nr. 3

TILTøBSSTYKKE I EN AGT]RKE|IID- E[;LER, LIDtr OM EN MTTIE.IRE PÅ DJI]RSI,ÅNDI en hel uge ha\rde vi llathejren ved FannerupDambrug for os selv -- lYoede vi.På en regrndiset dag, den 5. januar 1988,i en periode uden noget opsigtsvækkenlepå fuglefronteri, og på hjervejen fra forgævesspejden efter'Marsvin ved GjerrildKlint, "øjede" vi i forbifarten det, derskulle vjse sig at \rære en tilathejre. Fuglensad lavt i en flerstannet eI, derhældede ud over et å1øb, og lignecle reilvore øjne i første cngang en nmkværcligblanding af Ugle, Ktrhøg og Rørdnnn.Det var en juvenil Nathejre, hvis plettedefjerilragt specielt på sotskinsdage nedlys- og skyggeflinner i grerl,rærket carrpufleredesin ejer utrolig gotlt. I løbetaf de næste knap to nåneder adrede farvetonenrIEd det rrEre vatlrE oq ensartedebrtrne, 'og i farvefordelingen-anedes denvoksne fugls'karakterj-stiske udseende neddet nørke rrslagrr.Vi er r:den kendskab til de svdeuroæiskehejrearter, og dette eksenplår pa åtrreie,der red et relankolsk udseerde s)mtes atsidale urørlig på samre sted dagen lang,atr4=lerede til et næri(€re bekerdskab. Gepuscularstår crn den i engelsksprogedehåndbøgrer, hvilket oversat betyder tusrørke-,skwrings-. Sad den nrcn hensunkenscrn en tlatugle rellsn solopgang ogsolnedgang, og var det udelukket at seden i forbindelse ired lidt naturliq "action"?Det [åtte prøves, og fire norgener lykkedesdet at se den anlccnne ogt etapevisrnanøvrere sig tilrette !å dagsædet, henholdsvj.s69, '7I, 55 q 44 minutter førsolopgang. Desuden sås den tre gange flyvebort i skunringen, 41,38 og 40 ninutterefter solnedgang. Blot lyse, næstenuvirkelige glirnt af få sekr:nders varighed.I den svage belysning \rar det nærdet rmulige, at fø1ge fuglen nod en nørkbaggrund, nen enkelte gange kcrn den friaf træerne og sås i srrag silhuet nu:dhimlen.Vi fik fine stenn'ringsbilleder ned sangsvansnirsikfra Kolindsr:nd, kragefuglepå vej til og frq overnatningsplads, ugletudenog rærzeqøen på disse tidspunkter,hvor dag- og natholdene indenforfugle- og dyreverdenen afløser hinanden.l4en vi råtte nedgive, at en Nathejre vardet - det er ganske vist, kunne H. C.Andersen tnve tilføjet. llårscnrlrelst vj_\S:srFq*..cSLcr