MØD OS Pà C2-045 - Jenle

Foto: Steen Aggernaturpoet; og den erindring møder jeg nu,hver gang jeg læser noget, han har skrevet.Hvis man opholder sig på Jenle, mens man læser(eller synger) digtet ”Jeg lagde min Gaard iden rygende blæst” enten for første gang ellersom et gensyn, vil det nok falde de flestenaturligt at læse digtet som Jeppe Aakjærsberetning om dengang, han havde bygget gårdenog levede et harmonisk bonde‐ og digterlivder sammen med sin kone Nanna. Der varingen rygende blæst, den dag jeg var på Jenle,men gården er riggnok placeret på et højdedrag,og ved Limorden går blæsten jo sombekendt t frisk. I digtet besynger Aakjær,hvordan han arbejder med dyrene og ”Plovenog Ageren” hver dag og vender træt og lfredshjem om aenen ”ved Arnelysenes kalden”l ”sin kvinde”, ”mens Øgene gumler iStalden”. Jeg vil i min analyse lave en lille undersøgelseaf digtets ordvalg, som er tæt forbundetl dets d og sted.Digtets d angives primært med verbernestempus og ikke så meget ved hjælp af egentligedsangivelser. Første linje ”Jeg lagde minGaard” bruger dad og anslår dermed en beretningom stedets lblivelse: Før var der enbar og forblæst mark, og her byggede jeg´etsin gård, som nu er ramme for hans bondeliv,14