Grovfoder - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Marts 2010GrovfoderForår på vejVed du, at...– der i græsfrø - ifølge EU’s normer - må væreca. 20 gange så meget ukrudtsfrø (inkl. kvik),som vi tillader hos DLF-TRIFOLIUM?– det i værste fald kan blive til ca. ½ kgukrudtsfrø pr. ha eller 50-100 stk. pr. m 2 ?– det derfor er vigtigt at kende frøets renhedHos DLF-TRIFOLIUM stiller vi meget høje krav tilkvaliteten af frø til danske kvægbrugere.Er du og din græsmark klar tilen ny sæson?Det kræver fuld opmærksomhed at høste det store udbytte, der er i en godgræsmark. Her er nogle punkter til overvejelse lige før, det går løs.Har du planter nok – og bestiller de noget?I en mark til slæt skal der være 15-25 levende planter (kløver eller græs) pr.løbende meter sårække, mens der i afgræsningsmarker bør være 30-40 planterpr. meter. Acceptér ikke pletter i marken – hvis der mangler planter, mangler derogså produktion!Husk at omkostningerne til pasning af græsmarken stort set er lige høje uansetudbyttet. Det koster 1.300-1.400 kr. at etablere en ny ha kløvergræs udlagt ivårsæd. Det svarer til, at der i to brugsår blot skal høstes et samlet merudbyttepå omkring 1.400 FE/ha (ved en intern pris på 1 kr. pr. FE). Det vil normalt væreopnået allerede i løbet af det første år.Konklusionen er, at en mark med svage eller helt manglende planter bør læggesom eller forynges med eftersåning.Ved du, at...– du kan få både sukker og fordøjeligecellevægge i græsset ved at vælge tetraploidrajgræs i stedet for diploid?– DLF-TRIFOLIUM’s tetraploide sort KENTAUR iløbet af to år giver ca. 2.000 kg mere tørstofpr. ha sammenlignet med den diploide sortAberdart?– der derfor kan avles 5-10 % flere fordøjeligecellevægge pr. ha i KENTAUR?Vælg den rigtige frøblanding – med de nyeste sorterGrundlaget for succes i græsmarken er valget af frøblanding. I ForageMaxblandingernefra DLF-TRIFOLIUM har du sikkerhed for, at der sker en løbendeudskiftning af kløver- og græssorter i takt med fremskridtene i forædlingen.Moderne sorter af græs og kløver giver meget større udbytte end deres forgængere.Fra 1994 til 2006 steg udbyttet i de danske sortsforsøg med græs hvert år ca. 10 %eller 300 FE/ha. Der er altså i dag en rigtig god mulighed for at høste et stortudbytte, når der vælges en ForageMax-blanding med de nyeste sorter.Hos DLF-TRIFOLIUM mener vi, at græs er megetmere end sukker.®

2Protein og fordøjeligecellevæggeDer er to væsentlige grunde til at have kløvergræs ifoderplanen:1. Højt indhold af protein, som kan erstatte indkøbtkraftfoder.2. Mange fordøjelige cellevægge – NDF – som giver storfoderoptagelse og høj mælkeydelse.Protein fra kløvergræsI de seneste par år har det knebet med at opnå det ønskedeindhold af protein i kløvergræs, især i 1. slæt. Det er der flereforklaringer på:• Sen høst af 1. slæt. Dels på grund af vejret, og dels fordimange satser på at hente mange foderenheder.Løsning: Høst evt. 1. slæt lidt tidligere, f.eks. når der er4.000 FE/ha (brug slætprognosen).• Lille bestand af kløver. Især i marker udlagt i sensommeren.Løsning: Vær meget omhyggelig med såning af udlæg. Brugsåmaskine der kan styre sådybden præcist, f.eks. ved hjælpaf dobbeltskiver og trykruller i såsporet.• Valg af blanding. Konkurrencen med kløver er stærkest frarajsvingel og mindre i hybrid- og almindelig rajgræs.Løsning: Vælg en blanding der giver bedre plads til kløver.Rajsvingel konkurrerer mest og tetraploid almindelig rajgræsmindst med kløver – mellem ligger hybridrajgræs.• For lavt indhold af kvælstof i gylle og evt. for sen udbringning.Løsning: Kend indholdet af kvælstof i gyllen og undlad gernegylle til 1. slæt – især i marker, der er udlagt den foregåendesommer.Fordøjelige cellevæggeEt højt indhold af fordøjelige cellevægge (FK NDF) øger køernesfoderoptagelse og dermed ydelse. I majs er FK NDF typiskmellem 55 og 60, mens det i græs normalt er mellem 65 og70. Så græs er altså en langt bedre leverandør af fordøjeligecellevægge end majs.En række forsøg har vist, at ydelsen stiger med stigende FKNDF – i gennemsnit omkring 0,25 kg mælk pr. ko pr. dag forhver enhed FK NDF øges. Så det er en klar fordel at have græs ifoderplanen. Den bedste græssort er den, der giver det størsteudbytte af tørstof med det højeste indhold af FK NDF – det giverdet højeste udbytte af fordøjelige cellevægge pr. ha.Tjen flere penge medroer i foderplanenPå årets Plantekongres* viste beregninger, at der er penge attjene ved at have foderroer med i foderplanen. Helt konkret3-400 kr. mere pr. årsko sammenlignet med en traditionelfoderplan med majs og kløvergræs, hvor en del af majsenerstattes med foderroer – og i øvrigt den eneste ændring ifoderplanen, der gav et plus på bundlinjen.I konklusionerne hedder det blandt andet:”Samensilering giver generelt det bedste resultat.””Høj selvforsyningsgrad mindsker følsomheden for prisstigningerpå indkøbte fodermidler.”Har du regnet på, om roer måske passer ind i din foderplan?Til ensilering sammen med majs anbefaler vi sorten MAGNUM –et godt kompromis mellem glat rod og høj tørstofprocent.*Kilde: Landskonsulent Erik Maegaard:Foderforsyning til den rigtige pris. Plantekongres 2010.CALVANO 1, almindelig rajgræs, er udpeget til DLF Triple Crown-sort pågrund af meget høj fordøjelighed, god rustresistens og højt udbytte.CALVANO 1 indgår i ForageMax 33 og 35.DLF-TRIFOLIUM • Ny Østergade 9 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 33 03 00 • Fax 46 32 08 30 • www.dlf.dk • dlf@dlf.dk