Middelaldercentrets Nyhedsblad sommer 2012 (pdf-fil, 3,5MB)

Henrik LassansHenrik Lassans hus fra Kalmar- et magasinhus holder flHenrik Lassans´ hus fra Kalmar- et magasinhus holder flyttedag...- et magasinhus holder flyttedag...John Kronborg ChristensenCand. ark, arkitekt m.a.a.Restaureringsarkitekt og bygningsarkæologSom flere nok har bemærket, komder i efteråret et stort læs tømmer tilMiddelaldercentret med blokvognfra Sverige. Det var en toetagersmagasinbygning i bindingsværk,som for godt fem år siden blev byggeti Salvestaden i Kalmar.Jeg havde der for godt 6 år siden fåettil opgave at lave en rekonstruktionaf Henrik Lassans gård, som lå udmod torvet i Kalmar. Henrik Lassanvar borgmester her i begyndelsen af1397, da Kalmarunionen blev stiftet.Detaljerede beskrivelser i Tenkeboken- en protokol over alle tænkeligeforhold i Kalmar nedskrevet i 1420- gav gode oplysninger om bebyggelsenpå grundene ud mod torvet.De var bebygget som købmandsgrundeoveralt i Nordeuropa - medet magasin og handelshus forrestpå grunden og beboelsen bag dettepå den langstrakte grund. I dennesituation henledes tankerne strakspå de fornemme købmandsgårde,vi kender fra Hansestæderne langsØstersøen - og som vi på Middelaldercentrethar et eksempel af påNokken i form af Købmandshuset.Bygningens form og funktionBetragter man det optegnede kort afKalmar fra omkr. 1400, viser det, atHenrik Udsnit af Lassans rekonstrueret grundstykke kort af det middelalderligemed Kalmar rødt) er fra dobbelt ”Kalmar så Stads bredt(markeretsom Historia”. nabogrundene. Man kan derforantage, at Henrik Lassan havdeenten et regulært dobbelt-gavlhuseller et langhus - altså et hus medlangsiden mod torvet. Her blev valgetat bygge Henrik Lassans pakhussom et langhus - et 6 fag langt bindingsværkshuspå ca. 5,5 x 11 meteri to stokværk.Mens pakhuse, der lå direkte ned tilhavnefronten, måske alle var indrettetfor handel og købmandsforretningeri stueetagen, kunne pakhuse,af John Kronborg Christensen,Cand. ark, arkitekt m.a.a.der lå længere inde i byen - somRestaureringsarkitekt og bygningsarkæologf.eks. ved byens torv, godt være indrettetmed boder i underste etage,som blev lejet ud til håndværkere.Håndværkere Som flere nok og har handlende bemærket, holdt kom Kalmar fra omkr. 1400, viser det, attilderpåi efteråretalle byenset stortstørrelæs tømmergadertilogHenrik Lassans grundstykketorve - enten i husene eller i boderMiddelaldercentret med blokvogn (markeret med rødt) er dobbelt såopsat foran disse, som det ogsåfremgår fra Sverige. af det Det rekonstruerede var en toetagers kort bredt som nabogrundene. Man kanover magasinbygning Kalmar omkr. i bindingsværk,1400 (de små derfor antage, at Henrik Lassanfirkanter som for godt med fem kryds år siden er boder). blev byggeti Salvestaden I Kalmar.gavlhus eller et langhus - altså ethavde enten et regulært dobbelt-Man har derfor antaget, at der i HenrikJeg Lassans havde der hus for har godt været 6 år handels- siden blev valget at bygge Henrik Las-hus med langsiden mod torvet. Hereller fået til håndværkerboder opgave at lave en i nederste rekonstruktionaf Henrik Lassans gård, fag langt bindingsværkshus på ca.sans pakhus som et langhus - et 6etage, mens der var magasin tilvarer på 1. sal og på loftet. Denbagerstesom lå uddelmodaf grundentorvetvari Kalmar.nemlig5,5 x 11 meter i to stokværk.bebygget Henrik Lassan med var beboelse, borgmester stald her og iandre begyndelsen servicebygninger. af 1400-tallet da Kalmarunionenblev stiftet.havnefronten, måske alle var indret-Mens pakhuse, der lå direkte ned tilHvor kommer hustypen fra?tet for handel og købmandsforretningeri stueetagen, kunne pakhuse,Hvorfor Detaljerede flytter beskrivelser vi et hus i fra TenkebokenSverige - en protokol til Middelaldercentret? over alle tænkeli-Eraf rekonstrueret kort af det mid-Kalmaridetgeoverhovedetforhold i Kalmarsandsynligtnedskrevetmed etUdsnit der lå af længere rekonstrueret inde kort i byen af det middelalderligef.eks. ved Kalmar Kalmar byens fra fra torv, "Kalmar ”Kalmar godt Stads Stads være- somisådant hus? - Godt nok er huset fra1420 - gav gode oplysninger om Historia". Historia”. indrettet med boder i underste etage,som blev lejet ud til håndværke-samme periode, som bebyggelsenpå bebyggelsen Middelaldercentret, på grundene men ud kan mod etsådant torvet. hus overhovedet have sin re. Håndværkere og handlendeberettigelse under Danske himmelstrøg?De var - Jo bebygget sagtens. som købmands-og torve - enten i husene eller i bo-holdt til på alle byens større gadergrunde overalt i Nordeuropa - med der opsat foran disse, som det ogsåHusets magasin plan og handelshus indretning forrest på fremgår af det rekonstruerede kortSer grunden vi i og første beboelsen omgang bag på dette huset på over Kalmar omkr. 1400 (de småplan og funktion - bygninger medden langstrakte grund. I denne situationbolig, henledes handel tankerne og håndværk), straks på de såfirkanter med kryds er boder).gade- eller torvevendte boder (forsåvelkender fornemme vi dem købmandsgårde, overalt i Europa vi kenderfra Hansestæderne - lige fra langs tidlig Øster-mid-Henrik Bakers hus har været han-og Man har derfor antaget, at der iSkandinaviendelalder søen - og til som langt vi op på i 1700-tallet. Middelaldercentrethar et eksempel af på Nokdersteetage, mens der var magasindels- eller håndværkerboder i ne-Som ken i nogle form af eksempler Købmandshuset. kan bl.a. nævnesbindingsværkshuset fra Hors- bagerste del af grunden var nemligtil varer på 1. sal og på loftet. DenBygningens form og funktion. bebygget med beboelse, stald ogwww.middelaldercentret.dk Betragter man det optegnede · sommer kort af 2012 andre servicebygninger. side 5af John KCand. arkRestaureSom fleder i efteMiddelafra Svermagasinsom forget i SalJeg havdfået tilstruktionsom låHenrik LbegyndemarunioDetaljereken - enge forho1420 -bebyggetorvet.De vargrunde oet magasgrundenden langation henfornemmder fra Hsøen - ocentret hken i forBygningBetragte