Luftbåren Kvælstof- forurening - Danmarks Miljøundersøgelser

4
MILJøBIBLIOTEKET
Luftbåren kvælstofforurening
Boks 2
Hedens lukkede kvælstofkredsløb
Planter af lyngfamilien (hedelyng, revling og blåbær) er tilpasset til at leve på steder, hvor
der kun er beskedne mængder kvælstof i jorden. De har udviklet et kompliceret samspil
med specielle svampe (såkaldt mykorrhiza-symbiose), som styrker deres evne til at optage
kvælstoffet.
Lyngplanterne opbygger et lag (morlag) bestående af langsomt nedbrydeligt løv. Morlaget
består således af organisk materiale og kan meget hurtigt binde uorganisk ammonium
og nitrat, som derved gøres utilgængeligt for de fleste konkurrerende planter. I tæt samarbejde
med mykorrhiza-svampene kan lyngplanterne udnytte denne pulje af organisk bundet
kvælstof. Kvælstoffet cirkulerer derfor mellem mor, svamp og lyngplante og kommer ikke
uden for dette lukkede kredsløb, så andre planter kan få fat i det.
Ved en for stor kvælstoftilførsel får lyngplanterne pludselig konkurrence fra andre planter,
fx en del græsser og gederams. Herved kan naturområdet overgå til græshede eller gederamshede.
Andre nøjsomme planter, fx på overdrev, har ikke samme symbiose-forhold som lyngen,
men klarer sig alligevel godt ved lav tilførsel af kvælstof. Der er typisk tale om planter
med langsom vækst, der er gode til at klare næringsmangel, tørke m.m. Guldblomme er et
eksempel på en sådan nøjsomhedsplante, som er gået drastisk tilbage på danske heder og
overdrev.
Gederams er en indikator for, at store
mængder kvælstof er tilgængelige – og
denne plante er ved at indvandre på en
række danske heder.
Foto: Ole Malling.
Guldblomme er en nøjsomhedsplante, som
tidligere var meget almindelig på heder og
overdrev, men som nu er i kraftig tilbagegang.
Foto: NatureEyes.