Psykoser er et forsvar - Outsideren

Bittners klumme om galskaben:Indlagt til Tvangs-sangAf Jacob BittnerMåske, ja, i hvert fald er det muligt– at - topmålet af mænsgli ulykke ertvangen, den manglende frihed, et fængsel,en fysisk eller sjælelig indespærringaf en art: Ja! – Det kan være en katastrofefor den enkelte – sådan en indespærring– man bliver jo ganske givetganske gal. Tvangen (der jo muligvis sommetiderer nødvendig) kan betyde at detgale sind bliver endog endnu mere vanvittigtog psykotisk. Og når jeg nu talerom tvangen – Hvad kan så tænkes hæsligereend at være indlagt til tvangssang?Svaret er nok: der er temmelig megetder kan tænkes at være hæsligere. Menalligevel: Musikken, der kan bringe sindeti dionysisk rus, kan også – hvis den brugessom tvang - give decideret eksistentielkvalme. På bloggen (Outsideren harfået en blog på nettet), altså, på bloggenhar Sidse Zille skrevet: ”Hvorfor skal jegsidde med til morgenforsamling når øjneneikke kan se ud… min første indlæggelsevar et mareridt… så mange tingman skulle… både morgensang to gangeog en gang om eftermiddagen… toilettetvar en tiltrængt tilflugtssted - et sted hvorman kunne være alene”.Ja, toilettet, et sted for frelse. Og udenfor toilettet: resten af det psykiatriske hospital.Og du sidder dér på brættet medhænderne for ørene; stemmerne vandrerop og ned ad fjæset, – og samtidig lyderdet derudefra: ”Jeg vil male dagen blå /med en solskinsstribe på”. - Og inde påtoilettet er du blevet fascineret af destruktionensglæder: tusind-og-én måde atstirre én toiletsten ihjel på… ”Jeg vil maledagen gul / solen som en sommerfugl” -og male dagen dødrød / ”med den sidsteroses glød”… aaa… dagen males endvideregrøn, hvid og lys – og titlen er josom bekendt:”Regnvejrsdag i november”. Og sådaner det. Så. Jo.Men. - Findes der ikke nogen for hvemmorgenstund vitterlig har guld i mund?– jo – faktisk betragtes morgensangensom en art terapi rundt omkring på depsykiatriske afdelinger. Dorte Kuula i Jyllands-postenskriver (29.11.2004, 1. sektion,s. 1): ”Psykisk syge hører musik ogskærer ned på medicin. (…) Musikterapianvendes mere og mere på landets sygehuse.(…) Musik kan overflødiggøremedicin i behandlingen af psykisk syge.(…) Det viste sig ved, at de fik nemmereved at slappe af og falde til ro eller isøvn.”Claes Holtzmann Senger skriver i Jydskesåledes Vestkysten (02.11.03, s. 4.):”Deprimerede mennesker smiler igen, dementehusker barndomsoplevelser, ældreder har glemt at snakke bryder ud i sang,folk der stammer synger rent og sådanfortsætter listen over små succeshistoriermed musikterapi.”Samme sted står: ”Hvad er fælles forSissel Kyrkjebø, Kandis, Bamse og 80’erpopsangerinden Sandra? - Svar: De haralle været med til at ændre 59-årige Kisserstilværelse. De har genindført smiletpå hendes læber, tændt glimtet i hendesøje igen og givet hende nyt mod på livet.Hvordan?Ved hjælp af musikterapi”.Ja. Efter sådanne patient- og journalistudbrudkan det næsten kun konkluderesat musikterapiens frelsende effekt eruomtvistelig. Men. Undtagelser findes,tror jeg – dog - trods alt. Blandt andetlæste jeg for ikke så længe siden at dennarkohærgede sangerinde Amy Winehouseskulle indlægges, vel og mærke,tvangsindlægges. Normalt interessererjeg mig ikke synderligt for tabloidstoffet– Men! – et spørgsmål rumsterer endnu imit hoved: Mon Ammy er sådan én, dergemmer sig på toilettet under tvangssang?– Og hvad synger man om rundtom på de amerikanske hospitaler?Jeg giver ordet frit. – Enhver med lysttil at følge op med undersøgelser, artiklerog lignende er hjerteligt, faktisk overordentligtvelkommen. Jeg vil i stedet drikkemig en øl og male dagen hvid – nuhvor det jo er ulvetid – købe nogle pænefranske anemoner for mine sidste, allersidstetyve kroner – og så lytte til Vivaldistoner – og til slut male dagen hvid – igen.Og igen, igen, igen… Synge indtil frydbryder læbernes bævende lyd:”O – siig mig, Veninde! - / Kan SangensGudinde, / Med smeltende Toner belønnedet Skiød, / Hvoraf min Lyksalighedflød? -”(Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder.En Ode. 1775.). juni - juli 2008