Kap 4, Nybyggeri og konkurrence fra privatskolerne 1880-1899

KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNESiden slutningen af 1870erne havde Byrådet brugt store summer på atforbedre det kommunale skolevæsen. Interessen for at gøre noget forden opvoksende ungdoms dannelsesniveau blev understøttet af bådeVenstre og de mere konservative kræfter. Som Georg Bruun skrev iPeter Theodor Emil Siersted overlærer ogskoleinspektør i Kolding 1880-1892. Hanvar født 1852 på Bornholm og selv søn af enførstelærer. I 1877 blev han teologisk kandi¬dat og fik samme år ansættelse ved EfterslægtsselskabetsSkole. Han var 28 år og ung¬karl, da han kom til Kolding, men giftede sigi 1882 med Thora Frederikke Warburg, dat¬ter af købmand og senere bankdirektør JacobWarburg. Fra juli 1892 blev Siersted leder afdet kommunale skolevæsen i Odense medtitel af skoleinspektør. Foto fra 1899 i OdenseStadsarkiv, fotograferet af Hansen & Weller,København. Som skoleinspektør i Oden¬se blev han bebrejdet, at hans egne børn gik iprivatskole.Latinskolens årsskrift i 1900: »Den gode skolegang skaber bedre livs¬vilkår, lykkeligere familieliv, åndelige interesser, fortrænger drukken¬skab og anden råhed, jo flere og bedre skoler, des færre værtshuse, ogdes færre mænd og kvinder i fængsler og fattiggårde«.På trods af de store investeringer i det kommunale skolevæsen, ople¬vede kommuneskolerne og her især Borgerskolen i disse år en megetfølelig konkurrence fra privatskolerne, hvor især borgerskabets døtregik i skole. I 1888 lavede kommunen en undersøgelse over, hvor de1441 skolepligtige børn gik i skole. 633 gik på Friskolen, 290 på Bor¬gerskolen, 105 på Latinskolen og hele 355 på privatskoler. Heraf gik50 på Døtreskolen i Katrinegade, 63 på Frk. Wrigsteds skole på Kol¬dinghus Staldgård, 41 på Frk. Straarups Institut i Allegade (senereKonsul Graus gade) og 38 i Frk. Vestergaards Skole i Karolinegade. I1899 undervistes 1288 børn i kommuneskolerne, 247 i Latin- og Real¬skolen og 581 i 12 privatskoler, hvor de eksamensberettigede nu varDøtreskolen og den i 1890 etablerede Kolding Realskole, der havdeovertaget Frk. Straarups Institut.Grunden til, at privatskolerne blev valgt, var dels, at de mere vel¬stående forældre ville beskytte deres døtre mod det, de betragtede somden mere rå og »simple« omgangsform i det offentlige skolevæsen, delsgive dem det, de formodede var en bedre skoleundervisning. I de stør¬re private skoler, bl.a. Døtreskolen og Frk. Straarups Institut, kunnepigerne indstille sig til den såkaldte Forberedelseseksamen, der varstatsanerkendt, efter 8. klasse. I Borgerskolen var der ingen undervis¬ning for piger efter 5. klasse. Fra 1889 fik Døtreskolen tilladelse til atafholde Forberedelseseksamen på skolen. Desuden kunne Døtreskolenefter 1882, hvor den nye skolebygning i Katrinegade stod færdig, argu¬mentere med, at det var en hygiejnisk mønsterskole, hvor der var rige¬ligt med dagslys og plads til eleverne. Klassekvotienten var sat til 20-22elever. Rektor Sigurd Muller sad i Døtreskolens skoleråd, og der var ettæt samarbejde mellem Latinskolen og Døtreskolen.Fra 1891 kunne Betalingsskolens drengeafdeling indstille sig til ensåkaldt borgerskoleeksamen efter 6. klasse, og undervisningsplanen iKolding blev indrettet efter det. Denne eksamen var først og fremmesten adgang for drengene til Latinskolen, hvor de efter to års yderligereundervisning kunne tage Forberedelseseksamen. Dermed var etableretden første forbindelse mellem det kommunale folkeskolevæsen og denhøjere undervisning.Pigerne kunne endnu ikke få eksamen på Borgerskolen, men dehavde dog fået flere fag, bl.a. tysk og tegning. Skulle de videre var detfortsat på en privatskole.SIERSTED REKLAMERER FOR FOLKESKOLENSiersted havde forståelse for, at folkeskolen med et moderne ord skul¬le markedsføres. Derfor valgte han at gøre 100-årsjubilæet for DanskeKancellis godkendelse af en dansk skole i Kolding til en begivenhed.56