Luftbåren Kvælstof- forurening - Danmarks Miljøundersøgelser

3
MILJøBIBLIOTEKET
Luftbåren kvælstofforurening
dere, om der i løbet af årene er sket ændringer i kvælstof-
forureningen som følge af de handlingsplaner, der skulle
reducere kvælstofudslippene.
Målingerne er derfor uhyre nyttige, men i mange tilfælde
fortæller de kun noget om området ved den enkelte
målestation. Vil man vide noget om situationen på kommuneplan,
landsplan eller evt. for bestemte farvandsområder,
må man regne sig frem ved hjælp af luftforurenings-
modeller. Det er matematiske modeller af de processer, som
finder sted i atmosfæren, og med dem kan man beregne
udvekslingen af kvælstof mellem luften og de forskellige
natur- og vandområder, der er dækket af modellen.
Modelberegningerne kan også anvendes til at forstå de
fysiske og kemiske processer, som påvirker størrelsen af
kvælstofafsætningen. Endelig kan man bestemme de forskellige
kilders indflydelse. Man kan fx ”slukke” for alle de
danske kilder; ændringen i kvælstofafsætningen angiver så
den del af luftforureningen, som stammer fra danske kilder.
Modelberegningernes resultater sammenlignes løbende
med måleresultater for at kvalitetssikre modelberegningerne
og for herved at kunne bestemme usikkerheden på resultaterne.
Målemetoder
Kvælstofafsætningen er summen af våd- og tørafsætning af
mere end fem forskellige former for kvælstof (se kapitel 2).
Det er endnu ikke muligt at bestemme den totale kvælstofafsætning
med én enkelt metode, og derfor anvendes en
række forskellige metoder.
Vådafsætningen af kvælstof – hovedsageligt som ammonium
og nitrat – måles ved hjælp af en simpel nedbørsopsamler
(figur 3-3), som opsamler regnvand og evt. sne
igennem en 14-dages periode. I laboratoriet måles koncentrationen
af ammonium og nitrat, og nedbørsmængden
bestemmes ved vejning af det opsamlede regnvand. På baggrund
af disse to sæt oplysninger kan man beregne vådafsætningen
af ammonium og nitrat.
Koncentrationen af ammonium og nitrat er lav; nedbørsprøverne
indeholder i gennemsnit kun ca. 1-2 mg kvælstof
pr. liter regnvand, og det er vigtigt at undgå, at prøverne
bliver forurenet. Et hyppigt problem er forurening af prø-