16BYPLAN NYT 3 2011T E M AEt skud vitaminerKommunerne er meget bevidste om, at det kræver eksterne midler, hvis de skalrealisere deres projekter. Det vidner det store antal ansøgere til En godomvej om.Af kommunikationsrådgiver Niels Helberg,COWIMange kommuner har oplevet konkurrenceforløbeti forbindelse med Engod omvej som positivt. Meget tyderpå, at kommunerne allerede har tilpassetsig en virkelighed, hvor det kræverfondsmidler at realisere mange anlægsprojekter.Adskillige kommuner havde ideer ellerprojekter liggende, som på grund af konkurrencenblev vakt til live og ”pudsetaf”, fordi der viste sig muligheder formedfinansiering. De blev tilpasset konkurrencensfokus på bevægelse, sundhedog innovation og på den måde har Realdaniaog Lokale- og Anlægsfonden væretmed til at sætte dagsordenen.Lige til højrebenetEt af de projektforslag, der får støtte tilrealiseringen, er fra Gladsaxe Kommune.”Et stærkt ønske omflere træer i områdetlå ifølge fondene ikkeinden for konkurrencensrammerog er derfor ude afprojektet”Vicedirektør Maj Green,Høje Gladsaxe KommuneHer fortæller vicedirektør Maj Green, atkonkurrencen kom på et meget belejligttidspunkt. Høje Gladsaxe Bebyggelsenhar fået udarbejdet en helhedsplan medstøtte fra Landsbyggefonden, og der harsiddet en gruppe i kommunen, som harlavet et idékatalog til understøttelse afhelhedsplanen. Kataloget peger bl.a. påforarealet, der ligger som en asfaltørkenforan bebyggelsen. ”Konkurrencen lå ligetil højrebenet,” fortæller Maj Green.” Vihavde arealet og ideer til at udnytte det,så vi satte straks et arbejde i gang forat lave et projekt med udgangspunkt isundhed og bevægelse.”Et synligt eksempelGladsaxe Kommune havde i forvejenpolitikker og mål for at integrere forebyggelseog sundhed i planlægningenog de havde et etableret samarbejdemellem forvaltningerne omkring kommuneplanarbejdeog sundhed. ”Der eringen tvivl om, at konkurrencen og detprojekt, der kom ud af den, har styrketdette samarbejde. Og der er et fællesejerskab til at tænke i aktiviteter påpladsen, når den står færdig,” siger MajGreen.Projektet Byens Arena bliver gennemførthen over sommeren 2011 og bliverindviet i september. Det færdige resultatvil være et meget synligt eksempel på,hvordan målene om bevægelse og sundhedkan realiseres i planlægningen.Svært at imødekomme beboerønskerSamarbejdet med fondene har ifølge MajGreen generelt været godt. ”Der hardog været en vis uenighed om detaljeri planen,” siger Maj Green. ”Det harbetydet, at ikke alle ønsker fra beboernehar kunnet imødekommes. Et stærktønske om flere træer i området og ensansehave lå ifølge fondene ikke indenfor konkurrencens rammer og er derforude af projektet. Det grønne må vi såarbejde videre med i en anden fase.”Villavejen og det urbaneGribskov Kommune var blandt de 15,der blev udvalgt i første runde, men ikkegik videre og opnåede støtte. ProjektetLærkevej handler om omdannelse afen villavej. Projektet adskiller sig fra demere urbane projekter i de større byerved at omfatte et område med relativt fåbeboere, og det har været en udfordring.Konsulent Marie Louise Widding fortæller,at kommunen har arbejdet meden overordnet strategi for en GrønCenterring i Helsinge by. ”Vi sendte treforslag ind i til konkurrencen og komvidere med Lærkevejprojektet. Detbetød, at vi kunne arbejde videre medprojektet sammen med en rådgiver.”Vi har nu et projekt iskuffen, som vi forhåbentligengang kan fåeksterne ressourcertil at realisere på enanden måde”Konsulent Marie LouiseWidding, GribskovKommune<strong>Se</strong>lv om vi ikke var blandt de udvalgtei sidste ende, har vi haft en god procesmed beboerne, og vi har nu et projekt iskuffen, som vi forhåbentlig engang kanfå eksterne ressourcer til at realisere påen anden måde.”Brug for et skud vitaminerPeter Kjærsgaard Pedersen, som er kontorchefi Kommunernes Landsforening, harsiddet i bedømmelsesudvalget sammen medrepræsentanter fra Lokale- og Anlægsfondenog Realdania. Han er glad for den tofasedemodel, som især er kendt fra arkitektverdenen.”Ideen om at udvælge et større antalprojekter, som får penge til at bearbejde ogkonkretisere deres projekter ved hjælp afrådgivere, er virkelig god. Det blev muligt atkomme i dialog med et mindre antal forslag,og projekterne i anden runde var langt meregennemarbejdede. Kombinationen af nytænkningog realisme har været helt rigtig.”Han kan sagtens forestille sig at afprøvemodellen i forhold til andre aktuelle temaeri kommunerne. For eksempel, hvis man skalgå nye veje i handicapvenligt byggeri ellerudvikle fremtidens ældrebyggeri. ”Her kunnevi godt bruge et skud vitaminer,” slutter han.
BYPLAN NYT 3 201117T E M AEfter afslagetHvad sker, der, når en kommune er med i 2. runde i en konkurrence, men bliversorteret fra? <strong>Byplan</strong>laboratoriet har ringet til projektlederne i de 6 frasorteredekommuner for at høre, hvad der sker efter afslaget. <strong>Se</strong> svarene <strong>her</strong>:Er projektet udviklettil lejligheden?Er den kommunalebevilling fastholdt?Er der arbejdet videremed projektet efterafslaget?Er det tværgåendesamarbejde styrket?4 kommuner har tilpasset allerede eksisterende udviklingsprojekter, så de er blevet mere orienteretmod konkurrencen.2 kommuner har udviklet projekterne specielt til lejligheden.2 kommuner har fastholdt den kommunale medfinansiering.2 kommuner er usikre på om bevillingen kan fastholdes.2 kommuner har trukket bevillingen tilbage, da den var knyttet til fondsansøgningen.4 kommuner arbejder videre med projekterne på den ene eller anden måde.Projekterne er i nogen tilfælde blevet skåret fysisk til, så de dækker et mindre geografisk område. Iandre tilfælde er de mere innovative dele blevet skåret væk og en enkelt kommune nævner at manmå gå på kompromis med de arkitektoniske kvaliteter.2 kommuner arbejder ikke videre med projekterne.2 kommuner melder, at de er vant til at arbejde tværfagligt og at det ikke er på den front, at de harlært noget nyt.4 kommuner har indgået i nye samarbejder, der har kvalificeret arbejdet. Her fremhæves især samarbejdetmellem planafdeling og sundhedsforvaltning.2 af disse kommuner har fortsat det tætte samarbejde efter afslaget. I det ene tilfælde i projektsammenhæng– i det andet tilfælde præger det hele arbejdsformen – bl.a. omkring planstrategien.Hvad er fordeleneved konkurrencemodellen?Konkurrencen har været afgørende for 4 ud af 6 projekter. Det har i visse tilfælde betydet, at fysiskeog infrastrukturelle projekter har fået en sundhedsvinkel. I andre tilfælde har det betydet, at klassiskeprojekter har fået et mere innovativt og eksperimenterende præg.Alle mener, at det har været en fordel at være med i udskillelsesprocessen. Især fordi de var med i2. runde og fik 100.000 kr. til at udvikle projekterne for.Hvad er ulemperneved konkurrencemodellen?Gribskov var en af de kommuner, som ikke gik videre i 2. runde.Projektet omhandler en helt almindelig villavej.Illustration: Gribskov Kommuneog NIRAS PlanlægningAlle 6 kommuner er glade for at have fået gode skitseprojekter ud af processen.3 kommuner mener, at der er for meget vægt på smarte, urbane projekter. Det kan være svært atindpasse kravene om nytænkning og innovation, hvis borgernes ønsker går i en anden retning.Andre nævner, at de stramme deadlines har forceret borgerinddragelsen og at tidsplanen ikke harlevnet meget plads til de politiske processer. Kravet om borgerinddragelse har desuden skabtuindfriede forventninger.