Læs evalueringsstrategien om organisering her - Fredensborg ...

Schønherr/ Rambøll/BIG Fredens-­borgForsyning Fredensborg Kommune Realdania Boligselskabet AB Hørsholm Kokkedal Boligforeningen 3B Lokale og Anlægsfonden Borgere Insetueoner Figur 1. Projektet er organiseret i et netværk af kerneaktører (partnerskabet og konkurrencevinderne) og en række øvrige aktører med en løsere tilknytning Som sådan kan projektet sættes i relation til det nyeste styringsparadigme indenfor offentlig forvaltning, nemlig New Public Governance (NPG), hvor kernen er, at de offentlige myndigheder danner samarbejdsrelationer med private partnere, interesseorganisationer, borgergrupper mv. for at løfte samfundets komplekse problemer (Osborne, 2010). Netværk og partnerskaber kan dannes for at tilvejebringe ressourcer i form af økonomi, viden eller ideer til at løse en given udfordring, og især når der er tale om borgerinvolvering, for at skabe ejerskab til en politik eller et projekt bl.a. for at lette implementeringen og evt. senere drift. Antagelsen er her, at man i højere grad passer på nye anlæg, byrum eller andet, hvis man selv har været med til at forme dem (Agger, 2005; Agger and Hoffmann, 2008). For at samarbejder i netværk eller partnerskaber opstår og fungerer, kræver det, at der er gensidig afhængighed aktørerne i mellem. Gensidig afhængighed skabes som regel ved erkendelsen af, at en række ressourcer er nødvendige for at gennemføre et projekt/løse et problem, som ingen enkelt aktør råder over alene. I de fleste netværk indenfor fysisk planlægning er der fx behov for politisk autoritet/myndighed for at få politisk opbakning og kunne implementere planer og løsninger, som den offentlige partner – i dette tilfælde Fredensborg Kommune leverer. Desuden er der behov for økonomiske ressourcer, som i projekt Klimatilpasning Kokkedal leveres af flere partnere. Der er behov for teknisk viden, som hovedsagligt leveres af rådgivere, forsyning og kommune. Nogle gange er der også behov for yderligere legitimitet og ejerskab i lokalsamfundet, som skabes ved at borgere og fremtidige brugere involveres. Desuden kræver fungerende netværk/partnerskaber et vist mål af ligeværdighed, og ikke mindst at der sker en fælles meningsdannelse, skabes fælles mål og at der dannes fælles spilleregler for samarbejdet (Kickert et al, 1997; Sehested, 2002; Sørensen and Torfing, 2005). Tillid partnerne imellem er også en vigtig forudsætning for succesrigt netværks-­‐ eller partnerskabssamarbejde (Klijn, 2010; Skelcher, 2005). Dette er ikke naturgivne omstændigheder, som er til stede, når en række forskellige aktører beslutter at danne et formelt partnerskab/netværk, men noget der skal arbejdes med under hele processen. Mange 2

netværk opløses eller leverer ikke den forventede synergieffekt fordi der opstår konflikter og/eller magtspil mellem partnerne, partnernes forskellige interesser og dagsordner ikke kan mødes, eller fordi den gensidige afhængighed ikke er tydelig eller stærk nok, til at få partnerne til at finde sammen i et konstruktivt samarbejde (Klijn and Edelenbos, 2007; Sørensen and Torfing, 2007). Man kan dele de forudsætninger, som man skal arbejde med i netværks-­‐ eller partnerskabsalliancer, op i to spor: Et relationelt og et meningsdannende spor. Det relationelle handler om at skabe regler for interaktionen, fx kontrakter, hvor de formelle forpligtigelser og aktørernes forskellige roller i netværket specificeres eller aftaler om mødehyppighed og form mv. Det meningsdannende spor handler om at skabe en fælles meningsdannelse, hvor alle aktørerne ser sig selv i en samlet ’historiefortælling’, som de er enige om, og hvor der er en fælles opfattelse af målene med netværket/partnerskabet/projektet. Det relaeonelle spor • Fx kontrakter og spilleregler • Rollefordeling mv. Det meningsdannende spor • Fælles fortællinger • Fælles retning Figur 2. Der skal arbejdes med forskellige spor i netværk og partnerskaber, hvis de skal fungere I Klimatilpasning Kokkedal arbejdes der først og fremmest med det relationelle spor i de kontrakter som er udarbejdet/udarbejdes mellem Realdania og Fredensborg Kommune og i mellem Fredensborg Kommune og de øvrige aktører, og ikke mindst i den finansieringsnøgle som aftales partnerne i mellem for implementering og drift (her i øvrigt er et link til den regnvandstekniske del af evalueringen). I forbindelse med det meningsdannende spor er begreberne ’narrativer’ og ’storylines’ brugbare. Disse former for fortællinger er både med til at danne samarbejdsrelationer, men opstår også som en del af samarbejdet. Storylines kan defineres som ”generative udsagn, som skaber relationer mellem hidtil urelaterede emner” (Hajer and Wagenaar, 2003, s.104, vores oversættelse). Funktionen af disse fortællinger er at give mulighed for, at de forskellige aktører kan passe deres viden og erfaringer ind i en politisk debat som en brik i et større puslespil. Fx kobles arkitektonisk viden sammen med sociale aktiviteter til en fortælling om ”bolig-­‐sociale indsatser”. Eller viden om klimaforandringer kobles sammen med byudvikling til en fortælling om klimatilpasning. Denne form for fortællinger er vigtig, både for at styrke forståelsen af gensidig afhængighed og for at skabe fælles retning og mål i et netværk/partnerskab (Hajer and Wagenaar, 2003). Et vigtigt fokus for evalueringen af proces og organisering er derfor, hvordan partnerne hver især og sammen arbejder med både den relationelle og den meningsskabende del af partnerskabet, og i hvor høj grad det lykkes. 3

Oversvømmelser Kokke-­dal på vej Bolig-­socialindsats "KLIMAelpasning KOKKEDAL" Figur 3. For at samarbejdet kommer til at fungerer, skal der arbejdes med at skabe fælles fortællinger (storylines), hvor hidtil urelaterede emner kobles sammen til en fælles fortælling de forskellige aktører kan koble sig på/finde deres plads i. Koblingen af byudvikling og klimatilpasning i det omfang, som der er ambitioner om i projekt Klimatilpasning Kokkedal er unikt -­‐ i hvert fald i en dansk kontekst. Tidligere undersøgelser af klimatilpasningsindsatsen i de danske kommuner har vist, at mange tekniske forvaltninger har svært ved bare at inkludere andre dele af forvaltningen i en helhedsorienteret indsats. Dette skyldes blandt andet at klimatilpasning opfattes som noget teknisk, som bedst løses af fagprofessionelle og ingeniører, og hvor det er vanskeligt at mobilisere interesse blandt fx borgere (Hellesen et al, 2011; Lund et al, 2012). Forskellige fagprofessionelle har ofte svært ved at arbejde sammen fordi der på den ene side ikke er tradition for det, og på den anden side fordi det er vanskeligt bl.a. pga. nogle ofte meget fasttømrede forestillinger om, hvad der er det fagligt rigtige at gøre, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med andre fagprofessioners opfattelse. Og fordi der opstår særlige fagsprog, som kræver en indsats for udefrakommende at forstå og oversætte (Ferlie et al, 2005; Sehested, 2011). Bl.a. derfor finder mange kommunale medarbejdere det svært at samarbejde på tværs af sektorer indenfor en kommunal forvaltning omkring klimatilpasning med merværdi (Lund et al, 2012). En anden udfordring, som er specifik for klimatilpasning er usikkerhed både i forhold til hvordan de forventede klimaforandringer manifesterer sig lokalt, og til hvordan og hvor godt nye tiltag, som LAR-­løsninger virker. Den manglende ’sikre viden’ bevirker at problemopfattelsen blandt aktørerne kan være meget forskellig og medvirker til konflikter i partnerskabet. Centrale udfordringer På baggrund af den eksisterende viden fra netværksstyring og hidtidige erfaringer med klimatilpasning i Danmark kan man derfor identificere nogle centrale udfordringer for proces og organisering: -­‐-­‐-­‐-­‐-­‐At få skabt fælles meningsdannelse og retning At få skabt synergi mellem aktørernes forskellige ressourcer At få skabt bredt ejerskab At håndtere usikkerhed og ’foreløbig’ viden At håndtere de forskellige regelsæt og logikker som er i spil i projektet 4

Da kerneaktørerne i projektet er forholdsvis få, vil der forholdsvis nemt blive skabt et ret lukket og elitært netværk omkring processen, som kan være gavnligt for effektivt at kunne træffe beslutninger, men som indebærer en risiko for at afkoble de øvrige aktører, -­‐ måske især borgere og brugere. Risikoen herved er at projektet ikke forankret lokalt, hvilket kan øge problemer med hærværk og vanskeliggøre den kommende drift. En særlig udfordring bliver derfor: -­‐Løbende strategiske overvejelser omkring åbent versus lukket netværksdannelse Analysedesign og aktiviteter: Evalueringen vil benytte sig af følgende metoder til dataindsamling: Interview med hovedaktørerne, dokumentanalyse af eksisterende materiale herunder de indgåede kontrakter og aftaler, baggrundsmaterialet for projektet, konkurrenceprogrammet, vinderforslaget mv. Desuden overvejes det at bruge dagbogformen, hvor centrale aktører fører dagbog over udviklingen i projektet og deres oplevelse heraf, men det kræver at aktørerne vil medvirke. Hvis der er lejlighed til det vil vi også benytte os af mødeobservation. Evalueringen foregår i fire faser: 1. Evalueringsdesign og projektplan, 2. Første evaluering af organisering, 3. Midtvejsevaluering og 4. Slutevaluering og effektmåling. 1. Evalueringsdesign og projektplan: Januar -­‐ april 2013 a. Fælles udviklingsmøde med de øvrige evalueringsteams b. Udarbejdelse af evalueringsdesign, herunder formål, succeskriterier, analysedesign, rekruttering og synergi med de andre teams, forventet resultat (format, omfang), og økonomisk ramme. 2. Evaluering af organisering 1: April -­‐ Juni 2013 a. Indsamle og analysere information om projektets forudsætninger herunder de hidtidige erfaringer med projektudvikling, organisering og fælles finansiering i projektet (Forud for konkurrencen og til nu). Dataindsamlingen vil ske i form af interview med partnerskabets hovedaktører, dvs. først og fremmest partnerne fra Fredensborg Kommune, Realdania, de to boligselskaber og Fredensborg forsyning, og hvis det er økonomisk muligt også Lokale og Anlægsfonden og arkitekterne/konsulenterne der forventes at varetage projekteringsopgaver mm. Denne del af evalueringen vil både relatere sig til de konkrete aftaler, der allerede er indgået, men også de forventninger, de enkelte partnere har til projektet som sådan, til organiseringen herunder egen og andres roller og interesser i processen, samarbejdsformer, videndeling, ansvarsfordeling og finansieringsplan. Denne del af evalueringen vil derfor også kunne bidrage til forventningsafstemning parterne i mellem og ikke ’bare’ være en evaluering af de hidtidige erfaringer. 3. Midtvejsevaluering: Oktober – December 2013 a. Status for projektets organisatoriske rammer: Evaluering af projektets organisering med udgangspunkt i projektets endelige plan: Hvad forudsætter den endelige plan? Hvordan er 5

samarbejdet mellem de forskellige partnere organiseret? Hvordan er den fremadrettede proces beskrevet og tænkt ind? Hvilke konsekvenser kan dette evt. medføre for den resterende proces b. Erfaringsopsamling i forhold til drift, organisering og finansiering på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører. Hvordan har organiseringen og samarbejdet fungeret hidtil? Er der noget som skal laves om? Fungerer ansvarsfordelingen tilfredsstillende? Hvilke synergieffekter er der opstået i løbet af samarbejdet? Er der opstået uforudsete problemer? Hvordan er evt. konflikter håndteret? Denne del af evalueringen handler på den ene side om at gøre status over processen hidtil, men også og måske især om, hvor den hidtidige læring og erfaringerne peger hen for det videre forløb. Er der evt. behov for omorganiseringer? 4. Slutevaluering og effektmåling: 2015/2016 a. Status for projektets organisatoriske rammer: Evaluering af projektets organisering med udgangspunkt i projektets endelige plan b. Erfaringsopsamling i forhold til drift, organisering og finansiering på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører. Denne del af evalueringen er rettet mod at opsamle generelle erfaringer opnået igennem hele projektforløbet, og hvordan læringen kan bruges af andre projekter. Forventet resultat: Format og omfang Evaluering af organisering 1 og Midtvejsevalueringen forventes at blive formidlet i notatform og som oplæg for aktørerne. Den samlede evaluering afleveres som en kort rapport på 30-­‐40 sider. Bemanding Dorthe Hedensted Lund, Adjunkt, Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning, Københavns Universitet vil være hovedkraften. Dorthe har tidligere arbejdet med kommunal klimatilpasning fra forskellige perspektiver herunder undersøgt hvordan man ser klimatilpasning i de kommunale forvaltninger, blandt politikere både fra kommunalbestyrelser og som er aktive i forsyningsselskabernes bestyrelser og blandt grundejere. Hun har desuden arbejdet med offentlig-­‐private partnerskaber og andre samarbejdsorganiseringer der involverer både offentlige og private aktører indenfor fysisk planlægning især i regi af det store tværfaglige forskningsprojekt CLIPS om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. Karina Sehested, Seniorforsker, Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning, Københavns Universitet vil fungere som faglig sparringspartner undervejs i forløbet. Karina har stor erfaring med offentlig forvaltning og policy studier. De senere år har hendes forskning koncentreret sig om nye organiserings-­‐ og styreformer i kommuner og regioner med særligt fokus på bypolitik og planlægning. Der forventes et samarbejde med Ph.d.-­‐studerende Betina Vind Ebbesen, som har fulgt processen med særligt fokus på brugen af forskellige former for viden og med specialestuderende Charlotte Amalie Malling, som fokuserer på samarbejdet mellem Fredensborg Kommune og forsyning omkring brugen af takstmidler til klimatilpasning.6

Referencer Agger, Annika (2005). Demokrati og deltagelse -­‐ et borgerperspektiv på kvarterløft (Unpublished thesis. Statens Byggeforskningsinstitut, København. Agger, A. & Hoffmann, B. (2008). Borgerne på banen -­‐ håndbog for borgerdeltagelse i lokal byudvikling, København: Velfærdsministeriet. Ferlie, E., Fitzgerald, L., Wood, M., & Hawkins, C. (2005). The non-­‐spread of innovations: the mediating role of professionals. The Academy of Management Journal, 48, pp 117-­‐134. doi: Hajer, M. & Wagenaar, H. (2003). Deliberative Policy Analysis: Understanding Governance in the Network Society, Cambridge: Cambridge University Press. Hellesen, Thomas, Lund, Dorthe Hedensted, Nellemann, Vibeke, and Sehested, Karina (2011). Klimatilpasning i de danske kommuner -­‐ et overblik (121). Frederiksberg: Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kickert, W. J. M., Klijn, E. H., & Koppenjan, J. F. M. (1997). Managing Complex Networks. Strategies for the public sector, London: Sage Publications Ltd. Klijn, E. H. and Edelenbos, J. (2007). Meta-­‐governance as Network Management. In Sørensen, E and Torfing, J (Ed), Theories of Democratic Network Governance. (pp. 199-­‐214).New York: Palgrave. Klijn, E.-­‐H. (2010). Trust in Governance Networks: Looking for conditions for innovative solutions and outcomes. In Osborne, Stephen P. (Ed), The New Public Governance? Merging perspectives on the theory and practice of public governance. (pp. 303-­‐321).London and New York: Routledge. Klimatilpasning Kokkedal (2012). Indbudt Projektkonkurrence 2012. KLIMAtilpasning KOKKEDAL Fredensborg Kommune: Klimatilpasning Kokkedal. Lund, D. H., Sehested, K., Hellesen, T., & Nellemann, V. (2012). Climate Change Adaptation in Denmark: Enhancement through collaboration and metagovernance. Local Environment: the International Journal of Justice and Sustainability, 17, pp 613-­‐628. doi: Osborne, S. P. (2010). The New Public Governance? Emerging perspectives on the theory and practice of public governance, London And New York: Routledge. Sehested, K. (2002). Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet?, København: DJØF Publishing. Sehested, K. (2011). Fagprofessionelles rolle i samarbejdsdrevet innovation. In Sørensen, Eva and Torfing, Jacob (Ed), Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. (pp. København: Jurist-­‐ og Økonomforbundets forlag. Skelcher, C. (2005). Public-­‐Private Partnerships and Hybridity. In Ferlie, Evan, Lynn, Lawrence E Jr, and Pollit, Christopher (Ed), The Oxford Handbook of Public Management. (pp. 347-­‐370).Oxford & New York: Oxford University Press. 7

Sørensen, E. & Torfing, J. (2005). Netværksstyring, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Sørensen, E. and Torfing, J. (2007). Theoretical Approaches to Metagovernance. In Sørensen, E and Torfing, J (Ed), Theories of Democratic Network Governance. (pp. 169-­‐182).New York: Palgrave. 8