nr. 3

de hlppigst forekcrnrende rradefugle, renen de1 andre arter sås i nindre antal.Af disse skal især nævnes Tørmincksry1e,scrn sås regelneessigrt tred op til 8 stk. ijuli-august og igen i juli 1989, Sten---vender (3 d. 31.7. q 2 d. 21.8.1988),Strandhjejle og Islandsk Ry1e, arter scmellers ikke ses i Ranrfers Inderfjord.Artsudbuddet var ofte fiEget stort rIEd optil 16 wadefuglearter på en clag.I lØbet af foråret 1989 faldt va-rdståndenyderligere, såIådes at rørbevoksningennu blev "landfast". Det fik nerkbar indflydelsepå antallet af ynglefugle, sonhar været langt nLindre end i 1988. Indtilnu (den 28/'7\ t\ar følgende ynglefug-Ie kunnet konstateres: Li1le lap@ykker(1-2 par), Knops\rane (f par) - scrn ikkehar gennernført yngel - Gravand (4 par),Gråand (1-2 par), crønbenet Rørhøne (2par), Blishøne (8-10 par) - hvoraf flereikke har haft succes - Li1le præstekrave(1 par) og Hættenage (kun 2-3 par).Rastende ande- 9g vadefugle har der fortsat\æret mange af .Af nere usædrianlige iagttagelser gjortved spulefeltet kan nærrnes: 1 Kanadegås(11.5. e 13.6.1988 og igen I. q 23.4.1989), 3 Knarslder (I han og 2 hurner -20.4.1989), I Atlingand (han - naj 1989)o9 I Dvagnåge ( juv - 17.8.1988).Det videre forløb af spulefeltet vil være:I løbet af det'næste års til forsvinderdet sidste vand fornrrdentligtt,og derned er grundlaget for dee rigefugleliv wæk. Tilbage er slarnlaget, scrngror ti1 II€d tagrØr, urter og spredtebuske, scrn vil huse Rørspurve, I(ærsangere,enkelte Sivsangere og nåske en Græsho[4>esanger.Dette forløb har kunnetfølges på andre spulefelter, der dog ikkehar kunnet opvise en fuglsrsryde,scrn den her beskrer,ne. Scrn trEnnanentsvønre- og vadefuglelokalitet er spulefelternenok heller ikke ønskrærdige, daslamret fra Randers Fjord indeholderstore fisrgder tungr€tal1er.I',!en den koncentration af fugle, der haryngfet ogi rastet på dette spulefelt kanfortæLle neget cm de ornitologiske værdierog muligheder, der ligger i RandersFjord-cnrrådet, specielt i de store nuincldigede engarealer. Antallet af ynglefuglehar således \Æeret usæd\ranligt højtsannenlignet ned den nsl-iggende DronningborgBredning - og flere arter lmg-1er nonmlt ikke i denne del af fjorden..I\,len scm det ses indfinder de sig hurtigt- når den rette biotop opstår. Ligesåhar antallet af rastende andefugle ogvadere \æret mange gange stØrre, endhvad der ellers ses her ved inderfjorden.Der foregår åberrbart et pslt træk afdisse fugle ind gennem Randers Fjord(fra Overgård- og Sødringholnr-cnrrådet).l4en da størstedelen af fjorden i dag ercngivet af diger ned korrunarker bag,nnngler de nødvendige rastepladser forfuglene.Iårs Tcrn-Petersen