14BYPLAN NYT 3 2011T E M AEt helt nyt samarbejdePlanlæggerne tror, at de er gode til det tværfaglige samarbejde. Men den foreløbigeevaluering af En god omvej tyder på, at medarbejderne inden for kultur- ogsundhedsområdet har langt mere erfaring i det.Af journalist Bjørn Themsen<strong>Se</strong>lvfølgelig er der udfordringer, når planlæggereog sundhedsfolk skal arbejde sammenom bevægelse og sundhed, som de har skulleti projekt EN GOD OMVEJ. Spørgsmåleter, om der opstår helt nye synergier, ellerom de kulturelle forskelle i kommunernesforvaltninger er alt for store?Dette spørgsmål og mange andre har CharlottePawlowski fra Syddansk UniversitetsInstitut for Idræt og Biomekanik stillet deansatte i 3 af de medvirkende kommuner.Svarene er ikke analyseret færdig, men deførste indtryk viser, at der er mange veje tildet samme mål. Alligevel er der også en delfællestræk.I alle tre kommuner har man lært meget afprocessen. Et sted udtalte de ligefrem, at deså det som et svendestykke i godt tværgåendesamarbejde.<strong>Nyt</strong> for planlæggerneGenerelt havde planlæggerne ikke megeterfaring i at arbejde sammen med andre forvaltninger.Folkene i Kultur- og Sundhedsafdelingernehavde derimod alle sammentidligere gjort det. Ofte meget tæt, fordi dehavde mange fælles snitflader til bl.a. foreninger.Men i de tekniske afdelinger, som ofteer store i sig selv, handlede det mest om atsamarbejde internt. Og bare det var stort,forklarer Charlotte Pawlowski.”Man kan selvfølgelig undre sig over, hvordanman i de tekniske afdelinger kan undgå atarbejde sammen med de andre forvaltninger,men planlæggerne udtaler, at det blandtandet er, fordi de ikke ledelsesmæssigt erblevet opfordret til det. Det, at arbejde tætsammen med Sundhed og Kultur, var nyt forplanlæggerne i alle tre kommuner.”UdgangspunktetEt andet fællestræk for de tre kommunerer incitamentet til overhovedet at deltage.Kommunerne er presset økonomisk, såselvom man har haft fokus på sundhed ogbevægelse i forvejen, og nogle kommunerhar haft skrivebordsprojekter liggende, såer det største incitament helt klart deneksterne finansiering.I to kommuner er projekterne startet iplanafdelingen. I den tredje, er det medarbejderefra sundhedsområdet, som harsat gang i processen. Dér har det været envigtig drivkraft, at kommunen har en dårligsundhedsprofil. Det vil sige, at der er nogleborgere med rigtig dårligt helbred. ”Det erinteressant, fordi det tyder på, at det harhaft betydning for hele processen,” sigerCharlotte Pawlowski.Inddragelse vs. innovationI den kommune, hvor projektet er forankreti sundhedsforvaltningen, har man også gjortmest ud af borgerinddragelsen. Måske erdet netop, fordi sundhedsperspektivet erudgangspunktet. I hvert fald har de væretmeget grundigt ude at spørge dem, derskulle røre sig. Charlotte Pawlowski forklarer,at det faktisk medførte, at kommunenstod i lidt af et dilemma med projektet, somskulle ligge i en park.”Problemet var, at folk sagde, at de ville have,at parken blev bevaret som en traditionel,grøn park. Så det har krævet stor dygtighedat få borgernes ønsker med og samtidigtvære innovative og nytænkende som ogsåvar et krav fra fondene,” siger CharlottePawlowski.OrganiseringI den ene kommune nedsatte man en storprojektgruppe på 8 personer til at udvikleprojektet. Alle har været involveret gennemhele forløbet, og man har trukket på helekommunen i arbejdet. Det har været vigtigtfor dem, at gruppen var bred, og det harogså spillet ind, at der er en meget dygtigintern projektleder, som har styret processenog alt det praktiske.I den anden kommune har det kun været topersoner fra planafdelingen og en fra kultur,som har siddet med gennem hele processen.Når de havde behov for det, har de såtrukket på folk fra sundhed, miljø eller påeksterne konsulenter. For dem har det væretvigtigt, at der ikke var “for mange kokke”.I den sidste kommune har de valgt en helttredje vej. Her har to studerende fungeretsom tovholdere for projektet, mens kommunensegne folk var sparringspartnere fordem. Det positive ved den fremgangsmådevar, at der kom rigtigt mange nye idéerfrem, som kommunens folk aldrig selv havdefundet på.Dommen falder om et årAf de tre adspurgte kommuner skiller denene sig ud fordi den har lagt flere ressourceri processen end de andre. Spørgsmåleter, om kommunen af den grund vil opnå etbedre resultat end de andre kommuner?”Det er rimeligt at gætte på, at processendér har været præget af, at projektetpassede godt med de prioriteringer, somkommunen i forvejen havde på sundhedsområdet.Det var ikke noget, man gjordebare fordi, der pludselig var nogle pengetil det. Men det bliver interessant om et år,når vi ser på, om projektet så også har flereog mere tilfredse brugere, end de øvrigeprojekter,” siger Charlotte Pawlowski.Syddansk Universitetevaluerer En god omvejEt forskningsprojekt på Syddansk Universitetfølger projekt EN GOD OMVEJ fra start tilslut og evaluerer både proces og resultater.Som første skridt i evalueringen har videnskabeligassistent Charlotte Pawlowski fraInstitut for Idræt og Biomekanik foretagetinterviews med tre kommuner og spurgt indtil deres interne proces.De tre kommuner er valgt, fordi de ermeget forskellige, hvad angår blandt andetstørrelse, geografisk placering og organisationsstruktur.Årsagen er, at alle disse ting kantænkes at indvirke på processen.
BYPLAN NYT 3 201115T E M ASundhed uden planlæggereI Sønderborg er projekt En god omvej udtænkt og forankret i Sundhedsafdelingen— og de har ikke engang en planlægger med i arbejdsgruppen.Af journalist Bjørn Themsen”Lige i forhold til En god omvej harplanafdelingen slet ikke spillet en rolle, forvi fandt et areal, som allerede var udlagt tilrekreativt område i lokalplanen, og det varikke nødvendigt at ændre på planerne,” sigerBrian Christensen, fra Sundhedsfremmeog forebyggelse i Sønderborg Kommune.Han er også projektleder for udviklingen af“Rambla Sønderborg” som er en aktivitetspromenadelangs kysten, og <strong>her</strong> sidder toplanlæggere med i projektgruppen. Men ogsådet projekt er forankret i Sundhedsafdelingen,og før det startede op, har der ikke rigtigtværet et samarbejde med planafdelingen.Prioriteret – på papiret”Jeg ved ikke, hvorfor det forholder sigsådan, men samarbejdet er først for alvorved at komme op at stå nu. Det går bedreog bedre. Men det har været en svær start,”siger Brian Christensen og forklarer, at bådetværfagligt samarbejde og sundhedsområdetsom sådan er prioriteret - på papiret i hvertfald.”Sundhedsudvalget har gennem noget tidhaft fokus på byens rum som arena forsundhedsfremme. F.eks. er der i flere år afsaten million kroner til renovering og opførselaf nye legeplader. Og i forbindelse medkommunesammenlægningen blev det sådan,at der skulle foretages en sundhedsmæssigkonsekvensvurdering af alle byrådsbeslutninger.Men i praksis bliver det ikke taget særlighøjtideligt,” siger Brian Christensen, der ikkekan forestille sig, at noget lignende kunneske for f.eks. miljøområdet.Han mener dog ikke, at det er hovedårsagentil, at samarbejdet på tværs har været sværtat løbe i gang.Et spørgsmål om ressourcer”Det handler jo også om ressourcer. Oger man presset i sine arbejdsopgaver, og erman vant til selv at træffe beslutningerne, såvælger man nok oftere den løsning, frem forat skulle holde møder med nogen i en heltanden forvaltning, som man aldrig rigtigt harmødt,” siger Brian Christensen.Han mener, at det er vigtigt at få de rigtigekompetencer med i projekterne og derforvar han også meget glad for, at Planafdelingenfor godt et år siden uopfordretinviterede ham med til et møde om ”Sundby” - for planlæggere.”Jo mere vi kommer til at kende hinanden,jo lettere er det. Det betyder uendeligtmeget. Så ringer man lige. Men det er stadigpræget af, at vi i dag kender hinanden for lidtog er for presset til at gøre arbejdet så godt,som vi egentlig ønsker at gøre det.”Sønderborg Kommune er ikke en af dekommuner, som er blevet interviewet iforbindelse med Syddansk Universitetsforeløbige evaluering af processen.Illustration: Sønderborg Kommune og Spektrum arkitekter.