et modermærke i øjet – melanom

Pladen skulle så udtages fredagmorgen den 26. november.På grund af melanometsplacering var man nødsaget tilat fjerne pladen igen i narkose,hvilket jeg var glad for, da jeghar det utroligt svært med alleformer for øjenundersøgelser.Jeg blev udskrevet den 27.november 2010.EftervirkningerneJeg havde ikke store smerter efteroperationen, men så dobbeltmed venstre øje. Jeg har oplevet,at jeg hurtigt bliver træt.Desuden har der været sortepletter, der farer rundt som fluerforan synsfeltet. Dette har formig virket stærkt generende ogøger trætheden. Fænomenetaftager dog med tiden.For mit vedkommende hardet sværeste været at forholdemig til at få konstateret kræftefter et forløb på 22 år. Jeg varefterhånden blevet vant til, atnedsættelsen af synet var enpermanent realitet, der ikkekunne helbredes. Jeg var blevetvant til, at melanomet ikke varondartet og i ro. Jeg kom til deårlige kontroller og fik for detmeste den samme besked, atder ikke var forandringer. Derforkom det som et stort chokfor mig, at der nu pludselig varproblemer. Ikke mindst dentanke at der var et eller andetondartet i mit øje. Det var heltforfærdeligt!Efterfølgende har jeg såværet til en 1. kontrol den 2.december 2010. Øjet så fint ud.Jeg blev herefter oplyst om,at biopsien var til nærmereundersøgelse, idet man villefinde ud af min kromosomsammensætning.Denne ville havedirekte indflydelse på, hvor oftejeg skulle til efterfølgende kontroller.Dårlig sammensætningkunne betyde en øget risikofor, at kræften kunne udviklesig yderligere. Desuden fik jegat vide, at fordi melanomet sadtæt på synsnerven, kunne derblive tale om en reststråleskadepå nerven, der kunne medføreblindhed på øjet. Desværre kander gå op til to år, før jeg veddette med sikkerhed.Den 20. december skullejeg så igen til kontrol og havebesked vedrørende kromosomerne.Jeg var blevet rådet tilFor mit vedkommende har detsværeste været at forholdemig til at få konstateret kræftefter et forløb på 22 årat tage min kone med, idet mantit overhører vigtige detaljer ien sådan situation. Jeg vil ogsåanbefale, at når man går rundthjemme, er det vigtigt at nedskrivealle de spørgsmål, deruvilkårligt dukker op. På denmåde fremmer det samarbejdetmed lægerne og forløbet blivermere målrettet for en selv.Kontrollen var positiv. Trykketi øjet var normalt og helingenforløb fint. Det vigtigstevar selvfølgelig meddelelsenom, at kromosomsammensætningenvar normal, og at jegderfor ikke skulle til kontrol førom tre måneder. Dertil kom, atjeg kunne gå hjem og begyndeen normal hverdag igen.Hvad så med den psykiskeside af et sådant sygdomsforløb?Det er i sagens naturmeget individuelt, hvordanman klarer en sådan situation.Min kone og jeg taler megetom det hele, og vi håber så detbedste!Selvfølgelig kan jeg ikkeundgå at tænke over, om kræftennu også er stoppet, og omjeg bliver blind på øjet. Kan jegigen komme til at køre bil oggenoptage min store interesseomkring at skyde med langbue,hvor man skal bruge beggeøje. Nu i skrivende stund,hvor sneen lægger en hindringfor mange aktiviteter, tager jegden med ro. Jeg glæder mig til,at den 'lyse' tid kommer.Tilbagemeldingentil RHJeg har under hele forløbetpå RH været særdeles godtbehandlet. Det gælder på øjenogoperationsafdelingen ogikke mindst efterfølgende afdeling3101, hvor jeg var indlagt.Øjenafdelingen har en forløbskoordinator,som jeg kunne/kan kontakte, så tit jeg ønsker,og som har bevirket, at jeg følermig tryg i hverdagen. Jeg besluttede,efter min udskrivning,at skrive direkte til direktionenpå RH og bad denne om atviderebringe min tak og storeros til alle de implicerede.VOS · 1-2011 11