Betingelserne er blandt andet, at det vil blive undersøgt ved politiet, om der er oplysninger,der hindrer, at præsten kan udøve hvervet som vielsesbemyndiget.Det bliver også undersøgt, om præsten har lovligt ophold i Danmark. Betingelsen om lovligtophold betyder i praksis, at vielsesbemyndigelsen gælder, så længe præsten har lovligtophold i Danmark. Har vedkommende en begrænset opholdstilladelse, vil vielsesbemyndigelsenkun blive givet for den periode, hvor vedkommende har lovligt ophold. Hvis opholdetforlænges, kan man på ny søge om vielsesbemyndigelse. En præst, der har tidsubegrænsetopholdstilladelse i Danmark, kan således få en stående vielsesbemyndigelse, der gælder, sålænge vedkommende udøver sit hverv i trossamfundet.Desuden stilles der krav om, at præsten kan beherske dansk. Kravet til præstens danskkundskaberfremgår af forarbejderne til ægteskabsloven, jf. ovenfor, og er formuleret således:”[…] at han – af hensyn til afgivelse af pligtmæssige indberetninger til myndighederne – erdet danske sprog mægtig i skrift og tale.”I praksis administreres kravet sådan, at præsten ved ansøgning om vielsesbemyndigelseerklærer, om han/hun behersker dansk. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der forelægges dokumentationfor, at vedkommende er tilmeldt et danskkursus. Samtidig stilles der krav om, atvedkommende, indtil han/hun behersker dansk, anvender en medhjælp, der behersker dansk.Præsten vejledes også om, at hvis der søges om forlængelse af vielsesbemyndigelsen, skaldet dokumenteres, at vedkommende fortsat deltager i danskkurset eller har afsluttet dette,og at en bemyndigelse normalt ikke kan forlænges, hvis man har afmeldt kurset uden atafslutte dette.Endelig påses det, at det vielsesritual, som trossamfundet skal anvende ved vielser medborgerlig gyldighed, lever op til betingelserne for indgåelse af et gyldigt ægteskab i henholdtil ægteskabsloven.Når der gives en vielsesbemyndigelse, vejledes den pågældende præst samtidig om betingelsernefor at indgå ægteskab efter dansk ret, herunder at ægteskab kun kan indgås, når kommunenhar foretaget en prøvelse af, om de pågældende opfylder betingelserne for at indgåægteskab (eksempelvis at de er over 18 år).Hvis der er tale om udstedelse af en bemyndigelse til en præst i et godkendt trossamfund,vejledes der også om proceduren for indberetning af vielsen til kommunen, idet godkendtetrossamfund i modsætning til anerkendte trossamfund ikke selv kan registrere vielsen ogudstede en vielsesattest.Endelig bliver præsten gjort opmærksom på, at vielsesbemyndigelsen kan tilbagetages, hvisden misbruges, jf. nedenfor.30 Regeringens STRATEGI <strong>MOD</strong> PARALLELLE RETSOPFATTELSER
Tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelserAnkestyrelsen kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis styrelsen bliver opmærksompå et eventuelt misbrug. Dette kan bl.a. ske ved, at en kommune i forbindelse med indberetningaf en vielse foretaget i et trossamfund bliver opmærksom på det eventuelle misbrug,eller hvis det berørte par selv retter henvendelse til styrelsen.Et misbrug af bemyndigelsen foreligger, hvis den pågældende præsts handlinger ikke er ioverensstemmelse med hvervet som vielsesbemyndiget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvisden pågældende tilsidesætter de regler, der gælder for vielse og for indberetning af vielsertil kommunen.Det vil efter praksis også kunne give anledning til, at der rejses en sag om tilbagekaldelse,hvis man som præst handler på en sådan måde, at der kan opstå misforståelse eller tvivlmed hensyn til, om der er tale om en vielse med borgerlig gyldighed eller en anden religiøshandling uden borgerlig gyldighed.Der er blevet tilbagekaldt enkelte vielsesbemyndigelser i tilfælde, hvor der var opstået ensådan tvivl, om der var gennemført en vielse med borgerlig gyldighed eller en anden religiøshandling uden borgerlig gyldighed.Herudover registrerer styrelsen også telefoniske underretninger fra kommuner om problemstillingenog vurderer konkret behovet for også i disse tilfælde at afholde møde med ellerforetage tilsynsbesøg i det pågældende trossamfund.OpsummerendeSom det fremgår, er de krav, der i dag stilles til godkendelse af trossamfund og udstedelse afvielsesbemyndigelse baseret på forarbejderne til ægteskabsloven fra 1970. Der findes såledesikke en udtrykkelig regulering i ægteskabsloven af godkendelsesordningen med hensyntil trossamfund.Regeringens STRATEGI <strong>MOD</strong> PARALLELLE RETSOPFATTELSER31