Den gode ledighed - Bilag.pdf

IndholdsfortegnelseBilag 1: Noter fra dagen.......................................................................................................................2Kritik fase .......................................................................................................................................2Utopifase..........................................................................................................................................4Borgerløn/leve af din hobby........................................................................................................5Global arbejdsdeling...................................................................................................................6Kritikfasen.......................................................................................................................................6Åben diskussion..........................................................................................................................6Opsamling i plenum....................................................................................................................9Umyndiggørelse..........................................................................................................................9Person overfor system er et skuespil...........................................................................................9Løser regler – konsekvenser går altid ud over den ledige...........................................................9Utopifasen........................................................................................................................................9Fælles diskussion i plenum.........................................................................................................9Bilag 2 - Indskrevende post-its...........................................................................................................14Kritikfasen.....................................................................................................................................141. Tema: Løse regler og konsekvenser er altid for den ledige...................................................14Tema 2: Umyndiggørelse..........................................................................................................14Tema 3: Person - system, et skuespil........................................................................................15Utopifase........................................................................................................................................16Utopi 1: Global retfærdig arbejdsdeling...................................................................................16Utopi 2: Borgerløn....................................................................................................................16Realiseringsfasen...........................................................................................................................17Borgerløn...................................................................................................................................17Global retfærdig arbejdsdeling..................................................................................................18Bilag 3 - Interviewguide.....................................................................................................................19Program..........................................................................................................................................19Program for dagen.....................................................................................................................19Programforklaring.....................................................................................................................19Tjekliste til dagen...........................................................................................................................21Bilag 4: Oversigt over arbejdsløsheds-/aktiveringspolitik - fra 2001 til 2007...................................23Bilag 5: Den danske flexicurity-trekant.............................................................................................26Den danske flexicurity-trekant.......................................................................................................26Bilag 6: Billeder fra fremtidsværkstedet............................................................................................271/29

Bilag 1: Noter fra dagenDette bilag indeholder samtlige post-its, der er blevet skrevet på dagen for fremtidsværkstedet. Postitsneer ordnet efter antal stemmer de fik og er samlet under de forskellige temaer der kom fremunder fremtidsværkstedet.Kritik faseDet er ikke det ikke indholdet for indholdets skyld der er ”kontrolen” og ”følgendes af at bliveovervåget”Noget fleksibilitet, efter man er endt dagpenge – hvis man arbejder lidt ingen penge, hårdt når manikke ”har råd til at arbejde”, da de skære i mineFor meget stil stand – man har søgt alle jobs, så der er kun hovedlyst aktiviering. Alternativaktivering?Mangler en praktikplads – efter at have søgt 80-90 gange.Manglende anerkendelse af jeg gerne vil være ”anlægsgarnter”, jeg skal bare søge jobsManglende på initiativ på jobcentertDer mangler konsionalitet – tilfældigheder i forhold til medarbejderens der er på job, i forhold tilhvad jeg får tilbudtEn følgelse af at der ikke er tid til en den ledige – de kan ikke huske mig eller gjort sig nogle tankerom min situation.Der er ikke konetonalitet mellem de forskellige medarbejder på jobcenteretDet virker som de er ikke er kompetente i jobcenteretMine idéer og tanker kommer ikke frem, der virker som om at der er deres idé om ”hvor de kan styremig hen” - man skal passe ind i en kasse de sætter op.Tolkning af regler, det er fra person til person – der er ikke nogen der kan overskue reglerneManglende information2/29

upersonligt, jeg er ikke ”Kasper” jeg er bare endnu en arbejdsløs, der skal guides til en bestemt vej.Min nyeste frustration!Manglende kontakt mellem de forskellige instanser – mellem kommunen og jobcenteretDer er som om vi spiller skuespil, vi ved hvad vi skal sige – de ved godt der ikke er et job, men vileger alligevel at der er og der er mulighed for et – hvis man tager det de tilbyderDen manglende overblik over og systemfejl rammer den ledigeDet er kun os der rammes af konsekvenserneHvis du har tid til at lave frivilligt arbejde, har du også tid til at feje gaderKommunerne sælgere deres eget produkt og ikke hvad der er godt for den enkelte borger.”Hvis du skal til job samtale i morgen, så kan du jo bare side på facebook” - jeg er ikke stået tidligt opfor at gå på facebookHvis man vil lave noget andet end detManglende anerkendelse af frivilligt arbejde – børnene har jo godt af det jeg laver, jeg bude jo fåpenge for detHvis man diskutere politik man bliver umyndiggjort på grund af min ledighed – jeg bliver ikkeanerkendt, er ikke noget problem for mig nu, men det er en irrietationMan bliver presset til at snyde systemetMan laver en masse ”for sjov” job – hæfte omkring ”verdens hårdeste job” er en difinatationHey jeg hedder Kamila – hvad laver du – det er et problem at folk ikke anerkende mintilstedeværelse når jeg siger jeg er arbejdsløsMan bliver presset i systemet, således at man bare bliver flyttet over til sygedagpengeMotivation forsvinger i de jobs jobcenteret giver en, jeg bliver jo motiveret af de områder jeg selv harinteresse for.To forskellige verdener i forhold til offentligheden. I kan jo tage et job, politikerne har ikke nogen idé3/29

om hvordan det er.Der er en følgelse af at kommunen gerne vil spare på deres resurser og derfor ikke gør hvad der erbedst for os.Jeg kan ikke få en virksomhedspraktik, hvis den ikke kan lede til et job. Selvom det er god erfaringfor mig og det jeg gerne vil lave.Jeg har ikke det store med pengene – men tiden mellem afsluttet studie og dagpenge, men skal selvhenvende sig – ellers er der ikke nogen pengeDer er en følgelse af at der ikke er penge nok i systemet, som om de gerne vil spare på osDe gør forskel på folkMan for ikke SU, så kan ikke bare starte på en uddannelse – jeg kan ikke tage en ny ”indenfor sammeområde”Det jeg mangler lige nu er en større lejlighed til min familie, men jeg kan ikke låne penge og har ikkepenge til detDe tror svaret for alle er en uddannelse – jeg har uddannet mig indenfor det felt jeg gerne vil og derer jo heller ikke job på den anden side med den nye uddannelseUtopifaseBredt arbejdes forståelsePersonlig kontakt, en vejleder der støtter og hjælper den ledige med deres ønsker. At man som ledigkan blive mødt med en forståelse for hvad man ønsker. (lige mulighed for deltagelse)Fælles ansvar for den arbejdsløse, at samfund/arbejdsgiver/medmennesker har en interesse i atskabe værdi i arbejdetAnerkend hvad der mine interesse og hvad jeg gerne vil laveHvad har samfundet behov for, derefter fri leg til at gøre hvad man vilbedre offentlig styring af hvad der er brug for i samfundet – ikke markedet!4/29

En større fagforening der i samlet flok løfter ledigheds problematikken – et modsvar til systemetEn bredre forståelse for hvad der anerkendes som en kompetancer – barsel osv.Benytte kommunikations mulighederne i det moderne samfund til at organisere lokalt (syndikater?)Ikke fra top, men fra bunden og opEn global arbejdsdelingBorgerløn/leve af din hobbyErfaring er ikke nødvendigvis en styrke, men tænke i investeringer – plads til unge påarbejdsmarkedetEn anerkendelse af at du laver meget i marken også har en værdi – på en anden måde end denøkonomiske værdisættelseLangsigtende løsninger for samfundetTidligere tilbagetrækning alle kan gøre hvad de vilDer er et større skuespil i samfundet (ref. Til det kapitalistiske samfund) – der siger at du skal haveet lønjob, andet anerkendes ikkeBorgerløn fjerne det nuværende ledighedsbegreb således at det i bredere forstand bliver muligt atgøre og blive anerkendt for at gøre hvad de finder og giver mening og værdi for dem. Der er ikke enkassetænkning, der siger nu er du ”ledig”, nu får du den her ydelse – du er i højere grad frit stillet tilat gøre hvad du finder som et ”vigtig” arbejde for dig. Dog fremsættes der en kommentar omkringnoget givere mere borgerløn end andet, måles på samfundets nødvendighed.Pension kan opspares (foruden borgerlønnen) så ældre kan give plads til unge – der en mulighed forat lære videre, hvis du har lyst. Værdisætte personlig erfaring – så ældre håndværker kan bliveundervisser indenfor deres fagområdeEn borgerløn giver mulighed for at gøre hvad man har lyst til – en arbejdsplads bliver betegnet somen gode der kan og skal omfordeles, så alle kan få et liv der giver mening for dem selv og ikke enresurse der skal/kan udnyttes.En større værdigsættelse af arbejdet, det er ikke nødvendigvis markedesværdien, men denmenneskelige værdi/lyst/anerkendelse der skal til for at ”den gode ledighed” kan realiseresMan har lige mulighed for at lave det du gerne vil – ønsker du penge, flere end i basis, må du5/29

omskifte til hvad der er nødvendigt for samfundet (og for dig selv, medicin, plads til børn, lægehjælposv)Folk kan bruge sin erfaring, til at blivepersonlig vejledere der kan hjælpe andre ledige.Velfærdssystemet er en del af borgerlønnenGlobal arbejdsdelingudbud udbud, i stedet for udbud efterspørgelse – så folk laver hvad de har lyst til, i stedet for hvadder bliver ”presset” til at gøre for at nå udbudetMan beslutter selv hvad man har lyst til at lave – ikke som det er nu de samfundsmæssige normer ogdiskurser der går mod en kapitalistisk forståelse af arbejdsets værdisættelseVærdien i arbejdet opnås også ved at gøre selve arbejdet mere tilfredstillende – minearbejdet gøressåledes givende for arbejderene – og ikke nedslidende – men givende overfor arbejderen.f.eks. en minearbejder der er stolt af sit arbejde, både på grund af løn, faglig stolthed ogsamfundsnytte.Heltestatus af ledige og i arbejdet – anerkendelse af hvad du laver og den funktion du bidrager medtil samfundet som ledig, men også en (ikke nødvendigvis økonomisk) anerkendelse og værdisættelseaf det arbejde man udføre. Du er ikke sygeplejerske alene på grund af din (økonomiske) lån, menogså fordi du gerne vil hjælpe andre. Værdsættelsen af ledigheden og arbejdet ændres til en bredereforståelse af værdi – der ikke kun bygger på det kapitalistiske samfundslogikKritikfasenÅben diskussionAktivering – holdning omkring det. Ikke for indholdets skyld. Mistillid i systemet. DE vil gerne havestyr på en! At man hele tiden snyder!Savner fleksibilitet! Efter at man har endt dagpenge. Jeg kan ikke arbejde. Har ikke råd til at arbejde.Du skal ud at tage dig et job, men har faktisk ikke tid til at optage et job!For meget stilstand! Man skal blive ved med at søge jobs! Men der kommer et tidspunkt hvor manhar søgt alle de jobs man kan. Man køre død i det. Meningsfuld aktivering! Handler bare om at mødeop og få jeres kryds!Skal søge en masse jobs, men søger en praktikplads. Har søgt 80-90 steder. Skal søge arbejde selvom6/29

han kun er interesseret i praktik. Der er ikke nogen der tager højde for hans situation. Anerkenderikke praktik.Initiativ og engagement. Mangler at der er nogen der tager fat i folk. For mange besværlige reglersom man ikke bliver sat ind i.Manglende kontinuitet. Møder hele tiden en ny medarbejder. Skal hele tiden tilbage til begyndelsen.Ingen opfyldning. Ingen fast sagsbehandler. Det samme gentager sig på møderne. Har ikke tid til atsætte sig ind i den enkelte sag. ¨hun kan ikke huske mig!¨Kender ikke alle sammen reglerne! Snakkede om virksomhedspraktik. Havde et sted fået at vid athan godt kunne optage en virksomhedspraktik selvom han et andet sted havde fået at vide at hanikke kunne komme i praktik. Manglende uddannelse.Frustreret coaching forløb. Ikke mine tanker, men i stedet for sagsbehandlerens dagsorden. Du skalpasse ind i nogle kasser! Skjult agenda!Vurdering af reglen fra person til person. Har svært ved selv at overskue reglerne! Omskifteligeregler. Indkonsistent vejledning. Manglende information. En kamp mod kommunen! Demotiverendesystem.Systemet er meget upersonligt. ¨Jeg er ikke Kasper inde på A-kassen¨. Bare endnu en arbejdsløs.Tager ikke udgangspunkt i den enkelte.Manglende kommunikation mellem de enkelte institutioner. Kommunen og Jobcentret taler ikkesammen.Vi spiller skuespil. Vi leger når vi mødes! Vi ved godt at det her ikke virker! Det her hjælper ikkenoget som helst. Lige nu er der ikke et arbejde!Har store konsekvenser at reglerne er til tolkning. Jeg føler mig straffet når de laver fejl. Det er migsom sidder tilbage med konsekvensen. Det går altid ud over den ledige!Svært at klage over systemetMan må kun arbejde fire timer om ugen frivilligt! Det er strengt forbudt at arbejde mere! Ellers hardu ikke tid til det rigtige arbejde!Hvorfor tager du ikke til Jylland eller Bornholm! Du kan jo godt! Det er dig der melder fra nu.For rigide krav til ansøgninger7/29

Kommuner sælger meget deres eget job! Du kan bare sidde på Facebook, nu hvor du skal tiljobsamtale i morgen.Hvad er arbejde? Skal man overhovedet ha et arbejde? Synes jeg laver rigtig mange ting som ikkebliver kategoriseret som arbejde! Ledige er dem der ikke vil lave en bestemt type arbejde. Megetsnæver definition.Savner større anerkendelse af at det er okay at lave frivilligt arbejde. Skraver ikke penge ind tilsamfundet, men gør eksempelvis en række børn glade. I det mindste anerkende at det også er ensamfundstjeneste.Du ved ikke noget om politik, da du er ledig! Du har ikke ret til at blande dig. Stigmatisering ogumyndiggørelse.Man føler sig nødsaget til at snyde systemet. Tvunget til at snyde, fordi systemet er så rigid.Ideen er at man laver noget under dårlige vilkår og at man så efterfølgende får et bedre job, mensådan går det bare ikke.Se nærmere på: Verdens hårdeste job! Omdefinerer til at man er jobjæger!Hej jeg hedder Camilla. Men hvad laver du? Et meget vigtig spørgsmål.Man går ned på det! Mange oplever en form for despression. Motivationen forsvinder ved tvungetarbejde.¨Du er jo ikke rigtig uddannet, så du kan jo bare gå ned i Netto!¨Hvorfor får du ikke et job er diskursen i det omgivende samfund. Er en helt anden virkelighed påjobcentret.Det eneste som vi ikke har været rundt om i dag i forhold til hvad vi tænkte de ville komme ind på ermangel på penge.Der skal være en jobmulighed eller en praktikmulighed for at det gør sig gældende forvirksomhedspraktik.Virker som om de ikke vil af med pengene. Jeg røg selv i karantæne.Chefen: Jeg kan få dig som jobprøvning og kun betale halvdelen for dig. Kan have nogle uheldigekonsekvenser.Var ikke klog nok til at melde mig ind i en A-kasse. Hvorfor skal jeg have mindre bare fordi jeg er8/29

ung?Jeg har aldrig haft så mange penge!Mangler en større lejlighed. Kan ikke få lov at låne penge til en ny lejlighed, nu hvor jeg ikke har etarbejde. Mangler det værelse til min datter.Gå ud og få noget mere uddanelse! Selvom det ikke gør at man har større jobmuligheder.Økonomisk stilstand!Man må ikke tage på nogen ferie!Føler mig tvunget ud i sort arbejde!Opsamling i plenumDe tre temaer som har fået størst tilslutning er:UmyndiggørelseMangel på jobsLav ydelse til ungePerson overfor system er et skuespilMangel på jobsFor meget uddannelse for lidt jobTvunget til at snyde systemetMangle på praktikarbejdeLøser regler – konsekvenser går altid ud over den ledigeSnæver definition af arbejdeTvunget til at snyde systemetArbejdsløshed medfører begrænsningerUtopifasenFælles diskussion i plenumMeget bredere begreb for arbejde!Leve af sin hobbyAlt er arbejde9/29

Et rummeligt systemPersonlig opkvalificeringMere politisk forståelse – tvinge politikerne ned på jobcentret.Borgerløn!100 % skat. Alt er gratis.Anerkendelse af at der er kritiske rammerNedbrydning af regler.Gennemskuelige regler!Fuld accept fra samfundet i forhold til det at være ledig.Udgangspunkt i den enkeltes behov. En personlig vejleder! Der sikrer at alle kan deltage!Bedre uddannede jobkonsulenter.Et fælles ansvar at man er arbejdsløs. I stedet for at det bliver den enkeltes problem. Etsamfundsproblem at der ikke er arbejde nok. Et fælles ansvar. Arbejdsgiverne har også et ansvar!Forhold os til hvad samfundet har brug for. Og lad resten være op til den enkelte!Bedre offentlig styring af hvad der er af arbejdsopgaver i stedet for at det i høj grad er det privatearbejdsgivere der dikterer. Større stat.En større fælles fagforening – en samlet organisering af de ledige! Således at de arbejdsløse kakæmpe imod systemet. Større respekt for de ledige. I stedet for at de ledige kanEn ændring i forhold til anerkendelse af ledighed. En anerkendelse af personlige erfaringer. Barsel erogså en kompetence.Lad være med at hænge det op på alder. Fru Jensen kan godt hjælpe til selvom hun er 65. nedskæringaf de regide regler.Plads til at lokale fællesskaber tager ansvar. Lokal selvorganisering. Organisering fra bunden og op.10/29

En global lige levestandard. En retfærdig global arbejdsdeling. Det er dårligt at vi transporterertingene rundt – er dyrt.Erfaring er ikke nødvendigvis en styrke. Investerer i det enkelte menneske. Plads til unge påarbejdsmarkedet.Anerkendelse af job. Jeg knokler lige så meget i bunden som chefen gør i toppen. En ny rimeligværdisættelse af arbejdet.Mere langsigtede versioner for vores liv og samfund. Tænke længere og tænke at det er okay at derikke lige nu er jobs til alle. Menneskelige globale visioner.Tidligere tilbagetrækning. Lad gamle mennesker trække sig tilbage. Kan bidrage med meget andetend lønarbejde.En del af et større skuespil. Det er direktøren som bestemmer. Hele billedet af at det ervirksomheder og folk med penge som bestemmer hvad der har værdi.Mere ærlig agenda i samfundet! Vi må erkende at der lige nu ikke er så mange jobs. Kan vi finde pånoget andet du kan lave i mellemtiden som du kan bidrage til?I stedet for at man får bonus for at tage en ledig ind, skulle i stedet vendes til at man tilgavvirksomheder en bonus for at man holder og verner om sine medarbejdere.Fjern privatpensionsopsparing. Og sikrer alderdommen i form af offentlig opsparing.Hvad er det du som ledig har brug. Et system på de lediges præmisser.En kort men godt liv. Livskvalitet frem for kvantitet. Vi skal have et langt og lykkeligt liv.Når du har tjent et vis beløb, må du kradse af.Ingen økonomiske kriser!Praktikplads til alle!• Opsamling i Plenum• Borgerløn / leve af sin hobby• Global retfærdig arbejdsdeling• En global retfærdig arbejdsdeling• Fremsætning af utopisk plan.11/29

• -alt kan lade sig gøre, men en konkret plan• Udbud = med udbuddet. På arbejdernes præmisser• Fjernelse af magtstrukturer. Arbejderne er herre over produktionsmidlerne• De der laver noget har ret til at sige noget: Aktivt demokrati. Worker placement:Fælles ejerskab. Du har indflydelse på det du gør, men ingen magt. Der er det der er.Man er med tl at producere den pågældende vare om man gerne vil have mere af det.De aktive bestemmer, men bestemmer ikke over den enkelte.• Vigtig med kommunikation. En fornuftig kommunikation. Vigtig med forum forkommunikation.• Det foregående er ikke-systemsat. En bottom up.Hvad om vi i stedet tænker i system: Og i top down strukturerHvis alle kan finde ud af at indordne sig behøver vi ikke et dømmende organ.Det dømmende organ: En naturlig fordeling.For at det er realistisk at man får produceret de forskellige ting, skal alle ting værdisættes ens. Pengebehøver ikke at være indblandet. Ens ressourcer.En fagforening for alle lønmodtagere. Global organisering af de arbejdende og de arbejdsløseAf-normalisering af de globale strukturer. Uligheden mellem de rige og de fattige lande skal udlignes.Organisering i fagforeninger først lokalt og derefter globalt.En de-kapitalisering. En chef er i den pågældende position fordi han vil det, men skal ikke tjene mereend andre.Folk som rationelt tænkende. Kan selv vurdere hvad der er vigtigt.Man kunne forestille sig at det vil føre til en nedsættelse af arbejdstid, så vi ikke havde så megetspild.Empati som vigtig. Holdningsændringer. Mennesket i centrum frem for økonomi! Minusværdisættelse.Hvad vil du selv lave i sådan et type samfund. Svar: Lave det samme, men i en mere ekstrem grad.Uddannelse er om end stadig meget vigtig!Bedre arbejdsforhold, da det skal være et arbejde som alle har lyst til at optage. De hårde usundearbejdsopgave skal reformeres. Mennesket skal i centrum.Global retfærdighed og arbejdsdeling som et præmis for borgerløn.Folk kan ikke blive tvunget ud i arbejde som de ikke har lyst til.12/29

Heltestatus af ildsjæle – gælder både ledige og beskæftigede. Folk bliver anerkendt for deresfærdigheder. Handler ikke om hvor vidt du er lønarbejder eller ej.Gruppe for kontrol af ægte fairtrade. Støtte fairtrade.Viden, retfærdighed og information.13/29

Bilag 2 - Indskrevende post-itsDette bilag indeholder en tekstuel gengivelserne af plancherne, fra de forskellige facerKritikfasen1. Tema: Løse regler og konsekvenser er altid for den ledige1.rang¨Snæver definition af arbejde¨¨Tvunget til at snyde systemet¨¨Arbejdsløshed => begrænsninger - hvis det ikke er gennem systemet må man ikke gøre det, selvom omdet kunne have givet et job¨2. rang¨Arbejdsgiver udnytter kommunens tilbud¨¨Perioder uden indkomst¨¨Virksomhedspraktik skal kunne føre til job¨¨Det er altid den lediges skyld, det er den ledige som skal rette op på det¨¨Meningsløs aktivering¨¨Kompleks system, mangler regler¨¨Reglerne er til fortolkning¨3. rang¨Manglende initiativ fra systemet¨¨Økonomisk incitament ved at sende folk rundt i systemet¨¨Mangler flexibilitet fra systemet¨¨Kommunen og jobcenter kan ikke finde ud af at tale sammen¨¨En følelse af manglende tid og kræfter fra ansatte i systemet¨¨kommunerne sælger deres egne tilbud¨¨Inkonsistent vejledning¨¨Tidsbegrænsede tilbud¨¨Skal søge job - ingen tid til at søge andet¨Tema 2: Umyndiggørelse14/29

1. rang¨Mangel på jobs¨¨Snæver definition af arbejde¨¨Forskel på offentlighedens verden og den verden som gør sig gældende på jobcentrene¨¨Demotiverende system¨¨Mangel på praktikplads¨2. rang¨Lav ydelse til unge¨¨Afgrænset fra en hverdag¨¨Lediggang => depression¨¨Mistillid fra systemet¨¨Meningsløs aktivering¨¨Frataget borgerrettigheder¨3. rang¨Motivationen forsvinder¨¨Ikke plads til politiske holdninger¨¨Mangel på anerkendelse af frivilligt arbejde¨¨Ingen mulighed for at låne penge¨¨Upersonligt system, tager ikke udgangspunkt i den enkelte¨¨Ingen mulighed for at få en større bolig¨¨Nødvendigt at udføre sort arbejde¨¨Ingen ferie om du er på ydelser¨¨Stilstand¨¨Grim tone fra samfundet¨¨Manglende mobilitet¨Tema 3: Person - system, et skuespil1. rang¨For meget uddannelse for lidt job¨¨Mangel på jobs¨¨Tvunget til at snyde systemet¨¨Arbejdsløshed = begrænsning¨¨Mangel på praktikplads¨2.rang¨Arbejdsgiver udnytter systemet¨¨Meningsløs aktivering¨¨Hård konkurrence¨3. rang¨Alle kan tage grundforløb, men der er ingen praktikpladser når man kommer ud¨15/29

¨Manglende konkurrence fra ansatte¨¨Manglende kontakt med politikerne¨¨Arbejde bliver set som det vigtigste for en selv¨¨Pseudo-jobs tvinger en rundt i manegen¨¨Skjult agenda¨¨Manglende kontinuitet og manglende opfølgning¨¨For mange penge på dagpenge¨UtopifaseUtopi 1: Global retfærdig arbejdsdeling1. rang:¨Ærlig agenda: Erkendelse af mangel på job¨¨Stærkere organisering af ledige¨¨Gennemskuelige regler¨¨Anerkendelse af at der er historiske rammer¨¨Plads til lokale fællesskaber tager ansvar¨2. rang:¨Respekt fra systemet¨¨Menneskelige globale visioner¨¨Organisering fra bunden og op¨¨Langsigtede investeringer¨¨Systemet virker på de lediges præmisser¨¨Omprioritering af arbejde - hvad er der brug for¨¨Plads til unge på arbejdsmarkedet¨3. rang¨Ingen økonomisk krise¨¨Tvinge politikere på jobcenter¨¨Penge er ikke magt¨¨Bedre uddannede jobkonsulenter¨¨Fokus på det større skuespil¨¨Fjern kransekagefigurerne¨Utopi 2: Borgerløn- Leve af min hobby1.rang:“ Skab job ud fra evne og lyst”“ Meget bredere definition af arbejde”“ Alt er arbejde”16/29

“ Universelle regler der ikke er til fortolkning”“ Rumligt system”“Alderdomssikring”“‘Kort’ men godt liv”“ Relevant, personlig opkvalificering”“ Mere magt til jobcenter-konsulenter”“ Arbejdsløshed er et samfundsansvar””“Praktik til alle”2.rang:“Tidligere pension”“Sats på unge, gamle ud”“ Langsigtede samfundsvisioner”“ Bedre offentlig styring af jobs”3.rang:“100% skat og alt er gratis”“ Tilpasning af regler til den enkelte”“ Arbejde i det omfang man kan”‘ Udgangspunkt i hvilket arbejde samfundet har brug for”“ Ny værdi forståelse / anerkendelse”“ Anerkendelse af personlige erfaringer”“ Anerkendelse fra samfundet af lediggang”“ Alternativ bonus til arbejdspladser ift udvikling + fastholdelse”“ Fagforeninger tager ansvar for de ledige”“ Nedbrydning af regler”“ Politikker på arbejdsplads præmisser”RealiseringsfasenI denne fase har vi skrevet post-itsne med realiseringsforslag op efter deres 2 utopi temaer.Herefter er post-itsne nævnt i rækkefølge efter tidslinjen, her gengivet med udgangspunkt irealiseringsforslag der er længst fra nutiden skrevet ind først.BorgerlønFremtid“Holdnings ændring”“Overgang fra privat til kollektiv/andelsvirksomhed”17/29

“Opløsning af monopoler”“Politisk skoling fra barnsben”“Omfordeling af værdier”“Flertal i folketinger”“Gradvis overgang”“Alternativ økonomiske udregninger+ præsentation[af disse, red.]”“Ledige skal indkluderes i samfundstanken”“Statsoverføresel = borgerløn”“Frivilligt arbejde skal anerkendes”“Radikalisering af ledige”“Organisering af ledige ++[og andre, red.]”“Meld sig ind i ´solidaritet eller frit fald´”Global retfærdig arbejdsdelingFremtid“Holdningsændring”“Heltestatus til ildsjæle”“Fjernelse af monopoler og patenter”“Reform af uattraktivt eller farligt arbejde”“Ydelser = organisering”“Mere og ægte fairtrade”“Organisering af arbejdsløse internationalt”“Krav til producenter / boykot”“Viden, oplysning og information”“Købe / støtte fairtrade”“Lav gruppe for kontrol af ægte fairtrade”18/29

Bilag 3 - InterviewguideDette bilag indeholder en oversigt over vores program for fremtidsværkstedetProgramProgram for dagen• kl. 10.00-10.30 Velkomst og introduktion til dagens forløb• kl. 10.30-11.00 Kort oplæg om ledighed samt icebreaker øvelse• kl. 11.00-11.40 Kritikfasen• kl. 11.40-12.00 Pause og frokost• kl. 12.00-12.30 Utopifase - Plenum• kl. 12.30-13.00 Utopifase - Gruppearbejde• kl. 13.00-13.30 Pause og kage• kl. 13.30-15.00 RealiseringsfaseProgramforklaringDagen starter med en velkomst, hvor der er sat tid af til, at deltagerne kan komme på plads og kanblive sat ind i hvorledes dagen skal forløbe. Her vil vores projekt samt hensigten medfremtidsværkstedet også blive introduceret for deltagerne ved et kort oplæg. Efter oplægget vil vikaste os ud i en såkaldt ‘icebreaker øvelse’, som har til formål, at få åbnet op for dialogen deltagerne imellem.KritikfasenI denne fase vil vi, i plenum, formulere kritikker i forhold til oplevelsen af ledigang. Formålet medfasen er at få skabt et rum hvor alle kritikker kan komme til orde, hvorfor det, i denne fase, ikke ertilladt at komme med indvendinger overfor hinandens formulerede kritikker. Alle de kritiskeformuleringer vil blive skrevet på post-its og disse vil løbende blive samlet på en tavle. Til sidst idenne fase vil vi, i fællesskab, udvælge en række hovedkritikker. Dette vil ske gennem en afstemning,hvor hver deltager har tre stemmer. Disse skal kunne rumme hovedtrækkene i de øvrige kritikker,men der tages højde for, at nogle kan falde udenfor. Efter kritikfasen vil der være en pause hvor viserverer en let frokost. I løbet af pausen vil vi, i projektgruppen, lave en plakat til hver hovedkritik,19/29

hvor vi placerer de post-its som vi mener passer til. Vores inddeling præsenteres og diskuteres iplenum i starten af næste fase.UtopifasenFørste del - PlenumI denne fase åbnes der op for visioner, utopier og drømme-scenarier for lediggang. Det er stadig ikketilladt at stille sig kritik overfor de andre deltageres visioner. Det er hensigten, at deltagernesutopierne formuleres i forlængelse af de kritikker, der i forrige fase kom på bordet, dog uden at detskal virke begrænsende på den utopiske, visionære horisont. Ligesom i forrige fase, udvælges nogleutopier på baggrund af en afstemning, som vil blive taget videre til næste fase.Anden del - GruppearbejdeI denne fase inddeler plenum sig i mindre arbejdsgrupper tilsvarende til de utopier, der i forrige faseblev udvalgt. Hver gruppe arbejder videre med en specifik utopi med det formål at uddybe og styrkeden utopiske vision. Det er stadig ikke tilladt at stille sig kritisk overfor utopierne, kun i det omfang,at det kan bidrage til at styrke dem.RealiseringsfasenGrupperne, der har diskuteret de forskellige utopier, skal nu fremlægge deres arbejde. Såledesskiftes grupperne nu til at skitsere deres utopier og give gensidig kritik med det formål, at få stilletskarpt på de forhindringer der måtte være i forbindelse med realiseringen af utopierne. Det er altsåikke meningen, at selve utopien skal kritiseres, men at der i stedet skal findes måder hvorpådeltagerne kan nærme sig deres utopi, et skridt ad gangen.Introduktionstale til fremtidsværkstedet til deltagerneVelkommen til alle sammen. Vi har bedt jer alle om at møde op her i dag for at vi kan diskutere det atvære ledig og i særdeleshed hvad der kan betragtes som værende “den gode ledighed” - set medjeres øjne. Det vi, med andre ord, gerne vil diskutere med jer er hvad I anser som kritiske punkteriht. det at være ledig, både i forhold til strukturelle udfordringer (det lade sig værejobcentre/stat/arbejdsløshedspolitik osv), men også i forhold til de normer I møder i forbindelsemed lediggang. F.eks. en manglende anerkendelse fra samfundets side omkring det at være ledig -som en udelukkende negativ fremstilling.Således vil vi i den første runde bede jer om at komme med alle de kritikpunkter, som I kan rettesmod de forhold der hindrer og besværliggør “den gode ledighed” ud fra jeres egen opfattelse af hvad20/29

“den gode ledighed” måtte indebære og være. Det er med andre ord de frustrationer og udfordringerI oplever ved det at være ledig vi gerne vil forsøge at kortlægge i denne fase.I kontrast hertil vil vi den næste fase, netop gerne diskutere jeres drømmescenarie og forståelse afhvad i anser som “den gode ledighed” - med andre ord hvad der i en ude af denne verdens realiteterville være at opfatte som den bedste form for ledighed.Tjekliste til dagenTjeklisten har til formål at virke som en huskeliste; både i forhold til at få skabt et åbent rum, hvordet er muligt at formulere sig utopisk, men også i forhold til, at vi forventer nogle særligeemneområder afdækket med tanke på den videre analyse.• Kritikfase• Kritisér det at være ledig.• Korte sætninger – de skal kunne være på post-its• Man må ikke kritisere hinandens forslag til kritik• Der skal i fællesskab vælges nogle hovedkritikpunkter, som skal bruges i de viderefaser.• Ting vi kan snakke om – indholdstjek-liste:• Frivillighed• Manglende penge i hverdagen?• Selvtillid?• Medindflydelse?• Umyndiggørelse?• Afstemning• Utopi-fase: Plenum• Der skal diskuteres utopier• Utopierne skal relateres til de kritikpunkter der er blevet taget med fra forrige runde• ”Hvilke drømme har du?”• ”Hvad kunne være det bedste du kunne forestille dig der skete ift. din ledighed”• Tjek-liste• Grundforståelser, som du ønsker ændret.21/29

• Omfordeling / anerkendelse – dette som vi søger en ændring på.• Hvad er utopien for jeres ledighed• Hvad ville det uopnåelige, gode, utopiske samfund være.• Facilitator sørger for at trække de konkrete, personlige utopier op på etgenerelt/universelt plan.• Afstemning om mest interessante utopier• Opdeling i grupper til videre diskussion af utopier• Utopi-fase: Grupper• De valgte utopier skal uddybes• Det skal stadig kun være positiv kritik• At “alt er muligt” er i centrum for diskussionen• Realiserings-fase• Grupperne skitserer kort deres gennemarbejdede utopi• De andre grupper kommer med kritik for at gøre utopien realistisk• I denne fase er kritik tilladt, den oprindelige utopien skal der stadig ikke sættesspørgsmålstegn ved• Tjekliste• Hvilke barrierer er der i vejen for at realiserer utopier• Hvordan kan man realiserer de ovenstående utopier• Hvad kan man selv gøre?22/29

Bilag 4: Oversigt over arbejdsløsheds-/aktiveringspolitik -fra 2001 til 2007Dette bilag indeholder en oversigt over de store markeringere der er sket indenfor detbeskæftigelsespolitiske område frem til ca. 2007. Det har til formål at tydeliggøre de forandringerder er sket på området og alle ændringer er derfor ikke skrevet direkte ind i projekts problemfelt2002/2003 Flere i arbejde• Ny kontaktforløbsmodel for ledige• Stærkere kontrol af ledige• Jobplan i stedet for handlingsplan• Kun tre tilbudsordninger for aktivering• Ny økonomistyringsmodel• Introduktion af ‘andre aktører’ (og krav om minimumsomfang af udlicitering) ??privatisering??• ”Sammentænkt system” harmonisering af regler og sanktioner• Reduceret aktiveringsramme (besparelse tiltænkt ‘beskæftigelsesfradrag’ i indkomstskat)• Krav til ledige om at tage ‘passende job’, ogsab under aktivering• Øget rabdighedskontrol og stærkere sanktioner• Lavere kontanthjælp efter 6 mabneder for familier, hvor begge modtager hjælp (reduktionpab ca. 1000 kr./md.)• Kontanthjælpsloft for familier med høje udgifter (reduktion op til 2.580 kr./md.).• kontanthjælp erstattet af bidrag, hvis der foreligger manglende rabdighed for den eneægtefælles vedkommende• Højere indkomst for en ægtefælle, før den andens kontanthjælp reduceres• Pligt for under 25-abrige til at tage en uddannelse, hvis disse ej er i beskæftigelse• Landsarbejdsrabdet nedlægges og erstattes af et bredere Centralt Beskæftigelsesrabd• Uddannelsesdel af aktivering ned til 50 %2002 Ny immigrationslov(BM: Flere i arbejde, 2002)• Stærk reduktion af ‘starthjælp’ for personer, som ikke har haft ophold i Danmark i syv ar(inklusiv danskere, der vender tilbage fra udlandet)• reduktion afhængig af familieforhold, og i størrelsesorde- nen fra 15 til 61 %:• for enlige: fra 7.919 til 5.103 kr./md.• for familie med to børn: fra 11.400 til 8.200 kr./md.23/29

2004/2005 Nyt visiteringssystem med ’Match-kategorier’Indførelse af kategorisering af ledige i fem ”match”-grupper (fra 1.12.2004):• gruppe 1: umiddelbar match med arbejdsgiverkrav• gruppe 2: god match, men mangel pab enkelte kvalifikationer• gruppe 3: partiel match, nogle fab relevante kvalifikationer• gruppe 4: lav match, kun meget fab jobfunktioner kan bestrides• gruppe 5: ingen match, umuligt at finde jobfunktioner2005/2006 Serviceeftersyn- ikke gennemført pga. politisk uenighed2006 Velfærdsforlig (vedtaget juni)herunder vedtagelse af ny efterlønsmodel (iværksættes fra 2017 med højeretilbagetrækningsalder)• forstærket voksen- og efteruddannelsesindsats, der kan give nye aktiveringsmuligheder• ny jobrotationsordning annonceret• nye opgaver for a-kasserne (CV-samtaler og rabdighedssamtaler hver tredje mabned)• skærpede rabdighedskrav: ledige skal gab pab Jobnet og CV- banken mindst en gang ugentlig• indførelse af nye sanktionsregler ved udeblivelse fra samtale• ledige over 30 abr skal aktiveres efter ni mabneder• ledige skal fuldtidsaktiveres efter to et halvt abrs ledighed• fornyet aktivering iværksættes seks mabneder efter sidste• 58-59-abrige kan ikke længere fritages for aktivering2006/2007 Strukturreform• ny styringsstruktur pab arbejdsmarkedet med kommunalt afgrænsede enheder• enstrenget system (eÇn indgang)• etablering af 91 jobcentre med delt kommunal og statslig ledelse, af disse 91 jobcentre har14 ren kommunal ledelse• jobcentrene bemandes med babde kommunalt uddannede og AF-jobkonsulenter• afvikling af regional arbejdsmarkedspolitik, i 14 regioner og i stedet etablering af fireovervabgningsregioner• etablering af rabdgivningsorganer pab regionalt og lokalt niveau (regionale og lokalebeskæftigelsesudvalg) til erstatning af regionale arbejdsmarkedsrabd og socialekoordinationsudvalg• arbejdsmarkedets parters rolle som dominerende beslutningstagere i24/29

forvaltningsorganiseringen ændres til alene rabdgivende• etablering af centralt overvabgnings- og rapporteringssystem og abrlig ”benchmarking”Velfærdsforlig (iværksættelse)• ledige skal søge flere jobs pr. uge• alle CV samtaler for forsikrede ledige med a-kassen• rabdighedsvurdering hver tredje mabned• intensiv aktivering efter to et halvt abrs ledighed• ophævelse af særregler for ældre ledigeKilde: Jørgensen, 2008: 14-1525/29

Bilag 5: Den danske flexicurity-trekantDen danske flexicurity-trekant udgøre af tre hjørne. Det første hjørne, er de velfærdsstatsligesystemer der er med til at sikre et social sikkehednet, det andet er det fleksible arbejdsmarked derhurtigt kan hyre og fyre arbejdskraften, og det tredje hjørne er den aktive arbejdsmarkedspolitik,der kan give en række kvalifikationer, f.eks. efter- og videreuddannelse af den ledige, men ogsåjobsøgningskurser og CV-hjælp (kvalifikationseffkten). Hertil må det offentlige træde til og motivereden ledige til indgå i disse forskellige aktiveringsmuligheder (motivationseffekten). Når vi i projektetsabledes snakker om hvordan de aktuelle tendenser pab arbejdsmarkedet og iarbejdsmarkedspolitikken påvirker ledigheden, skal det betrages ud fra hvert af hjørnerne i dendanske flexicurity-trekant.Den danske flexicurity-trekantKilde: Bredgaard, 2005: 43 og Bredgaard et al., 2005: 19, 3926/29

Bilag 6: Billeder fra fremtidsværkstedet27/29

28/29

29/29