Stier – inspiration til planlægning og forvaltning - Friluftsrådet

44
Opstart Drift Og af VeDligeHOlDelse stiprOjekter af stier
Udskiftning af
piktogrammer
på Fjernvandrevej E6
Med inspiration fra landsbyernes frivillige arbejde med stipleje
kan ejerne med fordel generelt tage initiativ til opstart af
tilsvarende frivillige stiplejeordninger i tilknytning til andre
rekreative stier i kommunerne. Det kan for eksempel gøres ved
at etablere stilaug; det vil sige mindre foreninger eller partnerskaber,
der har til formål at bidrage til plejen af de lokale
rekreative stier ved at indgå aftaler med kommunerne herom.
Idéen er, at borgere og foreninger skal have mulighed for at
engagere sig i vedligeholdelsen af stierne. Kommunerne giver
tilladelse til, at stilaugene må udføre arbejde på stierne og
stiller i øvrigt eventuelle ressourcer til rådighed for stilaugene
som for eksempel udstyr, materialer eller konsulentbistand
(find mere inspiration i afsnittet om frivillighed, side 13-14).
Stilaugene kan sammensættes af de relevante brugergrupper,
lokale borgere og foreninger samt lodsejere. For at opretholde
en kontinuitet i stilaugene er det vigtigt, at stialugene
etableres med gennemarbejdede vedtægter og en bestyrelse
- gerne med repræsentation fra kommunen. Bestyrelsen skal
koordinere arbejdet og tage initiativ til arbejdsdage og andre
arrangementer, som kan motivere stilaugenes medlemmer.
www.dn.dk > kogræssere
www.dn > høslæt
udstyrsbaser
Der er mange borgere og foreninger, som gerne vil bidrage
til at forbedre deres lokalområde. Nogen engagerer sig i lokalpolitik,
stiller op til bestyrelsen i grundejerforeningen eller
melder sig ind i en interesseorganisation. Andre vil gerne yde
en fysisk indsats. De melder sig derfor til affaldsindsamlinger
og andre arrangementer, hvor de kan bidrage med arbejdskraft.
Men ofte er det vanskeligt at tage et initiativ til at
gøre en indsats på egen hånd. Det kræver tilladelse at pleje
andres arealer, og det kræver vedligeholdelsesudstyr, som
almindelige borgere og foreninger ofte ikke råder over.
En god løsning på denne udfordring kan være etablering af
udstyrsbaser, hvorfra borgere, foreninger eller stilaug frit
kan låne udstyr til vedligeholdelse af bestemte stier eller til
stier i konkrete afgrænsede områder. Hermed skal brugerne
hverken tænke på tilladelser eller egen investering i udstyr.
Udstyrsbaserne kan etableres som stationære baser placeret
centralt i kommunen, i de enkelte områder eller som mobile
udstyrsbaser, for eksempel i trailere eller ladcykler.
Fortsat udvikling
Drift af stien handler ikke kun om pleje og vedligeholdelse.
Det handler også om at sikre en løbende udvikling af stien,
således at den følger med samfundets udvikling. Med tiden
kan der opstå nye behov. Der kan komme nye brugergrupper
til, og faciliteterne kan blive utidssvarende. En løbende evaluering
sikrer, at stien bliver ved med at være attraktiv.
Brugerråd
Aktive mennesker, der bruger stien og interesserer sig for
dens eksistens, er afgørende for at bevare stien på lang
sigt. Det kan derfor være en god ide at formalisere brugeres
mulighed for at komme med ideer, ønsker og drømme for
forvaltning af stien. Det kan for eksempel gøres ved at nedsætte
et stibrugerråd. Stibrugerråd kan nedsættes, uanset
om stiens ejer/initiativtager er privat eller offentlig.
Rundt om i landet oprettes mange forskellige brugerråd eller
andre formelle borgerinddragelsesgrupper. Fælles for dem er,
at de er sat i værk for at inddrage brugerne. Brugerråd er ofte
sammensat af brugere og repræsentanter for det organiserede
natur-, idræts- og friluftsliv samt af politikere og/eller
embedsmænd. Netop kombinationen af både frivillige og
ansatte er ofte en god kombination.
Der kan være mange formål med et brugerråd, men generelt
handler det om at kvalificere beslutningsgrundlag, skabe nye