Uddrag af Jeppe Aakjærs Erindring fra 1906(in Solvejg Bjerre: ”Livet på <strong>Jenle</strong>”, Hans Reitzels Forlag 1985, side 39)”hvor stolt jeg var den Dag, da jeg kom l Rambusch´ og sagde, at nu vidstejeg, hvad jeg ville kalde min Gaard, den skulle hedde ”<strong>Jenle</strong>”. Navnet er slaaetret godt an, saa det har nok været noget af et Fund, og der var dengangensomt, udover enhver Beskrivelse, ikke et Hus laa der Nærheden, ingen Vejvar der derned, ikke engang en Cykels; det var et øde Sted med grønt Græs,hvor der bare drev nogle brogede Kreaturer. Mos Øst var der 2½ Mil overFjorden l Gedsted Land. Lundø Kirketaarn stod som en kridhvis Varde iSollyset, ellers kun blaanende Hedebanker ligefra Sydskellet og videre ud modHorizonten. Kort eer jeg havde købt den bare Jord, skrev jeg i Vinteren minSang: Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst ‐. Det var hele ForventningensGlæde ved at komme l at eje sit eget Hjem og faa det rejst paa dee SkjønneSted, der lagde mig de runde rytmer paa Læberne”læsning kan give anledning l at lære nogetom fikve og fakske udsagn i tekster, omteksters udsigelsesposioner i d og sted,teksters makro‐ og mikroniveau, og om genrer.I det hele taget kan det i bedste fald giveanledning l at støe elevernes sproglige udviklingfra et umiddelbart hverdagssprogForløbets og teksternes læringsogfortolkningsmulighederI det følgende vil jeg skitsere nogle mulighederfor danskfaglig og læringsmæssig fokus iundervisningsforløbet ved at gennemskriveen stedteoresk analyse af digtet. Og jeg vilgive et bud på, hvordan den stedbaseredebrugt om det sansede l et fagsprog l at taleom sprog, tekster og læsning med.Da jeg besøgte <strong>Jenle</strong> i foråret 2012 sammenmed et linjehold fra Læreruddannelsen i Silkeborg,oplevede jeg et stemningsfuldt sted.Som magister i lieraturvidenskab har jegegentlig aldrig været synderligt optaget afforfaere, deres hjem og familier og deres liv12
Foto: Steen Aggerog levned. Jeg har ald været mere optagetaf lierære værkers leg med læseren, deresspil med mine forventninger og med andreværker og af spørgsmålet om, hvad lieraturegentlig er for noget. Men <strong>Jenle</strong> fascineredemig. Det var en lun forårsdag med knaldblåhimmel og høj sol. Hovedhusets gulmaledevægge og høje gavl lyste om muligt endnumere op i landskabet, og rundt omkring varder grønt og frodigt. Astrup Vig stod blank, oglandskabet var bakket og blødt. Kaffen var nylavet,den duede og blev serveret i papkrus.Åh. På vejen forbi den nye statue, ned l JeppeAakjærs og Nannas gravsteder, var detsvært at få vendt blikket væk fra orden, menden lille lund lukkede sig om os, når vi slledeos ved stenen for at læse dens inskripon.Hovedhusets indretning og dets mange mangegenstande fortalte os både forfaerens ogværkernes historie, og væsentlige dele afdansk kulturhistorie trådte med den engagerederundvisers hjælp også frem mellem ngene.Jeg husker nu tydeligt Jeppe Aakjærsdobbelte figur som den stærke og maskulinebonde og samfundsrevser og som en smuk13