Rapport fra Danmark

serveringsstedets rygepolitik.Forslaget indebærer, at indendørs serveringssteder,hvortil offentligheden har adgang,ved synlig skiltning skal informere omderes rygepolitik på indgangspartier ellerved indgange til serveringsstedet. Forslageter endnu ikke vedtaget.• 15. december 2004 fremsatte justitsministerenforslag til lov om ændring af færdselsloven.Forslaget indebærer en forenklingaf de gældende regler og praksis. Et hovedformålmed forslaget er at skærpe straffen forspiritus- og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden,således at der sættes betydeligthårdere ind over for de bilister, derkører i spirituspåvirket tilstand, og som fortsættermed at køre, selv om de har fået frakendtførerretten.Forslaget indebærer en ophævelse af gældendelov om hurtigere generhvervelse afførerretten ved gennemførelse af såkaldt alkoholistbehandling.Forslaget er endnu ikkevedtaget.Vedrørende undersøgelser, rapporterog publiceringer• Sundhedsstyrelsens udgivelserSundhedsstyrelsen (2004): ”Statistik 2003:Alkohol, Narkotika og Tobak”. 86 sider.Sundhedsstyrelsens årlige statistik for alkohol,narkotika og tobak indeholder en rækkestatistiske oplysninger om udviklingen ibl.a. danskernes forbrug/misbrug af alkohol,narkotika og tobak. Den indeholder desudenoplysninger om dødsfald, sygdomme og behandling.Ifølge statistikken drak hver dansker på 15år eller derover i gennemsnit 11,5 liter renalkohol (100%) i 2003. Danskernes forbrug afalkohol har med mindre udsving ligget pådette niveau siden midten af 1970’erne. Fra1996 kan der dog noteres et fald i det registreredeforbrug på 0,7 liter ren alkohol. Ifølgestatistikken søger flere og flere behandlingfor stofmisbrug. 43% af de indskrevnehar ifølge selvrapportering et blandingsmisbrug,inden de påbegynder behandlingen.Der er en tendens til øget udbud af stoffer pådet illegale marked. I forbindelse med narkotikablev der i 2003 registreret 14.316 sigtelser,hvor antallet af sigtelser ellers har liggetrelativt stabilt på omkring 13.000 siden1999.• Skatteministeriets udgivelserSkatteministeriet (2004): ”Sammenfatningaf Rapport om grænsehandel 2004”. 41 sider.Rapporten konkluderer, at grænsehandlengenerelt er faldende. Grænsehandlen medspiritus er faldet på længere rejser, men stegeti Tyskland. Netto er grænsehandlen medspiritus faldet. Grænsehandel med alkoholsodavandforventes at ophøre efter tysk afgiftsforhøjelse2. august 2004. Grænsehandelmed cigaretter i Tyskland er stærkt vigendeog forventes at ophøre den 1. december 2004ved yderligere tysk cigaretafgiftsforhøjelse.• Alkoholbrug og AlkoholpolitikLaursen, Lau & Sabroe, Knud-Erik & Sabroe,Svend (2004): ”Alkoholbrug og Alkoholpolitik”.Århus: center for Rusmiddelforskning.161 sider.Denne publikation fra Center for Rusmiddelforskningindeholder hovedresultaternefra Alkoholundersøgelse 2002, der er en opfølgningog delvis gentagelse af et alkoholsurveyfra 1994 om den voksne danske befolkningsalkoholforbrug, alkoholadfærd ogholdninger til alkoholpolitik. Resultaternefra undersøgelsen i 1994 blev publiceret i1996 i Laursen, Lau & Sabroe, Knud-Erik: Alkoholbrugog Alkoholpolitik. Århus: Centerfor Rusmiddelforskning.Undersøgelsens ramme er, at der med baggrundi dels et vedholdende højt gennemsnitsforbrugblandt voksne danskere, et ieuropæisk sammenhæng rekordhøjt forbrugblandt danske teenagere, en øget alkoholtilgængelighedog lavere priser efter årtusindskifteter kommet øget fokus på og opmærksomhedpå dansk alkoholpolitik.Ét af formålene med at gentage undersøgelsenvar at undersøge, om den voksne befolkningsholdninger til en række alkoholpolitiskespørgsmål havde ændret sig sidenmidten af 1990erne. Undersøgelsen omfatterhovedparten af spørgsmålene fra 1994-un-84 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 22. 2005 . 1

dersøgelsen, men den er blevet udvidet medenkelte nye spørgsmål og temaer.Dataindsamlingen er foretaget ved hjælpaf et spørgeskema, der blev sendt med posttil et tilfældigt udvalg på 3.120 danskere ialderen 18–70 år. Der kom i alt 1.760 besvaredeskemaer tilbage, hvilket giver en svarprocentpå 56,4 %. Dette må anses for normaltfor en undersøgelse af denne type. En bortfaldsanalyseviste, at undersøgelsespopulationenkunne betragtes som repræsentativfor danskerne i alderen 18-70 år.Resultaterne vedrørende danskernes alkoholforbrugviste, at der ikke kan peges påvæsentlige ændringer i fordelingen af alkoholforbrugetsiden 1994. Et flertal på 71 % afundersøgelsesdeltagerne angav et moderatforbrug på gennemsnitligt 6 eller færre genstandeom ugen, men 6 % af kvinderne og11 % af mændene drak flere genstande endSundhedsstyrelsens anbefalede grænse påhenholdsvis 14 om ugen for kvinder og 21 formænd. Mændene havde et statistisk signifikanthøjere gennemsnitsforbrug end kvinderne.Holdninger til andres alkoholforbrug og imere generel forstand holdninger til alkoholbrugvar ved siden af holdninger til brugaf alkoholpolitiske reguleringstiltag de centraletemaer i undersøgelsen. Her skal blotnævnes et enkelt resultat. I 1994-undersøgelsenkonkluderedes det, at der i spørgsmåletom alkohol og bilkørsel kunne konstateresen relativ stor forsigtighed, hvor holdningenvar mere restriktiv end de på daværendetidspunkt gældende promillegrænser. Dennerestriktivitet synes at være blevet skærpeti 2002, således at 90 % mente, at en mandhøjest måtte drikke to genstande, og 74 %mente, at en kvinde højest måtte drikke éngenstand for at køre bil forsvarligt. Hver tredjedeltager mente endog, at det hverken foren mandlig eller en kvindelig bilist er forsvarligtat køre med alkohol i blodet overhovedet.Med hensyn til anvendelse af alkoholpolitiskereguleringsformer blev deltagerne bedtom at svare på spørgsmål om deres holdningtil prisniveauet på forskellige alkoholsorter,deres holdning til behandling for alkoholmisbrugog alkohols tilgængelighed i forskelligesammenhænge.Det kan sammenfattende om de alkoholpolitiskeholdningsspørgsmål påpeges, atder – som i 1994 – blandt danskerne var flertalfor en restriktiv alkoholpolitik i de flesteaf de specifikke alkoholrelaterede situationer,der er taget op i spørgeskemaet. Der erogså i de fleste spørgsmål signifikant forskelpå mænds og kvinders holdning. Kvindernehar et mere restriktivt alkoholpolitisk synend mændene. 1994-undersøgelsen visteendvidere, at der ikke var opbakning til enalmen, begrænsende indsats overfor danskernesmulighed for at købe alkohol mangesteder og i et bredt tidsrum af døgnet. Resultatetmed hensyn til salg af alkohol på tankstationeri 2002 tyder på, at den holdning erstabil. En liberal politik, der bygger på, atman selv skal tage stilling til sit eget alkoholforbrugog frit skal kunne købe alkoholuden almene begrænsninger, når man ønskerdet, får opbakning. En mere restriktiv alkoholpolitikmed hensyn til tilgængelighed ogbrug får derimod opbakning på særlige samfundsfølsommeområder, f.eks. i spørgsmåleneom beskyttelse af børn og unge, på arbejdspladsenog i forbindelse med bilkørsel.Rapporten kan rekvireres hos Center forRusmiddelforskning, Aarhus Universitet,tlf. +45 89 42 69 30.• Alkohol på lokalt planElmeland, Karen & Villumsen, Susanne(2004): ”Alkohol på lokalt plan. Forbrug, vanerog holdninger”. 349 sider.Rapporten er den tredje delundersøgelseudarbejdet i tilknytning til projektet ”Kommunalehandlingsplaner på alkoholområdet”– et community-action projekt med rusmiddelforebyggendesigte, som pågår i 3danske kommuner: Fredericia, Ikast og Randers.Formålet med denne delundersøgelse,som præsenterer hovedresultaterne fra enalkoholundersøgelse gennemført i 2002 i førnævntetre kommuner, har været at undersøgealkoholforbrug, alkoholvaner samt holdningertil forskellige alkohol- og narkotika-NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 22. 2005 . 185

politiske spørgsmål i de tre lokalområder.Undersøgelsens resultater bygger på postomdeltspørgeskema udsendt til i alt 3.816personer, fordelt med et repræsentativt udvalgpå 1.272 personer i hver af de tre kommuner.Undersøgelsen er gennemført samtidigmed og med anvendelse af samme surveyinstrumentsom en tilsvarende landsdækkendeundersøgelse (”Alkoholbrug ogalkoholpolitik” – se omtale tidligere), hvorveddet har været muligt at sammenholde dekommunale data med de landsdækkende.Tidligere undersøgelser har peget på, at der iDanmark er markante geografiske forskelle irelation til, hvor ofte og hvor meget alkohol,der drikkes – jo tættere befolket et område er,jo flere i den aktuelle befolkning synes athave drukket alkohol dagligt. Denne undersøgelseviser, at der synes at være sket en visudligning/homogenisering af danskernes alkoholforbrugog -vaner. Selv om befolkningeni de tre mellemstore kommuner har etlidt mindre ugentligt alkoholforbrug end detses på landsplan, er forskellen langtfra længeresærlig markant. Ligeledes ses der holdningsmæssigten udligning i danskernes forholdtil alkoholpolitiske spørgsmål. Selv omrespondenterne i de tre mellemstore, jyskekommuner synes en anelse mere restriktiveend respondenterne på landsplan, er derogså her kun tale om minimale holdningsforskelle.• Alkoholbehandlingsindsatsen iDanmarkPedersen, M. U., Vind, L., Milter, M., & Grønbæk,M. (2004): ”Alkoholbehandlingsindsatseni Danmark – sammenlignet med Sverige”.Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitetog Statens Institut for Folkesundhed,Center for Alkoholforskning. 86 sider.Undersøgelsen er gennemført i et samarbejdemellem Center for Alkoholforskning ogCenter for Rusmiddelforskning, og den er etforsøg på at skabe et overblik over alkoholbehandlingsindsatseni Danmark anno 2003/2004. Rapporten tegner på en række punkteret andet, mere positivt billede af alkoholbehandlingsindsatseni Danmark, end mantidligere har set. Målgruppen for alkoholbehandlingsynes mindre end hidtil antaget.Ifølge rapporten består kernemålgruppen forbehandlingssystemet af 65.000 – 70.000 personerover 30 år, hvoraf 20 – 25% var i behandlingi 2003. Alkoholbehandlingssystemetsynes tilbudsmæssigt at have udvikletsig betydeligt mere de seneste 20 år end hidtilbeskrevet. Der er ifølge rapporten en bredereog mere professionaliseret vifte af tilbudi dag, end det var tilfældet i 1980’erne.Især er der kommet meget fokus på den psykosocialeindsats. Endelig er det danske alkoholbehandlingssystemtilsyneladende påmange områder sammenligneligt med detsvenske behandlingssystem, hvor man ellersi en årrække har anvendt svenske oversigtertil at vise, at den danske indsats er for utilstrækkelig.I rapporten konkluderes det, atnår de forskellige grupper gøres sammenlignelige,er der forholdsvis lige mange i behandlingfor afhængighed i Sverige og i Danmark.Rapporten berører samtidig spørgsmåletom, hvilke typer indsatser der medførerøget tilstrømning til behandlingstilbudene.• Unges erfaringer med rusmidlerSabroe, S. & Fonager, K. (2004): ”Unges erfaringermed rusmidler – i 2003 og udviklingensiden 1995”. Institut for Epidemiologi og Socialmedicin,Aarhus Universitet, Rapport nr.50, FADL’s Forlag. 77 sider.Formålet med denne rapport er at beskriverusmiddelforbruget blandt 15-16 årige skoleeleveri Danmark. Rapporten er udarbejdetmed udgangspunkt i data fra ESPAD-projektet.De unge drikker ifølge rapporten megetalkohol sammenlignet med andre lande,men der er tale om et fald i forhold til 1999.Debutalderen er imidlertid samtidig den højeste,der er observeret i 8 år. Knap en fjerdedelaf 9. klasses skoleelever havde røget hash,hvilket er lidt højere end gennemsnittet iEuropa. De unges forsøg med snifning svarertil gennemsnittet i Europa. 4% af de ungehavde prøvet amfetamin, og 3 % havde prøvetecstacy. Sammenlignet med Europa er udbredelsenaf de stærkere, illegale narkotiske stofferi Danmark lidt over gennemsnittet.86 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 22. 2005 . 1

• Misbrug og afhængighedPeter Ege (2004): ”Stofmisbrug og afhængighed– hos unge og voksne”. Hans ReitzelsForlag. 176 sider.Bogen er en redigeret udgave af en tidligereudgivelse fra samme forfatter. I udgavenfra 2004 er der øget fokus på unge og misbrug.Bogen beskæftiger sig, med forlaget udtryk,med det komplicerede problemfelt mellemstofmisbrugere, stoffer, forhandlere, behandlere,politi, politikere, presse og andre implicerede.Bogen beskriver fænomenet misbrugog hvorfor nogle mennesker bliver misbrugere,ligesom stofferne og deres virkning beskrives.Forfatteren beskriver de personligeog samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrugetog giver samtidig et bud på hvordanman kan tilrettelægge en rimelig og afbalanceretnarkotikapolitik.• BrugerperspektiverAsmussen, V. & Jöhncke, S. (red.) (2004):”Brugerperspektiver – Fra stofmisbrug til socialpolitik?”.Aarhus Universitetsforlag. 192sider. Bidrag af Vibeke Asmussen, Helle VibekeDahl, Regine Grytnes, Jørgen Jepsen,Steffen Jöhncke, Cecilie K. Moesby-Johansen,Charlotte Siiger og Johanne Korsdal Sørensen.Brugerperspektivet er centralt for alle bidragenei denne bog, der indeholder en diskussionaf begrebet ’bruger’, både i betydningenstofbruger og bruger af sociale serviceydelser.Forfatterne, der for de flestes vedkommendeer antropologer, peger på forskelligemåder på, at stofbrugere er en oversetkilde til bedre indsigt i, hvordan stoffer ogstofbrug er blevet integrerede dele af livet ivores samfund. Det er ikke et spørgsmål omat indgå i den eksisterende debat for ellerimod brugerinddragelse, men om at selvebrugerperspektivet kan medføre nye måderat forstå problemerne på, og medføre merepragmatiske spørgsmål til løsningen af stofbrugsproblemer.• Festkultur og RusmidlerBeck, S. and S. Reesen (2004): ”Festkultur ogRusmidler i Gymnasieskolen”. Odense,Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. SyddanskUniversitet. 190 sider.Bogen Festkultur og rusmidler i gymnasieskolenbeskriver metoderne i og erfaringernefra et interventionsprojekt, som forfatternehar været initiativtagerne til. Interventionenbestod i – gennem forskellige debatskabendemetoder – at få elever og lærere på to gymnasiertil at diskutere og reflektere over denfestkultur og alkohol-praksis, der eksisteredepå det pågældende gymnasium, og i forlængelseheraf sammen udvikle en realistiskrusmiddelpolitik, samt relevante undervisningsforløbmed fokus på rusmidler. Ifølgeforfatterne er vores post-traditionelle samfundkarakteriseret ved, at den enkeltesidentitet i stigende grad er blevet et selv-refleksivtprojekt. Identitet er ikke længere givetaf autoriteter eller tradition, i stedet erdet den enkeltes ansvar at udvikle en sammenhængendeselvidentitet. I forlængelseheraf er traditionelle overgangsritualer i voressamfund falmede. Fx er overgangen frabarn til ung til voksen fra samfundets sideutydeligt markeret. Når unge begynder atdrikke alkohol, og undertiden gør det på særligtritualiserede måder, er det, mener forfatterne,således muligt at se det som udtryk foret behov for at markere skiftet fra barndommensverden til en uafhængig ungdomsidentitet.Alkoholindtag indgår derved somelement i unges individuelle identitetsprojekter.Ønsker man en alkoholpolitik i en institutionsom gymnasiet, bør man, ifølgeBeck og Reesen, tage højde for disse forholdog i stærkere grad markere skolen som en godanderledeshed med klare grænser, alternativeovergangsritualer og en klar skolekultur,der – som et alternativ til den fritidskultur,der har invaderet mange gymnasier – kanvære en tydelig med- og modspiller i ungesidentitetsarbejde.Leif Vind, ph.d. stud.Center for Rusmiddelforskning,Nobelparken bygn. 453, 3.Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus CNORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 22. 2005 . 187