3% - Øjenforeningen Værn om Synet

Årsberetning2011/2012

Indhold3572038Hvilke indtægter harØjenforeningen?Hvilke udgifter harØjenforeningen?Beretning fraHovedbestyrelsens formand2011/2012Øjenforeningens uddelingaf forskningslegater 2011Øjenforeningen takker forforskningsstøtten i 20112VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Øjenforeningens mission:Hjælpe seende til at bevare synetså blindhed undgåsBliv medlem af Øjenforeningenog støt vort mål:Forebyggelse af øjensygdommeved forskning, information ogrettidig behandlingVOS · ÅRSBERETNING 2011/20123

Hvilke indtægter harØjenforeningen?Indtægterne kan henføres til følgende hovedgrupper:ArvGaver fra fonde og privateKontingenterOffentlige tilskudFinansielle indtægter87% af Øjenforeningens indtægter i 2011 udgøres af testamentariskegaver.Arveindtægter udgør sædvanligvis 50 – 60% af de samlede indtægter;men i 2011 medførte nogle få men meget store arvesager en øgning på19 mio. kr. sammenlignet med året før.Støttebeløb fra fonde og private gaver er næsten halveret i 2011 og udgørnu 3% af de samlede indtægter. Faldet skyldes en enkelt større fond,som har valgt at lade sin forskningsstøtte kanalisere uden om ØjenforeningensFagkyndige Komité.Den offentlige støtte i form af Tips- og lottomidler samt tilskud fraBiblioteksstyrelsen udgør 3% af indtægterne, som går til foreningensoplysningsindsats ved udgivelse af bladet VÆRN OM SYNET, informationsbrochurerog udbygning af hjemmesiden.4VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Foreningens medlemstal er steget til over 8.000 og kontingentindtægterneudgør 4% af indtægterne. Det beskedne årskontingent på 150 kr.skyldes hensynet til en gennemsnitlig medlemsalder på 74 år, som talerfor stor prisfølsomhed.De finansielle indtægter udgøres i al væsentlighed af afkast på værdipapirbeholdningenog udgjorde 1 mio. kr. eller 3% svarende til en forbedringpå ca. 300.000 kr. sammenlignet med året før.Indtægter 201130,6 mio. kroner87%Arv3%Finansielle3%Offentlige3%Fonde4%KontingenterVOS · ÅRSBERETNING 2011/20125

Hvilke udgifter harØjenforeningen?Øjenforeningens udgifter fordeler sig på følgende hovedposter:ForskningOplysnings- og informationsvirksomhedAdministrationsomkostningerFinansielle omkostninger89% af Øjenforeningens udgifter er formålsbestemte og omfatter forskningsstøtteog oplysningsaktiviteter på i alt 9 mio. kr.Den markante øgning af arveindtægterne har ført til, at Øjenforeningenhar forhøjet sin forskningsstøtte fra 3,5 til 5,0 mio. kr. Konsekvensenheraf er, at antallet af støttede projekter er øget fra 18 til 24.Administrationsomkostningerne er holdt i ro gennem flere år og udgjordei 2011 9% af totalomkostningerne.De finansielle omkostninger på 2% udgøres af kursreguleringer.FormueforholdØjenforeningens anlægsaktiver udgjorde ved udgangen af 2011 52 mio.kr., hvoraf 48 mio. kr. er placeret i værdipapirer.6VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Omsætningsaktiver udgjorde 13 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. kan henførestil forventede arveindtægter og 4 mio. kr. til likvide beholdninger.Øjenforeningens egenkapital udgjorde 56 mio. kr. eller en øgning på 21mio. kr., som altså primært er forklaret ved øgede arveindtægter.Alt i alt blev året 2011 en slags jubelår for Øjenforeningen, der realistiskvurderet næppe vil gentage sig lige med det første, men bestræbelserneherfor vil naturligvis blive fortsat.Udgifter 201110,0 mio. kroner50%Forskning39%Oplysning2%Finansielle9%AdministrationVOS · ÅRSBERETNING 2011/20127

Beretning fraHovedbestyrelsensformand 2011/2012Carsten EdmundOverlæge, dr.med.Formand for ØjenforeningenForskningsstøttenI perioden 2004 - 2009 uddelte Øjenforeningen 3,0 mio. kr. årligt i forskningsstøtte.I 2010 blev det besluttet at øge den årlige støtte til 3,5 mio.kr. og i 2011 muliggjorde økonomien at øge til 5,0 mio. kr.Det medførte at antallet af støttede projekter blev øget fra 17 i 2010 til24, idet støttebeløb pr. projekt er uændret med gennemsnitligt 200.000kr. Eftersom det samlede antal projektansøgninger udgjorde 34, betyder8VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Forskningsstøtte(1.000 kr.)5.0003.5003.038 3.049 3.000 3.02520062007 2008 2009 2010 2011det, at 71% modtog støtte, og at de, som fik støtte, fik dækket 41% afansøgningsbeløbet i gennemsnit. I fagkredse anses dette for at være enrelativ høj dækning.Siden sin stiftelse i 1982 har Øjenforeningen støttet over 400 projekterfor tilsammen 67 mio. kr. Fra 1998-2010 er der givet støtte til 114 projekter,som tilsammen modtog 40 mio. kr. 75% af projekterne har ført tilresultater, som bidrager vægtigt til den globale øjenforskning.VOS · ÅRSBERETNING 2011/20129

Er De ramt af øjensygdom?82%18%JaNejKendskabsundersøgelse for ØjenforeningenI marts 2012 gennemførtes en undersøgelse baseret på et repræsentativtudvalg på 858 respondenter 60+ år. Undersøgelsen viste, at kendskabsprocententil Øjenforeningen ikke har rykket sig i 11 år - den liggeruændret på 31%. Forklaringen herpå skal formentlig søges i det forhold,at antallet af øjenpatienter er beskedent samtidig med, at øjensygdomikke er livstruende.Undersøgelsen viste, at 18% af ældrebefolkningen svarende til 200.000personer anfører, at de er ramt af øjensygdom. Men kun 1/3 af disseføler sig ligefrem synshandicappet. Det er altså kun 6% eller ca. 70.000af ældrebefolkningen, som føler sig alvorligt ramt af øjensygdom.10VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

(Ramt af øjensygdom)Føler De Dem synshandicappet?65%32%3%Ja Nej Ej svarYderligere viste undersøgelsen, at ca. 95% af øjenpatienterne føler siggodt behandlet af øjenlægerne såvel i praksis som på hospital.Kun ca. ¼ af de svagsynede melder sig ind i Øjenforeningen. Forklaringenherpå kendes ikke. Et øget kendskab til Øjenforeningen blandt dissepersoner kan imidlertid nås gennem øjenlægernes venteværelser. Deter derfor vigtigt for Øjenforeningen, at samarbejdet med øjenlægernestyrkes.Svagsynsområdet er af afgørende betydning for Øjenforeningens virke.Et meget vigtigt serviceorgan for de svagsynede er synscentralerne. Deter imidlertid foreningens opfattelse, at kendskabet til synscentralernesvirke for de svagsynede er utilstrækkeligt blandt såvel øjenlæger somVOS · ÅRSBERETNING 2011/201211

12VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

patienter. Øjenforeningen vil undersøge, om indsamling af tilgængeligtdatamateriale, som formodes at befinde sig på synscentralerne, kandanne udgangspunkt for en analyse af servicegraden for svagsynede.BrochurerØjenforeningen har gennem de sidste halve snes år udgivet 15 brochurerom de store øjensygdomme og synsfunktionen. Den sidste ’Blodprop iøjet’ blev udgivet i november 2011. Samtidig er brochuren ’Svagsynshjælp’opdateret og tilføjet en sektion om de elektroniske synshjælpemidler.Det samlede oplag af disse brochurer inklusivegenoptryk er på ca. 1 mio. Øjenforeningen anvenderbetydelige ressourcer på denne informationsaktivitet.For at øge udbredelsen har foreningen tilbudtøjenlæger, som er firmamedlemmer af Øjenforeningen,et gratis brochurestativ til eksponeringaf brochurerne såvel som bladet VÆRNOM SYNET.Foreningen har noteret sig med tilfredshed, atsamtlige landets øjenafdelinger har stativet ogløbende rekvirerer et betydeligt antal brochurertil øjenpatienterne. 37% af de praktiserendeøjenlæger har stativet. Det er dog i alt 53% aføjenlægerne, der ser deres fordel ved at anvendebrochurerne som supplerende informationaf patienterne - dels for at gøre det lettereog dels for at patienterne kan sætte sig nøjereind i detaljerne via illustrationer osv.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201213

HjemmesidenHjemmesiden blev i gennemsnit besøgt af 19.700 pr. måned i 2011, enfremgang på 7% i forhold til 2010. Selv om det er positivt, er det ikke helttilfredsstillende, eftersom fremgangen året før var næsten 19%.Et ændret design af hjemmesiden er aktuelt til forbedring af overskuelighedog anvendelighed eksternt samt til hurtigere redigering internt.En modernisering er iværksat med sigte på at være klar til publicering iefteråret 2012.En væsentlig forudsætning for at bringe trafikken op er dog også hyppigereopdatering af informationer og påpegning af nye metoder til helbredelseog behandling af øjensygdomme.En film om Øjenforeningen og de store øjensygdomme er færdigproducereti foråret 2012 og forevises på dk4. Filmen vil blive lagt på hjemmesidenultimo 2012 jf. nedenfor.AnnonceringØjenforeningens annoncering i 2011 er på niveau med 2010. Annonceringenhar særlig fokus på at føre til testamentariske gaver og i mindregrad at informere om øjensygdom – dels fordi ressourcerne ikke rækkerog dels fordi målgruppen fordeler sig på et stort antal øjensygdomme.Undtagelsen er dog en kampagne i bladet Sundhed, hvor der har væretindrykket oplysende annoncer med indstik om Diabetisk øjensygdom,Blodprop i øjet samt Våd AMD.14VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Hjemmesidetrafik pr. md.2007-201115.50017.30015.10018.40019.7002007 2008 2009 2010 2011TV-kanalen dk4 har indgået et samarbejde med Øjenforeningen medhenblik på at vise foreningens 30 sekunders spot om AMD ret hyppigt iløbet af 2012 samt at producere to programmer à 25 minutter om Øjenforeningensvirke.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201215

Video-optagelserne er produceret under medvirken af Øjenafdelingen påGlostrup Universitetshospital. En række øjenlæger har således stillet sigtil disposition, dels for at fortælle om Øjenforeningens start og virke, ogdels informere om de store øjensygdomme, dvs. Grå og Grøn stær, AMD,diabetisk øjensygdom, nethindeløsning og grundforskningens betydningfor udviklingen af behandlinger i klinikken.Resultatet er blevet overordentligt godt. Programmerne bliver sendtregelmæssigt frem til september 2012 i serien ’Hjælp2012’.Øjenforeningen er meget taknemmelig for Øjenafdelingen på GlostrupHospitals beredvillighed til at ville medvirke til denne vigtige information,der vil blive lagt på hjemmesiden, ligesom DVD-kopier vil blivetilsendt landets øjenafdelinger såvel som lokalafdelingernes formændtil forevisning ved lokale info-møder efter behov.

Som et tiltag til at initiere nyt medlemskab af Øjenforeningen har sekretariatetfået etableret en mobiltelefon service, således, at indsendelse afen SMS til 50 24 00 50 med opgivelse af navn og e-mail adresse vil givemulighed for betaling af nyt medlemskab - med smartphone øjeblikkeligt- ellers ved mail fra PC.Effekten af dette tiltag vil blive fulgt løbende.Lokalafdelinger6 lokalafdelinger opfyldte ikke betingelserne for at have en valgt bestyrelsejf. de tidligere Vedtægter. Imidlertid er det lykkedes sekretariatet atfå lokalafdelingen Storstrøm til at fungere igen, idet der er etableret enbestyrelse på 4 medlemmer. Sydvestjylland og Bornholm har informationsaktiviteter,som i begge tilfælde skyldes en lokal ildsjæl.Det er på denne baggrund Vedtægterne blev ændret den 3. juni 2012, såkravet om fire bestyrelsesmedlemmer er reduceret til to.MedlemstalletMedlemstallet for Øjenforeningen har vist en stigende tendens siden2002 fra 5.700 til 8.100 primo 2012 eller ca. 42%. Antallet af nytilkomnemedlemmer svinger mellem 700 - 800 årligt, men aldersstrukturenmedfører, at nettotilgangen er en del mindre.Til sammenligning kan nævnes, at antallet af nytilkomne medlemmerover 50 år til Dansk Blindesamfund er det samme som til Øjenforeningen.Dette er en halvering af nytilkomne til Dansk Blindesamfund på 10år, hvilket i første række kan henføres til forbedrede helbredelsesmulighederfor blindhedstruende øjensygdomme.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201217

Tilgang af medlemmerDansk Blindesamfund og Øjenforeningen1.6001.400ØjenforeningenDanskBlindesamfund1.2001.000800600400200020002001200220032004200520062007200820092010ArveindtægterArveindtægterne er meget betydningsfulde for Øjenforeningens virke.Der er derfor gennemført en annoncering alene med sigte herpå. Effektenheraf kan delvis afkodes i form af de kuponer, som Øjenforeningenmodtager, og som klippes ud af de pågældende annoncer. Antallet herafer tilfredsstillende. Det er klart, at de økonomiske konsekvenser heraf18VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

sædvanligvis først viser sig om flere år, men nogle arvesager er dogindløbet via testamenter oprettet inden for de sidste 3 - 4 år.I 2010 fik Øjenforeningen 7 testamentariske gaver på tilsammen 7,6 mio.kr. I 2011 var antallet 13 nye arvesager på tilsammen 26,6 mio. kr.Indtægten i 2011 er særdeles glædelig, men realistisk vurderet vil forventningernefremover være på et knapt så højt niveau.30.00025.000Testamentariske gaverog fonde(1.000 kr.)Arv20.00015.00010.0005.0000Fonde198319851987198919911993199519971999200120032005200720092011VOS · ÅRSBERETNING 2011/201219

Legatmodtagerne fra venstre:Nigel Datta, Mette Bertelsen, Inger Christine Munch,Søren Solborg Bjerrum, Cecilia Rönnbäck, Carsten Faber, Karin A. Wadt,Niels O. Klefter, Ann-Cathrine Larsen, Christoffer Ostri, Gitte Juul Almind,Henrik Vorum, Mads Krüger Falk, Thy Linh Tran, Troels Brynskov, MalinLundberg Rasmussen, Miriam Kolko, Sarah Linea von Holstein ogSindri TraustasonRebecca Broe, Javad Nouri Hajari, Thomas Storr-Paulsen,Tracy Beth Høeg og Anders Vestergaard var fraværende.20VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Øjenforeningensuddeling afforskningslegater 2011Øjenforeningen uddelte forskningslegater for 5,0 mio.kr. i forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni 2012fordelt på 24 projekter.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201221

Gitte Juul Almind, reservelæge, ph.d.-studerende,Kennedy Centret, modtog et legat på 200.000kr. til en undersøgelse af livsstil og miljømæssigefaktorer ved Autosomal Dominant Opticus Atrofi(ADOA), også kendt som Kjers Opticus Atrofi, vedanvendelse af spørgeskema. ADOA er den hyppigsteårsag til svært synshandicap som følgeaf synsnervesvind. Sygdommen fremkaldes afmutationer i et særligt gen (OPA1). En mutationsanalysevil derfor søge at kortlægge de forskelligemutationstyper, men også undersøge genomet(den samlede arvemasse) for at finde eventuellemutationer i andre gener. På sigt vil den molekylærgenetiske baggrund kunne lede forskningenhen imod udviklingen af nye behandlingsmetoder,herunder genterapi.Mette Bertelsen, læge, ph.d.-studerende, KennedyCentret, modtog 350.000 kr. Projektet vilfokusere på den arvelige nethindesygdom RetinitisPigmentosa (RP). RP har hidtil ikke kunnetbehandles, men lovende behandlingsforsøg er påvej. Deltagelse i disse behandlingsforsøg kræveren detaljeret og individualiseret karakterisering afsygdommen mht. til typeinddeling og genetiskeårsager. Projektet vil derfor for det første omfatteet genetisk, epidemiologisk studie med opdateringaf RP-registret og dernæst et epidemiologiskstudie, hvor dødelighed, anden sygdom og socioøkomiskeforhold undersøges for RP-patienter.Dette projekt vil være afgørende for de ca. 2000RP-patienter i DK og deres muligheder for at fåbehandling.22VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Søren Solborg Bjerrum, læge, Glostrup Hospital,fik et legat på 290.000 kr. Projektet hartil formål at undersøge omfanget af komplikationerefter Grå stær operation med hensyn tilfremkaldelse af nethindeløsning og aggressivbetændelse (endoftalmi). Undersøgelsen vil blivebaseret på landspatientregistret, som i perioden2000 - 2009 har registreret 309.696 operationerfor Grå stær.Flertallet af Grå stær operationer i 2010 blevudført af private øjenklinikker. Undersøgelsen vilevaluere, hvorvidt der er forskel i forekomstenaf komplikationer mellem det offentlige og detprivate regi.Rebecca Broe, læge, ph.d.-studerende, OdenseUniversitetshospital fik 276.000 kr. til en landsdækkendeundersøgelse af diabetisk retinopatived en kohorte af 324 unge type 1 diabetikere,som er undersøgt fra 1986 - 1995. Opsporingaf retinopati foregår i dag ved fotografering afnethinden. Nyere undersøgelser indikerer, atblodåreanalyser af nethindefotos kan opsporemarkører for retinopati. Andre studier anvenderfraktal analyser på nethindefotos, hvor man serpå helheden af blodårestrukturen. Fraktalernesynes at være sensitive indikatorer for tidligeforandringer i øjne med diabetisk retinopati.Der er behov for flere studier for at fastslå, ommetoderne kan benyttes til at opspore markørerfor retinopati og muligvis også andre vaskulærekomplikationer hos diabetikere. I så fald vil detblive muligt at sætte tidligere ind med behandlingog derved bevare synet hos flere.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201223

Troels Brynskov, reservelæge, ph.d.-studerende,Roskilde Sygehus, modtog 275.000 kr. til atundersøge, hvorvidt operation for mavesår hostype 2 diabetikere medfører øjenforandringer iforbindelse med, at kirurgiske indgreb indebæreren normalisering af blodsukkeret indenfor fådøgn. Man ved, at diabetikere med type 1 sukkersygekan få en betydelig synsnedsættelse,når man sænker blodsukkeret hurtigt til normaltniveau før indgreb mod mavesår. Projektet vilkunne bidrage til en øget forståelse af mekanismernebag udviklingen af diabetisk retinopati.Nigel Datta, reservelæge, Glostrup Hospital,modtog 80.000 kr. i støtte til at karakteriseremedfødt Grå stær genetisk og histologisk.Medfødt Grå stær optræder ved ca. 1 ud af 10.000fødsler. 1 ud af 100.000 børn i alderen 3 - 5 årrammes af Lenticonus - en anormal udbuling pålinsen - og er derfor en sjælden, men nok underdiagnosticeretårsag til medfødt Grå stær. Nyligedyreforsøg har sandsynliggjort, at et specifiktmolekyle synes at være forklaringen på dennegenetiske defekt. Et lignende molekyle findes hosmennesket. På basis af en omfattende registreringi DK af medfødt Grå stær, er der fundet 10tilfælde af Lenticonus. Ud fra blodprøver herfravil genetiske analyser blive udført, hvilket vil væreførste gang på humant materiale globalt. Denneundersøgelse vil kunne bringe yderligere forståelseaf sygdomsudviklingen med mulighed forforbedret diagnose og genetisk behandling.24VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Carsten Faber, læge, ph.d.-studerende, PanumInstituttet, modtog 225.000 kr. til fortsættelse afph.d.-projekt, som søger at fastslå, hvilke forandringeri immun-systemet, som har betydning forudvikling af AMD. Tidligere i studiet er undersøgtblod fra AMD-patienter, hvorved er påvist, at enbestemt gruppe hvide blodceller er signifikantforøget. Dette er en indikation for, at aldersbetingedeforandringer i immunsystemet kan spille enafgørende rolle for udvikling af AMD. Studiet vilforsøge at karakterisere den pågældende hvideblodcelle i forsøget på at afgøre, om cellen blotmarkerer, at immunsystemet er forandret, ellerom den har en specifik betydning for udvikling afAMD, fx ved at danne det signalstof, som påvirkerceller i nethinden.Mads Krüger Falk, læge, ph.d.-studerende,Roskilde Sygehus, fik et legat på 275.000 kr. tilat undersøge kemokiners og kemokinreceptorersrolle ved AMD og koordinere disse med genetiskbaggrund. Kemokiner er molekyler, hvis hovedfunktioner at regulere rekrutteringen af hvideblodlegemer. Kemokiner udøver deres funktiongennem kemokinreceptorer, som omfatter mangeforskellige cellesubtyper. Der findes kun sparsominformation om kemokiners rolle ved AMD, mendet er påvist, at mus, som ikke er i besiddelse afkemokinet CCL2, lider af en nethindesygdom, derminder om AMD.Præliminære data i studiet viser, at patienter medgeografisk atrofi (senstadie af AMD) har en dysreguleringaf CXCR3, hvilket ikke er blevet påvistfør. Flere kemokiner og kemokinreceptorer vilVOS · ÅRSBERETNING 2011/201225

live målt i blodet for om muligt at påvise yderligeresammenhænge med ændringer i synscellelaget.Studiet planlægger at inkludere 500personer.Javad Nouri Hajari, cand.med. og ph.d., GlostrupHospital, modtog legat på 275.000 kr. til undersøgelseaf, hvilke faktorer, som spiller en rolle forsynsstyrken efter operation for nethindeløsning.I DK opereres nethindeløsning kun undtagelsesvisudenfor normal arbejdstid. En optimal patientbehandlingog ressourceudnyttelse kræver derforviden om, hvad risikoen er for progression af enperifer nethindeløsning. Denne viden er fraværende,og studiet vil derfor undersøge succesratenved akutte operationer såvel som ved operationerudført i normal arbejdstid. Det påregnes, at studietvil inkludere ca. 500 forsøgsdeltagere.Sarah Linea von Holstein, læge, ph.d.-studerende,Københavns Universitet, modtog 70.000kr. til at færdiggøre sit ph.d.-studie i form af enepidemiologisk og genetisk analyse af cancer itårekirtler i DK siden 1974. Tårekirteltumorerrammer yngre voksne og har ofte en meget dårligprognose. På Øjenpatologisk Sektion er diagnosticerettårekirteltumorer i over 40 år, og det harderfor været muligt at finde 120 tårekirteltumorer,som vil blive undersøgt genetisk i et forsøgpå at forstå hvordan og hvorfor, kræften opstår.De genetiske forandringer vil blive sammenholdtmed den enkelte patients symptomer og forløbfor derved at kunne sandsynliggøre en prognosesamt gennemføre en forbedret behandling forfremtidige patienter.26VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Tracy Beth Høeg, reservelæge, ph.d.-studerende,Næstved Sygehus, blev støttet med 200.000kr. til en øjenundersøgelse af 4.200 beboerei Næstved kommune over 20 år. Undersøgelsengennemføres parallelt med en befolkningsundersøgelsei Næstved, som begyndte 1. januar 2010.Alle borgere i Næstved kommune over 30 år fåren invitation og 25% af borgere mellem 20 og 30år invitation til en helbredsundersøgelse inklusiveblodprøver og udfyldelse af spørgeskema vedrørendelivsstil. Et tilfældigt udvalg blandt disse,svarende til ca. halvdelen af deltagerne, vil blivesendt til øjenundersøgelse umiddelbart efter deltagelsei den generelle undersøgelse. I alt forventesdet i løbet af 2 år at nå 4.200 personer.Det forventes, at forekomsten af øjensygdommeog behandlingsbehovet vil blive klarlagt.Oliver Niels Klefter, læge, ph.d.-studerende,Glostrup Hospital, fik et legat på 250.000 kr. tilat undersøge, hvorvidt diabetespatienters blodsukkerkan sænkes, uden at der opstår diabetiskøjensygdom. Det er uafklaret, hvorfor diabetesfører til nethindesygdom, men grad og varighedaf blodsukkerforhøjelse er de vigtigste risikofaktorer.Det er paradoksalt, at det på kort sigt erskadeligt for nethinden at sænke blodsukkeret,eftersom det er påvist, at et højt blodsukkerumiddelbart fremmer nethindens funktion. Detskyldes sandsynligvis, at nethinden optager etoverskud af glukose, når blodsukkeret er højt.Glukose er nethindens vigtigste brændstof. Nedsatbrændstoftilbud til nethinden, når blodsukkeretsænkes, kan være forklaringen på, at nedsæt-VOS · ÅRSBERETNING 2011/201227

telsen på kort sigt fører til forværret diabetiskøjensygdom.Projektet har til formål at udvikle en metode tilat sænke diabetespatienters blodsukker udenkonsekvenser for synet.Miriam Kolko, afdelingslæge, ph.d., GlostrupHospital, modtog 50.000 kr. i støtte til opsætningaf en glaukom model med fokus på Müller cellernesrolle i opretholdelsen af de retinale ganglieceller.Projektet vil undersøge, hvorvidt en behandlingsstrategimod Glaukom kan rettes modMüller cellerne, som fjerner skadelige stoffer franervecellerne og forsyner dem med næringsstoffer.Projektet vil derfor undersøge, hvilken effekt,stressede Müller celler har på nervecellerne, oghvorledes man kan undgå skadelig påvirkning afdisse. Ved hjælp af genteknologi og funktionellestudier er det håbet at finde nye mål for fremtidigbehandling af Grøn stær.Ann-Cathrine Larsen, stud.med. og ph.d.-studerende,Københavns Universitet, fik et legat på250.000 kr. til at undersøge ondartede svulsteri bindehinden og forstadier hertil.Et stort studie for perioden 1950 - 1980 harbeskrevet samtlige ondartede melanomer i bindehindeni DK. Ph.d.-studiet vil fortsætte denneundersøgelse for perioden 1980 - 2011, såledesat man får et materiale, som strækker sig over50 år. Studiet vil søge at fastslå risikoen for, atmelanomer efter behandling genopstår, risiko for28VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

metastaser, overlevelseschancer og effekten afnuværende behandling. Ved DNA-mutationsanalysevil melanomerne blive screenet med sigtepå at finde atypiske mutationer blandt de, somhæmmer udviklingen af melanomer. Ydermere vilmikroanalyser søge at påvise celleforandringerfremkaldt af specifikke markører, der kan tjenesom mål for udvikling af nye behandlingsstrategiertil forbedring af prognosen.Inger Christine Munch, afdelingslæge, ph.d.-studerende, Roskilde Sygehus, modtog støtte på250.000 kr. til identifikation af gener med betydningfor forekomsten af AMD - alderspletterpå nethinden samt organisering af øjenundersøgelseaf 6.784 allerede genetisk karakteriseredeforsøgsdeltagere.Våd AMD kan behandles medicinsk med betydeligeffekt, men er ressourcemæssigt belastende. Derer derfor behov for at udvikle mere bekvemmebehandlingsmetoder eller at udvikle metoder tilbehandling af selve grundsygdommen tør AMD.Projektet vil i første omgang analysere forekomstenaf små, hårde druser, som optræder i detidlige faser af tør AMD. De giver ikke symptomerog bliver derfor sjældent diagnosticeret. Studietvil koncentrere sig om at finde de risikogener,som er markører for AMD, hvoraf nogle er kendte.Imidlertid viser analyser, at der må være flereuopdagede risikogener. Det kræver undersøgelseaf ca. 20.000 variationer i arvemassen, hvor detskal påvises, hvorvidt disse varierer med forekomstenaf små, hårde druser.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201229

Christoffer Ostri, læge, Glostrup Hospitalmodtog et legat på kr. 129.000 til at identificererisikofaktorer, der opstår ved kirurgisk behandlingaf fremskreden diabetisk øjensygdom. Der kansåledes opstå behov for nethinde- og glaslegeme-kirurgi,hvor der opereres med instrumenter iøjets indre. Sådanne operationer har en betydeligrisiko for komplikationer i form af nethindeløsning,blødninger, Grøn stær, Grå stær og betændelse.Der foreligger imidlertid meget lidt videnom, hvilke forhold, der er afgørende for, at behovetfor nethinde- og glaslegemekirurgi opstår hosdiabetikere.På basis af data for 5.000 sukkersygepatienteropsamlet gennem 15 år, vil risikofaktorer, derfører til kirurgikrævende indgreb i øjet, bliveidentificeret. Det gælder blodsukkerkontrol,blodsukkersvingninger, blodtryk, graden af laserbehandlinger,screeningsinterval og tidligereøjenoperationer.Ud fra et tidligere studie kan det estimeres, atca. 2% af diabetikerne indenfor en 5-års periodevil have haft behov for nethinde- og glaslegemekirurgi.De15 års data vil derfor føre til ca. 300patienter og dermed en adekvat statistisk sikkerhed.30VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Malin Lundberg Rasmussen, læge, OdenseUniversitetshospital, fik et legat på 256.000 kr.til at undersøge diabetisk øjensygdom hos enkohorte af type 1 diabetikere, der er blevet fulgtog regelmæssigt undersøgt gennem de sidste 20år. I 1995 udgjorde kohorten 339 patienter, hvorafca. 60% fik konstateret øjenforandringer. Studiet i2012 vil tage udgangspunkt i denne kohorte, idetnye fundusfotos vil blive sammenholdt med detidligere samtidig med, at en større del af kohortenvil blive inviteret til fotografering af nethindenmed et nyudviklet vidvinklet kamera, som tageret udsnit af nethinden på 200° mod tidligere45°, hvorved det må formodes, at retinopati iperiferien af nethinden i et vist omfang er overset.Studiet vil søge at påvise en sådan eventuelforskel i effektiviteten i opsporing af forandringerpå nethinden.Cecilia Rönnbäck, læge, ph.d.-studerende,Glostrup Hospital, modtog et legat på 251.000kr. til undersøgelse af synsnervesvind hospatienter med Kjers og Lebers synsnervesygdom.Ved Kjers sygdom er vævstabet til dels medfødtog udvikler sig efterfølgende synkront på beggeøjne. Ved Lebers sygdom optræder en enkelt akutsygdomsperiode i ungdommen eller voksenlivetbegyndende på det ene øje og med få undtagelserefterfulgt nogle måneder senere på det andet.Begge sygdomme varierer betydeligt i synsnedsættelseog tidsforløb blandt tilsyneladendesammenlignelige individer, hvilket tyder på, atsygdommen påvirkes af miljømæssige eller genetiskefaktorer. Sådanne faktorer har hidtil ikkekunnet identificeres.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201231

Studiet forventes at føre til en bedre diagnostikog rådgivning af Kjers og Lebers sygdom og tilforståelse af nye aspekter af sygdomsmekanismerne,hvilket i sidste ende kan føre til udviklingaf behandling for de to sygdomme.Thomas Storr-Paulsen, speciallæge, kliniskassistent, Schepens Eye Research Institute,Boston, modtog et legat på 300.000 kr. til etprojekt, som har til formål at dyrke hornhindecellerfra patienter eller afdøde donorer til brug fortransplantation til gendannelse af celler påskadet hornhinde. Det er især gendannelse afbægerceller, som er afgørende for, at synet kangenvindes. Imidlertid er der ingen eksisterendematerialer eller teknikker, som gør det muligt atdyrke bægercellerne.Ved ophold hos Schepens Eye Research Instituteer erhvervet kendskab til nye avancerede laboratorie-og mikroskopiteknikker, der har muliggjortundersøgelser af materialer som potentieltrelevante som vækstgrundlag for bægerceller.Dette har ført til udvikling af en ny metode tilopformering af bægerceller, som overført til materialemed rette overflade og mekanisk styrke,forhåbentlig vil gøre en transplantation muligmed positive resultater på heling af hornhindelækager.I tilfælde af succes, kan dette pionærstudielede til genvinding af synet hos et betydeligt antalpatienter.32VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

Thuy Linh Tran, læge, ph.d.-studerende, øjenpatologisksektion, Københavns Universitet,modtog et legat på 269.000 kr. til at undersøgemekanismer, som fører til udvikling af Grøn stær.Forhøjet tryk i øjet er en vigtig risikofaktor forudviklingen af Grøn stær. Trykket i øjet reguleresaf vandsekretion og vandabsorption. Denne vandbalancebliver styret af bl.a. aquaporiner (AQP).Aquaporiner er passive vandkanaler, der sidder icellemembranen og transporterer primært vand,men også andre små molekyler. Nyere studierhar vist, at AQP også er medvirkende til celledeling,cellevandring og cellemodning i flere væv,bl.a. også i hjernen. Eftersom nethinden er enfremskudt del af hjernen, vil ændringer i AQPmængdeni nethinden føre til tab af nervefibre.Udviklingen af Grøn stær må derfor antages atvære koblet til aquaporinerne i øjet.Studiet vil undersøge, hvor hvert enkelt aquaporiner placeret i normale øjne og øjne med Grøn stærfor at sammenligne ændringer i AQP-mønstret.Desuden vil de gradvise ændringer i AQP-mønstret,der forekommer i øjne, som udvikler Grønstær, blive fulgt i form af en model. En øget forståelseaf ændringerne i AQP ved Grøn stær kanderfor føre til bedre behandlingsmuligheder.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201233

Sindri Traustason, cand. scient, Glostrup Hospital,fik et legat på 160.000 kr. til fortsættelse afsit ph.d.-studie af blodprop i øjet (centralveneokklusion).Centralvene-okklusion er en relativhyppig synstruende sygdom, som forekommer ito former. Den ene fører til makulært ødem, derkan behandles, hvorved patienten i de fleste tilfældegenvinder en del af synet. I den anden formopstår nye blodårer i øjets forreste og bagestesegment, som i de fleste tilfælde fører til et alvorligtsynstab og i værste fald blindhed.For at kunne forudsige patientens prognose erdet vigtigt at kunne skelne mellem de to formerfor centralvene-okklusion. Der findes i øjeblikketingen pålidelig metode hertil. Hypotesen er, aten objektiv måling af iltmætningen i nethindensblodårer dels kan identificere, hvilken form, derer tale om, og dels identificere det tidligere endhidtil og dermed forbedre behandlingsmulighederne.I første fase er der gennemført iltmålingeraf nethindens blodårer ved forsøg, som er underanalyse.Anders Vestergaard, læge, ph.d.-studerende,Odense Universitetshospital, modtog et legat på121.000 kr. til at belyse langtidsresultater ogpatienttilfredshed blandt laserbehandlede patienterpå Odense Universitetshospital gennem1990’erne.Projektet består af to delprojekter:34VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

A: Retrospektiv undersøgelse af ca. 400 patienter,der i perioden 1992-1998 er blevet PRK-behandledei aldersgruppen 19 - 30 år.B: Prospektiv 6 måneders undersøgelse af enkohorte på 50 patienter. De udvalgte patienter fårudført en femtosekond laser behandling på detene øje og ’SMILE’ på det andet øje samme dag.Ved begge studier vil blive undersøgt effektivitet,stabilitet, sikkerhed, patienttilfredshed samtændringer i hornhindens nerveforhold og biomekanik.Henrik Vorum, professor, overlæge, dr.med.,ph.d., Øjenafdelingen, Aalborg Sygehus, AarhusUniversitetshospital, modtog 100.000 kr. til etstudie med det formål at identificere plasma biomarkørerfor ondartede svulster i årehinden.Ondartede svulster i øjets årehinde, de såkaldtemaligne melanomer, forårsager spredning afsygdommen til resten af kroppen hos halvdelenaf patienterne trods succesfuld behandling af denprimære svulst. De ondartede svulster kan udfragenetiske karakteristika inddeles i to typer, hvorden ene udviser en dårlig evne til at sprede sigog den anden type en høj evne til spredning. Pådenne baggrund kan man ved kendskabet til denenkelte tumors karakteristika, fremkomme meden mere præcis forudsigelse af risikoen for udviklingaf metastaser hos den enkelte patient.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201235

Formålet med dette projekt, er at undersøgeproteinsammensætningen i blodplasma hos patientermed svulster i øjet, der udviser dårlig evnetil spredning, sammenlignet med patienter medsvulster i øjet, der udviser høj evne til spredning.Hvis der viser sig at være forskelle, kan det måskevære muligt at udpege potentielt interessanteproteinmarkører i plasma for disse svulster ogdermed mulighed for mere præcis prognose ogvalg af behandling.Karin Wadt, speciallæge, Klinisk Genetisk afdeling,RH modtog legat på 100.000 kr. til studieaf familier med arvelig disposition for modermærkekræfti øjet med det formål at identificeregener, som leder til sygdommen.Uvea er fællesbetegnelsen for strålelegemet, irisog årehinden. Uveale melanomer fører til metastaserendesygdom hos halvdelen af alle patienter,som sædvanligvis involverer leveren. Associeredefaktorer er størrelsen af tumor, placering irelation til strålelegemet og kromosomale abnormiteter,herunder specielt tab af kromosom 3.Det aktuelle studie har til formål at bestemme,hvilke gener der bliver udtrykt i tumorvæv fra patienter,hvor der er familiær forekomst af modermærkekræft.Denne profil vil blive sammenlignet36VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

med tidligere undersøgte tumorer fra patienter,hvor der ikke er arvelig disposition til modermærkekræft.På denne måde vil der være mulighed forat se, om der er specifikke molekylærgenetiskeprofiler hos patienter, som har arvelig dispositiontil modermærkekræft.Studiet vil omfatte undersøgelse af tumorvæv frafamilier med genetisk disposition for modermærkekræft,bl.a. fundet via cancerregistret.Studiet er en del af et projekt, som omfatter etnyt internationalt samarbejde mellem Rigshospitaletog Lunds Universitet samt det internationalenon-profit konsortium, GenoMEL, ved professorNick Hayward, Brisbane, Australien og dr. KevinBrown, NCI, USA.I studiet vil det blive forsøgt at identificere degener, som medfører øget risiko for modermærkekræfti øjet mhp. at kunne finde højrisiko-personerog tilbyde regelmæssige øjen- og hudundersøgelser.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201237

Øjenforeningen takker forforskningsstøtten i 2011Øjenforeningens Fagkyndige Komité har valgt 24 forskningsprojektertil bekæmpelse af øjensygdomme blandt ansøgningerne i 2011til at modtage en samlet forskningsstøtte på 5,0 mio. kr. Øjenforeningenkan kun opretholde dette støtteomfang takket være degaver, som foreningen modtager til forskningsformål. For året 2011takker Øjenforeningen derfor flg. gavegivere på det varmeste:Carl og Nicoline LarsensFondFabrikant Chas. Otzens Fond15. juni FondenHelene og Viggo BruunsFondMeyer FondenFrantz HoffmannsMindelegatNancy PedersenSkandinaviskTobakskompagniNicolai A. Olsen oghustrus MindeKirsten Plesner JacobsenSchiellerup og hustrus fondGudrun Vittrup NielsenGudrun NielsenAxel Wichmann ogfru E. Wichmanns FondEmilie og Peter Lunds FondValborg NielsenKarin LorenzenDorthea ChristoffersensFondGrosserer OsvaldChristensens MindefondFamiliefonden 1. oktober1975SvagtseendesFolkeoplysningInger-Lise NielsenRuth og HenningChristophersen38VOS · ÅRSBERETNING 2011/2012

KontingentoplysningerDer er flg. kontingentmuligheder for medlemskab af Øjenforeningen.ÅrsmedlemskabEnkeltmedlem ................................... 150 kr.Par .............................................. 225 kr.Firma-medlem ................................... 1.200 kr.Bankkonto: 5474 7021 751Øjenforeningens formål:Forebyggelse af øjensygdommeved forskning, oplysning ogrettidig behandlingBrug vores hjemmeside:www.vos.dkDer er mange nyttige oplysninger på Øjenforeningens hjemmeside, ogder kan f.eks. sendes mail med spørgsmål om øjenproblemer, ligesomder er links til andre relevante hjemmesider.VOS · ÅRSBERETNING 2011/201239

Ny Kongensgade 20 · 1557 København VTelefon 33 69 11 00 · Fax 33 69 11 01 · Mail: vos@vos.dkBankkonto 5474 7021751 · Giro 170 8090www.vos.dk09.2012 BORDING pro