Saa værer dabarmhjertige som Eders Fader i Himlene og erbarmhjertig. Ev. Luc. 6 Cap. 36 V.« På våbenhusetsnordvæg, øst for døren til kirken, overpengebøssen.Pengetavle, ifølge malet skriveskrift på detudsvejfede rygbræts forside: »Søndersted SognsFattiges Toule 1803«. Skuffe med karnisformedesider, dækkes halvt af fast bræt. Drejethåndtag. Sortmalet med hvid indskrift.Fig. 16-17. Diademhoveder. 16. På bøjle over altertavlens postamentfremspring, sml. fig. 7 a (s. 406). LL fot.1976. 17. På prædikestolens postament, sml. fig. 14 (s. 411). — Masks with head-dress. 16. On the altar-piece (cf. fig.7a). 17. On the pedestal of the pulpit (cf. fig. 14).

414 MERLØSE HERREDFig. 18. Korets nordøsthjørnemed præstestolen(s. 413). N. J. Termansenfot. før 1938. —North-east comer of chancelwith priest’s chair before1938.Fig. 19. Stolegavl medpåskriften:» Anders MortensønKirckeverge lodgiøer disse Stole Anno1588«, og hans bomærke(s. 412). LL fot. 1977. —Bench-end with inscription:“Anders Mortensøn hadthese benches made Anno1588”, and his mark.Dørfløje. 1) 1833 12 , mellem våbenhus og skib,med seks fyldinger, de to øverste formet efterdøråbningen, som den tilsvarende dør i Undløse.2) 1865 42 blev indgangsdøren, der består affire lodrette planker - de to midterste med enøgning forneden - forsynet med flammering påydersiden, hvor der sidder en gammel dørring.3) 1876 9 , til tårnet. Rødmalet.Orgel, bygget 1975 af Jensen & Thomsen,Hillerød. Seks stemmer, ét manual og pedal.Facade tegnet af orgelbyggeriet i samarbejdemed Monrad Hansen. Ved nordvæggen i skibetsvestligste fag. *Harmonium, fra Joh. P.Andresen & Co., Ringkøbing, anskaffet 1925. IHolbæk Museum 43 . †Harmonium, leveret 1905af Petersen & Steenstrup, København 44 .Salmenummertavler, fra 1900’rne 45 , med trekantgavlog numre af metal. Ferniserede. †Salmenummertavler,fra o. 1800, med udsavet topstykke,til at skrive med kridt på, kendes fraældre fotografier. Eksisterede endnu 1913, da demaledes matsorte 9 .Kirkestævnetavle, o. 1800 46 , 81x44 cm, i smalramme, kan oprindelig have været salmenummertavle.Sortmalet, med yngre, hvid fraktur:»Lyses til Kirkestævne«. På våbenhusets nordvæg.To lysekroner, skænket 1922 af menigheden

SØNDERSTED KIRKE 415Kiøbenhavn Anno 1855«. Tvm. 70 cm. Reliefversalindskriftmellem rammelister hvoroverbladfrise. Rammelister på slagkanten. Ophængti slyngebom ved »Thubalca« 1939.†Klokker. 1) Ved klokkeskatten 1528 afleveredesen klokke 47 . 2) 1628, støbt af Felix Fuchs,indskrift som klokke fra 1633 48 .Klokkestol, af fyr, rimeligvis fra 1800’rne,suppleret 1923 med seks skråstivere 9 .Gravsten, o. 1673, over »det salige barn OleHansen«, †l. dec. 1673. Rødlig kalksten, 70x47cm. Forneden dødningehoved over korslagteknogler, til siderne volutter. I koret foran trinet.og urmager Jørgensen, Mørkøv 9 . Lampetter frao. 1950.Hatteknager, fra 1800’rne, af træ, på profileretbræt, på våbenhusets øst- og sydvæg.En †ligbåre med lænker forefandtes 1910.Klokker. 1) 1633, støbt af Felix Fuchs, tvm. 93cm. Om halsen indskrift med reliefversaler mellemrammelister: »Aus den Fevr bin ich geflosenFelix Fuchs hat mich gosen Anno 1633«. Overog under indskriften akantusbladfriser. Rammelisterpå slagkanten og på hankene skællagteskiver. Ophængt i vuggebom ved »Thubalca«1939.2) 1855, »støbt af H. Gamst & H. C. LundKILDER OG HENVISNINGERLA. Sognekaldsarkivet. Liber daticus 1738-1831. —Kirkebog 1781-1814. — Kgl. Bygningsinsp. ajl. 1951.II. B. Kirkeministeriet. Kirker og præstegårde pk.116. — Ved embedet. Synsprot. 1862-19(76). — Se iøvrigt arkivalier for Holbæk amt i almindeligheds. 50.NM2. Indberetninger ved Niels Termansen 1909(inventar), Chr. Axel Jensen 1910 (inventar), C. M.Smidt 1910 (kirkegård), A. Elmstedt 1937, 1938 og1941 (prædikestol og altertavle), K. Weber Andersen1953 (notat om inventar), N. J. Termansen 1955(Mariafigur), Einar V. Jensen 1959 (istandsættelse aftræskulpturer), E. Lind 1960 (kalkmalerier), VernerThomsen 1962 (Mariafigur), O. Bruun Jørgensen ogHans Bach Jensen 1963 (udgravning), O. BruunJørgensen 1965 (jordanalyse), A. Monrad Hansen1965 (tagværk), O. Bruun Jørgensen m.fl. 1975(gulvundersøgelse), Marie-Louise Jørgensen 1976-77(inventar), Hugo Johannsen 1977 (bygning). — Bygningsbeskrivelseved Hugo Johannsen, inventar oggravminder ved Marie-Louise Jørgensen. Redaktionenafsluttet okt. 1980.Tegninger. NM2. Gnidebillede af stolestadegavl. —Kalker af altertavlens indskrifter ved A. Elmstedt1941, to farveskitser af våbener. — 10 skitser medfarveangivelser fra altertavle ved A. Elmstedt 1941.— Plan ved M. Brahde 1959. — Restaureringsopmålingved A. Monrad Hansen 1959. — Udgravningsplanog plan over møntfund 1960, 20 udgravningsopmålinger1965, samt opmålingsplan over udgravning,vinduer og gnidebillede af indridsning 1975 vedO. Bruun Jørgensen.Notebøger. NM2. Jacob Kornerup IX, 3. — C. M.Smidt XXVI, 36-49.Litteratur. O. Bruun Jørgensen: Udgravning i Sønderstedkirke 1975, i ÅrbHolbæk 1977, s. 53-93.(Med bidrag af Svend Jørgensen: Rapport over un-

416 MERLØSE HERREDFig. 20. Engel fra korbuekrucifiksgruppe, sml. fig.18 (s. 411). LL fot. 1976. — Angel from chancel archcrucifix group (cf. fig. 18).dersøgelsen af nogle gulvlag i Søndersted kirke.Knud Rosenlund: Undersøgelse af nogle knogler fraSøndersted kirke. Birgitte Bruun Jørgensen: 150knappenåle i 6 m 2 kirkegulv).1 DiplDan. DaRigBr. 3. rk. II, nr. 98.2 Roskildebispens jordebog s. 160.3 Landebogen s. 154.4 RA. DaKanc. A28. 1630-1702. Fortegnelse og div.dok. vedk. kirker og sognekald.5 Kronens Skøder II, 625.6 RA. DaKanc. A30. 1809. Fortegnelser over kirkerog disses ejere.7 NM6. Fundprot. 2797; Jørgen Steen Jensen: Mønterfra kirkegulvene i det gamle Holbæk amt, iÅrbHolbæk 1976, s. 120.8 NM6. Fundprot. 3399; Ove Bruun Jørgensen: Udgravningi Søndersted kirke 1975, i ÅrbHolbæk 1977,s. 68f.; endvidere Nordisk numismatisk tidsskrift1977-78,s. 252.9 Ved embedet. Synsprot. 1862-19(76).10 LA. Stiftsøvrighedsarkivet. 1730-34. En del kirkesynm.m.11 LA. Stiftsøvrighedsarkivet. Kommune sager:1729-1819.12 LA. Tuse og Merløse hrdr.s provsti. 1824-1900.Synsforretningsprot.13 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk. 1661-72.14 Jfr. den udførlige redegørelse hos Ove BruunJørgensen: Udgravning i Søndersted kirke 1975, iÅrbHolbæk 1977, s. 53f.15 Tidligere stod bomhullerne også åbne på de toøvrige sider inklusive taggavlen, jfr. fot. i NM2 fra o.1910.16 Ved beskrivelsen 1862 omtales et »lident vindue«,jfr. note 9, og samme år udtryktes ønske om et »nytog større vindue i våbenhuset« (note 12). Muligvisgik ønsket først i opfyldelse ved restaureringen 1916,for på ældre fot. i NM2 fra o. 1910 anes et lille,afsprodset trævindue, som udvendig sidder i rundbuetblænding. 1862-vinduets alder er uvis, men detskal nævnes, at synet 1828 (note 12) anfører, at dermangler to vinduer i våbenhuset.17 Et tilsvarende forhold mellem gulvniveau ogglamhul kendes bl.a. fra Slagslunde (DK. Frborg.s. 2434).18 Typen, som ses på fot. i NM2 fra o. 1910, svarer tilhovedkirkens og de »borgestuevinduer«, som flere afegnens kirker fik i tiden o. 1800, jfr. Ågerup (s. 250).Vinduerne omtales i beskrivelsen 1862 (note 9), somfremhæver, at alle seks fag har de befalede trækruder.19 Jfr. den i note 14 anførte artikel. Vedrørendekirkestøvet (s.71-79) var forfatterne tidligere af denopfattelse, at det havde samlet sig under stolestadernesbræddegulv, men opfatter det i dag som etganglag, jfr. den tydelige lagdeling.20 1902 (jfr. note 9) ønskede man en forbedring aflysforholdene ved indsættelse af et vindue i nordsidenover for indgangsdøren. Det indsattes vel samtidigtmed de øvrige, men er nu blændet efter orgletsopstilling 1975.21 Ifølge ældre fot. i NM2 synes især langhuskoretssydside og sydøstre hjørne at være skalmuret med nyemunkesten. 1923 skalmuredes våbenhuset partieltsammen med skibets sydmur mellem våbenhuset ogtårnet. Synet fandt denne reparation utilfredsstillende,da der ikke var benyttet munkesten (note 9).22 DK. Frborg. s. 1297. Jfr. skrivelse af 10. juni1939 i NM2.23 Det samme gælder tavlerne i Bjeverskov (DK.Præstø s. 252) og Himmelev (DK. Kbh. Amt s. 652),hvis storvinger svarer til Søndersteds, og som erudgået fra samme værksted.24 Tilsvarende overensstemmelse findes i Smørum(DK. Kbh. Amt s. 596 med fig. 5), hvor alterbord og-tavle er en sammenhængede komposition, som BrixMichgell i Roskilde fik betaling for; men han samarbejdedemed flere kolleger og blandt dem AndersNielsen Hatt.25 DK. Frborg. s. 2386 med fig. 21. Om AndersNielsen Hatt se Kunsthistorisk oversigt (DK. Kbh.Amt s. 2260), hvor en foreløbig værkfortegnelse eropstillet, med henvisning til V. Hermansen i Aarbog1939, Turistforeningen for Danmark: Midt- og Østsjælland,s. 161 f. og Jensen: Snedkere s. 84 og 123.26 Jfr. brev af 27.juli 1920 og sag 763/65.27 Nådestolsfremstillinger, hvor den kronede GudFader holder sønnens afsjælede legeme stående foransig, bliver almindelige i slumingen af 1400’rne, og dergives adskillige danske eksempler, hvor Nådestolenfindes i midtskabet: Østbirk og Jerne (nu Løgumklo-

SØNDERSTED KIRKE 417ster), jfr. Beckett: DaKunst II, 180 med fig. 234-235og DK. SJyll. s. 1100, fig. 34-35, samt Hald kirkesaltertavle (tidl. S. Morten, Randers).28 Jfr. brev af 15. sept. 1902 fraj. Kornerup.29 Inv. nr. D9940 og D9941.30 Jfr. ældre indb.31 Jfr. DK. Frborg. s. 2614 med fig. 13 og DK. Sorøs. 310 og 814 med fig. 8. Jfr. også Beckett: DaKunstII, s. 126, fig. 159.32 LA. Sognekaldsarkivet 1738-1831. Undløse-Søndersted. Liber daticus.33 Ifølge Erik Andrén, Brynolf Hellner, Carl Hernmarckoch Kersti Holmquist: Svenskt Silversmide1520-1850, overtoges G. Johansson Möllenborgs firmai Stockholm efter hans død 1851 af driftslederenLouis Constant Feron, hvis søn Carl videreførte dettil 1927.34 Jfr. note 12. Bing og Grøndahl grundlagdes først1853, hvorfor der ikke kan være tale om den nuværendekande.35 Jfr. Mackeprang: Døbefontes. 405.36 Inv. nr. 5.326.37 Inv. nr. D8694.38 Mogens Pachs, der døde 18. nov. 1642, var 1624-33 løjtnant ved kirkeejeren, Frederik Reedtz’ kompagniaf den sjællandske Rostjeneste.39 LA. Holbæk amtsprovsti 1808-23. Synsforretn.40 Jfr. Jensen: Snedkere s. 114, der opfører stolen iden kronologiske fortegnelse over Abel Schrødersarbejder.41 Jfr. indb. 1937 af Albert Elmstedt.42 Ved synet 1865 fremsattes ønske om en ny,højere og bredere dør (note 12). Tilsyneladende harman klaret sig med en forbedring af den eksisterende.43 Inv. nr. 20.353.44 Petersen & Steenstrup: Harmoniumsfortegn. 1915.45 Yngre end 1913, da tavlerne maledes matsorte (jfr.note 9).46 Kirkestævner afskaffedes 1871.47 RA. Rgsk. ældre end 1559. Fortegnelse over indkrævedeklokker 1528-29.48 Nyrop: Kirkeklokker s. 110.Fig. 21. Landsbyplan 1809. — Village map 1809.Danmarks Kirker, Holbæk amt 28