RegeRingens sTRATegi MOD PARALLeLLe ReTsOPFATTeLseR

Formueretlige bestemmelserAftalerettenIndgåelse af religiøse vielser vil almindeligvis ikke være omfattet af lov om ægteskabets indgåelseog opløsning. En sådan religiøs vielse kan imidlertid være omfattet af de almindeligeaftaleretlige regler, herunder værgemålslovens bestemmelser om ugyldighed.Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række ulovbestemteprincipper. Aftaleretten bygger bl.a. på et princip om aftalefrihed, hvilket betyder, atder som udgangspunkt kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som parternekan blive enige om. Der gælder desuden et almindeligt princip om, at såvel mundtligesom skriftlige aftaler er bindende mellem parterne.Aftaleretten vedrører aftaler, der tilsigter at skabe rettigheder og pligter mellem to ellerflere parter, og som derved kan håndhæves ved domstolene. Til aftalen som retsskabendeforhold skal der således knyttes en retsfølge.Om en religiøs vielse tilsigter at skabe rettigheder og pligter mellem parterne vil bero på enkonkret vurdering. I den forbindelse vil det bl.a. kunne tillægges betydning, om aftalen alenefremtræder som en ”norm”, parterne bør følge, eller om aftalen (tillige) indeholder bestemmelserom f.eks. økonomiske forpligtelser (eksempelvis ”mahr”), der kan komme på tale veden eventuel senere opløsning af forholdet.Om en sådan økonomisk forpligtelse, der aftales i forbindelse med indgåelsen af en religiøsvielse, alene skal betragtes som et gaveløfte, hvorefter den ene part som et udslag af gavmildhedhar påtaget sig en forpligtelse, for hvilken der ikke skal ydes vederlag, vil ligeledesbero på en konkret vurdering. 4 Det skal i den forbindelse bemærkes, at gaveløfter genereltnyder mindre formueretlig beskyttelse end de løfter, der afgives som led i gensidigt bebyrdendeaftaler, idet der bl.a. stilles større beviskrav til gaveløfter end til andre løfter, og atdomstolene er mere tilbøjelige til at anse et gaveløfte for uforbindende. 5 Endvidere bemærkesdet, at hensigtserklæringer, der alene er et udtryk for, hvorledes afgiveren har til hensigtat disponere i fremtiden, og som ikke binder aftaleretligt efter deres indhold, falder uden fordet egentlige aftalebegreb.4 Ved Østre Landsrets dom af 6. april 2005 (refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 2314f.) udtalte landsretten– i en sag, hvor parterne havde indgået gyldigt ægteskab – at en ”mahr” er et i pakistansk lov anerkendt begreb,hvorefter manden, ved ægteskabets indgåelse eller efter påkrav og senest ved ægteskabets opløsning, skal betaleet beløb til bruden. En sådan ydelse må imidlertid efter dansk ret betragtes som en gave, til hvis gyldighed derkræves ægtepagt.5 Jf. Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen, Aftaler og mellemmænd, 4. udgave, side 123.Regeringens STRATEGI MOD PARALLELLE RETSOPFATTELSER35