Patientens bog - Sikker Patient

Denne bog tilhører:10 gode rådtil patienter ompatientsikkerhed1 Spørg hellere formeget end for lidt2 Fortæl os omdine vaner3 Skriv nedundervejs4 Flere ører hørerbedre5 Lad eventuelten anden tagesamtalen6 Godkend dig selv7 Hør omopera tionenPatientens bogEn guide til et sikkert patientforløb8 Sig til hvis detgør ondt9 Spørg hvordanbehandlingen skalfortsætte10 Kend din medicinLæs mere om de 10gode råd til patienter– se side 110 og frem

10 gode rådtil patienter ompatientsikkerhed1 Spørg hellere formeget end for lidt2 Fortæl os omdine vaner3 Skriv nedundervejs4 Flere ører hørerbedre5 Lad eventuelten anden tagesamtalen6 Godkend dig selv7 Hør omoperationen8 Sig til hvis detgør ondt9 Spørg hvordanbehandlingen skalfortsætteTryg PatientDansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for, athensynet til patienternes sikkerhed tænkes ind i allebeslutninger, der træffes i sundhedssektoren. Selskabetindsamler og formidler viden om, hvordan fejl og skaderi sygdomsbehandlingen kan reduceres.Læs mere om Dansk Selskab for Patientsikkerhed påhjemmesiden www.patientsikkerhed.dk eller ring til36 32 21 71 for at få tilsendt yderligere materiale.TrygFonden arbejder for at skabe en mere tryg hverdagfor alle i Danmark. Derfor arbejder TrygFonden sammenmed Dansk Selskab for Patientsikkerhed om Tryg Patient.TrygFondens aktiviteter er nonkommercielle.Læs mere om TrygFonden på www.trygfonden.dk ogom Tryg Patient på www.trygpatient.dk.Tryg Patient er et projekt, som Dansk Selskab forPatientsikkerhed og TrygFonden har etableret i fællesskab.Det at være patient skulle gerne være en bådesikker og tryg oplevelse. Tryg Patient er bl.a. Patientensbog, 10 gode råd til patienter om patientsikkerhed,hjemmesiden www.trygpatient.dk samt undervisningsmaterialeom patientsikkerhed til sundhedssektoren.10 Kend din medicinLæs mere om de 10gode råd til patienter– se side 110 og frem

Patientens bogEn guide til et sikkert patientforløb

Patientens bogEn guide til et sikkert patientforløbPatientens bog henvender sig især til voksnepatienter, som er indlagt på sygehuse, der behandlerpatienters fysiske sygdomme.Du kan betragte Patientens bog som en guide tilmødet med sundhedsvæsenet. Sundhedsvæseneter en stor organisation med mange forskelligeinstanser, specialer og tilbud. Patientens bog giverdig et overblik over, hvordan et behandlingsforløber bygget op, hvad du kan forvente undervejs, oghvilke forhold du skal være særlig opmærksom påunder din indlæggelse.Du kan også betragte Patientens bog som enlogbog, hvor du holder øje med ”kursen” og notererde daglige forhold for at forudse eventuelleproblemer. Dine notater vil dreje sig om dit helbred,behandling og undersøgelser. Der er i bogenløbende gjort plads til, at du kan skrive og samleoplysninger herom.Der er sikkert andre måder at bruge Patientens bogpå. Brug den, som det passer dig!Vi håber, at Patientens bog medvirker til at give diget sikkert behandlingsforløb.Med venlig hilsenDansk Selskab for Patientsikkerhedog TrygFonden3

IndholdPatientens bog – En guide til et sikkert patientforløb 3Hvordan kan bogen bruges? 71. Mine dataMine data 13Informationer om pårørende 14Vigtige kontakter i din behandling 16Tænk: Patientsikkerhed 19Tal sammen 212. Dit behandlingsforløbNår din diagnose skal stilles 26Når din helbredsjournal skal skrives 27Når du skal undersøges 37Når du skal indlægges og behandles 46Når du skal i medicinsk behandling 52Når du skal opereres 57Når du skal bedøves 61Når du skal udskrives eller til kontrol 643. Redskaber4Fald 73Hygiejne 76Medicin 77– Medicinliste 78Smerter eller andet ubehag 85– Smertedagbog 90– Dagbog for andre symptomer 92

Kost 94Fysisk aktivitet 94Rygning 96Alkohol 96Informationssøgning 97– Liste over modtagede breve og andre informationer984. PatientrettighederAktindsigt / Din journal 101Fejl 103– Det lærende system 103– Patientforsikringen 104– Patientklagenævnet 104– Sygehusledelsen 105Patientvejlederen 105Pårørende 106Samtykke 106Tavshedspligt 108Tolkebistand 108Ventetider 109www.sundhed.dk 10910 gode råd til patienter ompatientsikkerhed 110Hvis du vil vide mere 114Notatsider 115Til de pårørende 124Til personalet 1265

Hvordan kanbogen bruges?Patientens bog er en guide til patienter. Patientensbog kan bruges fra din første kontakt med sundhedsvæsenet,til din behandling er afsluttet ellerfølges hos din praktiserende læge. Formålet medbogen er at give dig nogle redskaber, så du kanmedvirke til et sikkert patientforløb.Her følger en omtale af indholdet i de enkeltekapitler.Kapitel 1 Mine dataI dette kapitel kan du skrive navne, adresser, telefonnumrem.m. for dig selv, dine pårørende og debehandlere, som du kommer i kontakt med.Kapitel 2 Dit behandlingsforløbHer får du en oversigt over typiske situationer i etbehandlingsforløb. Her beskriver vi, hvad du kanforvente, at sundhedspersonalet vil tale med digom, fra din første kontakt med sundhedsvæsenet,når din diagnose skal stilles, til du udskrives.I kapitlet giver vi forslag til en række spørgsmål,som du kan stille det sundhedsfaglige personale.Der er også plads til, at du kan skrive dine egnespørgsmål ned. Vi opfordrer dig til at skrive nedundervejs gennem hele dit behandlingsforløb.Foruden spørgsmål, så skriv også dine aftaler ned,7

så du fx kan rykke for undersøgelsessvar, hvis duikke får dem som aftalt.Kapitel 3 RedskaberI dette kapitel har vi samlet en række forslag til,hvordan du kan registrere dine smerter eller andetubehag, holde styr på din medicin og de skriftligeinformationer, du modtager.Kapitel 4 PatientrettighederHer finder du omtale af nogle af de grundlæggendepatientrettigheder og henvisninger til, hvor dukan søge yderligere information og hjælp til atfinde rundt i sundhedsvæsenet.10 gode rådHer følger de 10 gode råd til patienter om patientsikkerhed.De 10 gode råd finder du i overskriftsformpå forsideflappen, som du også kan brugesom bogmærke. I slutningen af bogen finder duuddybende forklaringer på de enkelte råd.Læsevejledning… taleboblen ”Vidste du at” markerer, at her finderdu gode råd og små forklaringer.… kapitlerne 1, 2, 3 og 4 har farvekoderne rød, blå,orange og grøn.… røde citationstegn markerer, at her kommer etforslag til et spørgsmål, du kan stille sundhedspersonalet.… en pegefinger på orange baggrund markerer, ather kommer et godt tip – noget, som er værd athuske på.8

Bogens plastikomslag er forsynet med lommer,så du kan lave din egen for- og bagside.Det kan være et billede, en tegning, eller hvaddu foretrækker.I løbet af en sygehusindlæggelse vil du modtageadskillige informationer om din sygdom, behandlingog om praktiske forhold. På bagsidens indersidefinder du en plastiklomme, hvor du kan opbevaredisse informationer.Vi håber, at grafik og de små tegninger gør det letat finde rundt i bogen!Med venlig hilsenDansk Selskab for Patientsikkerhedog TrygFonden9

Får du idéer til, hvordan bogen kan blive bedre, såhører vi meget gerne fra dig, konktakt:Dansk Selskab for PatientsikkerhedHvidovre Hospital, afsnit 023Kettegaard Allé 302650 HvidovreTlf. 3632 2171Fax 3632 3607E-mail: info@patientsikkerhed.dk10

1Mine data11

Mine dataNavn:Cpr-nr.:Adresse:Postnr. / by:Telefon – hjemme:Telefon – arbejde:Mobiltelefon:E-mail:13

Informationer om pårørende:Når du indlægges på et sygehus, vil du altid blivebedt om oplysninger om dine nærmeste pårørendeog din praktiserende læge.En pårørende kan fx være din ægtefælle, en nærslægtning eller en nær ven.Mine nærmeste pårørende:Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon – hjemme:Telefon – arbejde:Mobiltelefon:E-mail:14

Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon – hjemme:Telefon – arbejde:Mobiltelefon:E-mail:Med dit samtykke har pårørende mulighed for atblive informeret om din sygdom og behandlingsmulighederaf sundhedspersonalet. Det forudsætterdog, at du giver personalet besked om, hvemaf dine pårørende du ønsker, der skal have disserettigheder. Det kan du oplyse om ved indlæggelseneller senere i forløbet. Det er vigtigt, at personaletskriver oplysningen ind i din sygehusjournal.Læs mere om pårørende og samtykke på siderne106 og 124.15

Vigtige kontakter i min behandlingMin praktiserende læge:Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon:E-mail:Der kan opstå situationer, hvor du har brug for atkontakte de sundhedspersoner, der har ansvaretfor din behandling og pleje. Det kan fx være enhjemmesygeplejerske, en læge, en kontaktsygeplejerskeeller et ambulatorium.Bed altid om sundhedspersonaletsnavn og telefonnummer,så det er let for digat vende tilbage, hvis detskulle blive nødvendigt.16

Skriv fx ”min lægepå sygehuset”og datoen på dentomme linje.Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon:E-mail:Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon:E-mail:17

Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon:E-mail:Navn:Adresse:Postnr. / by:Telefon:E-mail:Skriv fx ”min lægepå sygehuset”og datoen på dentomme linje.18

Tænk: PatientsikkerhedPatientsikkerhed handler om at beskytte patientenmod skade som følge af behandling i sundhedsvæsenet.I langt de fleste tilfælde forløber patienternes mødemed sundhedsvæsenet godt, men indimellemopstår der hændelser, der skader patienterne.Derfor er det vigtigt, at alle er opmærksomme påat mindske risikoen for, at der sker fejl i forbindelsemed behandling og pleje.19

Et sygehus er en stor og kompleks organisationmed mange ansatte, mange funktioner og mangepatienter, der dagligt indlægges, behandles ogudskrives. Her kan det ske, at informationer gårtabt eller ikke når alle dem, der har brug for dem.Ved selv at være velorienteret kan du medvirke til,at information om dig og din sygdom er til stede,når der er brug for den.Det er alene sundhedspersonalets ansvar, at patienterfår en god og sikker behandling. Personaleti sundhedsvæsenet ønsker, som alle andre, at væreomhyggelige og arbejde samvittighedsfuldt. Du kanunderstøtte deres arbejde ved at holde dig orienteretom din sygdom og behandling og spørge, nårder er noget, du ikke forstår. Du kan især være medtil at forebygge eventuelle fejl, der opstår i kommunikationenmellem dig og personalet. Andre typeraf fejl er fx medicineringsfejl og forveksling afnavne på patienter.Kendetegn for fejl er, at det ikke var meningen, atde skulle ske. Fejl sker, fordi sikkerhedssystemerneikke er stærke nok. Som patient kan du være en delaf sikkerhedssystemet ved at være den sidstestopklods, der kan forhindre fejl. Patientens boggiver dig hjælp og værktøjer til at hjælpe sundhedspersonalet.20

TalsammenSom nyindlagt patient kan det være vanskeligt atforstå og gennemskue sygehusets og personaletsrutiner, vide, hvad man som patient (og pårørende)må, og hvad der forventes, at man gør. Ingen erfødt med denne viden! Derfor: Spørg, når du er itvivl. Jo hurtigere du forstår og lærer rutinerne atkende, desto mere sikker bliver din indlæggelse.Tænk på, at personalet ikke kan vide, hvad der gørdig usikker eller bekymrer dig. Og de kan kun svarepå dine spørgsmål, hvis de kender dem. Derfor: Stilspørgsmål og fortæl personalet, hvis der er noget,du ikke forstår, eller noget, som gør dig usikkereller utryg.21

På samme måde, som du ikke ved, hvad personalettænker, og hvorfor de gør, som de gør, ved personaletheller ikke, hvad du tænker, og hvorfor dugør, som du gør. Derfor: Fortæl og forklar personaletom dine vaner og rutiner. De kan bedst hjælpedig, hvis de kender dine ønsker og behov.Svar og forklaringer om sygdom, diagnose ogbehandling er ofte lange og vanskelige at forstå.Accepter ikke svar, som du ikke forstår. Det kanvære en god idé at gentage informationen meddine egne ord. Du kan fx sige:»Det her er nyt for mig – skal jeg forstå detsådan, at … (Fortæl nu med dine egneord, hvad du lige har hørt. Hvis det ersvært, så forestil dig, at du skal fortælledet, du lige har hørt, til fx din nærmestepårørende.)På den måde kan du og sundhedspersonalet hurtigtfinde ud af, om I har forstået hinanden. Og hvis I ikkehar, kan misforståelsen afklares med det samme.Stil spørgsmål!Spørg hellere for megetend for lidt.22

2Dit behandlingsforløb23

Dit behandlingsforløbI de fleste behandlingsforløb er der nogle typiskesituationer, du som patient vil stifte bekendtskabmed:• Når din diagnose skal stilles• Når din helbredsjournal skal skrives• Når du skal undersøges• Når du skal indlægges og behandles• Når du skal i medicinsk behandling• Når du skal opereres• Når du skal bedøves• Når du skal udskrives eller til kontrol.I det følgende får du informationer, redskaber oggode råd om, hvordan du selv kan hjælpe med at fåde oplysninger, du har brug for.Undervejs er der indsat linjerede sider, hvor du kanføre notater og skrive dine spørgsmål om dit helbredog din behandling ned. Skriv gerne ned undervejsgennem hele dit behandlingsforløb.25

Når din diagnose skal stillesForudsætningen for en god behandling er først ogfremmest, at du får stillet den rigtige diagnose.Som patient er du den vigtigste kilde, når lægenskal have klarhed over dine symptomer, og hvordandin sygdom har udviklet sig.Du vil typisk også blive stillet en række andrespørgsmål, der ikke direkte vedrører det helbredsproblem,du er ved at blive undersøgt for.Mange føler sig overvældede af de mange spørgsmål,der bliver stillet ved de første kontakter medsundhedsvæsenet, fx hos den praktiserende lægeeller ved det første besøg på sygehuset.Det er derfor en god idé at være forberedt på despørgsmål, du kan få stillet. Det er også en god idéat skrive informationer om dit helbred og dinespørgsmål ned på forhånd.På de følgende sider kan du oprette din egen ’helbredsjournal’,hvor du kan skrive svar ned på det,lægen og sygeplejersken typisk vil spørge dig om, førdin behandling begynder, eller når du bliver indlagt.Før din egen helbredsjournal.26

Når din helbredsjournal skal skrivesLægen vil typisk spørge dig om:Hvad er dit nuværende helbredsproblem?– hvilke symptomer har du?– hvor længe har de stået på?– synes du, at der nogle ting, der forværrer ellerlindrer symptomerne?– hvad tror du selv, årsagen til symp tomerne er?Det er sandsynligt, at du vil blive spurgt om desamme ting flere gange af forskellige læger ogsygeplejersker. Det kan der være flere årsager til:– at dit resumé af dit helbred kan give sundhedspersonaletet overblik over, hvad der er væsentligtfor dig (lige nu)27

– at personalet ønsker at lave en ny vurdering afdin situation– at der kan dukke detaljer op i svarene, som ervæsentlige, og som ikke tidligere er dukket op– at flere ører hører bedre– at gentagelse fremmer forståelsen.Bliver du utryg ved at få stillet de sammespørgsmål igen, så fortæl sundhedspersonalet,at du bliver utryg, og at du derforgerne vil vide, hvorfor personalet stiller desamme spørgsmål.Lægen vil også typisk spørge:Har du tidligere fejlet noget?– har du tidligere fejlet noget alvorligt?– er du blevet opereret?– har du været indlagt før?– tager du medicin for en kronisk sygdom?Findes der arvelige sygdomme i din familie?Fx – sukkersyge– hjerte-kar-sygdomme– allergi.Er der noget, du ikke kan tåle eller er allergiskover for?Fx – mad– drikkevarer– medicin– plastre– eller andre ting, du ikke kan tåle.29

Tager du medicin?Fortæl lægen om al den medicin, du tager. Ogsånaturmedicin. Naturmedicin kan have betydning fordin behandling ved at forstærke eller svække virkningenaf den medicin, som din læge ordinerer til dig.Derfor er det vigtigt, at lægen ved, hvilken naturmedicindu eventuelt tager, så der kan tageshensyn til det.Skriv din medicin, også naturmedicin, ind i medicinlistenher i bogen (side 78-81).Ryger du, og drikker du alkohol?For at sikre, at den behandling, du skal have, erforenelig med din sædvanlige levevis, har personaletbrug for at vide:– hvad du ryger, hvor meget du ryger, og hvor langtid du har røget– hvad dit forbrug af alkohol er, fx hvor mangegenstande du i gennemsnit drikker om ugen.Endelig vil du ofte blive spurgt om en lang rækkeandre symptomer end dem, du bliver undersøgtfor. Det kan fx være:30• Hovedpine, flimren for øjnene, svimmelhed• Hjertebanken, ondt i brystet, hoste, åndenød• Kvalme, opkastninger, ondt i maven, uønsketvægttab, for hård eller for løs afføring• Problemer med at lade vandet• Smerter eller problemer i arme, ben og ryg• Og for kvinder: underlivsproblemer.

Hvis du er indlagt, vil sygeplejersken typisk spørgeom dine kostvaner, din appetit, og om du har brugfor hjælp i forbindelse med:• Spisning• Komme i seng• Komme ud af sengen• Personlig hygiejne• Toiletbesøg• Påklædning• Gå omkring… og om du bruger:• Briller• Høreapparat• Proteser• Specielle sko• Stok, rollator, kørestolel. andre hjælpemidler.Medbring din medicin og dinehjælpe midler, når du bliver indlagt.31

Husk at fortælle sundhedspersonalet:(Det kan være en hjælp at skrive datoen på den dag, du skriverdine kommentarer ned.)32

Husk at fortælle sundhedspersonalet:(Det kan være en hjælp at skrive datoen på den dag, du skriverdine kommentarer ned.)33

Husk at fortælle sundhedspersonalet:(Det kan være en hjælp at skrive datoen på den dag, du skriverdine kommentarer ned.)34

Husk at fortælle sundhedspersonalet:(Det kan være en hjælp at skrive datoen på den dag, du skriverdine kommentarer ned.)

Husk at fortælle sundhedspersonalet:(Det kan være en hjælp at skrive datoen på den dag, du skriverdine kommentarer ned.)36

Når du skal undersøgesFor at afklare dit helbredsproblem kan det værenødvendigt at foretage en eller flere undersøgelser.Det kan også være, at du skal undersøges afspecialister.Jo flere instanser og personer, der medvirker i dinundersøgelse, des større er risikoen for, at svar ogandre informationer ikke når frem til alle, der harbrug for dem.Du kan bidrage til at mindske den risiko, hvis du ved:• Hvornår du kan forvente atkomme til under søgelse• Hvornår du kan forvente at fåsvar på prøver og undersøgelser• Hvad du skal gøre, hvis du ikkebliver indkaldt eller får svarinden for den forventede tid.Kender du disse oplysninger, kan du i tide kontaktesundhedspersonalet, der kan efterspore de oplysninger,som – mod forventning – er gået tabt.Du kan spørge:37

»Hvornårkan jeg forvente at blive undersøgt?»Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg ikkebliver indkaldt til undersøgelse?»Hvad kan jeg forvente, at undersøgelsenviser?»Er der risiko forbundet med undersøgelsen?Er der alternativer til undersøgelsen?Skriv selv flere spørgsmål:Fortæl sundhedspersonalet, hvis du ikke forstår deninformation, du får.Du kan sige:»Det her er nyt for mig – vil du gerneforklare mig det en gang til?»Det her er nyt for mig – betyder det, dusiger til mig, … (Fortæl med dine egneord, hvordan du har forstået det svar, dulige har fået).38

Egne notater:39

Egne notater:40

Egne notater:41

Egne notater:42

... det kan ske, at patienter med ens eller næstenens navne bliver forvekslet med hinanden i forbindelsemed undersøgelser eller behandling.Derfor er det vigtigt, at du ’godkender dig selv’,dvs. tjekker dit navn og dit personnummer sammenmed personalet, hver gang du skal undersøges,behandles eller have medicin.Når personalet ofte spørger dig om dit navn ogpersonnummer, er det altså for at sikre, at det erdin journal, prøvesvar eller medicin, de står med.Hvis personalet ikke spørger dig om dit navn ellerpersonnummer, så oplys det selv.Du kan sige:»For en sikkerhed skyld vil jeg gerne sigemit navn og personnummer til dig, indenvi begynder.Et behandlingsforløb kan blive forsinket, hvis enundersøgelse ikke kan gennemføres eller må tagesom, hvis du ikke er rigtigt forberedt. Nogle undersøgelserkræver speciel forberedelse, fx at du erfastende, eller at du ikke må gå på toilettet indenundersøgelsen.Til de undersøgelser, der kræver særlig forberedelse,vil du ofte få udleveret en skriftlig vejledning.Hvis du ikke får det, eller hvis personalet ikke selvforklarer dig det – så kan du spørge:43

»Skal jeg forberede mig til undersøgelsen?»Er der noget særligt om undersøgelsen,jeg skal vide?Skriv selv flere spørgsmål:Når du har fået foretaget undersøgelsen, skal duvide, hvornår du kan forvente svar på undersøgelsenog eventuelle prøver, der er taget.Du kan spørge:»Hvornår og hvordan får jeg svar påresultatet af undersøgelsen?»Hvad skal jeg gøre, og hvem skal jegkontakte, hvis jeg ikke får svar?Skriv selv flere spørgsmål:44

Når du skal indlægges og behandlesVed de fleste planlagte indlæggelser kører behandlingsforløbetefter en fastlagt rutine. I de tilfælde erdet forholdsvis let for personalet at forklare, hvaddu kan forvente, der vil ske og hvornår. Men hvis duindlægges akut, vil der ofte blive taget løbendestilling til, hvad der skal ske.Ved indlæggelsenVed planlagteindlæggelserer det en godidé at medbringe:• Indlæggelsesbrev• Telefonnumre til pårørende• Medicin• En liste over den medicin, du tager(se side 78-81)• Hjælpemidler som fx– Briller– Høreapparat– Proteser– Stok• Toiletsager• Morgenkåbe• Hjemmesko (skridsikre)• Sko og overtøj.Hvis du har været indlagt på andre sygehuse ogværet i behandling, der har betydning for dinaktuelle indlæggelse, vil det også være en god idéat medbringe udskrivningsbrevet (epikrisen). Hardu en kopi af din journal, er det også en fordel attage den med. Du og sygehuset sparer da den tid,det tager at få fat i din journal.46

Har du en mobiltelefon, så tag også gerne denmed. På de fleste afdelinger er det tilladt at brugemobiltelefon, dog skal man tage hensyn til sinemedpatienter. Husk i givet fald også opladeren tildin mobiltelefon.Under indlæggelsenDer vil ofte være mange sundhedspersoner ogmåske flere afdelinger involveret i din behandling.Jo flere der er involveret, jo større er risikoen for, atder kan opstå forsinkelser eller misforståelser.Den risiko kan du være med til at mindske ved atvære opmærksom på de overvejelser, der løbendegøres om din behandling, og de aftaler om undersøgelser,resultater og andet, der løbende træffes.Da du ikke kan forvente, at du møder den sammelæge ved hver stuegang, kan det være en god idéat notere lægens navn sammen med datoen forstuegangen. Særligt, hvis I laver en konkret aftale,der skal følges op på.Det er i det hele taget en god idé at skrive ned,hvilke informationer du får, hvem du drøfter dinbehandling med, hvor og hvornår du skal til undersøgelser,og hvornår du kan forvente svar på undersøgelserne.Hvis du ikke selv kan notere aftaler og andet ned,så bed eventuelt dine pårørende om at gøre det.47

Før behandlingenLægen vil i samråd med dig aftale, hvilke undersøgelserdu skal have foretaget.På baggrund af de undersøgelser, du får foretaget,planlægges dit behandlingsforløb.Uanset om du skal have medicin, eller om du skalopereres - eller begge dele - skal du vide, hvad dukan forvente af den behandling, du bliver tilbudt –både på kort sigt og på langt sigt. Og om du kanforvente eventuelle bivirkninger.Du kan spørge:»Hvad kan jeg forvente af behandlingen?»Kan jeg forvente at blive helbredt afbehandlingen?»Hvilke af mine symptomer lindres afbehandlingen?»Risikerer jeg, at nogle af mine symptomerkan forværres af behandlingen?»Hvilken risiko er der forbundet med behandlingen?»Er der alternativer til den type behandling/operation, som bliver foreslået?48

»Hvadkan sundhedspersonalet gøre formig i forbindelse med behandlingen?»Hvad kan jeg selv gøre?Skriv selv flere spørgsmål:Hvis du har spurgt personalet og ikke forstået deninformation, du har fået, så spørg igen:»Det her er nyt for mig - vil du forklare migdet en gang til?»Det her er nyt for mig – skal jeg forstå detsådan, at … (Fortæl med dine egne ord,hvad du netop har hørt.)Skriv selv flere spørgsmål:(Det kan være en hjælp at skrive datoen på den dag, du skriverdine kommentarer ned.)49

Egne notater:50

Egne notater:51

Når du skal i medicinsk behandlingHvis du skal i medicinsk behandling, er det vigtigt,at du kender din medicin. Det vil sige, at du ved,hvad din medicin hedder, hvordan den virker, samthvordan og hvor længe du skal tage den. Før enliste over al den medicin, du får. Sørg også for atkende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg,om særlige typer mad eller drikkevarer kan påvirkebehandlingen negativt.Når du kender din medicin, er det nemmere for digat tage den rigtigt. Det giver et bedre behandlingsresultat.Når du har overblik over medicinensvirkninger og eventuelle bivirkninger, er det ogsånemmere for dig at sige til, hvis du reagerer anderledespå behandlingen end forventet, og hvis dufår bivirkninger.52

... der dagligt gives millioner af piller til patienter idet danske sundhedsvæsen.... der hver dag sker medicineringsfejl på sygehusene.... en meget lille del af medicineringsfejlene skaderpatienterne.... det sker, at forkert medicin bliver udleveret tilpatienter.... nogle gange er det patienten selv, der ikke tagermedicinen korrekt.Sig til sundhedspersonalet, hvis du får…... noget medicin,der ser anderledesud, end det plejer,... en andenmængde medicin,end du plejer,... medicinen pået andet tidspunkt,end du plejer,... for der kan være tale om en fejl.53

Du kan spørge:»Jeg tager normalt to piller – ikke én. Er deren særlig grund til, at jeg kun skal have en?»Disse piller ligner ikke dem, jeg plejer at få– vil du fortælle mig, hvad det er?»Jeg har ikke hørt, at jeg skal have dissepiller, vil du fortælle mig, hvorfor jeg skaltage dem?Skriv selv flere spørgsmål:Brug medicinlistenpå side 78-81.55

Egne notater:56

Når du skal opereresFor at forebygge komplikationer efter en operationkan lægen bede dig om at ændre dine vaner. Detkan fx være nødvendigt at træne eller motioneremere eller lægge dine kostvaner om.Det er en rigtig god idé ikke at drikke alkohol 12uger, før du skal opereres, og ikke at ryge 6-8 uger,før du skal opereres. På den måde heler dine sårhurtigere, og du kommer hurtigere til kræfter. Ogdu nedsætter risikoen for komplikationer, fx infektioneri operationssåret.Hvis du skal opereres, bør du høre om operationen.Du skal vide, hvorfor du skal opereres, og hvad duskal gøre før og efter operationen.57

Du kan spørge:»Er der noget, jeg skal vide eller gøre føroperationen?»Hvad skal jeg gøre efter operationen?»Hvilke af mine symptomer lindres afoperationen?»Hvad har betydning for, at operationenlykkes?»Hvad kan jeg selv gøre?»Hvilken risiko er forbundet med operationen?»Risikerer jeg, at nogle af mine symptomerkan forværres som følge af operationen?Skriv selv flere spørgsmål:58

Egne notater:59

Egne notater:60

Når du skal bedøvesI sundhedsvæsenet møder du ordene anæstesi,narkose og bedøvelse. De bliver brugt om detsamme.Anæstesilægen (narkoselægen) skal vide så megetsom muligt om dig før anæstesien (narkosen).Lægen skal fx vide, om du lider af nogle sygdomme,og hvilken slags medicin du tager. Fortæl også, hvisdu tager naturmedicin og kosttilskud, da det kanhave betydning for, hvordan anæstesi (narkose)virker på dig.Anæstesilægen skal under narkosen kunne give digluft gennem en slange i halsen. Derfor er det megetvigtigt at vide, om du har løse tænder eller piercingeri mundhulen, og om din mund kan åbnes helt.Har du tidligere været bedøvet, er det af storbetydning for anæstesilægen at vide, hvordan detforløb. Gik det uden problemer, eller fremkaldtenarkosen særlige ting, der skal tages højde for, fxkvalme, smerter eller andre vanskeligheder.... når du skal i anæstesi, taler du med anæstesilægenførst. Her er det vigtigt, at du får en klaraftale om, hvordan du skal bedøves, og hvordanforløbet er bagefter.61

Du kan spørge:»Hvilke muligheder er der for narkose tildette indgreb – skal jeg sove helt, ellerkan man bedøve dele af kroppen?»Hvilken risiko er der forbundet med narkosen?»Får jeg kvalme, når jeg vågner op, og hvisjeg gør, hvordan kan det så behandles?»Får jeg smerter efter operationen, og hvisjeg gør, hvordan kan det så behandles?»Kan jeg gå på toilettet lige efter opvågning/operation?»Hvis operationen bliver udsat, hvornår viljeg så få besked om det?»Hvis operationen bliver udsat, må jeg såspise og drikke?»Kan jeg få en kort beskrivelse af narkoseforløbet,som jeg kan vise anæstesilægen,næste gang jeg skal bedøves?Skriv selv flere spørgsmål:63

Når du skal udskrives eller til kontrolNår du bliver udskrevet fra sygehuset, er det vigtigt,at du ved, hvordan behandlingen skal fortsætte,og om der er noget, du skal være specieltopmærksom på, når du kommer hjem.Du kan spørge:»Er der noget, jeg skal være opmærksompå, når jeg er kommet hjem?»Er der noget, som jeg ikke må gøre pågrund af:– den medicin, jeg får?– den operation, jeg lige har været igennem?Skriv selv flere spørgsmål:Du skal også vide, hvad du skal gøre, hvis du igenfår symptomer, og hvem du i så fald skal kontakte.Hvis du skal efterbehandles eller gå til kontrol, hardu brug for at vide, hvad du skal gøre, og hvad dukan forvente.64

Du kan spørge:»Skal jeg til kontrol? Hvor? Og hvornår?»Hvornårkan jeg forvente svar på undersøgelsen?»Hvemskal jeg henvende mig til, hvis jegikke får svar?»Hvornårkan jeg forvente at være helt frisktil at klare min hverdag?65

»Hvad kan jeg selv gøre for hurtigt at blive frisk igen?»Kan jeg forvente at få de samme problemer igen? – og»Hvem skal jeg så henvende mig til?Du kan også bede sundhedspersonalet om at skrive vigtigeinformationer ned til dig, fx hvornår du skal til kontrol, og hvaddu skal gøre, hvis du ikke får svar på en undersøgelse, som duskal have svar på.Hvis der er noget, du er i tvivl om, kan du spørge:»Der er så meget jeg skal huske – vil du gentage detfor mig?66

Egne notater:67

Ved udskrivelsenLægen skriver et udskrivningsbrev med oplysningerom din indlæggelse og behandling til din praktiserendelæge. Det brev kaldes en epikrise. Du kanspørge, om du kan få en kopi af dit udskrivningsbrev(epikrise) med dig hjem med det samme.... en epikrise er lægernes arbejdsredskab ogderfor skrevet på ”lægesprog”.... epikrisen er en del af din journal.... din epikrise muligvis ikke er skrevet færdig, nårdu bliver udskrevet.... du kan spørge sundhedspersonalet, om de vilgennemgå epikrisen eller din journal sammenmed dig, så du kan forstå den.... du kan bede sundhedspersonalet om at fåtilsendt en kopi af din epikrise (evt. hele din journal),når den er skrevet færdig.Du kan altid bede om en samtalemed en læge og en sygeplejerske,når du skal udskrives.68

Egne notater:69

Egne notater:70

3Redskaber71

RedskaberI det følgende har vi samlet en række redskaber,som mange patienter har fundet nyttige.FaldMange patienter falder på sygehuset og kan – udover forskrækkelsen – også forstuve, forvride ellerbrække en arm, et ben eller hoften. Fald sker ofte,fordi patienten ikke vil forstyrre personalet for atblive hjulpet, fordi gulvene er glatte, eller fordi derpå sengestuerne står stole, rullestativer, rollatorereller andre ting mellem sengene. Vær derfor ekstraopmærksom, hvis det er tilfældet, hvor du ligger.Du har særlig stor risiko for at falde, når du er:• Syg• Svækket pågrund af nedsatmuskelkraft• Tager medicin, derpåvirker balancen(fx smerte stillendemedicin og sovemedicin).73

... faldulykker på sygehuset hyppigstsker i forbindelse med toiletbesøg,og når man skal i og ud afsengen.Mange faldulykker kan forebygges, hvis vi brugervores sunde fornuft og tager de nødvendige forholdsregler.Tænk fx på en hospitalsseng. Den er tit højereend din seng derhjemme. Du skal derfor væreopmærksom på, at der er længere ned til gulvet,når du står ud af sengen. Hvis du ikke kan någulvet, når du sidder på sengen, kan du bedepersonalet om at indstille sengen, så den ikkeer så højt oppe. Du kan også bede om hjælp tilat komme sikkert i og ud af sengen.Våde og glatte gulve er farlige!Der er lange gange på mangesygehuse. Gangene kan væremørke, og gulvene kan væreglatte. Især hvis de ervåde, fx når de er nyvas kede, ognår besøgende kommer i vådt fodtøji regnvejr og snevejr. Derfor:74

• Tag godt fodtøj med på sygehuset.• Brug skridsikre hjemmesko, så errisikoen for at falde mindre.• Gå aldrig på strømpesokker, durisikerer at glide!• Tænd altid lyset, hvis du færdes, nårdet er mørkt.Kald på personalet, hvis du er utryg ved atgå selv.At skulle ’skynde sig’ fx på toilettet kan øge risikoenfor fald. Hvis du har behov for at komme påtoilettet flere gange om natten, så lad personalethjælpe dig. Personalet kan fx vække dig i løbet afnatten, så du undgår at have ’for travlt’ med atkomme til toilettet.Hvis du er faldet flere gange det seneste år, så talmed lægen om det.Spørg hellere om hjælp en gang for megetend en gang for lidt.75

HygiejneNår du er indlagt, eller hvis du føler dig svag, erdet ikke nogen god idé at få besøg af folk, der selvhar det skidt. Så hvis du har et familiemedlem, derhar en smitsom sygdom (fx influenza), kan detvære en god idé at bede vedkommende om atvente med at besøge dig, til han/hun er rask igen.Det er også en god idé at være opmærksom på atvaske hænder, når du er i kontakt med andrepersoner, og før du spiser, mens du er indlagt. Istedet for at vaske dine hænder med sæbe kan dugnide dem med hånddesinfektion med alkohol. Detfinder du ved håndvaskene på sygehuset.... hånddesinfektion med alkohol fjerner flerebakterier end håndvask.... man i dag i de fleste situationer anbefaler sundhedspersonaletat gnide hænderne i hånddesinfektionmed alkohol i stedet for almindelig håndvask.... hånddesinfektion med alkohol tager ca. 30sekunder, mens en almindelig håndvask tager1½ minut.Fortæl dine besøgende omvigtigheden af god håndhygiejne,især hvis du er indlagt.76

Medicin... når du bliver udskrevet fra sygehuset, og du skaltage medicin, kan du bede om at få udleveret enliste med den medicin, du skal tage.Hvis den udleverede medicinliste ikke indeholder alden medicin, du tager – fx håndkøbsmedicin ellernaturmedicin - så skriv det selv på eller få enpårørende til at hjælpe dig. Hvis du ikke får udlevereten liste, er det en god idé selv at lave en. Dukan også anvende medicinlisten på de kommendesider.Skriv al den medicin, du tager, ned:• Medicin på recept• Medicin, du fårpå sygehuset• Håndkøbsmedicin• Naturmedicin.Skriv også årsagen til, at du tager medicinen. Hvisdu ikke ved, hvorfor du får medicinen, så spørglægen, sygeplejersken eller på apoteket.Vær særlig opmærksom på medicin,der ikke tages dagligt.77

Eksempel på medicinlisteDato start Navn på medicinen og styrke Dosis og hyppighed Dato stop9 /10-05 Tablet xyz á 500 mg 500 mg 3x dagligt 23 /10-05MedicinlisteDato start Navn på medicinen og styrke Dosis og hyppighed Dato stop12345678910Brug denne medicinliste eller opbevar den medicinliste, du har fået fra lægeneller sygeplejersken i plastlommen i denne bog.78Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/medicindagbog

Årsag til behandling Specielle hensyn Evt. problemerTarmsygdomIngen alkoholÅrsag til behandling Specielle hensyn Evt. problemerAjourfør altid din medicinliste ved ændringer i din medicin. Sæt en streg gennemden medicin, du ikke længere tager. Skriv ned, hvis du har haft gener ved at tagemedicinen.Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/medicindagbog79

MedicinlisteDato start Navn på medicinen og styrke Dosis og hyppighed Dato stop11121314151617181920212223Brug denne medicinliste eller opbevar den medicinliste, du har fået fra lægeneller sygeplejersken i plastlommen i denne bog.80Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/medicindagbog

Årsag til behandling Specielle hensyn Evt. problemerAjourfør altid din medicinliste ved ændringer i din medicin. Sæt en streg gennemden medicin, du ikke længere tager. Skriv ned, hvis du har haft gener ved at tagemedicinen.Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/medicindagbog81

Medicinprofilen... hvis du ikke kan huske, hvilken medicin du tagereller har taget for nylig, kan du eller din lægetjekke det på hjemmesiden www.medicinprofilen.dk.Medicinprofilen er en elektronisk oversigt overden medicin, du har købt på recept på apoteket.Medicinprofilen skal sikre, at lægen hurtigt kan fåoverblik over din medicin, fx hvis du kontakter vagtlægen,eller når du kontakter din praktiserende læge.På den måde kan Medicinprofilen være med til atøge sikkerheden for, at du får ordineret korrektmedicin.Det er hensigten, at også sygehusets læger skalhave adgang til din medicinprofil, og at den medicin,du får på hospitalet, skal skrives ind i Medicinprofilen.Begge dele forventes at blive muligt i løbetaf 2006.Det er kun dig selv og de læger, du behandles af,der har direkte adgang til din medicinprofil.Apotek og hjemmesygeplejerske kan også fåadgang til din medicinprofil, hvis du giver dem lov.Du kan selv tjekke din medicinprofil, hvis du haradgang til en computer med forbindelse til internettet,og du har en digital signatur. Du kan også se,hvem der har været inde at læse din medicinprofil.82

Få oplysninger om Medicinprofilen, og hvordandu bruger den på www.medicinprofilen.dkeller via www.sundhed.dk.Har din medicin skiftet navn?Substitution betyder ’erstatning for noget tilsvarende’.Når medicin substitueres, betyder det, atmedicinen altid har samme aktive indholdsstof ogsamme virkning. Derimod kan fyldstoffer, farve,form, navn og pris variere.... hvis du får udleveret medicin på apoteket, somser anderledes ud og hedder noget andet end denmedicin, du plejer at få, så kan der være tale omsubstitution. Men spørg, hvis du føler dig usikker.Når du får en anden medicin end den, du plejer,skyldes det, at apoteket skal sikre, at du får denrigtige medicin til den lavest mulige pris. Prisernepå medicin skifter meget ofte, og derfor varierer dethele tiden, hvilket lægemiddel der er det billigste.Udlevering af det billigste lægemiddel sker automatisk,medmindre din læge har skrevet ’ikke substitution’på recepten, eller du selv ønsker et bestemtpræparat.Substitutionsmedicin kaldes også kopimedicin ogsynonym medicin. Du kan få en pjece om substitutionpå apoteket eller på www.apoteket.dk.83

Smerter eller andet ubehagSygdom giver ofte smerter og andet ubehag.Medicinske behandlinger og operationer er også titforbundet med smerter og ubehag. Det er vigtigt,at du siger til, hvis det gør ondt eller du opleverandet ubehag.Smerter og andre symptomer, fx kvalme, har betydningfor dit helbred, fordi det påvirker din søvn, dinappetit, dit almenbefindende eller dine mulighederfor fx at motionere. Det er vigtigt for dig, fx hvis duskal genoptræne efter en operation, at du er smertefri.Hvis du indlægges til operation, vil smertelindringvære en del af din behandling. Kvalmestillendemedicin kan også være en del af din behandling.Lægen og sygeplejersken vil typisk tale med dig omdine symptomer, og hvordan de kan lindres. Hvis duer i tvivl, kan du spørge:»Hvilke symptomer kan jeg forvente?»Får jeg smerter?»Hvor ondt skal jeg have, før jeg siger til?85

»Hvad skal jeg i øvrigt reagere på?»Får jeg medicin for smerter?Skriv selv flere spørgsmål:Sig til sundheds personalet, hvisdu har smerter eller andresymptomer.86

... oplevelsen af smerte eller andet ubehag efter enoperation eller medicinsk behandling er forskelligfra menneske til menneske.Sig til i god tid, hvis du fornemmer, at du fårbehov for ekstra medicin mod smerter, kvalmeeller andet ubehag.87

SmertelinealNår du skal beskrive dine symptomer, kan du gøredet ved at skrive ned, hvor ondt du har på en skalafra nul (0) til ti (10). Nul betyder ingen smerte, ogti betyder den værst tænkelige smerte.0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 = Det gør ikke ondt overhovedet,eller jeg har ingen symptomer10 = Det gør ekstremt ondt,eller jeg har ekstremt mange symptomerVed hjælp af skalaen kan du udtrykke og huske,hvordan det går med dine smerter. Ved at notere,hvor ondt du har det, kan du se, om smerternebedres eller forværres, fx i løbet af dagen eller fradag til dag.Desuden kan smertelinealen bruges til at tilpassedin smertebehandling, så de forskellige smertestillendemidler doseres bedst muligt.Din lineal-optegnelseDet er en god idé at følge dine smerter/symptomerover flere dage og både notere dag, tidspunkt pådagen og din bedømmelse (fra 0 til 10) af dinesymptomer.88

Andet ubehag og andre symptomer, fx kvalme ogdiarré, kan registreres på samme måde.... det er vigtigt, at du fortæller sundhedspersonalet,hvis dine smerter eller andre symptomer ændrer sig.Skriv ned, hvordan du har det, og hvilke symptomerdu har – gerne med angivelse af dag og tidspunkt.Hvis dine symptomer kommer i forlængelse af, atdu har foretaget dig noget specielt, fx motioneret,hostet, spist eller grint, så skriv også det.Nogle læger vil spørge dig om dine hvilesmerter,altså hvordan det føles, når du ligger stille, og omdine aktivitetssmerter, altså hvordan det føles, nårdu fx hoster eller går en tur.... smertelinealen fra 0 til 10 er kendt og anvendesaf sundhedspersonalet.... smertelinealens skala kaldes VAS på lægesprog(Visuel Analog Skala).... man også kan kategorisere smerter efter, hvorgenerende de er – og altså ikke kun efter, hvorondt det gør.Tag din smertestillende medicin i god tid, førdu skal træne – det forbedrer din træning.89

Eksempel på Smerte-dagbog:O0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger2/5-05 6.30 Er lige vågnetSmerte-dagbog0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger90Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/smertedagbog

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. BemærkningerFlere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/smertedagbog91

Dagbog for andre symptomerSymptom:0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Dato Kl. Bemærkninger92Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/symptomlineal

KostKosten er vigtig for helbredet – især når du er syg.... stort vægttab inden for kort tid i forbindelse medsygdom giver nedsat muskelkraft, der kan havealvorlige konsekvenser for lungefunktionen, forsårhelingen – og for muskelkraften, hvis du skalgenoptrænes.... god ernæring giver bedre sårheling og styrkerimmunforsvaret.Hvis du er indlagt, kan sundhedspersonalet vurderedin ernæringstilstand og vurdere, om du har brugfor særlig diæt eller ernæringstilskud i forbindelsemed din behandling.Fysisk aktivitetManglende fysisk aktivitet, fx på grund af operationog sengeleje, fører hurtigt til muskeltab, som igenkan føre til problemer med at bevæge sig. Fysiskinaktivitet øger risikoen for fald.... når du ligger i sengen, mister dine muskler5–7% af deres styrke om ugen.... motion og træning styrker dine muskler og giverdig bedre balance.94

... fysisk aktivitet forbedrer dit kredsløb, stofskifteog dine muskler.... fysisk aktivitet har en positiv virkning på humøretog psyken.Et træningsprogram tilpasset den enkeltekan reducere muskel- og funktionstab efteren operation.95

RygningRygning påvirker immunforsvaret, og rygeres sårheler betydeligt dårligere end ikke-rygeres.... rygere har større risiko for lungekomplikationer,blodpropper, infektion og blødning efter en operation.... rygestop 6-8 uger inden en operation er eteffektivt middel til at forebygge disse komplikationer.Rygeophør er blandt andetet effektivt middel til forebyggelseaf operationskomplikationer.AlkoholAlkohol påvirker din evne til at følge og få gavn afen medicinsk eller anden behandling og genoptræning.Lægen kan have svært ved at styre din behandlingoptimalt, hvis du samtidig drikker alkohol.Spørg derfor lægen, hvordan alkohol påvirker dinbehandling.96

InformationssøgningMange ønsker at søge oplysninger om deres sygdom,det kommende behandlingsforløb eller lignende.Oplysningerne kan blandt andet søges påfolkebibliote ker, hos patientorganisationer og påinternettet.Søger du informationer, skal du være opmærksompå, om de er aktuelle og troværdige. Det kan værevanskeligt for almindelige mennesker at vurdere.Søger du på internettet, er det en god idé at søge påanerkendte hjemmesider som fx www.sundhed.dk.Der findes rigtig mange informationer om sygdomme,behandlingsformer osv. Du kan derfor ikkeregne med, at personalet kender nøjagtigt denartikel eller brochure, som du har læst. Ønsker duat spørge en fagperson om indholdet af det, duhar læst, kan det hjælpe, hvis du kan oplyse:• Artikelforfatterens navn, også gerne stilling,uddannelse og ansættelsessted.• Udgivelsesåret for artiklen.• Hvis du har fået oplysningerne på internettet, erdet vigtigt, at du har noteret adressen på denhjemmeside, hvor du har læst artiklen.Men du kan – som sagt – ikke forvente, at vedkommendekender eller har læst netop det, som du harfundet.97

Liste over modtagede breve ogandre informationer om din behandlingDato Overskrift/nøgleord for indholdet Afsender98Flere skemaer kan downloades gratis på www.trygpatient.dk/informationsliste

4Patientrettigheder99

100

PatientrettighederI dette afsnit har vi samlet en række emner omnogle af de rettigheder, som patienter har. Emnerneer ordnet alfabetisk.Aktindsigt / Din journalDu har som patient ret til at få oplyst, hvilke helbredsoplysningerdin journal indeholder, og du harret til at få udleveret en kopi af din journal – detkaldes også Begæring om aktindsigt.Du kan også tale med en patientvejleder om dinjournal, mens du er indlagt, eller efter du er blevetudskrevet.Journalen er personalets interne arbejdsredskab.Den kan derfor være vanskelig at læse for patienter,der ikke har en sundhedsfaglig baggrund. Er duindlagt, kan du spørge personalet, om de harmulighed for at gennemgå journalen sammen meddig.101

Det er ofte en god idé at opbevare en kopi af dinjournal. Ikke mindst hvis du fejler flere ting ogbehandles flere steder. På den måde kan du sikredig, at du altid selv har dine helbredsoplysninger.Ønsker du at få tilsendt en kopi af din sygehusjournal,skal du skrive til ledelsen i den afdeling, du harværet indlagt. Her er, hvad du kan skrive:Eksempel på brev angåendebegæring om aktindsigtTil ledelsen i afdeling ….Sygehus/hospitalAdressePostnummer, byDato:Angående begæring om aktindsigtJeg skal hermed begære fuld aktindsigt i alle journalerog dokumenter vedrørende min indlæggelse på ……….sygehus/hospital i perioden ………til ………Det ønskede materiale bedes sendt snarest til nedenståendeadresse.Med venlig hilsenNavnAdresse, postnummer, byCpr-nr.Telefonnummer102

Du skal have journalen tilsendt inden ti dage efterdin anmodning eller have fået en besked fra sygehusetom, hvornår du kan forvente at modtage den.FejlHvis du føler, du har været udsat for en fejl eller påanden måde er blevet behandlet dårligt, er det altiden god idé at tale med personalet om det. Dels forat afklare eventuelle misforståelser, dels for at giveafdelingen mulighed for at rette op på forholdene.Du kan også tale med en patientvejleder om dinoplevelse. Patientvejlederen kan vejlede og hjælpedig med at udrede problemer og henvendelse til derette instanser.Henvendelser om fejl og dårlig behandling varetagesaf flere forskellige instanser. De omtales kortnedenfor.Det lærende systemNår sundhedspersonalet bliver opmærksom på, atder er sket en fejl eller en utilsigtet hændelse, somdet også kaldes, skal de rapportere det. Rapporteringener en beskrivelse af, hvad der er sket, hvornårog hvordan det skete og forslag til, hvordanman fremover kan undgå en gentagelse. Ud frarapporterne kan sygehuset hurtigt træffe sineforholdsregler for at forebygge en gentagelse afdet skete. Rappor terne fra sygehusene samles i enlandsdækkende database. Det giver grundlag for103

læring mellem sygehusene for at forebygge fejl ogutilsigtede hændelser.Det lærende systems lovgrundlag er Lov om Patientsikkerhed.Lovens formål er at beskytte patientermod skade og risiko som følge af sundhedsvæsenetsindsats og ydelser eller mangel på samme.Loven forpligter personalet til at rapportere ogmyndighederne til at handle på rapporteringerne.Hensigten med loven er at skabe læring, så mængdenaf utilsigtede hændelser kan reduceres.... en utilsigtet hændelse er en hændelse, der eropstået som følge af undersøgelse, behandlingeller pleje, og som påfører eller kan påføre patientenen skade.PatientforsikringenI Patientforsikringen kan du søge om erstatning,hvis du er blevet skadet som følge af din undersøgelseeller behandling og skaden ikke skyldes dinsygdom. Du kan også søge om erstatning, hvis duhar urimeligt mange gener efter en behandling.På Patientforsikringens hjemmeside kan du læse,hvordan du kan søge erstatning efter en behandlingi sundhedsvæsenet: www.patientforsikringen.dk.PatientklagenævnetI Patientklagenævnet tager man stilling til, om derer grundlag for at kritisere sundhedspersoner for enbestemt behandling/pleje eller mangel på samme.104

På Patientklagenævnets hjemmeside kan du læse,hvordan du kan klage over din behandling i sundhedsvæsenet:www.pkn.dk.SygehusledelsenFøler du, at du er blevet behandlet dårligt, fx atsygehuspersonalet har opført sig arrogant ellerufølsomt, kan du henvende dig til afdelingsledelseneller sygehusets ledelse.Patientvejlederen– din vejleder i sundhedsvæsenetAlle sundhedsinstitutioner har en patientvejledertilknyttet. Ofte sidder vedkommende på det lokalesygehus. Patientvejlederen kan hjælpe dig, hvis duønsker at klage, søge om erstatning, eller hvis duer i tvivl om, hvor du skal henvende dig i sundhedsvæsenet.Patientvejlederen kan også fortælle dig om reglerog love i sundhedsvæsenet.Patientvejlederen er til for at hjælpe dig. Noglesteder i landet har man også en decideret kontaktpersontilknyttet, mens man er i behandling isundhedsvæsenet. Det vil du også kunne spørgedin patientvejleder om.105

PårørendeDu skal orientere sundhedspersonalet om, hvem afdine pårørende de må informere om din sygdom ogbehandling og som må træffe beslutninger på dinevegne, hvis du selv bliver ude af stand til det. Detskal du oplyse til sundhedspersonalet ved ellerunder din indlæggelse. En pårørende kan være dinægtefælle, en slægtning eller en nær ven.Det kan være en fordel at have en pårørende, elleren anden person som du har tillid til, med, når duskal til undersøgelse eller samtale med sundhedspersonalet.Læs rådet: Flere ører hører bedre i de10 gode råd til patienter sidst i bogen.Patientforum, der er paraplyorganisation for en deldanske patientforeninger, anbefaler, at patienter,som har en svær sygdom, skal have følgeskab af enerfaren person, der kan støtte, hjælpe og vejledeunder hele behandlings forløbet. Du kan læse merepå www.patientforum.dk.SamtykkeDe undersøgelser, du får foretaget, og den behandlingdu skal have, foregår i samarbejde meddig.Nogle gange kan dit helbredsproblem behandles påflere måder. Lægen kan anbefale en behandling,men det er op til dig at vælge eller helt at afstå fra106

en foreslået behandling. Hvis du afslår en foreslåetbehandling, er det vigtigt at indgå i en dialog medlægen om andre behandlingsmåder.Du kan ikke kræve en bestemt behandling, hvislægen finder, at der ikke er en god grund til det,eller hvis man finder, at det er for risikabelt for dig.... det er lægens ansvar at give dig information omde behandlingsmetoder, der er bedst for netop dithelbredsproblem, og hvilke konsekvenser det har,hvis du ikke tager imod behandling.... og at du skal give tilladelse – samtykke – tilbehandlingen.Lægen kan fx skrive i din journal:Patienten har givet sit samtykke til undersøgelsen/behandlingen efter at have modtaget og forståetinformation om formål, forventede resultater,mulige alternativer samt bivirkninger og komplikationer.Der er særlige regler vedr. samtykke for mindreårigeog varigt eller midlertidigt inhabile patienter.Se www.sundhed.dk.Der findes også samtykkeundtagelser, fx hvis derpludselig opstår behov for livsvigtig behandling. Ide tilfælde behøver sundhedspersonalet ikke at fåsamtykke fra dig eller dine pårørende, før behandlingenpåbegyndes.107

TavshedspligtNår du bliver indlagt på sygehuset, vil sundhedspersonaletspørge, hvem der er dine nærmestepårørende, og hvem de skal kontakte, hvis derbliver brug for at videregive oplysninger om digeller fra dig.... sundhedspersonalet ikke må videregive oplysningertil dine pårørende om dig uden din tilladelse?Husk derfor at aftale med sundhedspersonalet,hvad der må siges - til hvem - om dig og din behandling.TolkebistandPatienter kan få tolkebistand, når sundhedspersonaletskønner, at tolkens tilstedeværelse er nødvendigfor behandlingen. Det gælder både på offentligeog private sygehuse eller klinikker her i landet.Tolken tilkaldes af personalet. Den offentligesygesikring betaler ikke for en tolk, der er nærtbeslægtet med patienten.Tolkebistand til døveSygehusets forpligtelse til at sørge for tolkning,gælder også for døve.108

VentetiderSkal du indlægges på sygehus, kan du bede dinpraktiserende læge om at sende din henvisning tildet offentlige danske sygehus, du ønsker. Du vilmodtage et indkaldelsesbrev fra sygehuset indenfor otte hverdage. Brevet oplyser om tid og sted fordin forundersøgelse, samt hvem du kan kontakte,hvis du har spørgsmål, ønsker at få oplyst antalletaf behandlinger på sygehuset eller andet.Du kan få information om ventetider på:www.venteinfo.dk og www.sundhed.dk.www.sundhed.dkPå www.sundhed.dk kan du selv se noget af dinjournal, såfremt du har en digital signatur. Her kandu også finde mange oplysninger om sundhed,sygdomme og sundhedsvæsenet.109

4411 Bordrytter 15/06/05 14:14 Side 4Tryg Patientb u h l . d kTryg Patient – et samarbejdefor patienternes sikkerhedAt være patient skulle gerne være enbåde sikker og tryg oplevelse. DanskSelskab for Patientsikkerhed ogTrygFonden har derfor besluttetsammen at bidrage til dette. Vortfælles projekt hedder Tryg Patient.Tryg Patient er blandt andet 10 goderåd om, hvad man som patient selv10 gode rådtil patienterom patientsikkerhedkan bidrage med under indlæggelsen.Rådene er udarbejdet af en arbejdsgruppenedsat af Dansk Selskab forPatientsikkerhed.Pas godt på dig selv,også når du er indlagt10 gode råd til patienter om patientsikkerhedFølg rådene på de næste sider, så kan du selv bidragetil at gøre din indlæggelse mere sikker.De 10 gode råd på de følgende sider er tip til digom, hvordan du som patient kan være med til atgøre din behandling mere sikker.De 10 gode råd er optrykt fra en pjece som Tryg-Fonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhedudgav i 2005. Pjecen sendes til sygehusene påderes anmodning og udleveres til patienter gennemsundhedspersonalet. Her bringer vi den korteversion af de 10 gode råd.110

1 Spørg hellere for megetend for lidtDet er vigtigt, at du forstår, hvad du skal undersøgesfor, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu,og hvilken behandling du får. Accepter ikke svardu ikke forstår!2 Fortæl os om dine vanerDet er godt at informere personalet om, hvad dufår af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud,naturprodukter samt om du følger særligekostråd. Du skal også sige til, hvis du er overfølsomover for medicin, mad eller andet.3 Skriv ned undervejsFør gerne dagbog over det, du oplever, mens du ersyg. Ofte er det også en god idé at skrive dinespørgsmål ned, så du husker at stille dem til personalet.111

4 Flere ører hører bedreTag gerne din pårørende med, når du skal til samtaleom undersøgelser og resultater. Det er enfordel at flere har hørt, hvad lægen siger, så allenuancer kommer med.5 Lad eventuelt en andentage samtalenHvis du selv mangler overskud, er du velkommen tilat bede personalet om at gennemgå din sygdomog dine behandlinger med en af dine pårørende.6 Godkend dig selvTjek dit navn og dit personnummer sammen medpersonalet, hver gang du skal undersøges, behandleseller have medicin.7 Hør om operationenHvis du skal opereres, er det en god idé at tale det,der skal ske, igennem med lægen. Nogle gange erdet også en fordel, at lægen lige inden operationenmed en spritpen markerer det sted på din krop, derskal opereres.112

8 Sig til hvis det gør ondtDet er vigtigt, at vi kender dine symptomer. Ogsåhvis de opstår andre steder, end netop dér, hvordu er syg.9 Spørg hvordan behandlingenskal fortsætteNår du skal hjem, er det en god idé at spørge,hvordan behandlingen skal fortsætte, og hvad duselv skal gøre.10 Kend din medicinDu skal vide, hvad din medicin hedder, hvordan denvirker samt hvordan og hvor længe du skal tageden. Før en liste over al den medicin, du får. Sørgfor at kende medicinens eventuelle bivirkninger ogspørg om særlige typer mad eller drikkevarer kanpåvirke behandlingen negativt.113

Hvis du vilvide mereHjemmesiden www.trygpatient.dk informerer ompatientsikkerhed og metoder til at analysere utilsigtedehændelser. Siden henvender sig primært tilsundhedsprofessionelle, men har også et områdefor patienter.Vil du vide mere om patientsikkerhed så besøgDansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmesidepå www.patientsikkerhed.dk.I Patienthåndbog af Lone Scocozza og KarstenSkawbo-Jensen (udgivet på Gads Forlag i 2005)kan du læse mere, især om patientrettigheder.Derudover er følgende internetadresser nævnt iPatientens bog:www.apoteket.dkwww.medicinprofilen.dkwww.patientforum.dkwww.patientforsikringen.dkwww.pkn.dkwww.sundhed.dkwww.trygfonden.dkwww.venteinfo.dk114

Egne notater:115

Egne notater:116

Egne notater:117

Egne notater:118

Egne notater:119

Egne notater:120

Egne notater:121

Egne notater:122

Egne notater:123

Til de pårørendeSom pårørende til en syg ægtefælle, slægtning,nær ven eller bekendt kan du sammen med personaletog den syge medvirke til, at vedkommendefår et sikkert behandlingsforløb. Du kan fx bidrageved at være den, der har overskud til at råbe vagt igevær, hvis noget er ved at gå galt.Når vi bliver syge, bliver vi ofte mere glemsomme,forvirrede og mindre organiserede. Dels kan sygdommeni sig selv være fysisk og psykisk belastende,dels fører et behandlingsforløb til mødet mednye mennesker, omgivelser og rutiner. I den situationkan den syge have ekstra behov for en pårørende,der holder sig orienteret, bevarer overblikketog er på forkant med, hvad der skal ske.… sundhedspersonalet har tavshedspligt om patienterssygdom og behandling. Personalet må kun giveinformation videre efter anmodning fra patienten.… patienten skal oplyse personalet om, hvem af depårørende (1-2), der må få information om vedkommendessygdom og behandling, og som må træffebeslutninger på patientens vegne, hvis patientenselv bliver ude af stand til det.124

Gode råd til pårørende:• Tilbyd at gå med til konsultationer og samtalerhos læge og på sygehuset. Den syge får mereud af samtalen, når I er to til at huske og spørge.Bagefter har den syge en fortrolig at talemed.• Mangler din syge pårørende helt overskud til atgennemgå sin situation med det sundhedsfagligepersonale, kan du eventuelt tilbyde at tagesamtalen for vedkommende.• Gå ikke på sygebesøg, hvis du er forkølet ellerhar andre smitsomme sygdomme. Immunforsvarethos syge er væsentligt reduceret. Du kaneventuelt ringe i stedet for.• Vær ekstra omhyggelig med at vaske hænder,når du er på sygebesøg.• Føl dig ikke til besvær, når du er besøgende påsygehuset. Spørg personalet til råds, hvis du er itvivl om dine muligheder for at hjælpe din sygepårørende.Er I flere pårørende til samme patient, så laven telefonliste, hvor I informerer og orientererhinanden om jeres muligheder for besøgog anden støtte.125

Til personaletTrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhedhar i samarbejde lavet ”Patientens bog. En guidetil et sikkert patientforløb”. Hensigten med bogener at styrke patientsikkerheden. Bogen er en guidetil patienter med forslag til, hvordan de kan tagevare på deres situation som patient og indgå aktivti deres behandlingsforløb.Derfor lægger Patientens bog vægt på, at patientengiver og får de informationer om sin sygdom,behandlingsforløb osv., som er nødvendige for atkunne handle hensigtsmæssigt. Patientens bogindeholder derfor en række forslag til, hvordanpatienter• kan forberede sig til møder med sundhedsvæsenet• kan spørge om deres sygdom, behandlingsforløb,behandling og forventede resultater• kan holde styr på de informationer, de har fået• kan medvirke til at forebygge fejl og utilsigtedehændelser.For mange patienter er mødet med sygehusvæsenetsom et møde med en fremmed kultur. Dendagligdag, de rutiner og arbejdsgange, som I erfortrolige med, er for mange patienter ukendte oganderledes. Patientens bog er tænkt som et redskabtil patienterne til at kunne agere i denne”fremmede” verden.126

Vi håber, at I som sundhedspersonale vil tage godtimod Patientens bog ved at støtte patienter ogpårørende i at bruge den. Bogen kan også brugessom et kommunikationsredskab mellem jer ogpatienterne. Jeres kommentarer til forbedringer afbogen vil være meget velkomne.Med venlig hilsenDansk Selskab for PatientsikkerhedogTrygFondenDansk Selskab for PatientsikkerhedHvidovre Hospital, afsnit 023Kettegaard Allé 302650 HvidovreTlf. 36 32 21 71 Fax 36 32 36 07www.patientsikkerhed.dkE-mail: info@patientsikkerhed.dkTrygFondenLyngby Hovedgade 4, 2.2800 Kgs. Lyngbywww.trygfonden.dkE-mail: info@trygfonden.dk127

Patientens bog – En guide til et sikkert patientforløb© 2006 Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFondenog Aschehoug Dansk Forlag A/SOmslag og grafisk tilrettelæggelse: Søren Damstedt / trefoldTegninger: Lars MunckProjektledelse:Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, der samtidig takkeralle, der bidrog i forarbejdet til Patientens bog.En særlig stor tak til de patienter, pårørende og det personale, somdeltog i fokusgruppeinterview om og pilottestning af Patientens bog.Tak.Bogen er produceret af Aschehoug Dansk Forlag A/Sfor Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFondenog er trykt hos Narayana Press, Gylling 2006ISBN 87-11-30014-01. udgave, 2.oplagwww.trygpatient.dkwww.trygfonden.dkwww.patientsikkerhed.dkwww.aschehoug.dk128

Tryg PatientPas godt på dig selv– også når du er indlagt!Patientens bog – en guide til et sikkertpatientforløb giver dig redskaber til at:• få de nødvendige informationer om din behandling• føre din egen helbredsjournal• få gode medicinvaner• spørge til egen behandling.Sundhedspersonalet har ansvar for patienternessikkerhed under en indlæggelse. Derfor har allesygehuse systemer og procedurer, der skal forebyggefejl. Som patient kan du selv være med til at gøresådanne sikkerhedssystemer endnu stærkere. Fx vedat holde dig orienteret, bevare overblikket og råbevagt i gevær, hvis noget er ved at gå galt.Bogen henvender sig især til patienter, men ogsåpårørende kan have glæde af den. Pati entens bog erbygget op som en guide, som man kan læse fra starttil slut, eller man kan springe rundt i den og læse deafsnit, man aktuelt har behov for.